Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 622
Offentligt
2833209_0001.png
Offentligt
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
4. marts 2024
Sagsnr.: 24/06738
Medlem af Folketinget Anne Hegelund (EL) har den 26. februar 2024
stillet spørgsmål nr. S 621, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 621:
Mener ministeren, at der er tale om en nævneværdig investering i et bedre
indeklima i folkeskolen, når der kun er tildelt 40,5 mio. kr. til 70 skoler ud
af en pulje på knap 300 mio. kr.?
Begrundelse
Spørgeren henviser til, at ministeren i sin tale i Folketingssalen har sagt:
»Kollegerne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser også, at der
med finansloven for 2021 blev afsat lige knap 300 mio. kr. til en
tilskudsordning, hvormed kommuner og regioner kunne søge om tilskud
til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger, herunder
skoler. Energirenovering af bygninger kan ofte sikre en forbedring af
indeklimaet. Investeringerne i et bedre indeklima er altså i gang og har
været det et lille stykke tid«. En aktindsigt givet til Fagbladet Folkeskolen
viser imidlertid, at der fra den nævnte pulje er tildelt omkring 40,5 mio. kr.
til knap 70 skoler.
Svar:
Med finansloven for 2021 blev der afsat 295 mio. kr. til en tilskudspulje,
hvor kommuner og regioner i 2021 og 2022 kunne søge om tilskud til
energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger. Denne pulje
nævnte jeg i min tale i Folketingssalen. Børne- og
Undervisningsministeriet var bekendt med, at der stadig efter
ansøgningsrunderne var midler tilbage i tilskudspuljen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser hertil, at kommunerne
og regionernes brug af tilskudspuljen ledte til, at der blev tildelt tilsagn for
117,9 mio. kr. ud af 295 mio. kr. Ud af disse midler er 40,2 mio. kr. tildelt
det, som kommunerne har angivet som ”offentlige uddannelser”.
Hvorvidt der er tale om folkeskoler eller andre uddannelsesinstitutioner,
kan ikke verificeres.
S 622 - 2023-24 - Endeligt svar på S 622: Er ministeren blevet gjort opmærksom på, hvor mange af pengene fra dén pulje til energirenoveringer i kommunale og regionale bygninger, herunder skoler, der blev afsat med finansloven for 2021, der faktisk er gået til grundskoler?
Jeg mener ikke, at alle udfordringerne med indeklima i folkeskolen er løst
med de 40,2 mio. kr., men jeg hæfter mig ved, at der var mange midler
tilovers i puljen, som ikke blev søgt. Det stod kommunerne frit for at søge
puljen.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2