Socialudvalget 2023-24
S 563
Offentligt
2827116_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1436
Doknr.
826560
Dato
21-02-2024
Medlem af Folketinget Karina Adsbøl (DD) har d. 14. februar 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 563 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 563:
”Mener
ministeren, at ventetiderne på sagsbehandling af psykologers
autorisationsansøgninger er acceptable, og hvad er ministerens holdning til at
iværksætte nye initiativer med henblik på at nedbringe sagspukler og
ventetider?”
Svar:
Jeg er bekendt med udfordringerne ift. sagsbehandlingstiderne for
autorisationssager i Psykolognævnet. Det er udfordringer, som jeg naturligvis
gerne havde været foruden. Således har Social-, Bolig- og Ældreministeriet
igennem en længere periode haft fokus på udviklingen i Psykolognævnets
sagsbehandlingstider.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Psykolognævnet allerede har gennemført
en række tiltag, der skal forkorte sagsbehandlingstiden, herunder at udvide
antallet af beskikkede nævnsmedlemmer, at styrke sekretariatet med antagelse
af en psykologfaglig konsulent samt at igangsætte et arbejde med forenkling af
ansøgningsblanketter til brug for autorisationssagerne. Tiltagene er iværksat
med respekt for, at autorisation fortsat skal foretages på et sagligt grundlag og
efter grundig vurdering.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet følger løbende op på effekten af de
igangsatte initiativer samt på, hvorvidt der er behov for yderligere tiltag på
området.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at der er nedsat en tværministeriel
arbejdsgruppe til undersøgelse af, om det vil være mere hensigtsmæssigt at
autorisere psykologer efter sundhedslovgivningen. Jeg ser frem til at læse
afrapporteringen fra arbejdsgruppen, når deres arbejde er færdiggjort.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1