Socialudvalget 2023-24
S 238
Offentligt
2791477_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8900
Doknr.
787774
Dato
30-11-2023
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 21. november
2023 stillet følgende spørgsmål nr. S 238 til social- og boligministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 238:
”Mener ministeren, at en borger med et livslangt handicap, som før
folkepensionsalderen har været kompenseret med BPA-ordning 24/7, er
tilstrækkelig kompenseret med hjemmepleje i 53 timer om ugen, uagtet at
borgerens handicap er uændret, at borgeren end ikke kan løfte en hånd tilbage
på armlænet på kørestolen, hvis den falder ned, og at borgeren ikke er i stand
til selv at tørre næsen, hvis den løber?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist slå fast, at jeg ikke kender til sagens detaljer, udover
hvad der fremgår af artiklerne. Men jeg er forundret over, at en borger med en
fremadskridende sygdom, som har haft en BPA-ordning med døgndækning i
40 år, får frakendt sin ordning. Jeg hæfter mig også ved, at sagen lige nu ligger
hos Ankestyrelsen.
Det er kommunens ansvar løbende at følge de enkelte sager for at sikre, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål. Ligesom det også er kommunens ansvar
generelt at sikre sig, at en borger ikke efterlades med et udækket hjælpebehov.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er sket ændringer i reglerne på
området, som indsnævrer personkredsen for BPA-ordningen. Personkreds-
vurderingen handler dermed uændret om borgerens funktionsniveau og behov
for støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse.
Det skal også understreges, at det ikke er et krav for støtte, at man er i
beskæftigelse. Det vil sige, at det forhold, at en borger er folkepensionist og
ikke længere er i arbejde, ikke i sig selv kan begrunde en frakendelse af
ordningen. Derimod kan et ændret behov som følge af en ændring i borgerens
livssituation godt potentielt begrunde en frakendelse af BPA-ordningen eller en
nedsættelse af hjælpertimer. Det vil som altid komme an på en konkret og
individuel vurdering.
På baggrund af denne sag og en række andre konkrete sager, som har været
dækket i medierne i løbet af den seneste tid, har jeg bedt Social-, Bolig- og
Ældreministeriet om at præcisere personkredsen for BPA over for kommunerne
i en orienteringsskrivelse.
1
S 238 - 2023-24 - Endeligt svar på S 238: Mener ministeren, at en borger med et livslangt handicap, som før folkepensionsalderen har været kompenseret med BPA-ordning 24/7, er tilstrækkelig kompenseret med hjemmepleje i 53 timer om ugen, uagtet at borgerens handicap er uændret, at borgeren end ikke kan løfte en hånd tilbage på armlænet på kørestolen, hvis den falder ned, og at borgeren ikke er i stand til selv at tørre næsen, hvis den løber?
2791477_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2