Beskæftigelsesudvalget 2023-24
S 472
Offentligt
2818564_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Nick Zimmermann (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 663
1. februar 2024
Folketingsmedlem Nick Zimmermann (DF) har den 29. januar 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 472, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 472:
”Er
ministeren åben for at ændre lovgivningen, så kommunerne bl.a. forpligtes til
at kontakte seniorer om jobmuligheder, og så man fra kommunernes side skal gøre
virksomhederne opmærksomme på seniorer som arbejdskraft?”
Svar:
Jeg ser positivt på initiativer, der kan bidrage til at fastholde seniorer på arbejds-
markedet. Seniorer er med deres erfaring og viden en stor ressource for vores ar-
bejdsmarked. Især i en tid med mangel på arbejdskraft.
Vi kommer dog fra et godt udgangspunkt. Beskæftigelsen blandt danske seniorer
har generelt set været stigende over de seneste knap 30 år. Det er en positiv udvik-
ling, at de seniorer, der kan og ønsker det, fortsætter på arbejdsmarkedet.
Der er dog fortsat udfordringer, og vi kan f.eks. se, at seniorer har sværere ved at
komme tilbage i job, når de først er blevet ledige. Sammenlignet med andre alders-
grupper er flere af de 60 til 65-årige seniorer fortsat ledige efter et år, og de angiver
ledighed som en grund til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi ser des-
værre også, at mange seniorer føler sig diskrimineret på grund af deres alder.
Derfor har vi brug for en kulturændring, hvor både virksomheder, kommuner og
medarbejdere får øjnene op for seniorernes ressourcer. Kulturændringer er ikke en
nem størrelse, for hvordan ændrer vi sammen synet på seniorer? Det er ikke noget,
vi kan lovgive os ud af.
Jeg ser derfor frem til, at vores nye Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på
Arbejdsmarkedet, som regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2023 af-
satte 42 mio. kr. til i 2023-2026 til, skal indsamle viden og forskningsresultater om
seniorers arbejdsliv og hermed skubbe på en kulturændring, så flere arbejdspladser
ønsker at fastholde og ansatte seniorer.
Jeg ser frem til at følge videnscenterets arbejde.
S 472 - 2023-24 - Endeligt svar på S 472: Er ministeren åben for at ændre lovgivningen, så kommunerne bl.a. forpligtes til at kontakte seniorer om jobmuligheder, og så man fra kommunernes side skal gøre virksomhederne opmærksomme på seniorer som arbejdskraft?
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2