Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4015 - miljø Bilag 1
Offentligt
2835355_0001.png
Den 6. marts 2024
MIM 34-24
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
RÅDSMØDE (MILJØ) 25. marts 2024
________________________________________________________________
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affaldsrammedirekti-
vet (2008/98/EF)
- Politisk drøftelse
KOM (2023) 420
side 2
2. Kommissionens forslag til Europarlamentet og Rådets forordning om forebyggelse af tab af
plastgranulat for at reducere mikroplastforurening
- Politisk drøftelse
KOM (2023) 645
Side 14
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0002.png
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om revision af af-
faldsrammedirektivet (2008/98/EF)
KOM (2023) 420
Revideret version af samlenotat af den 5. oktober 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.
Resumé
Europa-Kommissionen (KOM) har den 5. juli 2023 fremlagt forslag til revision af affaldsrammedirektivet.
Forslaget indebærer nationale reduktionsmål for madaffald, herunder madspild, samt krav om national
indførsel af et udvidet producentansvar for tekstiler. Forslaget forventes at medføre lavere affaldsmæng-
der, et reduceret miljø- og klimaaftryk, herunder reducerede CO
2
-udledninger. Forslaget forventes at med-
føre behov for tilpasning af dansk lovgivning og der forventes statsfinansielle konsekvenser i forbindelse
med blandt andet indfrielse af reduktionsmål og indførelse af udvidet producentansvar for tekstiler. Endvi-
dere forventes erhvervsøkonomiske konsekvenser blandt andet i form af administrative omkostninger.
Samfundsøkonomisk forventes samlet en positiv effekt af forslaget og forslaget forventes i væsentlig grad
at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet.
Regeringen byder forslaget om en revision af affaldsrammedirektivet velkomment og bakker op om omstil-
lingen til en cirkulær økonomi i både fødevare- og tekstilsektoren. Regeringen arbejder for
KOM’s
forslag
til kvantitative affaldsreduktionsmål for madaffald. Regeringen er positiv over for at introducere harmoni-
serede EU-regler for udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj.
Baggrund
KOM har den 5. juli 2023 fremlagt forslag til revision af affaldsrammedirektivet. Forslaget omfatter bl.a. re-
duktionsmål for madaffald, herunder madspild, og krav om indførsel af et udvidet producentansvar for teks-
tiler.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret
flertal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er modtaget
i dansk sprogudgave den 27. september 2023.
Forslaget var på dagsordenen på rådsmødet for landbrug og fiskeri den 23. oktober 2023 til udveksling af
synspunkter.
Forslaget er på dagsordenen for miljørådsmødet den 25. marts 2024 til politisk drøftelse.
Formål og indhold
Forslaget er et element i Den europæiske Grønne Pagt og EU’s Handlingsplan for cirkulær økonomi, der bl.a.
sætter fokus på behovet for at fremskynde den grønne omstilling af fødevaresektoren og tekstilsektoren. Re-
duktionsmål for madaffald indgår desuden i
EU’s jord til bord-strategi
fra 2020, som bl.a. lægger vægt på, at
madaffaldsreduktion kan fremme mere bæredygtig arealanvendelse. Forslaget om udvidet producentansvar
for tekstiler følger op på EU’s strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler fra marts
2022.
Fødevaresektoren har det største samlede miljøaftryk i EU, mens tekstilsektoren har det fjerdestørste. Både
fødevare- og tekstilsektorerne er koblet til et højt forbrug af naturressourcer og medfører væsentlige negative
konsekvenser for miljø og
klima. KOM’s forslag til revision af affaldsrammedirektivet har bl.a. til formål at
mindske de negative miljø- og klimamæssige konsekvenser ved tekstil- og fødevareproduktion og behandling
af tekstil- og madaffald.
2
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
Det Europæiske Råd tilsluttede sig i 2015
FN’s
verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) nr. 12.3 om senest
i 2030 at halvere mængden af madaffald pr. person i detail- og forbrugsleddet og reducere fødevaretabet i
fødevareproduktions- og forsyningskæderne, herunder tab af afgrøder efter høst. KOM vurderer, at mæng-
den af madaffald i detail- og forbrugsleddet på tværs af EU-medlemslandene ikke er faldet væsentligt siden
2012, og at EU som helhed ikke har kurs mod at indfri verdensmål 12.3 i 2030. Det er bl.a. på den baggrund,
at KOM vurderer, at der er behov for reduktionsmål for madaffald.
Detail- og forbrugsleddet omfatter detailhandlen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og -
tjenester og husholdninger
(herefter ”husholdningslignende madaffald”) og genererede 69 pct. af det sam-
lede madaffald i EU i 2020. Tilsvarende genererede forarbejdning og fremstilling af fødevarer (herefter ”fø-
devareindustrien”) 20 pct. i 2020, imens de resterende 11 pct. blev genereret i den primære produktion. Op-
gørelsen omfatter madaffald, inkl. madspild. Madspild er den del af madaffaldet, der kunne være spist.
Madspild er typisk en væsentlig andel af det både det husholdningslignende madaffald og madaffald fra føde-
vareindustrien.
Mængden af husholdningslignende madaffald genereret per person var i 2020 i gennemsnit 91 kg og 107 kg
for hhv. EU og Danmark. Derudover genererer den danske fødevareindustri væsentligt mere madaffald per
person end det europæiske gennemsnit, hvilket er koblet til den relativt store produktion af fødevarer i Dan-
mark. Det bemærkes
samtidig, at EU’s regler for opgørelsen af mængden af madaffald tillader en
stor grad af
fleksibilitet for medlemsstaterne, hvilket kan udgøre en udfordring for tværnationale sammenligninger.
Klimaaftrykket fra madaffald udgør ca. 16 pct. af det samlede klimaaftryk fra fødevaresektoren i EU og sva-
rede i 2020 til en udledning på 252 Mt of CO
2
e. Desuden er madaffald koblet til 12 pct. af det samlede vand-
forbrug fra hele fødevaresektoren, 16 pct. af påvirkningen af jordbundens sundhed og 15 pct. af marin eutro-
fiering, som er overgødskning af vandområder i EU.
Miljøaftrykket fra tekstiler ligger særligt i produktionsleddet, som oftest uden for EU. Her kræver produktion
af nye, virgine tekstilfibre et stort energi-, kemikalie- og vandforbrug samt store arealer til bomuldsproduk-
tion, der skader biodiversiteten, blandt andet gennem brug af pesticider. Derudover stammer miljø- og kli-
maftrykket fra tekstiler fra brugsfasen, og i mindre grad fra affaldsfasen. Størstedelen af de tekstiler, der pro-
duceres i dag, fremstilles af syntetiske fibre (primært polyester), hvilket også har en negativ miljø- og klima-
påvirkning både i produktionen og i brugsfasen, hvor der udledes mikroplast.
Tekstilforbruget globalt og i EU er stigende. I 2019 blev der ifølge KOM produceret 12,6 millioner tons teks-
tilaffald i EU. I dag håndteres tekstilaffaldet ikke tilstrækkeligt i overensstemmelse med principperne i af-
faldshierarkiet, som foreskriver, at affald først og fremmest skal forebygges og forberedes med henblik på
genbrug. Hvor det ikke er muligt, bør tekstilaffaldet søges genanvendt. Kun de tekstiler, der ikke er egnet til
genanvendelse, bør energiudnyttes ved affaldsforbrænding og mindst muligt tekstilaffald bør deponeres.
KOM estimerer, at 78 pct. af tekstilaffaldet i EU i dag ikke indsamles særskilt og i stedet ender med at blive
forbrændt eller deponeret. Af de resterende 22 pct. af tekstilaffaldet, der i dag indsamles særskilt, genbruges
og genanvendes under halvdelen i EU, mens resten eksporteres. Dertil er mængden af brugte tekstiler og
tekstilaffald, der eksporteres til lande uden for EU steget, hvor det i visse tilfælde håndteres på uforsvarlig vis
med negative sociale og miljømæssige konsekvenser til følge.
Nedenfor er de væsentligste elementer i forslaget gengivet.
Reduktionsmål for madaffald og krav til programmer til forebyggelse af madaffald
KOM foreslår at indføre to særskilte nationale reduktionsmål for madaffald genereret fra hhv. 1) fødevarein-
dustrien (dvs. madaffald fra forarbejdning og fremstilling af fødevarer) og 2) husholdningslignende madaf-
fald (dvs. madaffald fra detailhandlen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og -tjenester og
3
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
husholdninger). Særskilte reduktionsmål skyldes, at de relevante politiske tiltag for at reducere madaffald
afhænger af, om der er tale om fremstilling eller forbrug af fødevarer.
Konkret foreslår KOM at forpligte medlemsstaterne til at opnå følgende nationale reduktioner af madaffald:
1) En 10 pct. reduktion i 2030 ift. 2020 af den samlede mængde madaffald genereret af fødevareindustrien;
2) En 30 pct. reduktion i 2030 ift. 2020 i den genererede mængde husholdningslignende madaffald per per-
son.
KOM foreslår inden udgangen af 2027 at evaluere reduktionsmålene for madaffald. Evalueringen skal vur-
dere hensigtsmæssigheden ved at ændre de konkrete satser og/eller udvide reduktionsmålene til at omfatte
øvrige dele af fødevareværdikæden, samt overveje at opstille yderligere reduktionsmål efter 2030.
Forslaget udvider desuden det eksisterende krav om programmer til forebyggelse af madaffald, således at de
fremover også skal indeholde følgende:
-
adfærdsændrende interventioner og oplysningskampagner med henblik på at reducere madaffald,
-
identificere og afhjælpe ineffektivitet i fødevareværdikæden samt støtte samarbejde mellem alle aktø-
rer,
-
støtte uddannelse og kompetenceudvikling samt lette adgangen til finansieringsmuligheder.
Udvidet producentansvar for tekstiler
KOM foreslår, at medlemsstaterne pålægges at indføre et udvidet producentansvar for tekstiler senest 30
måneder efter revisionen er trådt i kraft. Et udvidet producentansvar indebærer, at producenterne har ansva-
ret i hele produktets livscyklus, herunder affaldshåndtering. I praksis medfører det, at producenterne skal
finansiere
eller
finansiere og organisere indsamling, sortering og håndtering af tekstilaffaldet.
Formålet med at indføre et harmoniseret udvidet producentansvar er dels at give producenterne et incita-
ment til at producere produkter med længere holdbarhed og øget genanvendelighed, og dels at sikre, at ind-
samlingen og den efterfølgende behandling af tekstilaffaldet og brugte tekstiler i højere grad følger affalds-
hierarkiet, hvor genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og fiber-til-fiber-genanvendelse prioriteres.
Ved at stille krav om, at producenterne betaler for indsamling og affaldshåndtering af tekstilprodukterne,
forventer KOM, at et producentansvar kan sikre tilstrækkelig finansiering af teknologiudvikling i stor skala,
så genanvendelsesmarkedet i Europa udvikles. Samtidig forventer KOM, at harmonisering af reglerne for af-
faldshåndtering vil skabe bedre forudsætninger for genanvendelse af tekstilaffald i stor skala, ligesom de for-
ventede erhvervsøkonomiske omkostninger begrænses ved at harmonisere reglerne for udvidet producentan-
svar, herunder harmonisering af de kriterier, som tekstilvirksomhederne skal indberette data efter.
Det udvidede producentansvar vil gælde alle producenter, herunder importører, der markedsfører tekstilpro-
dukter, tekstilrelaterede produkter (såsom tasker og bælter) og fodtøj i EU. Virksomheder uden for EU, der
sælger produkter i et medlemsland med udvidet producentansvar, vil således også være omfattet af reglerne.
Producenterne skal indgå i et producentregister, uanset om der sælges til forbrugere, gennem online plat-
forme eller til virksomheder med henblik på videresalg. Forslaget undtager ’mikrovirksomheder’ (med
9 eller
færre ansatte) og selvstændige skræddere, ligesom genbrugte tekstiler heller ikke omfattes.
Det udvidede producentansvar skal dække omkostninger til indsamling og den efterfølgende håndtering af
tekstilaffald og brugte tekstiler. Med forslaget bliver det også producenternes opgave at finansiere analyser af
det indsamlede affald for at belyse de genererede mængder tekstilaffald, at oplyse om bæredygtigt forbrug og
affaldshåndtering af tekstilerne, samt finansiere indsamling og rapportering af data. Producenterne forplig-
tes med forslaget også til at støtte forskning og udvikling af sorterings- og genanvendelsesløsninger med et
særligt fokus på at udvikle løsninger til fiber-til-fiber-genanvendelse i stor skala.
4
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
Producentansvaret skal varetages af en eller flere kollektive ordninger mod et gebyr fra producenterne. Geby-
ret skal baseres på det markedsførte produkts vægt og skal miljøgradueres. Miljøgradueringen skal bidrage til
at være i bedre overensstemmelse med affaldshierarkiet og være i overensstemmelse med de krav og para-
metre til mere cirkulært design af tekstilprodukter, som følger af Ecodesignforordningen eller anden relevant
EU-regulering. Formålet med at miljøgraduere gebyret er at give producenterne et økonomisk incitament til
at designe deres produkter mere cirkulært ved at gøre gebyret mindre, hvis produktet er mere miljøvenligt.
KOM kan i en implementerende retsakt sætte krav om harmoniserede regler for miljøgraduering af gebyret.
Medlemsstater skal godkende og føre tilsyn med de kollektive ordninger.
Indsamling og håndtering af brugte tekstiler og tekstilaffald
Indsamling af tekstilaffald og brugte tekstiler skal ske husstandsnært, dvs. tæt på borgerne og skal ske med
en passende indsamlingsfrekvens. Samtidig skal de kollektive ordninger sikre, at andelen af tekstilaffald, der
indsamles særskilt, løbende øges. Forslaget lægger op til, at brugte tekstiler og tekstilaffald indsamles som en
samlet affaldsfraktion for at gøre det lettest muligt for borgerne. Det adskiller sig fra måden, det indsamles
på i dag i Danmark, hvor brugte tekstiler og tekstilaffald indsamles særskilt i hver sin strøm. Forslaget inde-
bærer dertil et krav om, at også tekstilrelaterede produkter og fodtøj skal indsamles særskilt, når producent-
ansvaret træder i kraft, hvilket er en udvidelse fra det nuværende krav i affaldsrammedirektivet om kun at
indsamle tekstilaffald særskilt. Det vil være de kollektive ordningernes ansvar at informere forbrugerne om
tekstilproduktionens miljø- og klimabelastning, tekstilindsamlingsordninger samt om forbrugerens rolle i at
sænke miljøaftrykket fra forbruget af tekstiler.
Indsamlingen af brugte tekstiler og tekstilaffald skal ske i samarbejde med en eller flere relevante følgende
tredjeparter: Velgørende organisationer, distributører, offentlige myndigheder eller tredjeparter, der indsam-
ler brugte tekstiler og tekstilaffald på deres vegne.
KOM understreger i forslaget, at sociale aktører fortsat skal spille en aktiv rolle i indsamlingen og håndterin-
gen af brugte tekstiler, og at de skal ligestilles eller tilgodeses i indretningen af producentansvaret. Det gør sig
f.eks. gældende ved, at velgørende organisationer, der indsamler brugte tekstiler med henblik på genbrug,
fortsat har adgang til tekstilerne. KOM foreslår hertil, at producenterne også skal dække omkostningerne for
det tekstilaffald, som genereres af sociale aktører.
Eksport af brugte tekstiler og tekstilaffald
For at imødekomme udfordringen med eksport af brugte tekstiler og tekstilaffald, foreslås det at opstille kri-
terier til bedre at kunne skelne mellem tekstiler, der er egnet til genbrug, og tekstiler, der udgør affald. Dette
gøres ved, at alt særskilt indsamlet tekstil betragtes som affald og dermed omfattes af EU's affaldslovgivning,
herunder forordning om overførsel af affald, indtil tekstilerne har gennemgået en sortering ved en uddannet
genbrugs- eller genanvendelsesoperatør. Sorteringen skal udføres i overensstemmelse med de harmonise-
rede sorteringskrav, der sikrer genbrugelige fraktioner af høj kvalitet og opfylder behovene på de modta-
gende tekstilmarkeder i EU og globalt. Forsendelser af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fod-
tøjsprodukter bør ledsages af oplysninger, der viser, at disse varer er resultatet af en sortering eller forbere-
delse med henblik på genbrug, og at varerne er egnet til genbrug. Disse oplysninger kan blive inspiceret af
myndighederne ved tilsyn.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Forslaget reviderer eksisterende EU-
lovgivning. Det anses samtidig som nødvendigt, at reglerne om udvidet producentansvar for tekstiler er har-
moniserede så vidt muligt, således at det sikres, at der er ens regler og konkurrencevilkår for virksomheder,
der opererer på tværs af landegrænser, og at det indre marked fungerer uden hindringer.
5
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0006.png
KOM retfærdiggør behovet for EU-lovgivning fsva. reduktionsmål for madaffald ved at lægge vægt på, at fø-
devarekæden og miljøkonsekvenserne ved madaffald er grænseoverskridende, behovet for at sætte en fælles
retning og at fremskridt mod at forebygge madaffald har været utilstrækkelige på tværs af alle EU-medlems-
lande. Samtidig har medlemslandene fleksibilitet til selv at vælge tiltag til forebyggelse af madaffald i samar-
bejde med relevante nationale aktører og interessenter.
KOM retfærdiggør behovet for EU-lovgivning fsva. tekstiler ved at fremhæve, at værdikæden for tekstiler er
grænseoverskridende, at der er behov for en fælles tilgang i EU for at indfri potentialet i at udvikle et velfun-
gerende marked for genanvendelse af tekstilaffald, samt ønsket om at mindske administrative byrder for
virksomheder, der opererer i flere europæiske lande.
Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger, herunder at der er en klar merværdi ved at fastsætte fæl-
les krav på EU-plan med henblik på at opnå formålet med direktivet. Da formålet med forslaget er at indfri
FN verdensmål 12.3, mindske de grænseoverskridende og negative miljø- og klimamæssige konsekvenser ved
tekstil- og fødevareproduktion og behandling af tekstil- og madaffald, vurderes dette bedst at kunne indfries
på EU-niveau, hvorfor forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Indsamling og håndtering af mad- og tekstilaffald reguleres i affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
2512 af 10. december 2021 om affald) med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 5 af 3.
januar 2023). I affaldsbekendtgørelsen fremgår det, at kommunerne pr. 1. juli 2021 og pr. 1. juli 2023 skal
have implementeret henteordninger for hhv. særskilt indsamling af mad- og tekstilaffald fra husholdnin-
gerne. Sortering og indsamling skal ske med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledninger om sorteringskrite-
rier og indsamling af husholdningsaffald. Tilsvarende har affaldsproducerende virksomheder, jf. affaldsbe-
kendtgørelsen, bl.a. pligt til at sortere deres mad- og tekstilaffald til særskilt indsamling samt sikre en høj
reel genanvendelse af affaldet.
Konsekvenser
Generelt om konsekvensvurderingerne bemærkes, at der er tale om foreløbige vurderinger, baseret på KOMs
konsekvensanalyse, som udbygges i takt med, at forslagets bestemmelser bliver tydeliggjort under forhand-
lingerne. Der vil blive udarbejdet mere konsoliderede konsekvensvurderinger.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, som minimum fsva. udvidet
producentansvar for tekstiler. Det vil indebære en ændring af Miljøbeskyttelsesloven at indføre de fornødne
hjemler til at udmønte et udvidet producentansvar for tekstiler. Udmøntningen vil ske ved en revision af af-
faldsbekendtgørelsens bestemmelser om tekstilaffald eller evt. i en selvstændig ny bekendtgørelse.
Statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at indføre reduktionsmål for madaffald og udvidet producentansvar for tekstiler forventes at
have statsfinansielle konsekvenser, da det bl.a. kan påvirke provenuet fra affaldsforbrændingsafgifter, lige-
som der stilles nye krav til foranstaltninger i de eksisterende programmer til forebyggelse af madaffald. De
nærmere statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af hvilke konkrete tiltag og størrelsesordenen på disse,
som implementeres mhp. at opnå reduktionsmålene og det udvidede producentansvar.
Forslaget om at indføre udvidet producentansvar for tekstiler forventes yderligere at have statsfinansielle
konsekvenser og administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelse med den nationale implemente-
ring og drift, hvori der vil være lovarbejde og ved administration og tilsyn.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevil-
lingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
6
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0007.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
For reduktionsmålene
for madaffald peger KOM’s konsekvensanalyse på en mindre økonomisk gevinst i
2030. Dette skyldes bl.a. reduceret spild, og at fødevarepriser og -forbrug forventes at falde, hvilket samlet
resulterer i en besparelse for husholdninger, som i stedet øger forbrug af tjenesteydelser (set ift. til et scena-
rie, hvor reduktionsmålene ikke indføres). KOM’s analyse peger på, at den reducerede efterspørgsel efter fø-
devarer kun forventes at udmøntes i et begrænset fald i produktionen af fødevarer i EU, da import af fødeva-
rer forventes at falde og eksport forventes at stige. Den økonomiske værdi af miljø- og klimagevinsten ved
forslaget som særligt bunder i en reduktion af miljø- og klimapåvirkningen fra produktion af fødevarer, her-
under reducerede CO
2
e udledninger, er desuden væsentlig. Der er endnu ikke foretaget en analyse af de sam-
fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved at indføre de foreslåede reduktionsmål for madaffald.
For udvidet producentansvar for tekstiler peger
KOM’s konsekvensanalyse på en
nettoøkonomisk gevinst på
europæisk niveau, da udgifter til affaldshåndtering og administrative udgifter til kollektive ordninger mod-
svares af gevinster ved investering i ny teknologi og øgede mængder genbrugelige og genanvendelige teksti-
ler. Dertil kommer den økonomiske værdi af forslagets miljø- og klimagevinst, herunder reducerede CO
2
-ud-
ledninger. I en dansk kontekst forventes borgernes affaldsgebyr reduceret, da omkostningerne til affalds-
håndtering af tekstiler i stedet betales af producenterne. Producenterne vil forventeligt dække merudgiften
ved at lade salgsprisen stige.
Erhvervsøkonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne
Eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre reduktionsmål for madaffald afhænger af poli-
tisk beslutning om, hvilke tiltag som implementeres mhp. at opnå reduktionsmålene. Den reducerede af-
faldsmængde vil dog mindske virksomhedernes udgifter til affaldshåndtering for madaffald. Samtidig forven-
tes erhvervsøkonomiske besparelser i form af reduceret spild.
Direktivforslaget fsva. udvidet producentansvar for tekstiler forventes at medføre væsentlige erhvervsøkono-
miske og administrative omkostninger for virksomheder, der markedsfører tekstiler, tekstilrelaterede pro-
dukter og sko på det europæiske marked. Omkostningerne skyldes særligt, at virksomheder gennem kollek-
tive ordninger overtager regningen for indsamling og håndtering af tekstilaffald og brugte tekstiler. Ifølge
Kommissionens konsekvensanalyse, svarer omkostningerne til affaldshåndteringen i gennemsnit til ca. 1 kr.
per stykke tøj. Samtidig skal tekstilproducerende virksomheder tilmelde sig og finansiere et producentregi-
ster, samt en kollektiv ordning, der står for registrering og afrapportering af nye datakrav om tekstilaffald.
Der vil være administrative omkostninger forbundet med tekstilvirksomheders indsamling af data fra forsy-
ningskæden og med indberetning af data til kollektive ordninger. Dog bliver omkostningerne reduceret ved,
at kravene harmoniseres med Ecodesignforordningen.
Mikrovirksomheder (op til 10 ansatte) undtages fra forslaget om udvidet producentansvar for tekstiler, hvil-
ket vurderes at ville sænke de samlede administrative byrder betydeligt. Mikrovirksomheder udgør ifølge
Kommissionen 88 pct. af de europæiske tekstilvirksomheder, mens de øvrige virksomheder til gengæld står
for 88 pct. af den samlede omsætning af tekstiler i EU.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes i væsentlig grad at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Forslaget om reduktionsmål medfører mindre madaffald og dermed lavere miljø-og klimabelastning. Et ud-
videt producentansvar for tekstiler vurderes at medføre mere miljømæssigt forsvarlige og holdbare tekstiler
og forøget genanvendelse af tekstiler, hvilket ligeledes mindsker miljø- og klimabelastningen fra produktio-
nen af nye tekstilprodukter.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet følgende høringssvar:
7
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0008.png
Dansk Industri (DI)
DI bakker op om KOM’s foreslåede reduktionsmål
for madaffald. DI finder det afgørende, at opgørelsen af
madaffald på tværs af medlemslandene tager udgangspunkt i en fælles metode og minimumskriterier. DI
støtter desuden
KOM’s forslag om, at
medlemsstaterne kan bruge et tidligere referenceår end 2020, hvis de
kan levere de nødvendige data.
DI bakker op om et udvidet producentansvar for tekstiler med klare designincitamenter og en stærk håndhæ-
velse af entydige harmoniserede krav og definitioner. DI støtter koblingen til Ecodesignforordningen og
fremhæver, at der bør skabes incitamenter til implementering af nye forretningsmodeller baseret på produkt
som service, deling, reparationer og genbrug.
DI anbefaler, at implementeringen af udvidet producentansvar for tekstiler i Danmark tager udgangspunkt i
erfaringerne med implementeringen af udvidet producentansvar for emballage. DI ønsker, at det fortsat vil
være muligt for medlemsstater at fastholde indsamling af brugte tekstiler og tekstilaffald i to separate
strømme, hvor det giver mening.
DI finder det vigtigt, at det indsamlede tekstilaffald er tilgængeligt for producentansvaret. Samtidig bemær-
ker DI, at de genbrugsegnede tekstiler, som velgørende organisationer i dag modtager kan udgøre en vigtig
del af det økonomiske incitament for producenterne for genbrug og opfordrer til, at incitamentsstrukturen
generelt tænkes godt igennem.
DI er usikre på, om et producentansvar er det rette instrument til at sikre forskning, udvikling og investerin-
ger i ny teknologi til genanvendelse, da det kan være svært at ramme kravet tydeligt ind.
Dansk Erhverv (DE)
DE støtter indførslen af nationale reduktionsmål for madaffald, men opfordrer til, at der også opstilles re-
duktionsmål for den primære produktion af fødevarer, så alle dele af værdikæden for fødevarer bliver omfat-
tet. Samtidig gør DE opmærksom på, at det potentielt er vanskelligt for detailhandlen mv. at reducere mæng-
derne af madaffald yderligere, og sætter spørgsmålstegn ved, at KOM ønsker at opstille ét samlet reduktions-
mål for både detailhandlen og anden fødevaredistribution, restaurationsbranchen og -tjenester og hushold-
ninger.
DE støtter desuden KOM’s forslag om, at
medlemsstaterne kan bruge et tidligere referenceår end 2020,
hvis de kan levere de nødvendige data.
DE ser meget positivt på forslaget om udvidet producentansvar for tekstiler som et vigtigt og nødvendigt øko-
nomisk incitament til at reducere brugen af nye fibre, fremme cirkulære forretningsmodeller, øge genbruget
samt accelerere innovation og teknologisk udvikling inden for genanvendelse. DE byder referencen til Ecode-
signforordningen velkommen i forbindelse med de miljøgraduerede bidrag.
DE opfordrer til at fokusere på harmonisering af reglerne og administrative krav, samt systemopbygning af
registreringen på tværs af EU-landene. DE foreslår, at der oprettes et fælles europæisk producentregister
frem for at virksomheder skal registrere sig i forskellige lande. DE mener, at implementeringstiden bør for-
længes og henviser til erfaringerne fra implementeringen af producentansvar for emballage.
DE påpeger, at det bør defineres tydeligere, hvor mange midler producenterne skal bidrage med til forbru-
geroplysning, kampagner, forskning, teknologisk udvikling og undervisningsmateriale. DE ønsker også en
præcisering af producentdefinitionen.
DE påpeger betydningen af en stærk håndhævelsesindsats fra medlemslandene, og peger på, at det kan blive
svært at kontrollere om online markedspladser lever til deres ansvar om, at sikre at de sælgende virksomhe-
8
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0009.png
der reelt har betalt det bidrag, som de skal. I forhold til eksport af tekstilaffald, mener DE, at krav som ud-
gangspunkt bør fastsættes i transportforordningen. DE fremhæver, at nogle af de dokumentationsoplysnin-
ger, der efterspørges, kan være svære at fremskaffe, da det kræver en finsortering af tekstilerne, som oftest
først sker efter eksport af tekstilerne.
DE påpeger et behov for afklaring af implikationerne for krav om screening af indsamlet tekstilaffald og
brugte tekstiler, samt implikationerne af forslaget om, at både brugte tekstiler og tekstilaffald skal anses som
værende affald, når det indsamles
Genindvindingsindustrien
Genvindingsindustrien henviser til Dansk Erhvervs høringssvar, som Genvindingsindustrien støtter op om.
Dertil ønsker Genvindingsindustrien, at der indføres dokumentationskrav for frivillige organisationer og gen-
brugsaktører som følge af, at brugt tekstil til genbrug på flere områder ligestilles med tekstilaffald i forslaget.
Dokumentationskravet til frivillige organisationer og andre genbrugsaktører bør ifølge Genindvindingsindu-
strien være tilsvarende de dokumentationskrav, der stilles til de kollektive ordninger i forhold til data, herun-
der de behandlingsvirksomheder der skal levere data.
Genindvindingsindustrien støtter, at de frivillige velgørende organisationer kan have en aktiv rolle i et udvi-
det producentansvar, men understreger, at de frivillige organisationer og andre genbrugsaktører selv bør
dække udgifter til indsamling, transport og sortering frem for at kunne få det finansieret gennem producent-
ansvaret.
Genindvindingsindustrien opfordrer til, at Danmark inkluderer sko, læderartikler og tekstilrelaterede pro-
dukter i indsamlingen af tekstilaffald, eftersom disse produkter også er omfattet af forslaget om producent-
ansvar og mener ikke, at det vil være forbundet med udfordringer.
Genvindingsindustrien støtter op om forslaget om, at al indsamlet tekstil klassificeres som affald. Det sikrer
klare og ensartede regler, og vil ikke ændre på mulighederne for at tekstilerne bliver genbrugt. Genvindings-
industrien understreger, at reguleringen ikke skal ændre på de frivillige organisationers mulighed for at del-
tage i aktiviteter med indsamling, sortering, salg osv. med brugte tekstiler, da de frivillige organisationer gør
et stort stykke arbejde. Der er blot behov for regulering, der sikrer mere gennemsigtighed med data og ens
krav til aktørerne.
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk støtter op om udvidet producentansvar på tekstil. Tænk bemærker samtidig, at der
mangler separate mål for forebyggelse af tekstilaffald, indsamling, genbrug samt genanvendelse, hvilket
Tænk mener, at der bør være. Tænk finder det meget vigtigt, at der er klare mål og definitioner, der er med til
at minimere risikoen for, at tekstil ender som affald i 3. verdenslande.
Dansk Mode og Textil (DM&T)
DM&T
ser meget positivt på KOM’s
forslag om at introducere et harmoniseret udvidet
producentansvar for tekstiler, hvor producenter bliver ansvarlige for affaldshåndteringen af
deres produkter. DM&T ser det udvidede producentansvar som et nødvendigt instrument som har et stort
potentiale til at facilitere en cirkulær omstilling af mode- og tekstilbranchen.
DM&T fremhæver, at et udvidet producentansvar bør have til formål at understøtte en effektiv indsamling og
ensartet sortering af tekstilaffald på tværs af EU, øget innovation i teknologier til sortering mhp. mere gen-
brug og genanvendelse, samt at forebygge tekstilaffald via harmoniserede miljøgraduerede gebyrer, som bør
følge Ecodesign-forordningen. DM&T ser harmonisering af definitionerne på tekstilaffald, de omfattede teks-
tilprodukter og tekstilproducenter, som værende en kritisk forudsætning for formålet med reguleringen og
9
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0010.png
bakker op om harmoniserede krav til håndhævelse, registrering og rapportering. DM&T bakker op om tyde-
lige forpligtelser for de forskellige involverede aktører, herunder kollektive ordninger, private og offentlige
affaldsoperatører, genbrugsvirksomheder, lokale myndigheder, velgørende organisationer mv. Samtidig øn-
sker DM&T samarbejdsforpligtelser mellem de kollektive ordninger.
DM&T foreslår, at et udvidet producentansvar bør lægges i det sidste frem for første salgsled.
DM&T bakker op om at indføre en bagatelgrænse, men foreslår, at grænsen bør fastsættes ud fra den volu-
men af tekstiler, som producenten sætter på markedet, i stedet for at være baseret på antal ansatte.
DM&T ønsker en mulighed for at fravige forpligtelsen om, at det indsamlede tekstil og tekstilaffald skal sor-
teres med henblik på at udsortere genbrugsegnede tekstiler, da effekten, ifølge DM&T, vil være relativt lille.
DM&T er skeptiske over, at producenter skal have ansvaret for hele affaldshåndteringen, inkl. genanvendel-
sesfasen, og foreslår i stedet, at producenterne kun skal finansiere til og med forberedelsen til genanvendel-
sesfasen, dvs. indsamling og sortering af tekstilaffaldet.
DM&T påpeger, at kravene om forbrugerinformation og udvikling og støtte af genanvendelsesteknologi frem-
står uklare i forslaget og ønsker i den forbindelse klarere rammer og definitioner for de kollektive ordninger-
nes opgaver. DM&T opfordrer til, at EU sikrer, at markedsovervågningen sikres, særligt i forbindelse med
salg via online platforme.
Dansk Affaldsforening (DAF)
DAF støtter konkrete reduktionsmål for madaffald, men sætter spørgsmålstegn ved, at målet sættes lavere
end verdensmål 12.3 om halvering af husholdningslignende madaffald frem mod 2030. DAF opfordrer sam-
tidig til at undersøge, om det foreslåede mål om 10 pct. reduktion af madaffald fra fødevareindustrien er til-
strækkeligt.
DAF er meget positive over for, at der lægges op til udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, men ser gerne, at kravet om støtte til forskning og udvikling i genanvendelsesmetoder
specificeres. DAF støtter, at gebyrerne miljøgradueres efter standarderne i regi af Ecodesignforordningen,
men finder det problematisk, at direktivet ikke fastsætter midlertidige kriterier før kriterierne fra Ecodesign-
forordningen kan træde i kraft.
DAF efterlyser reduktionsmål for tekstilaffald og et større fokus på problemer fra overproduktion og mar-
kedsføring af tekstiler. DAF finder det problematisk, at producenterne ikke er forpligtet til at garantere til-
gængelighed af genbrug- og reparationsmuligheder.
DAF bemærker, at forslaget afviger fra indsamlingskravene til tekstilaffald i Danmark, da forslaget ikke læg-
ger op til at indsamle tekstilaffald særskilt fra genbrugelige tekstiler, ligesom at tekstilrelaterede produkter
samt fodtøj inkluderes som affald, der skal indsamles særskilt. DAF foreslår, at indsamlingsordninger, der
allerede er implementeret i medlemsstater kan videreføres og ønsker generelt at lokale forhold tages i be-
tragtning. Ligeledes foreslår DAF, at medlemsstaterne gives mulighed for at stille krav om, at de kollektive
ordninger skal samarbejde med de lokale myndigheder om indsamling af tekstilaffaldet, så det kan imple-
menteres i sammenhæng med øvrige affaldsfraktioner.
DAF bakker op om tiltag, der sikrer bedre data på tekstilområdet og ønsker udvidede affaldsanalyser, at in-
formationer om eksport af tekstilaffald og brugte tekstiler registreres, og at produktionsåret for tekstilerne
indgår i et mærke for at opnå mere viden om tekstilernes reelle levetid.
Landbrug og Fødevarer (L&F)
L&F støtter op om, at indsatsen øges for at reducere madaffald, men er tvivlende overfor, om fastsættelse af
reduktionsmål for enkelte sektorer på nuværende tidspunkt giver mening grundet usikkert datagrundlag.
10
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0011.png
Landbrug & Fødevarer finder, at et udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fod-
tøj skal være omkostningseffektivt og sikre reel genbrug og genanvendelse.
Plastic Change
Plastic Change er positive over for forslaget om at indføre udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelate-
rede produkter og fodtøj, og ser gerne, at producenterne også skal finansiere reparationsordninger. Plastic
Change mener, at gebyrerne bør afspejle den reelle skade, som produkterne forårsager for klima og miljø og
fremhæver i den forbindelse, at gebyrerne bør være tilstrækkeligt høje til at give et reelt økonomisk incita-
ment til design af mere miljøvenlige produkter. Plastic Change støtter, at miljøgradueringen skal følge de
kommende kriterier i Ecodesignforordningen.
Plastic Change anbefaler, at der sættes reduktionsmål for tekstilaffald.
ARI
ARI er positiv over for et harmoniseret udvidet producentansvar, der understøtter affaldshierarkiet, og som
indeholder miljøgraduerede gebyrer. ARI foreslår, at bagatelgrænsen for, hvornår man som producent er
omfattet af reglerne ændres fra at være baseret på antal ansatte og omsætning til at være baseret på vægt.
ARI opfordrer til, at det udvidede producentansvar for tekstiler i Danmark implementeres ligesom det udvi-
dede producentansvar for emballager og med hensyn til de indsamlingsordninger for tekstilaffald, der netop
er blevet implementeret.
ARI bakker op om, at eksport til tredjelande skal reguleres, så miljøproblemer ikke eksporteres, men frem-
hæver, at transport af tekstiler på det indre marked ikke skal være restriktivt.
Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 3. oktober 2023. Følgende bemærk-
ninger er fremkommet:
Dansk Mode og Tekstil mente, at man i forbindelse med etablering af det udvidede producentansvar med for-
del kunne sætte grænsen for undtagelse fra producentansvaret ved volumen i stedet for ved antal ansatte.
Dansk Mode og Tekstil mente desuden, at producentansvaret med fordel kunne ligge i salgsleddet. Dansk
Mode og Tekstil understregede endvidere vigtigheden af europæisk harmonisering af producentansvaret.
Landbrug og Fødevarer mente, at det var problematisk, at der kunne være udefrakommende faktorer, som
påvirkede, hvorvidt virksomhederne kunne nå deres reduktionsmål for madaffald i den primære fødevare-
sektor. Landbrug og Fødevare mente også, at der var behov for et bedre datagrundlag samt bedre afklaring i
forhold til definition af madaffald.
Sagen har været i høring forud møde i EU-Miljøspecialudvalget den 5. marts 2024.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) gav udtryk for, at man gerne så mere ambitiøse mål for reduktion af
madaffald samt at man for det udvidede producentansvar for tekstiler skelede til de metoder, som var udvik-
let i Norge.
Batteriforeningen udtrykte ønske om, at man skulle kigge på erfaringerne fra eksisterende ordninger med
udvidet producentansvar og pegede især på forholdet mellem producenter/importører og kommunerne.
Dansk Industri (DI) udtrykte opbakning til målene på madaffald og udtrykte støtte til øget harmonisering
samt forbedre opgørelsesmetoden for madaffald. DI mente, at det var vigtigt, at der blevet taget hånd om det
tekstilaffald, som ikke blev håndteret i dag, og at affaldet tilgik producentansvaret.
11
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0012.png
Kommunernes Landsforening ønskede klarhed i forhold til ansvarsfordelingen i et udvidet producentansvar.
Dansk Mode og Tekstil gjorde opmærksom på vigtigheden af at tænke distributionskæderne ind i det udvi-
dede producentansvar for tekstiler. Dansk Mode og Tekstil udtrykte skepsis overfor en eventuel reduktion af
implementeringstiden og bakkede op om, at hensynet til genbrug blev tænkt ind i det udvidede producentan-
svar. Dansk Mode og Tekstil bakkede op om harmonisering herunder i forhold til afrapportering.
Generelle forventning til andre landes holdninger
Generelt tages forslaget positivt imod blandt medlemsstaterne. Fsva. madaffald er der diskussioner om,
hvorvidt der skal være reduktionsmål for primær produktion og undgåeligt affald. Fsva. udvidet producent-
ansvar for tekstiler er der et ønske om at finde den rette balance mellem fleksibilitet for medlemsstaterne og
harmoniserede EU-regler.
Regeringens generelle holdning
Regeringen byder forslaget om en revision af affaldsrammedirektivet velkomment og bakker op om omstil-
lingen til en cirkulær økonomi i både fødevare- og tekstilsektoren. Der udestår fortsat en grundig analyse og
vurdering af forslagets samlede økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Regeringens endelige stillingta-
gen afventer denne vurdering. Regeringen finder det vigtigt, at omstillingen inden for tekstilområdet sker på
en omkostnings- og miljøeffektiv måde.
Regeringen arbejder for KOM’s
forslag til kvantitative affaldsreduktionsmål for madaffald. Regeringen støt-
ter opdelingen i to særskilte reduktionsmål for hhv. fødevareindustrien og husholdningslignende affald, her-
under at sidstnævnte reduktionsmål opgøres per capita. Denne opdeling gør reduktionsmålene robuste over-
for langsigtede forskydninger i f.eks. befolkningsvækst og erhvervsstruktur.
Regeringen vil arbejde for, at EU’s
krav til opgørelsesmetode for mængden af madaffald strømlines yderli-
gere med henblik på at sikre høj datakvalitet og sammenlignelighed over tid og på tværs af medlemsstaterne.
Regeringen byder det velkomment, at medlemsstaterne i højere grad implementerer tiltag, der har til formål
at forebygge madaffald i hele værdikæden for fødevarer.
Regeringen er positiv over for at introducere harmoniserede EU-regler for et udvidet producentansvar for
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj. Det er vigtigt for regeringen, at et udvidet producentansvar for
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj understøtter affaldshierarkiet med fokus på affaldsforebyg-
gelse, forberedelse med henblik på genbrug samt fiber-til-fiber genanvendelse. Regeringen bakker op om en
harmonisering blandt medlemsstaterne for at begrænse de administrative byrder for erhvervslivet og sikre
lige konkurrencevilkår. Klare og fælles rammer for produktion og affaldshåndtering af tekstiler på tværs af
hele det europæiske marked har et betydeligt potentiale for at påvirke tekstilsektoren positivt og mindske
sektorens miljø- og klimaaftryk.
Regeringen er positiv over for undtagelsen af mikrovirksomheder, da det vil mindske de administrative byr-
der betydeligt. Regeringen bakker op om, at Kommissionen vil harmonisere formatet for producentregistre-
ring, og vil belyse muligheden for at harmonisere datakravene til indberetning med henblik på at muliggøre
automatiseret indberetning af data.
Regeringen finder det vigtigt, at der er fleksibilitet for medlemsstater i indretningen af indsamlingssystemer,
rollefordeling og aktørinddragelse i den nationale implementering. Regeringen støtter udvidelsen af kravet
om særskilt indsamling til også at omfatte affald fra tekstilrelaterede produkter og fodtøj.
12
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0013.png
Regeringen bakker op om tiltag, der forbedrer datakvaliteten for tekstilaffald med henblik på at få et velfun-
gerende udvidet producentansvar.
Regeringen vil arbejde for, at der sættes krav om miljøgraduerede gebyrer, der giver incitament til mere mil-
jømæssigt forsvarligt og cirkulært design. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for en stærk kobling til
Ecodesignforordningen og dertilhørende produktspecifikke reguleringer, samt en harmoniseret tilgang til de
miljøgraduerede bidrag i hele EU. Regeringen vil arbejde for, at virksomheders indberetninger af data til kol-
lektive ordninger så vidt muligt bliver gjort med udgangspunkt i data fra tekstilernes digitale produktpas,
som det forventes etableret i regi af Ecodesignforordningen.
Det er vigtigt for regeringen, at man fra EU ikke eksporterer affaldsproblemer til tredjelande. Derfor støtter
regeringen de foreslåede skærpelser af reglerne for eksport af tekstilaffald til ikke-OECD-lande samt en styr-
ket indsats for håndhævelse af regler i forordning om overførsel af affald, herunder eksport af tekstilaffald.
Regeringen er positiv over for forslaget om klarere fælles retningslinjer til at skelne mellem tekstilaffald og
genbrugelige tekstiler.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023. Grund- og nærhedsnotat er
oversendt den 13. september 2023.
13
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0014.png
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om forebyg-
gelse af tab af plastgranulat for at reducere mikroplastforurening
KOM (2023) 645
Revideret version af grund- og nærhedsnotat af den 20. december 2023. Nye afsnit er markeret med en
streg i margenen.
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til en forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at redu-
cere forurening af mikroplast. Forslaget er fremsat den 14. oktober 2023, og er oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 23. november 2023.
Forslaget stiller en række obligatoriske krav til virksomheder om forebyggelse, opbevaring og oprydning
af plastgranulat, herunder at de omfattede virksomheder skal implementere udstyr og procedurer for at
undgå- og reducere spild af plastgranulat. Kravene differentieres afhængigt af størrelsen på virksomhe-
den, hvorvidt virksomheden håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat om året, og om der er tale om
virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, og om der er tale om EU eller ikke-EU-
transportører af plastgranulat. Kravene er mere lempelige for mikro- og små virksomheder. Forslaget in-
deholder desuden krav om, at der skal udvikles en standardiseret metode til at opgøre tab og spild af plast-
granulat, som EU-transportører og virksomheder, der betjener anlæg til håndtering af plastgranulat, skal
anvende til at estimere det årlige tab af plastgranulat.
Forslaget forventes at have en positiv virkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU ved at redu-
cere tab af plastgranulat og dermed mikroplastforurening. Det forventes, at erhvervslivet vil opleve øget
administration og direkte omkostninger til at estimere tab af plastgranulat, udarbejde risikovurderings-
planer, implementere udstyr og processer mv. Mange danske virksomheder har allerede frivilligt forpligtet
sig til at forebygge tab af plastgranulat, og de erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes derfor at blive
afværget. Der forventes desuden begrænsede omkostninger for staten til opsætning og administration af et
register over håndtering af plastgranulat i Danmark samt til tilsyn og afrapportering.
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, da det reducerer tab af plastgranulat i naturen og
dermed mindsker forurening af mikroplast.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 645 af den 16. oktober 2023 fremsat forslag til forordning om forebyg-
gelse af spild af plastgranulat mhp. at reducere mikroplastforurening. Forslaget blev oversendt til Rådet i en
dansk sprogudgave den 23. november 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 192(1) (miljø-
beskyttelse) og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294.
Forslaget er på dagsordenen for miljørådsmødet den 25. marts 2024 til politisk drøftelse.
Formål og indhold
Formålet med forordningen er at forebygge tab af plastgranulat og dermed reducere mikroplastudledning
samt bidrage til målsætningen i EU-handlingsplanen for nulforurening i luft, vand og jord om at reducere
mikroplastudledning med 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2016. Plastgranulat er det råmateriale (pulver,
flager eller granulat), der bruges til at producere plastprodukter og er qua dets størrelse i sig selv mikroplast.
14
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
Reduktion af mikroplastforurening
Det skønnes, at der årligt tabes mellem 52.000 og 184.00o tons plastgranulat i miljøet i EU svarende til mel-
lem 2.100 og 7.300 lastvogne, hvilket gør tabt plastgranulat til den tredje største kilde til utilsigtet mikro-
plastforurening. Utilsigtet mikroplast er, når plastprodukter som f.eks. dæk eller plastgranulat slides eller
nedbrydes over tid, i modsætning til tilsigtet mikroplast, hvor man bevidst har tilsat mikroplast til f.eks. kos-
metik eller som fyld i kunstgræsbaner. Målsætningen om at reducere mikroplastudledning med 30 pct. om-
fatter både tilsigtet og utilsigtet mikroplastudledning. Den foreslåede forordning forventes at bidrage med en
reduktion på 6 pct. i 2030 sammenlignet med 2016 svarende til mellem 25.000 og 140.000 tons/året.
Kommissionen estimerer, at utilsigtet mikroplastudledning udgør op mod 98 pct. af den samlede mikroplast-
plastudledning svarende til mellem 730.087 og 1.808.198 tons. De største kilder til utilsigtet mikroplastud-
ledning er maling (som udgør 30-46 pct. af udledning) og dæk (der udgør 29-47 pct. af udledningen). Nær-
værende forslag regulerer udelukkende tab af plastgranulat, da Kommissionen vurderer, at mikroplastudled-
ning fra maling på sigt forventes reguleret i ecodesignforordningen (ESPR), mens Kommissionen fsva.
mikroplastudledning fra dæk har foreslået krav i forslaget til Euro 7-forordningen, der er under forhandling.
Eksisterende ordninger til at undgå spild af plastgranulat
Eksisterende ordninger til at undgå spild af plastgranulat, som Kommissionens forslag bygger på, omfatter
dels en ikke-juridisk bindende anbefaling under OSPAR-konventionen om at reducere tab af plastgranulat i
havmiljøet, dels på den frivillige industristandard ”Operation Clean Sweep” (OCS), som virksomheder kan
tilslutte sig for at undgå tab af plastgranulat i miljøet. Plastics Europe og EuPC har desuden udviklet en certi-
ficeringsordning, hvor virksomheder kan få verificeret, at de efterlever OCS. Kommissionen vurderer, at selv
med eksisterende frivillige ordninger til at begrænse tab af plastgranulat, vil der i 2030 være et tab af plast-
granulat på mellem ca. 42.000-170.000 tons, hvorfor Kommissionen vurderer, at der er behov for regulering.
Forslagets indhold
Kommissionens forslag til en forordning stiller krav om forebyggelse, opbevaring og oprydning af plastgra-
nulat til virksomheder, der håndterer mere end fem tons plastgranulat om året, og til EU- og ikke-EU-trans-
portører, der transporterer plastgranulat i EU.
Producenter og lageroperatører
De virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer mere end fem tons plastgranulat om året (f.eks. produ-
center af plastgranulat, herunder baseret på genanvendt materiale, producenter af plastkomponenter og/el-
ler -produkter og lageroperatører), skal 1) udarbejde og løbende ajourføre en risikovurderingsplan (RVP) for
hvert anlæg, der håndterer plastgranulat. I RVP’er skal de vurdere, hvor der er risiko for tab af plastgranulat,
2) implementere udstyr og procedurer, der forebygger og sikrer hensigtsmæssig opbevaring og oprydning i
tilfælde af, at plastgranulat tabes. Udstyr kan f.eks. være vakuumtætninger på slanger og industrielle støvsu-
gere, mens procedurer f.eks. kan være, hvor meget plastgranulat en given emballage kan bære, eller for ren-
gøring af køretøjer. Der listes en række udstyr og procedurer til hhv. forebyggelse, opbevaring og oprydning
af plastgranulat, som virksomheder, der betjener anlæg, skal forholde sig til, og 3) udarbejde en egenerklæ-
ring om overensstemmelse med kravene i forordningen. Egenerklæringen om overensstemmelse fremsendes
sammen med risikovurderingsplanen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget ligger (hvert
femte år).
Mellemstore- og store virksomheder, der håndterer mere end 1.000 tons plastgranulat om året, skal desuden
a) drøfte håndtering af plastgranulat på et ledelsesmøde årligt, b) etablere et oplysnings- og træningsprogram
og c) opstille procedurer til transportører, leverandører og underleverandører. De skal endvidere udføre en
intern vurdering med deres forpligtelser i forordningen og skal desuden certificeres, hvorved en uvildig tred-
jepart kontrollerer, at virksomheden lever op til kravene i forordningen. Hvis en virksomhed er registreret i
EMAS, som er et miljøledelsessystem udviklet af Kommissionen, kan de undtages krav om certificering, men
skal til gengæld integrere håndteringen af plastgranulat i deres EMAS-system.
15
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
Transportører
Transportører er afgrænset til dem, der transporterer plastgranulat på land og på indre vandveje. Indre vand-
veje omfatter primært en række forbundne floder, søer mv. på det europæiske fastland med ingen eller kun
begrænset adgang til havet. De transportører, der er omfattet af forslaget, skal implementere en række foran-
staltninger, der forebygger tab af plastgranulat og sikrer hensigtsmæssig opbevaring og oprydning herunder
f.eks. regelmæssig rengøring af containere og andre beholdere, reparation af beskadiget emballage, samt
sikre, at udstyr som støvsugere/koste/børster er tilgængeligt og sikre lukkede opsamlingsbeholdere eller for-
stærkede opsamlingssække.
EU-transportører og virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, skal endvidere sikre, at
deres medarbejdere har fået træning i at håndtere udstyr, i at følge procedure og i at påtage sig det ansvar, de
har fået for at håndtere plastgranulat forsvarligt.
Medlemsstater skal udpege kompetent myndighed
Medlemsstaterne skal udpege en eller flere kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed har til-
synsansvar. For at opfylde tilsynspligten gives den kompetente myndighed 1) adgang til alle relevante doku-
menter og oplysninger, der relaterer sig til et brud med forordningen, 2) beføjelse til at påkræve disse rele-
vante dokumenter og/eller oplysninger i et særligt format, 3) beføjelse til at påbegynde et tilsyn og 4) adgang
til anlæg. Den kompetente myndighed kan desuden kræve, at virksomheder ændrer deres risikovurderings-
plan herunder implementerer en bestemt foranstaltning for at sikre effektiv forebyggelse af tab af plastik pel-
lets eller oprydning.
Dertil skal den kompetente myndighed etablere og drifte et offentligt tilgængeligt register over 1) antallet af
virksomheder (fordelt på størrelse og økonomisk aktivitet) og deres anlæg, 2) EU-transportører og deres logi-
stikløsning til transport af plastgranulat, 3) antallet af risikovurderingsplaner, 4) antallet af selverklæringer,
5) antallet af certifikater og 6) antallet og resultater af miljøtilsyn og andre tiltag til at føre tilsyn med regelef-
terlevelse. Den kompetente myndighed skal hvert tredje år rapportere en række oplysninger om håndtering
af plastgranulat til Kommissionen.
Metode til opgørelse af spild af plastgranulat
Det foreslås i forordningen, at der skal udvikles en standardiseret metode til at opgøre mængden af tabt
plastgranulat. Metoden skal udarbejdes af et europæisk standardiseringsorgan eller af Kommissionen som en
gennemførselsretsakt, såfremt intet standardiseringsorgan accepterer anmodningen om at udvikle en stan-
dardiseret metode. Seks måneder efter, at metoden foreligger, vil både virksomheder, der betjener anlæg, der
håndterer plastgranulat, og EU-transportører være forpligtet til at opgøre mængden af plastgranulat, der ta-
bes i miljøet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu. Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets
miljøudvalg.
Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at udfordringen med mikroplastudledning
herunder tab af plastgranulat
er
transnational. Mikroplast er stort set vægtløst og dermed mobilt og transporteres med vind og vand fra et
geografisk område til et andet. Kommissionen konkluderer derfor, at nationale tiltag ikke kan løse problemet
og bemærker, at 60 pct. af de europæiske havområder er internationale. Kommissionen understreger således
nødvendigheden af et fælles sæt krav til håndtering af tab af plastgranulat i unionen og finder det afgørende
for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
16
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0017.png
Gældende dansk ret
Miljøbeskyttelsesloven § 5 fastslår, at den, der fremstiller eller importerer varer eller produkter, i videst mu-
ligt omfang skal sikre, at varen eller produktet ikke giver anledning til forurening eller spild af materialer og
energimæssige ressourcer.
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (nr. 2255 af 29/12/2020) stiller krav om, at industrian-
læg, der producerer polymerer og plastprodukter, skal miljøgodkendes. I denne miljøgodkendelse forpligtes
anlægsejerne til at forebygge spild og rydde op efter spild af bl.a. plastgranulat inden for den matrikel, hvor
anlægget, der skal miljøgodkendes, ligger. Det vurderes, at den foreslåede forordning understøtter denne for-
pligtelse.
Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (nr. 2079 af 15/11/2021) fastsætter stan-
dardvilkår ved godkendelse af visse listevirksomheder efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksom-
hed, jf. ovenfor.
Bekendtgørelse om miljøtilsyn (nr. 1536 af 09/12/2019) finder anvendelse på visse listevirksomheder, der er
omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. ovenfor, og fastsætter regler om tilsyns-
myndighedernes forpligtelser.
Konsekvenser
I det følgende afsnit beskrives forventede konsekvenser, med forbehold for at disse bygger på indledningsvise
skøn. Miljøministeriet har sat gang i arbejdet med en nøjere vurdering af de økonomiske konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Da der er tale om en forordning, har reglerne umiddelbar retsvirkning i Danmark.
Der er imidlertid bestemmelser i forslaget, hvori det overlades til medlemsstaterne at fastsætte supplerende
regler, herunder regler om udpegning af kompetent myndighed og bestemmelser om sanktioner. Da det vur-
deres, at forordningens formål falder under Miljøbeskyttelseslovens område, skal det afklares, om der vil
være et behov for at indføre hjemler til at udmønte sådanne bestemmelser i en ny bekendtgørelse eller om
Miljøbeskyttelseslovens gældende bestemmelser om supplering af forordninger på lovens område er dæk-
kende. En vedtagelse af forslaget kan således medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning til at udmønte
bestemmelser om regler om udpegning af kompetent myndighed og straf.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have økonomiske konsekvenser for staten og erhvervet.
Staten vil have omkostninger til at oprette og administrere et eller flere registre. Det offentlige vil ydermere
have omkostninger til at oplyse om og føre tilsyn med forordningen. En del af dette tilsyn forventes at kunne
finansieres af brugerbetaling. Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter
som følge af EU-retsakter afholdes inden for eksisterende bevillingsramme.
Erhvervet vil have administrative omkostninger og efterlevelsesomkostninger som følge af forordningen.
Virksomheder, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, vil have administrative omkostninger til bl.a.
at udarbejde og opdatere risikovurderingsplaner, implementere udstyr og procedurer, udarbejde selverklæ-
ringer, opgøre tab og spild af plastgranulat. I tillæg vil disse virksomheder have efterlevelsesomkostninger til
køb af udstyr, evt. certificering og evt. kompetenceudvikling. Det skønnes, at ca. 80 pct. af danske virksomhe-
der, der betjener anlæg, der håndterer plastgranulat, allerede lever op til Operation Clean Sweep (OCS), og
deres meromkostninger vil derfor være mindre end for virksomheder, der ikke har forpligtet sig til OCS.
Mellemstore- og store virksomheder, der betjener anlæg med mere end 1.000 tons plastgranulat, vil desuden
have administrative omkostninger til at udføre interne vurderinger og til certificering.
17
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0018.png
Transportører skønnes i mindre grad at have implementeret procedurer og udstyr til at undgå tab af plastgra-
nulat. Transportører ventes derfor at have administrative og direkte omkostninger til at implementere foran-
staltning til at forebygge og håndtere spild af plastgranulat.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil forebygge spild og tab af plastgranulat i Danmark, og dermed vil reducere
mikroplastforureningen. Da mikroplast er mobilt, kan mindre mikroplastudledning i EU føre til mindre
mikroplastforurening i havene omkring Danmark. Forslaget forventes derfor at have en positiv virkning for
miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring i Miljøspecialudvalget og i Transportspecialudvalget. Der er indkommet følgende
høringssvar:
Danske Havne bemærker indledningsvist, at det er vigtigt at forebygge tab af skadelige stoffer som plastgra-
nulat. Danske Havne bemærker, at erhvervshavnene kan være operatører under lastning og losning, hvorfor
forslaget er relevant for dem. Danske Havne opfordrer til, at kravene i forordningen gøres håndterbare og
stemmer overens med øvrig regulering som internationale regler for bulkhåndtering og dansk praksis. Dan-
ske Havne forudsætter, at der er proportionalitet i kravene, og anerkender samtidig vigtigheden af en særlig
påpasselighed ved håndtering af plastgranulat i nærheden af vand.
Dansk Standard byder forslaget velkomment og pointerer, at standarder kan hjælpe med at skabe en fælles
metode og sprog, som styrker samarbejde på tværs af professioner, organisationer og landegrænser. Når
virksomheder skal leve op til lovkrav, kan det derfor være af stor værdi for små og store virksomheder, at
standarderne er ens på tværs af det indre marked (og uden for EU). DS finder det positivt, at Kommissionen
foreslår at benytte harmoniserede standarder i udviklingen af en metode for at reducere og estimere mæng-
den af plast, der tabes i miljøet. Såfremt Kommissionen skal udvikle en metode som gennemførselsretsakt,
understreger DS, at det er vigtigt, at relevante aktører og komiteer konsulteres.
Plastindustrien er enig i målsætningen om, at der ikke bør spildes plastgranulat i naturen. Plastindustrien
mener dog, at en kommende regulering og certificering skal tage udgangspunkt i Operation Clean Sweep
(OCS) og den tilknyttede frivillige certificeringsordning. Plastindustrien oplyser, at OCS har været udbredt i
plastbranchen siden 2015, og at 130 danske virksomheder, der håndterer og transporterer plastgranulat, i
dag har forpligtet sig til OCS, og at de fleste er medlemmer af Plastindustrien. Plastindustrien anerkender
dog, at der er områder, der kan forbedres og finder det positivt, at forslaget fokuserer på hele værdikæden.
Plastindustrien finder det positivt, at kravene differentieres efter størrelsen på virksomheder og mængden af
plastgranulat, de håndterer.
Plastindustrien mener, at certificering skal være frivillig, da det vurderes, at den vil være en økonomisk og
administrativ byrde uden betydelig miljøeffekt. Plastindustrien vurderer, at en certificering vil have en be-
grænset miljøeffekt, da OCS allerede er udbredt, og det derfor bør være op til den enkelte virksomhed, om
den ønsker sin indsats verificeret af en tredjepart.
Slutteligt mener Plastindustrien, at metoden til at estimere tab af plastgranulat skal være enkel og nem at
administrere og bør bygge på industriens arbejde. Der bør i krav om opgørelse af tab af plastgranulat dog
skelnes mellem størrelsen på virksomheder og dermed kapaciteten og stilles lempeligere krav til mindre virk-
somheder, da disse håndterer, og dermed spilder, en mindre volumen, og da et administrativt tungt system
sandsynligvis ikke vil resultere i et mere præcist estimat.
18
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0019.png
Plastindustrien bemærker desuden, at det er uklart, hvilke virksomheder, der er omfattet af reguleringen, og
om f.eks. virksomheder, der modtager plastplader, film og lign. er omfattet. Plastindustrien opfordrer til, at
SQAS-ordningen, der stiller krav til distribution- og logistik for kemikalievirksomheder, kan gøres til en stan-
dard. Slutteligt bemærker Plastindustrien, at virksomheder med et ISO miljøledelsessystem (ISO 14001) også
skal kunne undtages certificering på samme måde som EMAS-registrerede virksomheder undtages.
Plastic Change ser positivt på Kommissionens forslag, der vurderes at kunne begrænse spild af plastgranulat.
Plastic Change har dog en række bemærkninger og ændringsforslag. Plastic Change ønsker, at definitionen af
plastgranulat også omfatter pulver og flager. Plastic Change synes, at bagatelgrænsen på 5 tons plastgranulat
er for høj, og at egenerklæring kan ske mellem 5-1000 ton er for bredt et spænd. Plastic Change mener, at
formuleringen i bilag 1 om at virksomheder ”shall consider” er for vag og bør erstattes med ”shall include” og
dermed stille minimumskrav. Plastic Change bemærker, at forordningen skriver, at den omfatter hele værdi-
kæden, men at det er uklart, hvordan øvrige aktører ud over transportører omfattes, og at dette bør specifice-
res. Plastic Change mener, at forslagets implementering er unødig lang. Slutteligt bemærker Plastic Change,
at forslaget både refererer til Operation Clean Sweep og OSPAR-konventionen, og de anbefaler, at man be-
nytter formuleringerne i OSPAR, fordi konventionen er ratificeret af en række lande herunder Danmark.
3F Transport støtter forslaget og kravet om, at omkostningerne for at forurene pålægges den, der er ansvarlig
for at forurene herunder transportører. 3F bemærker, at et sådant krav medvirker til forebyggelse, og til ud-
dannelse af de lønmodtagere, som skal håndtere plastgranulat.
Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalgt den 5. marts 2024. Der var ikke bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes positiv modtagelse fra EU-medlemsstaterne, der har bakket op om Kommissionens EU-Hand-
lingsplan for nulforurening i luft, vand og jord, herunder målsætningen om at reducere mikroplastudledning
med 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2016.
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat velkomment.
Regeringen støtter formålet om at forebygge tab af plastgranulat og dermed reducere mikroplastforurening.
Regeringen finder det vigtigt, at der sættes ind, hvor problemet med tab af plastgranulat er størst. Regerin-
gen støtter derfor, at der stilles krav til transportører om, at de skal implementere foranstaltninger, der fore-
bygger spild af plastgranulat, og at de skal rydde op i tilfælde af spild.
Regeringen arbejder for, at de listede foranstaltninger til at forebygge, opbevare og oprydde plastgranulat
bygger på best-practices og eksisterende initiativer som Operation Clean Sweep (OCS). Regeringen bakker
op om, at virksomheder, der betjener anlæg, skal udarbejde en risikovurderingsplan, og at de foranstaltnin-
ger, virksomheder indfører, bygger på denne risikovurdering.
Regeringen finder det generelt væsentligt, at forordningen skal være omkostningseffektiv, og at erhvervsøko-
nomiske omkostninger begrænses.
Regeringen finder det vigtigt, at lande som Danmark, der ikke har indre vandveje, ikke forpligtes af forord-
ningens bestemmelser, der vedrører indre vandveje. Det ville indebære en uforholdsmæssig og unødvendig
forpligtelse for medlemsstater, der ikke har indre vandveje, at anvende forordningens bestemmelser om in-
dre vandveje.
19
Rådsmøde nr. 4015 (miljø) den 25. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 25/3-24 - miljødelen
2835355_0020.png
Regeringen finder det vigtigt, at forordningen skal leve op til OSPAR-anbefalingen f.eks. med hensyn til, at
en certificeringsordning skal have fokus på hele værdikæden. Da tab af plastgranulat sker på tværs af værdi-
kæden, og da produktion af plastgranulat og plastprodukter ofte foregår uden for EU, arbejder regeringen
for, at forordningen i det omfang det er muligt, begrænser tab af plastgranulat i hele værdikæden.
Regeringen ser positivt på en certificeringsordning, der kan verificere industriens indsats for at forebygge
spild af plastgranulat, og som udføres af en uvildig tredjepart på betingelse af, at den miljømæssige effekt
står mål med de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen ser samtidig positivt på, at der stilles mere
lempelige krav til mikro- og små virksomheder. Mikro- og små virksomheder bør dog frivilligt kunne lade sig
certificere, hvis de ønsker det.
Regeringen støtter, at der udvikles en standardiseret metode til at opgøre spild af plastgranulat, og at virk-
somheder rapporterer tab af plastgranulat i overensstemmelse med denne metode.
Regeringen bemærker, at plastgranulat står for 7-10 pct. af den samlede mikroplastudledning, og at regule-
ring af andre kilder til mikroplastforurening skal ske i sektorlovgivning og i miljøproduktlovgivning (Ecode-
signforordningen). Regeringen arbejder på, at Kommissionen følger op på effekten af sektorlovgivning og
produktkrav, der skal begrænse mikroplastudledning, og at Kommissionen dermed monitorerer mikro-
plastudledning på tværs af produktgrupper.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle og erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat er oversendt til udvalget den 20. december 2023.
20