Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 11. marts 2024 stillet spørgs-
mål nr. S 687, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 687:
Hvad er ministerens holdning til, at folkeskolens økonomi er så presset, at
flere skolebestyrelser nægter at godkende budgettet?
I spørgsmålet henvises til artiklen »Budget-kollaps: Skolebestyrelser næg-
ter at godkende budgetter« fra TV2 Østjylland den 6. marts 2024 og artik-
len »Mangler over 100 millioner: Skolebestyrelser i Aarhus nægter at god-
kende budgettet« fra folkeskolen.dk den 7. marts 2024.
Svar:
Kommunerne har ansvaret for folkeskolen inden for folkeskolelovens ram-
mer. Kommunalbestyrelsen træffer alle beslutninger om kommunens sam-
lede skolevæsen og om den enkelte skole, herunder bevillinger til skole-
væsenet og de økonomiske rammer for den enkelte skole. Det er dermed
den enkelte kommune, der har ansvaret for den lokale prioritering af sko-
leområdet, herunder også fordelingen af ressourcer på tværs af almen- og
specialundervisningsområdet på kommunens folkeskoler, inklusiv special-
skoler.
Skolebestyrelsen har en central rolle i folkeskolen, og har bl.a. til opgave at
godkende skolens budget. Derfor er det også naturligt, at skolebestyrelsen
gør indsigelse, hvis de er uenige i den lokale prioritering på området.
Den overordnede prioritering af folkeskoleområdet er en vigtig dagsorden
for regeringen. Der er i de seneste år prioriteret ekstra midler til folkesko-
leområdet i kommunerne. Med finansloven for 2020 blev der afsat ekstra
ca. 850 mio. kr. årligt fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen
gennem flere lærerressourcer.
Jeg er opmærksom på, at der kan være et misforhold mellem, hvad der
opleves på skoler og i kommuner, og regeringens prioritering af området.
Børne- og Undervisningsministeriet
18. marts 2024
Sagsnr.: 24/08819