Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
S 486
Offentligt
2822535_0001.png
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Zenia Stampe (RV) har den 1. februar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 486 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 486:
Er ministeren enig med sin udlændingeordfører, Frederik Vad, i, at der er et gene-
relt problem med herskerattitude og infiltration af velfærdsstat og civilsamfund
blandt muslimske indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika, og hvad vil ministe-
ren i så fald gøre ved problemet?
Svar:
Jeg er fuldstændigt enig i, at god integration ikke kan reduceres til et spørgsmål om
uddannelse eller arbejde. Tværtimod er der desværre talrige eksempler på, at både
højtuddannede og ressourcestærke muslimer i stedet for at tage danske værdier til
sig bliver veltalende fortalere for parallelsamfund og islamismering.
Det er i mine øjne naivt at tro, at det ikke udgør en stor udfordring for et samfund
som det danske, der bygger på demokrati, ligestilling og menneskerettigheder. Det
er selvfølgelig nødvendigt at tale åbent og ærligt om de problemer, og også hvordan
de kommer til udtryk i hverdagen.
Det er problemer, som skal bekæmpes alle steder, hvor de findes, da problemet,
som Frederik Vad beskriver, ikke er isoleret til kun ét område. Det gør vi bl.a. ved
at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på
antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark. Samtidig betragter
jeg det som en bunden opgave for alle, der har ansvar for at øve offentlig myndig-
hed i Danmark
uanset på hvilket område
at værne om danske værdier.
8. februar 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 2064
2604395
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
1/1