Erhvervsudvalget 2023-24
S 460
Offentligt
2819549_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
5. februar 2024
Besvarelse af spørgsmål 460 stillet af Sascha Faxe (Alternativet) den
25. januar 2024.
Spørgsmål 460:
Hvad er ministerens holdning til, at iltsvind i de indre danske farvande, bl.a.
grundet landbrugets kvælstofudledninger, samt forurening af vandmiljøet
fra andre kilder potentielt undergraver omsætningen for erhverv, der be-
skæftiger sig med blå turisme?
Med blå turisme henvises til aktiviteter som fiskeri, sejlads, roning og andre
aktiviteter, der foregår i eller er afhængige af havet eller andre vandområ-
der.
Svar:
Data om dansk turisme er generelt opgjort i tre forretningsområder, hhv.
møde- og erhvervsturisme, storbyturisme samt kyst- og naturturisme. Så-
kaldt blå turisme er en del af kyst- og naturturismen, og Erhvervsministeriet
er ikke bekendt med data, som opgør blå turisme separat. Erhvervsministe-
riet er heller ikke bekendt med data, som peger på, at de dele af turismein-
dustrien, der kan beskrives som blå turisme, overordnet set oplever en om-
sætningsnedgang.
Derimod er kyst- og naturturismen en hjørnesten i den danske turismein-
dustri, som bidrager med vækst og arbejdspladser i hele landet. Kyst- og
naturturismen har de seneste år oplevet væsentlig fremgang, og på tværs af
området var der således ifølge tal fra VisitDenmark 45,3 mio. overnatnin-
ger i 2022, hvilket var 14,1 pct. flere overnatninger end i 2019.
Det er vigtigt, at vi sikrer gode forhold for en fortsat positiv udvikling i
kyst- og naturturismen og herunder for aktiviteter som lystfiskeri, roning
og sejlads. Det skal vi b.la. gøre gennem den kommende havnaturfond og
Danmarks Havplan, som indeholder en række væsentlige tiltag, der skal
sikre øget naturbeskyttelse og derigennem bedre vilkår for natur og biodi-
versitet i de danske farvande. Dertil skal vi sikre en stærk turismeindustri i
hele landet, og derfor har regeringen og et bredt flertal af Folketingets par-
tier i december 2023 ekstraordinært afsat 36 mio. kr. til udvikling og mar-
kedsføring af kyst- og naturturismen med fokus på at tiltrække flere turister
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
S 460 - 2023-24 - Endeligt svar på S 460: Hvad er ministerens holdning til, at iltsvind i de indre danske farvande, bl.a. grundet landbrugets kvælstofudledninger, samt forurening af vandmiljøet fra andre kilder potentielt undergraver omsætningen for erhverv, der beskæftiger sig med blå turisme?
uden for højsæsonen. Samtidigt er der på Finansloven for 2024 afsat i alt
100 mio. kr. over fire år til en styrket turismeindsats i hele landet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov