Indenrigsudvalget 2023-24
S 587
Offentligt
2829324_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 23.02.2024
Enhed: CPR-administrationen
Sagsbeh: gk
Sagsnr.:2024 - 2787
Dok. nr.: 112269
Medlem af Folketinget Nick Zimmermann (DF) har den 16. februar 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 587 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 587:
”Finder
ministeren det rimeligt, at kommunerne uddeler bøder til borgere, der har
meldt flytning for sent, uden at tage hensyn til de særlig sårbare situationer, som de
pågældende borgere kan stå i?
Svar:
Det fremgår af begrundelsen for spørgsmålet, at spørgsmålet har baggrund i en
konkret sag. Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg kan generelt oplyse
følgende om reglerne i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 med
senere ændringer) om anmeldelse af flytning og kommunernes adgang til at udstede
bødeforlæg i den forbindelse:
Efter CPR-lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., har enhver, der flytter, pligt til senest 5 dage efter
flytningen at anmelde denne til tilflytningskommunen. Anmeldelse kan også omfatte
de medlemmer af husstanden, der flytter med, således at disse fritages for selv at
anmelde flytningen.
Det er muligt at anmelde flytning forud for selve flytningen. Kommunalbestyrelsen kan
dog efter CPR-lovens § 12, stk. 4, nægte at modtage flytteanmeldelser tidligere end 4
uger før den angivne flyttedato.
Borgernes pligt til at anmelde flytning er afgørende for muligheden for at opretholde
et CPR-register, der er ajourført og korrekt udvisende, så det kan danne grundlag for
bl.a. offentlig administration, herunder den offentlige ydelsesadministration.
I CPR-lovens § 57 er der på den baggrund fastsat nærmere regler om straf, herunder
for ikke rettidigt at anmelde en flytning. Det fremgår således af CPR-lovens § 57, stk. 1,
nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed ikke rettidigt anmelder en flytning,
jf. § 12, stk. 1, 1. pkt.
Det er en betingelse for at ifalde straf efter bestemmelsen, at det kan henregnes til
borgeren som forsætligt eller groft uagtsomt, at der ikke er anmeldt flytning rettidigt.
Efter CPR-lovens § 58, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilkendegive vedkommende,
at en overtrædelse af bl.a. de bestemmelser, der er nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, herunder
CPR-lovens § 12, stk. 1, nr. 1, kan afgøres uden retlig forfølgelse, såfremt
vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for
S 587 - 2023-24 - Endeligt svar på S 587: Finder ministeren det rimeligt, at kommunerne uddeler bøder til borgere, der har meldt flytning for sent, uden at tage hensyn til de særlig sårbare situationer, som de pågældende borgere kan stå i?
en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde til kommunens kasse.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse selv, der beslutter, om den ønsker at udnytte
muligheden for at udstede bødeforlæg for overtrædelse af bl.a. CPR-lovens § 12, stk.
1, nr. 1.
Fastsættelsen af bødens størrelse skal ske under hensyntagen til den pågældendes
økonomiske forhold og forseelsens grovhed, jf. straffelovens § 51, stk. 3.
Såfremt borgeren ikke finder, at bødeforlægget i tilstrækkelig grad tager hensyn til
borgerens konkrete situation, har borgeren mulighed for at undlade at vedtage
bødeforlægget. Såfremt den pågældende ikke vedtager kommunens bødeforlæg,
overgives sagen til politiet til videre ekspedition. Hvis politiet fastholder
bødeforlægget, og vedkommende fortsat ikke vedtager dette, vil byretten skulle tage
stilling til skyldsspørgsmålet og spørgsmålet om bødens størrelse.
Det er min opfattelse, at reglerne giver kommunerne mulighed for at tage de fornødne
hensyn til den enkelte sag, herunder i forbindelse med fastsættelsen af bødens
størrelse. Det er også min opfattelse, at borgere, der ikke finder, at kommunen har
taget de nødvendige hensyn, har muligheden for at få prøvet spørgsmålet i sidste ende
ved domstolene.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2