Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 650
Offentligt
2836504_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Morten Messerschmidt (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1432
11. marts 2024
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har den 1. marts 2024 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 650, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 650:
”Mener
ministeren, det er rimeligt, at fjernelsen af modregning af pensionsudbeta-
ling ved ægtefælles indkomst ikke gælder for tab af erhvervsevne, og vil ministeren
tage initiativ til at ændre på lovgivningen?”
Svar:
Et bredt flertal blandt Folketingets partier har ønsket at lempe modregningsreglerne
for arbejdsindkomst for de pensionister og deres partnere, der fortsat bidrager på
arbejdsmarkedet. Således er modregning i folke-, senior- og førtidspension som
følge af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt afskaffet, ligesom modreg-
ningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejds-
indtægt er afskaffet. Formålet har været at gøre det mere attraktivt at fortsætte med
at arbejde eller tage en ekstra tørn.
Samtidig er det et grundlæggende princip, at sociale forsørgelsesydelser, som f.eks.
folke-, senior- og førtidspension, er målrettet de pensionister med størst økonomisk
behov, samt at ægtefæller har en vis forpligtigelse til at forsørge hinanden. Siden
folkepensionen blev indført i 1957 har der således eksisteret regler om indtægtsre-
gulering af ydelsen. Pensionen bliver reguleret på baggrund af egne og en evt. æg-
tefælles/samlevers indtægter. Det er dog muligt for pensionisten at have samlede
indtægter af en vis størrelse, før pensionen gradvist sættes ned. I indtægtsgrundla-
get for beregning af pensionen indgår blandt andet pensionistens og dennes ægte-
fælle/samlevers skattepligtige indkomst.
I forhold til erstatninger skelnes der mellem, om erstatningen udbetales løbende, og
således har karakter af en løbende forsørgelsesydelse, eller som et engangsbeløb.
Erstatninger, der udbetales som en løbende erstatning, er skattepligtige og vil jf.
beskrivelse ovenfor indgå i indtægtsgrundlaget, når den samlede indkomst opgøres
til brug for pensionsberegningen.
Erstatninger, der udbetales som engangserstatning, regnes ikke med i den skatte-
pligtige indkomst og indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget, når den samlede ind-
S 650 - 2023-24 - Endeligt svar på S 650: Mener ministeren, det er rimeligt, at fjernelsen af modregning af pensionsudbetaling ved ægtefælles indkomst ikke gælder for tab af erhvervsevne, og vil ministeren tage initiativ til at ændre på lovgivningen?
komst opgøres. Engangserstatninger har altså ikke betydning for pensionens stør-
relse. Reglerne om formueopgørelsen, som i dag anvendes til fx at afgøre folkepen-
sionisters ret til ældrecheck og helbredstillæg, blev indført i år 2000. Fra reglernes
indførsel har erstatninger efter fx en arbejdsskade, ikke indgået i formueopgørel-
sen.
Reglerne om indtægtsregulering i social pension er altså ikke nye og er udtryk for
en rimelig målretning af pensionsydelsen til de pensionister, der har færrest midler
at leve for. I den sammenhæng har ægtefællens/samleverens indtægt betydning ift.
vurderingen af behovet for hjælp til forsørgelse fra det offentlige.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2