Sundhedsudvalget 2023-24
S 34
Offentligt
2765156_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 13-10-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: Katrine Karstoft Klausen
Sagsnr.:2023 - 2957
Dok. nr.: 24736
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 4. oktober 2023 stillet
følgende spørgsmål nr. S 34 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 34:
”Mener
ministeren, at regionerne har tilstrækkelige budgetter til patientbehandling,
når f.eks. en dialyseafdeling ikke længere har råd til dyner, og mener ministeren, det
er ok, at patienter selv skal have dyner med?
Begrundelse:
På sygehusene i Thisted og Aalborg er man begyndt at bede patienterne selv tage
dyner og
tæpper med i forbindelse med deres dialyse. Der henvises til TV2’s historie
»Sygehus tager dyner fra nyrepatienter« på TV2.dk den 28. september 2023.”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer i sundhedsvæsenet. Men hvordan
ressourcerne helt konkret prioriteres på det enkelte sygehus er op til regionerne.
Regeringen har taget en række initiativer, der skal styrke økonomi og
behandlingskapacitet, og sikre regionernes rammer til at løse opgaverne i
sundhedsvæsenet.
Fx løfter vi sundhedsområdet med 1,35 mia. kr. med aftalen om regionernes økonomi
for 2024. Med finanslovsforslaget for 2024 har vi afsat yderligere 350 mio. kr. til et
løft til regionerne i 2024 og 3,2 mia. kr. til psykiatriområdet, som regeringen gradvist
vil indfase frem mod 2030. Regeringen har afsat en sundhedspakke på 5 mia. kr. til et
varigt kvalitetsløft af sundhedsvæsenet, hvoraf de første 100 mio. kr. afsættes til
kræftområdet i 2023, og i 2024 afsættes yderligere 300 mio. kr. til kræftområdet
samt til udarbejdelse af et fagligt oplæg til Kræftplan V. Fra og med 2025 afsættes
600 mio. kr. årligt til kræftplanen, som skal fremtidssikre kræftbehandlingen i
Danmark. Desuden indgik vi i februar en aftale om akutplanen med regionerne med 2
mia. kr. fra 2022 til 2024 til at afvikle ventelister.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde