Kulturudvalget 2023-24
S 571
Offentligt
2825212_0001.png
Offentligt
Spørgsmål nr. S 571
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
Kulturministeren
15. februar 2024
Mikkel Bjørn (DF)
Hvad mener ministeren om, at der tildeles skattekroner i mediestøtte til det
kommunistiske medie, Arbejderen, når mediet bruger sin platform til at
publicere materiale, der støtter eller sympatiserer med terrororganisationer
som Hamas, bør der ifølge ministeren iværksættes tiltag for at sikre, at
mediestøtte ikke går til medier, der distribuerer indhold, der kan anses for at
være terrorstøtte, og hvordan vil ministeren fremadrettet håndtere
overvågningen af mediestøttens anvendelse for at forhindre lignende
situationer?
(Spm. nr. S 571).
Begrundelse
Spørgeren henviser til, at mediet, Arbejderen, sammenligner Hamas med
den danske modstandsbevægelse, opfordrer i dets spalter til »væbnet
modstand« og skriver 2 dage efter terrorangrebet i Israel, at »det er
fuldstændig legitimt, at palæstinenserne fører væbnet kamp«. Ligeledes
lægger mediet spalteplads til en fælleserklæring fra Hamas, PFLP, PIJ, DFLP
og PFLP-GC, organisationer der er på både EU og USAs terrorliste. Her
følger fire eksempler fra Arbejderen på den indirekte/direkte støtte
debatindlægget »Når hykleriet bliver dødbringende« af 13. oktober 2023,
debatindlægget »Støt den palæstinensiske modstandskamp mod besættelse
og apartheid!« af 11. oktober 2023, artiklen »Palæstinensisk
modstandskamp« af 9. oktober 2023 og debatindlægget »Palæstinensiske
modstandsgrupper med fælles erklæring« af 4. januar 2024.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1