Transportudvalget 2023-24
S 322
Offentligt
2799679_0001.png
Offentligt
Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
14. december 2023
2023-5644
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen (DD) har den 7.
december 2023 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål nr. S 322:
Er det ministerens holdning, at der er behov for at tage særlig hånd
om flypendlere, der bliver ekstra hårdt ramt af en passagerafgift,
der både pålægges ud- og hjemturen?
Svar:
Regeringen har med udspillet
Vejen til grøn luftfart
foreslået at
indføre en differentieret passagerafgift på gennemsnitligt 100 kr.,
som vil skulle betales per afgang fra en dansk lufthavn.
Regeringen er naturligvis meget opmærksom på betydningen en
passagerafgift kan have for passagerer, herunder særligt pendlere
på indenrigsflyvninger. Blandt andet derfor foreslås afgiften grad-
vist indfaset fra 2025 til 2030 og med et pit-stop i 2027, hvor afgif-
ten kan evalueres. Derudover foreslås flyvninger indenrigs og til
Europa omfattet af den laveste afgiftssats på 60 kr., mens interkon-
tinentale flyvninger foreslås omfattet af satser på henholdsvis 240
kr. og 390 kr. afhængigt af destinationsland.
For at understøtte indenrigsluftfarten vil regeringen afsætte en an-
del af provenuet fra afgiften til at understøtte de mindre, regionale
lufthavne. Konkret foreslår regeringen at afsætte ca. 280 mio. kr.
fra 2025 til 2030 i støtte til lufthavnene i Esbjerg, Midtjylland,
Sønderborg og på Bornholm. Disse lufthavne er blandt andet ud-
valgt, da EU-regler gør det meget vanskeligt at give støtte til større
lufthavne.
Mange af de mindre, regionale lufthavne har en høj andel inden-
rigspassagerer, hvorfor støtten kan være med til at understøtte lave
billetpriser for pendlerne. Samtidig forventes mere end 90 pct. af
provenuet fra afgiften at komme fra udenrigsluftfarten. Når afgif-
ten finansierer støtte til hovedsageligt indenrigslufthavne, vil det
S 322 - 2023-24 - Endeligt svar på S 322: Er det ministerens holdning, at der er behov for at tage særlig hånd om flypendlere, der bliver ekstra hårdt ramt af en passagerafgift, der både pålægges ud- og hjemturen?
2799679_0002.png
Side 2/2
derfor være med til at holde hånden under indenrigsluftfarten. Det
mener jeg er positivt, da det sikrer en god mobilitet på tværs af
landsdelene.
Regeringen vil herudover blandt andet anvende provenuet fra af-
giften til at støtte oprettelsen af en grøn indenrigsrute i 2025 og en
helt grøn indenrigsluftfart i 2030. Det kan være med til at frem-
tidssikre indenrigsluftfarten, idet luftfarten i dag er en klimabela-
stende transportform.
Efter afgiften er indført vil effekterne løbende blive overvåget, og
regeringen har som nævnt foreslået et pit-stop i 2027, hvor afgiften
kan evalueres. Det skal nemlig fortsat være muligt at flyve, men det
skal kunne gøres grønt.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen