Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
S 568
Offentligt
2827881_0001.png
Offentligt
Ministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
22. februar 2024
Sagsnr.: 24/05645
Medlem af Folketinget Lise Bertelsen (KF) har den 15. februar 2024 stillet
spørgsmål nr. S 568, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 568:
Mener ministeren, at lavtlønnede forældre skal have et reelt frit skolevalg
ligesom forældre med en højere indkomst, som har ressourcerne til at
vælge en privat- eller friskole?
Svar:
Grundlæggende er det min opfattelse, at det er godt, at der på frie og pri-
vate skoler går børn fra familier med både lave og høje indkomster.
De frie grundskoler fastsætter selv størrelsen af forældrebetalingen (skole-
penge) for skolens elever. Der er fastsat en minimumsgrænse på finanslo-
ven for den gennemsnitlige
’egendækning’
, men der er ikke noget loft for
forældrebetalingen.
På finansloven er der afsat en pulje til friplads- og opholdsstøtte, hvoraf
der ydes tilskud til nedsættelse af skolepenge og opholdsbetaling. De frie
grundskoler kan derudover vælge at prioritere skolens egne midler til at
nedsætte forældrebetalingen. Jeg ser gerne, at de frie grundskoler selv tager
ansvar for en bred elevsammensætning i skolerne.
De frie skolers økonomi er koblet til udviklingen i udgifter pr. elev i fol-
keskolen. Som følge heraf får de frie grundskoler i år et løft af deres sam-
lede økonomi på 246 mio. kr. ud over den almindelige pris- og lønudvik-
ling. Det vil være oplagt, at skolerne vælger at anvende en del af disse mid-
ler til at nedsætte forældrebetalingen for enkelte elever på skolen.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye