Færøudvalget 2023-24
S 677
Offentligt
2839263_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 18-03-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: katb
Sagsnr.:2024 - 3798
Dok. nr.: 124845
Medlem af Folketinget Barbara Gaardlykke Apol (JF) har den 8. marts 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 677 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 677:
”Er
ministeren villig til at tage initiativ til at forbedre samarbejdet mellem det danske
og færøske sundhedsvæsen, herunder at finde praktiske løsninger, således at færøsk
sundhedspersonale kan få adgang til færøske patienters journaler, efter de har været
i behandling i Danmark?”
Svar:
Jeg er naturligvis meget interesseret i, at færøske patienter får den bedst mulige
behandling i Danmark og mulighed for opfølgning efter hjemkomst på et
fyldestgørende grundlag.
Jeg er som indenrigs- og sundhedsminister i løbende dialog med den færøske
landsstyrekvinde for sundhedsanliggender om de ønsker og behov, der opstår som
del af det dansk-færøske samarbejde på sundhedsområdet.
Det er en kendt problemstilling, at der er udfordringer med deling af patientdata med
Færøerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har medvirket til en afklaring af, at der
er hjemmel til, at de færøske sundhedsmyndigheder kan modtage data om færøske
borgere fra det danske Landspatientregister efter behandling i Danmark.
Derudover har Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Heilsumálaráðið faste halvårlige
møder i det dansk-færøske samarbejdsudvalg, og jeg kan konstatere, at der er
planlagt opfølgning på den rejste problemstilling på næste møde i
samarbejdsudvalget til maj.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde