Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
S 651
Offentligt
2834403_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 794
Doknr.
70937
Dato
05-03-2024
Svar på spørgsmål stillet af Betina Kastbjerg (DD) den 1. marts 2024.
Spørgsmål nr. S 651:
”Hvad
mener ministeren, at der bør gøres fra regeringens side for at sikre digital kritisk infra-
strukturs cybersikkerhed i Danmark, der, som det ses med MitID, har været udsat for hacker-
angreb?”
Svar:
Cyber- og informationssikkerhed har høj prioritet i regeringen. Både i forhold til borgere,
myndigheder, virksomheder og den kritiske infrastruktur.
Det er mit indtryk, at cyber- og informationssikkerheden på flere punkter er tilfredsstillende i
forhold til den digitale kritiske infrastruktur. Selvom der løbende er forsøg på angreb på it-sy-
stemerne, er der heldigvis meget sjældent tale om succesfulde angreb.
Området har regeringens bevågenhed, og der er også eksempler på, at sikkerheden kan styr-
kes. Det har Rigsrevisionen blandt andet afdækket i forhold til de statslige, samfundskritiske
it-systemer. Sektoransvarsprincippet betyder, at den enkelte myndighed og i sidste ende den
enkelte minister har ansvaret for cyber- og informationssikkerheden omkring ministeriets
samfundskritiske it-systemer. Jeg har derfor også sendt et brev til de øvrige ministerier og
mindet om vigtigheden om cyber- og informationssikkerhed i relation til de samfundskritiske
it-systemer.
Med implementeringen af NIS2-direktivet indføres der desuden et eksternt tilsyn med de
statslige myndigheders styring af cyber- og informationssikkerheden. Det er min forventning,
at det vil give et styrket fokus på cyber- og informationssikkerhed i statslige myndigheder,
som vil være med til at sætte fokus på de områder, hvor der er plads til forbedringer.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre