Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4012 - økofin Bilag 1
Offentligt
2831155_0001.png
28. februar 2024
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 12.03.2024
1) Sociale investeringer og reformer (ECOFIN og EPSCO)
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
3) Afrapportering fra G20-mødet i februar
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
4) Revisionsrettens årsberetning om
EU’s budgetgennemførelse
i 2022 (decharge)
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomiministeriet
5) Budgetretningslinjer
for EU’s
budget 2025
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomiministeriet
2
7
13
17
28
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Sociale investeringer og reformer
(ECOFIN og EPSCO)
1. Resume
På ECOFIN 12. marts 2024 ventes en drøftelse af sociale investeringer og re-
formers rolle i økonomisk politik, herunder sammenhængen mellem økono-
misk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed. Der ventes bl.a.
fokus på erfaringsudveksling om initiativer og effekter heraf i de enkelte lande,
samt på samarbejdet mellem ECOFIN og EPSCO. Alle EPSCO-ministre er in-
viteret til at deltage i drøftelsen.
På uformelt EPSCO 13.-14. juli 2023 gav flere beskæftigelses- og socialministre
udtryk for relevansen af sociale investeringer og reformer ift. at sikre økono-
misk vækst og finanspolitisk holdbarhed. Som opfølgning nedsatte det spanske
og belgiske EU-formandskab i fællesskab en uformel teknisk arbejdsgruppe i
EU, der har til opgave at undersøge evidensen for virkninger af sociale inve-
steringer og reformer. Det belgiske EU-formandskab ventes at lade ECOFIN-
drøftelsen tage afsæt i dette arbejde.
Regeringen mener, at dynamiske effekter på fx beskæftigelse af sociale tiltag
er svære at kvantificere, men at det generelt kan være relevant at sammen-
ligne resultater, metoder og bedste praksis fra de forskellige EU-lande. Det er
dog vigtigt at være opmærksom på, at resultater fra andre lande kan være
drevet af landespecifikke forhold, og derfor ikke nødvendigvis direkte kan
overføres til Danmark. Regeringen lægger vægt på, at kompetencefordelingen
mellem EU og EU-landene respekteres, ikke mindst fordi de politiske priorite-
ter, de sociale modeller og omfanget af sociale investeringer i udgangspunktet
kan variere betydeligt på tværs af EU-lande. EU-samarbejdet om den bredere
økonomiske politik bør ifølge regeringen fortsat fokusere på at fremme be-
skæftigelse og sunde økonomier, så de enkelte EU-lande sikrer finanspolitisk
råderum til nationale investeringer i velfærd, herunder uddannelse.
2. Baggrund
På et uformelt EPSCO møde 13.-14. juli 2023 drøftede beskæftigelses- og soci-
alministrene relevansen af sociale investeringer og reformer ift. at sikre økono-
misk vækst og finanspolitisk holdbarhed. Flere EPSCO-ministre gav udtryk for,
at sociale investeringer og reformer, der er designet rigtigt, herunder særligt in-
vesteringer i bl.a. uddannelse, børn og unge, kan fremme økonomisk vækst. Der
blev desuden efterlyst mere og bedre evidens, der belyser effekten af sociale in-
vesteringer og reformer på blandt andet beskæftigelse, økonomisk vækst og fi-
nanspolitisk holdbarhed. På den baggrund nedsatte det spanske og belgiske for-
mandskab i fælleskab en uformel teknisk arbejdsgruppe i EU vedr. sociale inve-
steringer og reformer.
Arbejdsgruppen ser på samspillet mellem sociale investeringer og reformer,
økonomisk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social samhørighed. Arbejdet er
Side 2 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0003.png
inddelt i to hovedspor. Det første spor fokuserer særligt på investeringer og re-
former inden for uddannelsesområdet, sundhedsvæsenet og aktiv arbejdsmar-
kedspolitik, og undersøger effekterne på beskæftigelse, BNP og offentlige gælds-
niveauer. Det andet spor er mere metodisk og fokuserer på tilgængeligheden af
effektanalyser, statistisk kapacitet og tilgængeligheden af valide data.
På EPSCO 27.-28. november 2023 gav det belgiske EU-formandskab en status
for det tekniske arbejde om sociale investeringer og reformer, og beskæftigelses-
og socialministrene fortsatte drøftelserne om sociale investeringer og reformer
og deres betydning for EU’s vækst og økonomiske robusthed.
Der henvises til
Beskæftigelsesministeriets samlenotat af 16. november 2023 om dagsordenen
for EPSCO-rådsmøde 27.-28. november 2023.
Definition af sociale investeringer
Der findes ingen officiel definition af hvilke investeringer og reformer, der ka-
rakteriseres som sociale. Det belgiske EU-formandskab definerer det som inve-
steringer og reformer der har til formål at forbedre borgeres muligheder og res-
sourcer ift. at håndtere sociale risici forbundet med det eksisterende samfund.
Der lægges dermed op til en bred definition, der involverer blandt andet inve-
steringer i uddannelse og humankapital, sundhedsydelser, børnepasningstilbud
og aktive arbejdsmarkedsreformer. Det bemærkes, at denne udlægning af ’inve-
steringer’
omfatter en række elementer, der traditionelt og i statistisk forstand
behandles som ’forbrug’, fx offentlige udgifter til sundhed.
Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik kan nævnes som et eksempel på et kon-
kret område, hvor Danmark indregner dynamiske virkninger på beskæftigelse.
Det skal ses i lyset af, at det er et område hvor øgede udgifter udmøntes i kon-
krete initiativer og der samtidig findes gode empiriske studier. Derudover kan
det nævnes, at Danmark indregner dynamiske effekter af uddannelsesreformer
i det omfang, hvor der er tilstrækkeligt empirisk belæg for effekter på uddannel-
sestilbøjeligheden.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger indregnes dynamiske ef-
fekter af sociale investeringer og reformer, såfremt der er tilstrækkeligt grund-
lag for at skønne kvantitativt over sådanne effekter.
Der findes ikke faste regnemetoder eller modeller, som kan anvendes tværgå-
ende til at foretage vurderinger af
alle
de mulige konkrete tiltag under det of-
fentlige forbrug. Det skyldes først og fremmest manglende grundlag for at etab-
lere sådanne generelt anvendelige regnemetoder. Fravær af etablerede og gene-
relt anvendelige regnemetoder udelukker ikke, at der kan indregnes effekter af
konkrete tiltag eller forslag på et givent område. Det betyder dog, at eventuel
indregning af effekter af et givent tiltag må baseres på særskilte og konkrete
vurderinger af grundlaget herfor.
Som hovedregel indregnes der ikke dynamiske effekter af sociale investeringer
i de mellemfristede fremskrivninger i Danmark. Det skyldes dels, at der mangler
Side 3 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0004.png
et solidt empirisk grundlag, dels at omfanget af sociale investeringer (offentligt
forbrug) i Danmark allerede er højt, og en yderlig forøgelse derfor ikke kan for-
ventes at øge beskæftigelse eller produktivitet væsentligt. De få empiriske stu-
dier der findes, understøtter generelt, at der ikke inkluderes dynamiske effekter
af sociale investeringer i Danmark.
Sammenhængen til EU’s økonomiske samarbejde
Den sociale dimension (fokus på beskæftigelse og socialpolitik mv.) er allerede
integreret i EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik, der hvert år
munder ud i landespecifikke anbefalinger til EU-landene under det
europæiske
semester.
I
Kommissionens årlige undersøgelse for bæredygtig vækst
(’Annual
Sustainable Growth Survey, ASGS) fra 21. november 2023 fremhæves bl.a. so-
cial retfærdighed og implementering af søjlen for sociale rettigheder
1
, som en
del af de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-
landene. Kommissionen nævner, at EU-landene bør prioritere at fremme ar-
bejdsstyrkernes færdigheder og effektive arbejdsmarkedspolitikker, der frem-
mer beskæftigelse og letter transitionen mellem erhverv i lyset af den grønne og
digitale omstilling. EU-lande med lav dækningsgrad i de sociale sikkerhedsnet
bør styrke tilstrækkeligheden af disse.
Flere EU-landes
genopretningsplaner
inkluderer også en række investeringer
og reformer relateret til beskæftigelses- og socialområdet, herunder ift. at sikre
bedre uddannelse, opkvalificering samt inklusion på arbejdsmarkedet.
EU’s reformerede finanspolitiske regler
indebærer desuden, at implementering
af investeringer og reformer, der opfylder visse kriterier, herunder styrkelse af
vækst og finanspolitisk holdbarhed samt adressering af landespecifikke anbefa-
linger under det europæiske semester, kan give adgang til en længere tilpas-
ningsperiode, inden et land skal nedbringe sin gæld i overensstemmelse med
traktatens krav.
3. Formål og indhold
På ECOFIN 12. marts 2024 ventes en drøftelse om sociale investeringer og re-
formers rolle i økonomisk politik, herunder sammenhængen mellem økono-
misk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed. Alle EPSCO-mi-
nistre er inviteret til også at deltage. Det belgiske EU-formandskab ventes at
tage udgangspunkt i den uformelle tekniske arbejdsgruppes resultater, der
endnu ikke er offentliggjort. Drøftelsen ventes blandt andet at kunne komme
ind på følgende emner:
Sociale investeringers rolle i den økonomiske politik, herunder effekter
af sociale investeringer på økonomisk vækst.
1
Den
europæiske søjle for sociale rettigheder dækker over en række ikke retligt bindende princip-
per, som har til formål at tjene som rettesnor for de sociale og beskæftigelsesmæssige resultater i
EU og EU-landene. Søjlen indeholder bl.a. principper om lige muligheder og adgang til arbejds-
markedet, rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion.
Side 4 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0005.png
Erfaringsudveksling med konkrete eksempler på samspillet mellem so-
ciale investeringer og økonomisk vækst.
Det fremtidige samarbejde mellem ECOFIN og EPSCO, herunder en fæl-
les forståelse af samspillet mellem sociale investeringer og reformer,
økonomisk vækst, finanspolitisk holdbarhed og social retfærdighed.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen af sociale investeringer og reformer vil ikke i sig selv have samfunds-
økonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at tage drøftelsen til efterretning. Mange lande ven-
tes at udtrykke sig kritisk ift. at lade sociale investeringer og reformer spille en
større rolle i det økonomiske samarbejde i EU. Det er imidlertid forventningen,
at flere lande vil bakke op om øget samarbejde mellem ECOFIN og EPSCO, sær-
ligt fsva. de rådgivende komitéer under det europæiske semester, med henblik
på øget erfaringsudveksling.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage drøftelsen til efterretning.
Regeringen mener, at dynamiske effekter af sociale tiltag er svære at kvantifi-
cere, men at der generelt kan være fordele ved at sammenligne resultater, me-
toder og bedste praksis fra de forskellige EU-lande. Det er dog vigtigt at være
opmærksom på, at resultater fra andre lande kan være drevet af landespecifikke
forhold og derfor ikke nødvendigvis direkte kan overføres til Danmark.
Regeringen lægger vægt på, at kompetencefordelingen mellem EU og EU-lan-
dene respekteres, ikke mindst fordi de politiske prioriteter og sociale modeller
Side 5 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0006.png
kan variere betydeligt på tværs af EU-lande. EU-samarbejdet om den bredere
økonomiske politik bør ifølge regeringen fortsat fokusere på at fremme beskæf-
tigelse og sunde økonomier, så de enkelte EU-lande sikrer finanspolitisk råde-
rum til nationale prioriteringer inden for velfærd, herunder uddannelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
En relateret sag om sociale investeringer har været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg af beskæftigelsesministeren 24. november 2023 forud for EPSCO-
rådsmøde 27.-28. november 2023.
Side 6 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0007.png
Dagsordenspunkt 2: Økonomiske og finansielle
konsekvenser af Ruslands invasion
af Ukraine
1. Resume
ECOFIN 12. marts 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-
ter af Ruslands invasion af Ukraine. Det forventes, at drøftelserne vil fokusere
på EU’s finansielle
assistance til Ukraine, herunder særligt aftalen om opret-
telse af en Ukraine-facilitet, som sikrer stabil finansiel støtte til Ukraine i form
af lån og tilskud for 50 mia. euro i 2024-2027. Derudover ventes en drøftelse
af mulighederne for at anvende ekstraordinære indtægter fra immobiliserede
russiske centralbankaktiver til støtte for Ukraines genopbygning.
Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af
Ruslands invasion af Ukraine, og at der sikres finansiel assistance til Ukraines
genopbygning og udvikling. Regeringen støtter arbejdet med at bringe de eks-
traordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver i an-
vendelse til støtte af Ukraine.
2. Baggrund
ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar
2022. Drøftelserne har dækket over en række forskellige emner, herunder de
økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, nationale og europæiske tiltag
i lyset af stigende inflation og høje energipriser, EU’s finansielle støtte til
Ukraine samt aspekter af EU’s
sanktioner mod Rusland. Der henvises generelt
til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine, senest forud for ECOFIN 16. januar 2024.
3. Formål og indhold
ECOFIN 12. marts 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-
ter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:
EU’s finansielle assistance
til Ukraine
EU’s sanktioner mod Rusland mv.
Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte
Ukraines genopbygning
De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine
Der ventes særligt fokus på
EU’s finansielle
assistance til Ukraine, herunder af-
talen om oprettelse af en Ukraine-facilitet og Rådets rolle i implementeringen
af faciliteten. Derudover ventes fokus på, hvordan man kan anvende ekstraor-
dinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til støtte for
Ukraines genopbygning.
Side 7 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0008.png
Finansiel assistance til Ukraine
På et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (DER) 1. februar 2024 opnå-
ede de 27 EU-lande enighed om en pakke vedr. midtvejsrevision
af EU’s fler-
årige finansielle ramme (MFF), herunder etableringen af en Ukraine-facilitet.
Den 5. februar 2024 blev der indgået en foreløbig aftale med Europa-Parlamen-
tet om oprettelsen af instrumentet til støtte for Ukraine. Aftalen blev endeligt
godkendt af Parlamentet 27. februar. Ukraine-faciliteten skal yde forudsigelig
og fleksibel finansiel assistance til Ukraines genopbygning og modernisering
med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil tage form af lån og
tilskud på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027.
Faciliteten indebærer, at lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt Ukraine
under tre overordnede formål (søjler):
Søjle I (Ukraine-plan):
Skal yde lån og anden finansiel støtte til
Ukraine på baggrund af Ukraines gennemførelse af en samlet plan
(Ukraine-planen) for reformer og investeringer inden for offentlig for-
valtning, god regeringsførelse samt økonomisk forvaltning mhp. fremti-
digt EU-medlemskab.
Søjle II (Investeringsramme for Ukraine):
Skal understøtte pri-
vate og offentlige investeringer i Ukraine gennem garantistillelse mv.
Søjle III (Teknisk bistand og øvrig støtte):
Har til formål at yde
teknisk bistand mhp. tilpasning til EU-standarder og et fremtidigt EU-
medlemskab. Søjlen skal derudover dække renteudgifter frem til 2027
ifm. EU-lån til Ukraine, såfremt Ukraine forventeligt anmoder herom.
Den fastlagte ramme på 50 mia. euro er fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia.
euro i tilskud. Lånene finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garan-
teres via EU-budgettets såkaldte
headroom,
dvs. margen mellem
EU’s beta-
lings- og indtægtsloft. Tilskuddene mobiliseres gennem et nyt særligt instru-
ment,
Ukraine-reserven,
uden for EU-budgettets forpligtelsesloft. Aftalen giver
endvidere mulighed for brofinansiering, som sikrer en hurtig støtte til Ukraine
med en forventet første udbetaling allerede i marts 2024. Brofinansieringen in-
debærer muligheden for en hurtig støtte på op til 1,5 mia. euro per måned i en
begrænset periode under betingelse af, at der gøres tilstrækkelige fremskridt i
forberedelserne af Ukraine-planen. En betydelig del af investeringerne under
søjle I og II øremærkes til grønne investeringer, mens en del af investeringsram-
men under søjle II målrettes små og mellemstore virksomheder
(SMV’er).
EU har i 2022 og 2023 ydet en markant makrofinansiel assistance (MFA) i form
af lån på meget lempelige vilkår. I 2022 mobiliserede man lån på 7,2 mia. euro
i et MFA-program. I 2023 ydede man yderligere 18 mia. euro i lån i det såkaldte
MFA+-program. Under MFA+ er rente- og administrationsudgifter ifm. lånet
finansieret af bilaterale aftaler med EU-landene til og med foreløbigt 2027.
Side 8 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0009.png
EU’s sanktioner mod Ruslands mv.
EU har vedtaget i alt 13 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands
invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev vedtaget 23. februar 2024
i anledning af to-året for den russiske invasion. Fokus for den seneste sankti-
onspakke har blandt andet været på individuelle sanktioner mod individer og
virksomheder samt nye restriktioner på eksport til Rusland. Der arbejdes i EU
videre ad sanktionssporet.
På det økonomiske og finansielle
område omfatter EU’s sanktioner mod Rus-
land bl.a. markante finansielle restriktioner, herunder forbud mod transaktio-
ner med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens adgang til
sine valutareserver, udelukkelse af en række af de største russiske banker, her-
under Ruslands største bank, Sberbank, fra det internationale betalingsformid-
lingssystem, SWIFT, samt fuldt transaktionsforbud mod udvalgte russiske ban-
ker. Derudover indeholder EU’s sanktioner betydelige handelsrestriktioner.
Det
omfatter fx restriktioner på eksport af avanceret teknologi til Rusland samt for-
bud mod import af bl.a. russisk råolie og raffinerede olieprodukter med få be-
grænsede undtagelser.
Anvendelse af afkast fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte Ukraines
genobygning
På anmodning fra DER har der siden slutningen af 2022 pågået et arbejde med
at undersøge mulighederne for at anvende immobiliserede russiske aktiver til
at støtte Ukraines genopretning og genopbygning. Det drejer sig særligt om rus-
siske centralbanksaktiver- og reserver, der er omfattet af transaktionsforbud, og
dermed er immobiliserede som følge af EU’s sanktioner. Kommissionen vurde-
rer, at aktiver til en værdi af i alt ca. 260 mia. euro tilhørende den russiske cen-
tralbank
er immobiliserede, hvoraf omkring to tredjedele befinder sig i EU’s
værdipapircentraler
2
.
Den 12. februar 2024 vedtog Rådet en forordning, som indebærer, at værdipa-
pircentraler i EU, der besidder aktiver til en værdi af over 1 mio. euro tilhørende
den russiske centralbank, skal forvalte den ekstraordinære, akkumulerede likvi-
ditet fra de immobiliserede aktiver særskilt fra øvrige aktiviteter samt holde ind-
tægter herfra adskilt. Desuden har værdipapircentralerne fået forbud mod at
disponere over de deraf følgende nettofortjenester. Forordningen gør det muligt
på et senere tidspunkt at træffe afgørelse om, at bringe de ekstraordinære net-
tofortjenester i anvendelse til fordel for Ukraine.
Værdipapircentraler (CSD’er) er nationale eller internationale finansielle organisationer, der
forvalter afvikling (overførsel af ejerskab) i forbindelse med handel med værdipapirer som bl.a.
aktier og obligationer.
2
Side 9 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0010.png
De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine
Kommissionen og IMF vurderer generelt, at de afledte effekter på verdenshan-
delen og den geopolitiske og økonomiske fragmentering i kølvandet på Rus-
lands krig i Ukraine på længere sigt vil være negative for den globale økonomi-
ske aktivitet. Kommissionen vurderer, at det især er på råvare- og energimarke-
derne, at fragmenteringen i højere grad bliver synlig. Det kommer blandt andet
til udtryk igennem større prisudsving, som også på den korte bane indebærer
betydelige risici for den globale økonomi.
Ruslands invasion af Ukraine vurderes at have markante negative økonomiske
konsekvenser for Ukraine generelt, herunder for de offentlige finanser,
jf. tabel
1 og 2.
Ruslands invasion af Ukraine har også negativ betydning for EU-landenes øko-
nomier, herunder i form af høje energipriser og svækket forbruger- og erhvervs-
tillid.
Tabel 1
Seneste skøn for BNP-vækst fra EU-Kommissionens økonomiske prognoser
2022
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
1)
Vækstmarkeder og udviklingsøkonomierne
Rusland
Ukraine
Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.
1)
Kommissionens vinterprognose, februar 2024.
2023
2024
2025
3,3
2,5
1,9
3,4
4,0
-2,1
-29,1
3,1
1,7
2,4
0,5
4,2
2,0
4,8
2,9
1,5
1,4
0,8
4,1
1,6
3,7
3,2
1,9
1,8
1,5
4,3
1,6
6,1
Tabel 2
Ukraine
økonomiske nøgletal
2021
Realvækst i BNP (pct.)
Inflation (pct.)
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)
Offentlig saldo (pct. af BNP)
Offentlig saldo u. tilskud
1)
(pct. af BNP)
Offentlig gæld (pct. af BNP)
Løbende poster
2)
(pct. af BNP)
3,4
9,4
9,9
-3,4
-4,0
47,7
-1,9
2022*
-29,1
20,2
18,6
-16,3
-25,0
77,4
4,1
2023*
4,8
13,5
17,8
-20,5
-27,1
87,0
-4,3
2024*
3,7
7,7
16,2
-19,7
-20,4
96,2
-6,0
2025*
6,1
7,6
14,5
-12,0
-10,2
98,3
-6,5
Kilde: Kommissionens efterårsprognose, november 2023.
1)
Baseret på IMF landerapport for Ukraine, december 2023
2)
Betalingsbalancens
løbende poster
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
Side 10 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0011.png
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har ikke været i ekstern høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og ko-
ordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krigen.
Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder langsigtet
finansiel assistance til Ukraine, og der er blandt alle 27 EU-lande opnået enig-
hed om en revision af MFF, som inkluderer etableringen af Ukraine-faciliteten.
Der er generelt bred opbakning blandt EU-landene til sanktionerne mod Rus-
land.
Derudover er der bred opbakning til at undersøge mulighederne for at anvende
afkastet fra immobiliserede russiske aktiver til at støtte genopbygningen af
Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at ECOFIN løbende drøfter konsekvenserne af
Ruslands invasion af Ukraine.
Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk assistance til
Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Etableringen af Ukraine-
faciliteten anses som et vigtigt fremskridt i arbejdet med at sikre en længereva-
rende og forudsigelig økonomisk støtte til Ukraines genopbygning og moderni-
sering.
Regeringen arbejder løbende for indførelse af de hårdest mulige sanktioner mod
Rusland, som der kan findes enighed om i EU, herunder med henblik på at sikre
en konsekvent og ensartet implementering af sanktioner på tværs af EU, samt
at forhindre omgåelse af sanktionerne.
Side 11 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0012.png
Regeringen støtter arbejdet med at bringe de ekstraordinære indtægter fra im-
mobiliserede russiske centralbankaktiver i anvendelse til fordel for Ukraine. Re-
geringen finder det ligeledes vigtigt at sikre koordination med internationale
partnere om en mulig løsning, herunder i G7, samt at anvendelse af midlerne
skal være i overensstemmelse med international- og EU-ret. Regeringens ende-
lige stillingtagen vil afvente konkrete forslag og en vurdering af de juridiske,
statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-
ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-
nest til orientering 12. januar 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN) 16. januar
2024. Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af forhandlingsoplæg
i Folketingets Europaudvalg 29. september 2023 er oversendt 21. september
2023.
Side 12 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0013.png
Dagsordenspunkt 3: Afrapportering fra G20-mødet i
februar
1. Resume
Kommissionen og det belgiske EU-formandskab ventes at afrapportere fra
G20-møde for finansministre og centralbankchefer 28.-29. februar 2024.
2. Baggrund
Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankschefer 28.-29. fe-
bruar 2024.
Brasilien har i december 2023 overtaget formandskabet i G20. Det brasilianske
formanskab har meldt ud, at de har tre overordnede prioriteter: Bekæmpelse af
fattigdom, hungersnød og ulighed; Bæredygtig udvikling (økonomisk, social og
miljømæssig) samt reformer af de multilaterale økonomiske og finansielle insti-
tutioner.
G20-mødet bliver det første G20-finansministermøde under det brasilianske
G20-formandskab, og EU vil være repræsenteret ved det belgiske EU-formand-
skab og Kommissionen.
Det indiske G20-formandskab udsendte efter det seneste møde for finansmini-
stre og centralbankchefer 12.-13. oktober 2023 en opsummering af diskussio-
nerne, som bl.a. vedrørte følgende:
Udsigter og risici for den globale økonomi
i lyset af de geopolitiske
spændinger og strammere finansielle betingelser.
Den usikre situation for fødevaresikkerheden.
Krigen i Ukraine har haft
negativ betydning for den internationale fødevare- og energisikkerhed,
og der opfordres til at stoppe militære angreb på relevant infrastruktur
for fødevare- og energisikkerheden.
Styrkelse af de multilaterale udviklingsbanker,
så de kan tilvejebringe
yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-
tal, især med fokus på at understøtte udviklingen i mellem- og lavind-
komstlande.
Andre emner blev også fremhævet, herunder vigtigheden af at gældssårbarhe-
den for mellem- og lavindkomstlande adresseres, koordinering af rammer for
kryptoaktiver, styrkelse af grænseoverskridende betalinger og bæredygtig fi-
nansiering.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det belgiske
EU-formandskab vedr. G20-mødet for finansministre og centralbankschefer
28.-29. februar 2024.
Den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbanksche-
fer fortsætter den tidligere linje og lægger bl.a. vægt på følgende:
Side 13 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0014.png
EU fordømmer
Ruslands krig i Ukraine.
EU står fortsat ved Ukraines
side og vil fortsætte arbejdet med støtte til Ukraine i samarbejde med
internationale partnere.
Tilrettelæggelsen af
finans- og pengepolitikken
bør fortsat fokusere på
vedvarende at tæmme inflationen og styrke de offentlige finanser. Sam-
tidig bør fokus være på at sikre bæredygtig vækst ved bl.a. at
fremme
grøn og digital omstilling
gennem strukturelle reformer og investerin-
ger og på at styrke det multilaterale økonomiske og politiske samar-
bejde med henblik på at undgå global fragmentering og protektionisme.
Implementeringen af
OECD/G20's aftale om international selskabsbe-
skatning,
herunder særligt underskrivelsen den multilaterale konven-
tion om og efterfølgende ratificering af aftalens spor 1 vedr. omfordeling
af beskatningsret.
Støtte til
G20’s arbejde med at styrke de multilaterale udviklingsban-
ker
ved bl.a. at øge deres udlånskapacitet og sikre mobilisering af mere
privat kapital.
EU hilser velkomment, at målet om at kanalisere
100 mia. SDR
3
til lav-
indkomstlande
er nået, og opfordrer til yderligere frivillige bidrag til
IMF's to fonde, der giver subsidierede lån til lav- og mellemindkomst-
lande, PRGT-fonden (Poverty Reduction and Growth Trust) og RST-
fonden (Recovery and Sustainability Trust).
EU byder
aftalen
om IMF’s
16. kvotegennemgang
velkommen
en af-
tale, som sikrede, at niveauet af IMF’s samlede ressourcer blev fast-
holdt, og samtidig gjort mere kvotebaseret
og EU vil gå konstruktivt
ind til kommende forhandlinger om den 17. kvotegennemgang.
Der opfordres til yderligere indsatser for at implementere
G20/Paris-
klubbens fælles ramme for gældshåndtering af lavindkomstlande
(Common Framework for Debt Treatment).
EU opfordrer G20 til at fortsætte støtten til arbejdet i
Financial Stabi-
lity Board (FSB)
med at overvåge og håndtere risici for den finansielle
stabilitet, der er forbundet med alle former for kryptoaktiver, og arbej-
det med at styrke grænseoverskridende betalinger.
EU opfordrer G20 til at fremskynde
G20’s køreplan for bæredygtig fi-
nansiering
bl.a. ved implementering af aftalte tiltag om taksonomi og
bæredygtighedsrisici.
EU støtter det brasilianske formandsskabs fokus på
infrastrukturtiltag
og i særdeleshed
tiltag, der fremmer den grønne omstilling.
G20 bør
SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene og er et re-
serveaktiv, der kan bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF. SDR er
værdisat ud fra en sammensætning af de store valutaer (amerikanske dollars, euro, britiske pund,
japanske yen og kinesiske renminbi), og udgør en potentiel fordring på brugbar valuta hos andre
centralbanker mod en vis rente.
3
Side 14 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0015.png
arbejde efter at sikre finansiering til investeringer i infrastruktur, her-
under gennem mobilisering af privat kapital og styrket international
samarbejde.
EU opfordrer
G20 Joint Finance and Health Taskforce
til bl.a. at fær-
diggøre en kortlægning af finansiering af pandemiberedskab og en dre-
jebog vedr. institutionel koordinering til fremtidige pandemier.
EU byder de to
nyoprettede taskforces under G20 om fattigdomsbe-
kæmpelse og klima
velkommen (Task Force on the Global Alliance Aga-
inst Hunger and Poverty og Task Force on Global Mobilization Against
Climate Change).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
G20-samarbejdet vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæfti-
gelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-
portering til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra
G20-mødet til efterretning.
Regeringen støtter generelt arbejdet i G20, herunder arbejdet med sikre makro-
økonomisk robusthed og finansiel stabilitet, en håndtering af følgevirkningerne
af Ruslands krig i Ukraine, arbejdet med at assistere sårbare lavindkomstlande,
herunder G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndtering, samt at G20
skal bidrage til at fremme den grønne omstilling af den globale økonomi.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-
og G20-møderne for finansministre
og centralbankchefer d. 28.-29. februar 2024 blev forelagt Europaudvalget til
Side 15 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0016.png
orientering d. 12. januar 2024 forud for rådsmødet (ECOFIN) d. 16. januar
2024.
Side 16 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0017.png
Dagsordenspunkt 4: Revisionsrettens årsberetning om
budgetgennemførelsen i 2022
(decharge)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af Finansministeriets samlenotat af 11. december 2023. Æn-
dringer er markeret med streg i venstre margen.
1. Resume
Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2023 sin årsberet-
ning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2022.
På baggrund af
årsberetningen forventes ECOFIN den 12. marts 2024 at vedtage sin rådshen-
stilling til Europa-Parlamentet om decharge for regnskabsåret 2022.
Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i
betalingerne som helhed er 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021,
hvor fejlraten var 3,0 pct. Revisionsretten har på baggrund heraf afgivet en
negativ erklæring om betalingerne som helhed. Regeringen finder dette meget
utilfredsstillende. Ligeledes finder regeringen det utilfredsstillende, at Revisi-
onsretten har været nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Gen-
opretnings- og Resiliensfaciliteten. Regeringen finder det dog tilfredsstillende,
at Revisionsretten for 16. år i træk har kunnet give en positiv erklæring om
regnskabernes rigtighed. Regeringen vil ydermere arbejde for at styrke fokus
på effektmåling og EU-budgettets resultatopnåelse i forbindelse med fremti-
dige årsrapporter.
Sagen har isoleret set hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-
kvenser.
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommis-
sionen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommis-
sionen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme
bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-
charge.
Revisionsrettens årsberetning om EU-budgetgennemførelsen blev offentlig-
gjort d. 4. oktober 2023. Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. no-
vember 2023 sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret
2022. Der er siden blevet udarbejdet et udkast til en rådshenstilling til Europa-
Parlamentet. ECOFIN forventes at vedtage henstillingen den 12. marts 2024.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets ind-
tægter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for insti-
tutionernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen
Side 17 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0018.png
er todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rig-
tighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissi-
onen har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissio-
nens foranstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsolide-
rede årsregnskab giver et retvisende billede af EU’s finanser.
Revisionsretten
udtaler sig på den baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregn-
skab rapporterer pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjag-
tigt, og om aktiverne og passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og for-
melle rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om
overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest
sandsynlige fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner for-
delt på budgettets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt
fejlniveau
4
på 2 pct. Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ
stikprøve fra en række medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering
af forvaltningen i de enkelte medlemslande.
Revisionsretten reviderer ligeledes udgifterne under Genopretnings- og Resili-
ensfaciliteten. Retten kontrollerer betalingsanmodninger fra medlemslandene
og den formelle rigtighed af opnåelsen af de mål og milepæle, som indgår heri.
Som et pilotforsøg ifm. regnskabsårene 2019-2021 offentliggjorde Revisionsret-
ten en separat rapport vedr. performance for programmerne under EU-budget-
tet. Fra og med beretningen om regnskabsåret 2022 offentliggøres én samlet
beretning indeholdende et kapitel om EU-budgettets performance. Kapitlet in-
deholder primært henvisninger til Revisionsrettens tidligere særberetninger om
udvalgte politikområder samt en opfølgning på anbefalinger fra Revisionsretten
i 2019.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og
give erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konso-
liderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Re-
visionsretten agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på
at beskytte EU’s finansielle interesser, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s
økonomiske forvaltning.
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantifi-
ceres. Ud fra dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de
kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.
4
Side 18 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0019.png
Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som
helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Det er en stigning i forhold til 2021, hvor den
anslåede fejlforekomst var 3,0 pct.
Revisionsretten giver for 16. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnska-
bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede
af EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,
konkluderer Retten følgende:
Retten afgiver en
positiv erklæring
vedr. EU's egne indtægter
Retten afgiver en
erklæring med forbehold
vedr. genopretningsfacilite-
ten, som er hovedkomponenten i
EU’s genopretningsinstrument (Next-
GenerationEU).
Det er andet år, hvor en erklæring om genopretnings-
faciliteten gives. I 2022 blev der gennemført 13 betalingsanmodninger,
hvoraf Retten fandt, at 15 ud af 281 revidere mål og milepæle fordelt på
11 betalinger var påvirket af problemer med den formelle rigtighed af
opfyldelsen af mål og milepæle.
Retten afgiver en
negativ
erklæring om udgifterne som helhed. Det er
fjerde år i træk, at der afgives en negativ erklæring herom. Den nega-
tive erklæring forklares med den nævnte fejlrate på 4,2 pct. Herunder
udgør udgifter med høj risiko, særligt godtgørelsesbaserede udgifter,
størstedelen af fejlraten med en anslået fejlforekomst på 6,0 pct. (4,7
pct. i 2021). Denne gruppe af udgifter udgør samtidig en større del af
de samlede udgifter i 2022 (66 pct.) end i 2021 (63 pct.)
Uddybende om fejlraten og dens udvikling over tid
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er
en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af
midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i over-
ensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er for-
sætlig vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er konkret mistanke om
svig indberettes til OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som
i fornødent omfang efterforsker og følger op på sagerne. Revisionsretten oply-
ser, at den i 2022 sendte 14 sager til OLAF med mistanke om svig på grundlag
af 760 reviderede transaktioner. I 2021 var der ifølge Revisionsretten 15 så-
danne sager, og i 2020 seks.
Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som
helhed ligger på 4,2 pct. i 2022. Der er tale om en stigning i fejlraten på 1,2 pro-
centpoint fra 2021, hvor fejlraten var 3,0 pct.,
jf. figur 1.
Side 19 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0020.png
Figur 1
Revisionsrettens skøn for den mest sandsynlige fejlrate for EU-budgettet som helhed (2007-2022)
Pct.
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Øvre fejlgrænse
Mest sandsynlige fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
3,3%
6,9%
5,2%
3,9%
4,8%
4,5%
4,4%
3,8%
3,1%
2,4%
2,6%
2,7% 2,7%
3,00%
4,2%
3,7%
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2022
Uddybende om fejlraten for forskellige udgiftstyper
Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden, udgifter
afholdes på, og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten skelner mellem
områder, hvor der vurderes at være høj hhv. lav risiko i forhold til lovlighed og
formel rigtighed. Områder med
høj risiko
er hovedsaligt godtgørelsesordninger,
hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på bag-
grund af en udgiftsanmeldelse. Områder med
lav risiko
er hovedsaligt ret-
tighedsordninger, hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne ud-
betales, når visse betingelser er opfyldt.
Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2022 at udgøre 6,0 pct.
mod 4,7 pct. i 2021. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko steget fra 63
pct. i 2021 til 66 pct. i 2022. Fordelingen af udgifter med hhv. høj og lav risiko
fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme er vist i
figur 2.
Side 20 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0021.png
Figur 1
Udgifter med hhv. høj og lav risiko
fordelt på udgiftsområderne i EU’s flerårige finansielle ramme (mia.
euro)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1 - Det indre
2 - Samhørighed,
3-
4 - Migration og 5 - Sikkerhed og 6 - Naboområder
marked,
resiliens og
Naturressourcer grænseforvaltning
forsvar
og verden
innovation og det
værdier
og miljø
digitale område
7 - Europæisk
offentlig
forvaltning
Høj risiko
Lav risiko
Kilde: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemgørelsen for 2022
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
Fejlraterne varierer på tværs af udgiftsområderne. For 2022 har Revisionsret-
ten estimeret en fejlrate specifikt for tre udgiftsområder, hvor stikprøven inde-
holdt en tilstrækkelig stor mængde transaktioner. For udgiftsområde 1
– ”Det
indre marked, innovation
og det digitale områder” estimeres fejlraten til 2,7
pct., for udgiftsområde 2
– ”Samhørighed, resiliens og værdier” estimeres fejl-
raten til 6,4 pct. og for udgiftsområde 3
– ”Naturressourcer og miljø” estimeres
fejlraten til 2,2 pct.
Udgiftsområde 1 - Det indre marked, innovation og det digitale område
Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, som udbeta-
ler tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, som deltager i et EU-pro-
jekt. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af forsknings- og innovationspro-
grammet Horizon. Derudover indeholder udgiftsområdet en række program-
mer vedr. rummet, transport, energi og digitale tjenester samt investeringsfon-
den InvestEU.
Hovedparten af de konstaterede fejl inden for udgiftsområdet skyldes ikke-støt-
teberettigede direkte personaleomkostninger, alvorlige overtrædelser af reg-
lerne for offentlige udbud samt andre ikke-støtteberettigede omkostninger, her-
under til underentreprise. En stor del af fejlraten kan henføres til fejl i anmel-
delsen af personaleomkostninger i forskningsprogrammerne, hvor Revisions-
retten peger på, at reglerne er komplekse på trods af bestræbelser på forenkling.
Side 21 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0022.png
Denne konklusion er enslydende med årsrapporten for 2021. Revisionsretten
peger derudover på svagheder i Kommissionens dokumentation ifm. brug af så-
kaldte ”faste engangsbeløb” i udmøntningen af programmer, som er indført
mhp. at lette den administrative byrde.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) fore-
tager en evaluering af, om visse typer projekter er uegnede til finansiering med
faste engangsbeløb samt af risikoen for uregelmæssigheder og svig, 2) vurderer,
om tilskud med faste engangsbeløb er hensigtsmæssige til projekter med store
budgetter, 3) sikrer, at ansøgninger om tilskud med faste engangsbeløb evalue-
res under behørig hensyntagen til de relevante benchmarks og dokumenteres
på passende vis, 4) yderligere præciserer kravene til korrekt gennemførelse af
tilskud i form af faste engangsbeløb, samt 5) fastsætter omfanget af sine efter-
følgende kontroller af tilskud i form af faste engangsbeløb, så de omfatter om-
råder med høj risiko.
Udgiftsområde 2
Samhørighed, resiliens og værdier
Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhø-
righedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Erasmus+, rentebetalinger til de
fælles genopretningslån samt andre mindre ordninger. Hovedparten af udgif-
terne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemslan-
dene.
Revisionsretten fremhæver, at fejlene under udgiftsområdet særligt skyldes
ikke-støtteberettigede udgifter og overtrædelse af udbuds- og statsstøttereg-
lerne. Revisionsretten peger derudover på, at den eksisterende kontrol hos med-
lemsstaternes revisionsmyndigheder fortsat ikke er tilstrækkelig til at afbøde
den iboende risiko på udgiftsområdet. Disse fejltyper er ligeledes medvirkende
til en højere fejlrate inden for udgiftsområdet sammenlignet med årsrapporten
for 2021.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen 1) styr-
ker foranstaltninger til at afhjælpe tilbagevendende fejl, 2) ved afslutningen af
programmerne for 2014-2020 kontrollerer, at der ifm. store projekter kun er
blevet godkendt udgifter, hvor den er blevet underrettet om disse projekter, 3)
ifm. programmerne for 2021-2027 planlægger og gennemfører fokuserede te-
matiske revisioner om interessekonflikter, 4) ifm. afslutningsrevisioner for
2014-2020 udfører målrettede kontroller for at sikre medlemsstaternes anven-
delse af nødvendig finansiel korrektion for fejl, 5) sikrer, at medlemsstaternes
revisionsmyndigheder har egnede metoder til kontrol af egenerklæringers påli-
delighed og gyldighed, 6) ifm. programmerne for 2021-2027 udfører fokuserede
tematiske revisioner, fastsætter minimumskrav til medlemsstaternes revisions-
myndigheder og over for medlemsstaterne gentager disses forpligtelser mht. at
Side 22 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0023.png
rapportere om svig, samt 7) fremrykker datoen for udrulning af det fælles inte-
grerede IT-værktøj til datamining og risikovurdering fra 2028 til 2025.
Udgiftsområde 3
Naturressourcer og miljø
Udgiftsområdet omfatter den fælles landbrugspolitik samt øvrige mindre pro-
grammer. Størstedelen af udgiftsområdet udgøres af direkte betalinger, som fi-
nansieres fuldt ud af EU-budgettet. En mindre del udgøres af programmer for
udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger, som medfinansieres af
medlemsstaterne. Udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommis-
sionen og de nationale betalingsmyndigheder.
Revisionsretten estimerer fejlraten for udgiftsområdet til 2,2 pct., hvilket er
over væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten noterer, at dens resultater
indikerer, at fejlforekomsten ikke var væsentlig for de direkte betalinger, som
udgør
ca.
2/3 af de samlede landbrugsudgifter. Fejlforekomsten er dog stadig
væsentlig for andre udgiftsområder, bl.a. udvikling af landdistrikter og mar-
kedsforanstaltninger. Fejlraten forklares hovedsageligt med ikke-støtteberetti-
gede modtagere, aktiviteter, projekter og udgifter samt angivelse af unøjagtige
oplysninger om arealer eller dyr. Revisionsretten fremhæver, at fejlraten kunne
have været reduceret med 1,3 procentpoint, hvis betalingsmyndighederne
havde anvendt alle tilgængelige oplysninger ved tilskudsudmålingen.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen, at Kommissionen fortsat
overvåger, hvor nøjagtigt medlemsstaterne vurderer det støtteberettigede areal
i markedsidentifikationssystemet, eftersom landbrugsareal vil være grundlaget
for præstationsindikatorerne under den nye fælles landbrugspolitik for 2023-
2027.
Udgiftsområde 4 og 5
Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og for-
svar
Udgiftsområderne præsenteres samlet af Revisionsretten, og udgøres af en
række fonde for asyl-, migrations-, integrations- og grænseforvaltningsarbejde
samt Fonden for Intern Sikkerhed. Størstedelen af udgifterne i disse fonde ud-
møntes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne (el-
ler associerede Schengenlande). Derudover omfatter udgiftsområdet en række
decentrale agenturer, herunder Frontex.
Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområde ikke mulighed for at esti-
mere en fejlrate. Revisionsretten peger dog på, at der er blevet konstateret fejl
vedrørende ikke-støtteberettigede omkostninger og offentlige udbud.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen foreta-
ger en mere målrettet kontrol af udgifternes støtteberettigelse og specifikt foku-
serer på potentielle risici knyttet til f.eks. udgifts- eller støttemodtagertypen.
Side 23 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0024.png
Udgiftsområde 6
Naboområder og verden
Udgiftsområdet omfatter instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og
internationalt arbejde
et globalt Europa (NDICI), instrumentet til førtiltræ-
delsesbistand og humanitære hjælpeforanstaltninger samt andre mindre aktio-
ner og programmer. Størstedelen af udgifterne udmøntes ved direkte eller indi-
rekte forvaltning.
Stikprøvens størrelse giver for dette udgiftsområdet ikke mulighed for at esti-
mere en fejlrate. Revisionsretten konkluderer, at der er stor risiko for fejl i ud-
giftsområdet. De mest almindelige fejl inden for udgiftsområdet var udbetaling
af tilskud for ikke-støtteberettigede omkostninger, manglende dokumentation,
offentlige udbud og ikke-afholdte udgifter. Revisionsretten konstaterer derud-
over svagheder i Kommissionens risikovurderinger og interne kontroller.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) styr-
ker kontrollen for at forebygge irregulære ændringer af forslag i kontraktindgå-
elsesfasen, 2) gennemfører risikovurderinger som krævet i proceduremanualen,
3) fastsætter en passende tidsramme for kontrahenters forelæggelse af udgifts-
kontrolrapporter vedrørende tilskudsaftaler, samt 4) styrker kontrollen for kun
at inkludere relevante ordrer i beregningen af GD NEAR's korrektionskapacitet.
Udgiftsområde 7
Europæisk offentlig forvaltning
Udgiftsområdet omfatter udgifter til personale, bygninger, udstyr, energi og øv-
rige administrative omkostninger for EU’s institutioner.
Revisionsretten konkluderer, at fejlraten er under væsentlighedstærsklen, dog
uden at estimere en konkret fejlrate. De hyppigst konstaterede fejl vedrører of-
fentlige udbud fsva. Europa-Parlamentets udgifter til politiske grupper. Derud-
over konstaterede Revisionsretten fejl vedrørende EU-delegationernes indkøb
og lokale ansættelser.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Europa-Parlamentets
administration styrker sin vejledning om de politiske gruppers gennemførelse
af budgetbevillinger samt at Parlamentets Præsidium gennemfører foranstalt-
ninger mhp. at sikre de politiske gruppers effektive anvendelse af interne regler
og overholdelse af udbudsreglerne.
Uddybende om genopretnings- og resiliensfaciliteten
Revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten adskiller sig fra revisionen
af EU’s budget, idet udbetaling af midler
sker efter en vurdering af opfyldelsen
af de mål og milepæle, der indgår i de enkelte medlemsstaters genopretnings-
planer. Der sker dermed ikke vurdering i Kommissionen af, hvorvidt de enkelte
Side 24 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0025.png
omkostninger er støtteberettigede, overholder reglerne om udbud og statsstøtte
mv., da dette ansvar påhviler medlemsstaterne.
Udgifterne under genopretningsfaciliteten var for første gang omfattet ifm. års-
beretningen for 2021, hvor betalingsanmodningen fra Spanien var den eneste
gennemførte betalingsanmodning. I 2022 er 13 betalingsanmodninger på i alt
46,9 mia. euro gennemført og således omfattet af årsberetningen. Retten har
konstateret problemer med den formelle rigtighed for 15 af 281 reviderede mål
og milepæle, hvilket påvirker 11 af de 13 betalinger. Seks af betalingerne var væ-
sentlig fejlbehæftede.
Revisionsretten anfører, at de 15 mål og milepæle enten ikke var tilfredsstillende
opfyldt, eller at støtteberettigelsesbetingelserne ikke var overholdt. Endvidere
fandt Retten seks tilfælde af svagheder i udformningen af målene eller milepæ-
lene, herunder en for vag definition af mål og milepæle. Fsva. fem af betalin-
gerne konstaterede Retten i alt 11 problemer med pålideligheden af de oplysnin-
ger, som medlemsstaterne havde givet i deres forvaltningserklæringer.
På baggrund af revisionen anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen 1) for-
bedrer sine foreløbige vurderinger og efterfølgende revisioner ved at kontrollere
overholdelsen af specifikke centrale bestemmelser samt ændrer sine efterføl-
gende revisioner, så de kontrollerer, om mål, der tidligere er blevet vurderet som
opfyldt, eventuelt er blevet omgjort, og 2) kontrollerer, at de vurderede genop-
retnings- og resiliensplaner fastsætter og klart definerer mål og milepæle vedr.
alle centrale elementer i foranstaltningerne.
Det bemærkes, at Danmarks første betalingsanmodning blev endeligt gennem-
ført i 2023, og således ikke er omfattet af årsberetningen for 2022.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets henstilling indgår
som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes
at træffe afgørelsen om afgivelse af decharge i maj 2024.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-bud-
gettet foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller øko-
nomiske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Side 25 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0026.png
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Re-
visionsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer bl.a.,
at Rigsrevisionen deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er et generelt ønske i Rådet om at nedbringe fejlraten, ligesom Rådet gene-
relt beklager stigningen i fejlraten fra 2021 til 2022, og at fejlraten fortsat er over
væsentlighedstærsklen på 2 pct. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvil-
ket billede, der med Revisionsrettens erklæring er baggrund for at tegne. Af
samme grund er der ligeledes forskellige opfattelser af den rette overordnede
tone i Rådets henstilling samt hvilke midler, der skal tages i brug for at ned-
bringe fejlraten.
En større gruppe lande har i forhandlingerne ønsket, at selvom henstillingen
skal afspejle, at fejlraten er over væsentlighedstærsklen, skal Kommissionens
handlinger for at nedbringe fejlraten ligeledes anerkendes. Samtidig ønsker
denne gruppe afspejlet, at Kommissionens eget skøn over fejlraten er væsentligt
lavere end Revisionsrettens, samt at Kommissionens fejlrate samlet er under
væsentlighedstærsklen på 2 pct.
En række lande i Rådet har derimod sammen med Danmark arbejdet for, at Rå-
dets henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens ne-
gative erklæring vedrørende betalinger såvel som en fejlrate over væsentlig-
hedsgrænsen dybt beklagelig. Denne gruppe anser derudover stigningen i den
samlede fejlrate som et tegn på, at der ikke er sket en forbedring af den formelle
rigtighed og lovlighed af EU’s udbetalinger ift. det foregående
års revionserklæ-
ring. Samme gruppe lande har arbejdet for særligt at udtrykke kritik af den sti-
gende fejlrate for udgiftsområde 2 (samhørighed, resiliens og værdier), hvilket
udgør en betydelig del af EU-udbetalingerne. Enkelte lande forventes pba. oven-
stående potentielt ikke at stemme for Rådets henstilling.
Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate an-
slås til 4,2 pct. i 2022, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. og samti-
digt udgør en væsentlig stigning i den anslåede fejlrate. Regeringen anser stig-
ningen i fejlraten som et tegn på, at der ikke er sket den nødvendige forbedring
af rigtigheden og lovligheden af EU’s
udbetalinger. Regeringen finder det derfor
vigtigt, at de identificerede problemer adresseres tilstrækkeligt af Kommissio-
nen og medlemslandene med henblik på, at fejlraten nedbringes hurtigst mu-
ligt.
Side 26 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0027.png
Regeringens finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 16. år i træk har
kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser
EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt
EU's finansielle stilling. Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at der
har kunnet afgives en positiv erklæring vedr. EU’s egne indtægter.
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været
nødsaget til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en
kompliceret opgave. Derfor er det en central prioritet for regeringen, at der fo-
kuseres på de bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen
imod enklere regler, som vil lette administrationen for både myndigheder og
støttemodtagere. Det er samtidig regeringens holdning, at krav om mere kontrol
skal stå mål med de administrative byrder og den finansielle risiko for EU-bud-
gettet i de enkelte medlemslande.
Regeringen finder det ligeledes utilfredsstillende, at Revisionsretten har været
nødsaget til at afgive en erklæring med forbehold om Genopretnings- og resili-
ensfaciliteten. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen i samarbejde
med medlemslandene styrker definitionen af nye mål og milepæle ved eventu-
elle fremtidige revisioner af planerne, samt at Kommissionen fører en proporti-
onal kontrol med medlemslandene ift. overholdelse af støtteberettigelseskrite-
rierne i forordningen om Genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Regeringen ser med beklagelse på, at Revisionsretten ikke har udgivet en sær-
skilt rapport om EU-budgettets performance, og at det kapitel i årsrapporten,
som skulle træde i stedet for, hovedsageligt henviser til tidligere særrapporter.
Regeringen vil arbejde for, at Revisionsretten i fremtidige rapporten styrker sit
fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det er væsentligt for at
sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-merværdi.
Regeringen tillægger Revisionsrettens konklusioner central betydning og finder
det væsentligt, at Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud adresseres i decharge-
proceduren og implementeres af Kommissionen og medlemsstaterne. Regerin-
gen finder det derfor centralt, at ovenstående afspsejles tilstrækkeligt i Rådets
henstilling om decharge.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Finansministeren forelagde sagen til forhandlingsoplæg d. 12. januar 2024.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 3. november
2023.
Side 27 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0028.png
Dagsordenspunkt 5: Budgetretningslinjer
for EU’s budget
2025
KOM dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resume
Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusi-
oner om Rådets
prioriteter for EU’s budget
for det kommende år ifm. ECOFIN
d. 12. marts 2024.
Rådet forventes bl.a. at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig
margen til lofterne til håndtering af uforudsete udgifter, samt at der er til-
strækkelige betalinger til at honorere de politiske målsætninger. Rådet forven-
tes ligeledes at opfordre til ansvarlig budgettering samt overholdelse af sunde
budgetprincipper. Rådet forventes endvidere at understrege væsentligheden i
forudsigelighed i medlemsstaternes bidrag til EU’s budget.
I forlængelse af den
reviderede MFF-aftale forventes Rådet at understrege, at evt. merudgifter til
renter på EU’s genopretningslån i videst muligt omfang skal finansieres ved
omprioritering og brug af eksisterende reserver.
Regeringen finder det centralt, at der sikres tilstrækkelige margener til ufor-
udsete
udgifter samt at evt. merudgifter til renter på EU’s genopretningslån i
videst muligt omfang finansieres ved omprioritering. Regeringen agter på det
foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslinjerne
for EU’s
2025-budget.
2. Baggrund
Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste
års budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlæg-
ger sit budgetforslag for 2025. Medlemslandene forventes at opnå enighed om
konklusionerne på ECOFIN-rådsmødet den 12. marts2024.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2025 spiller en vigtig rolle i at
udvikle og levere på EU’s prioriteter, herunder at vise EU's solidaritet og støtte
til Ukraine.
Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at
alle EU’s institutioner respekterer
alle elementerne i den reviderede MFF-aftale. Det forventes ligeledes, at Rådet
finder, at det fremsatte budget skal være i overensstemmelse med de budget-
mæssige principper, der fremgår af
EU’s
finansforordning, herunder princippet
om etårighed, sund finansforvaltning og gennemsigtighed. Det forventes dertil,
at Rådet vil understrege, at der skal udvises budgetdisciplin og fremhæve, at
finansieringen af nødvendige udgifter skal ske ved prioriteringer i overensstem-
melse med de politiske målsætninger.
Side 28 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0029.png
Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2025 skal være realistisk, at bud-
getteringen skal være hensigtsmæssig, og at der i overensstemmelse med den
interinstitutionelle aftale med Europa-Parlamentet af 16. december 2020 sikres
tilstrækkelig margen under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter.
Det forventes dertil, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressour-
cer til implementering af EU’s prioriteter og igangsættelse
af nye programmer.
Det understreges, at der som led heri skal afdækkes muligheder for finansiering
via omprioriteringer. Samtidig forventes det, at der vil være fokus på kontinu-
erlig monitorering af niveauet for indgåede forpligtelser, der henstår til betaling.
Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemssta-
ternes bidrag til EU’s budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Rådet
fremhæver vigtigheden i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så med-
lemsstaterne
har mulighed for rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s budget.
Det forventes, at Rådet understreger, at brugen af ændringsbudgetter bør be-
grænses, samt at fremsættelse af ændringsbudgetter bør ske rettidigt mhp. at
undgå afbrydelser i EU’s programmer.
Rådet inviterer Kommissionen til at
fremsætte ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden særskilt. Rådet under-
streger sin forpligtelse til at forholde sig til ændringsbudgetterne så hurtigt som
muligt.
I lyset af udgiftspresset på udgiftskategorien for administration, forstærket af
den mekaniske lønregulering for EU-ansatte samt af generelle prisstigninger,
ventes Rådet fortsat at lægge vægt på at sikre holdbarheden af administrations-
udgifter inden for udgiftsloftet herfor. Rådet ventes ligeledes at opfordre Kom-
missionen til at gøre brug af sin kompetence til at udfordre øvrige institutioners
udgiftsønsker fsva. administration.
Rådet forventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetfor-
slaget for 2025, således Rådet har mulighed for at analysere forslaget og fore-
tage en grundig forberedelse af sin position. Kommissionen opfordres ligeledes
til at fortsætte sine bestræbelser for at forbedre de forklarende dokumenter, der
ledsager budgetforslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og mere
transparente. Kommissionen anmodes om at stille det fulde sæt af dokumenter
til rådighed, som retningslinjerne i artikel 41 i finansforordningen foreskriver.
Dette gælder også vedrørende midler under EU’s genopretningsinstrument.
Det forventes derudover, at Rådet vil opfordre Kommissionen til at afsætte til-
strækkelige midler til rentebetalingerne for EU’s genopretningslån (NGEU). Det
forventes, at Rådet som led heri vil opfordre til, at en væsentlig andel af merud-
gifter til renter finansieres ved omprioriteringer inden for udgiftslofterne, der-
næst ved at anvende afsatte reserver uden for loft og kun som sidste udvej ved
at ekstraordinære renteinstrument, som indgår i den foreløbige aftale om en
MFF-midtvejsevaluering.
Side 29 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0030.png
Rådet forventes ligeledes at anmode Kommissionen om løbende at informere
om formålsbestemte indtægter, der tilføres EU-budgettet, herunder midler un-
der EU’s genopretningsinstrument, samt rentebetalingerne hertil.
Endelig forventes det, at Rådet vil opfordre alle institutioner til at sikre en ef-
fektiv og konstruktiv budgetprocedure i overensstemmelse med de frister, der
fremgår af Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU). I sær-
deleshed inviteres Kommissionen til at spille rollen som ærlig mægler under
hele budgetproceduren og understøtte forligsproceduren ved at sikre rettidig le-
vering af udkastene for fælles konklusioner med al relevant information.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådets retningslinjer medfører isoleret set ingen statsfinansielle konsekvenser,
samfunds-, erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser. Retnings-
linjerne er vejledende for Rådets position til
EU’s 2025-budget,
som forventeligt
vil have konsekvenser for det danske EU-bidrag.
8. Høring
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger
en gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener
til brug for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. Denne gruppe lande
lægger ligeledes vægt på, at merudgifter til renter i størst muligt omfang finan-
sieres ved omprioritering. På den anden side lægger en gruppe af lande vægt på,
at der i budgettet sikres et tilstrækkeligt niveau for betalinger, herunder særligt
til samhørighedspolitikken. Der ventes generelt bred støtte til ønsket om tiltag
til at sikre den finansielle holdbarhed af udgiftskategorien for administration.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det centralt, at det fremgår af retningslinjerne, at der sikres
tilstrækkelige margener under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete ud-
gifter, og at budgettet overholder sunde budgetprincipper. Regeringen finder
det i forlængelse heraf vigtigt, at der er fokus på, at merudgifter finansieres via
omprioriteringer. Regeringen finder det særligt vigtigt, at eventuelle merudgif-
ter til rentebetalinger for EU’s genopretningslån
i videst muligt omfang finan-
Side 30 af 31
Rådsmøde nr. 4012 (økonomi og finans) den 12. marts 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 12/3-24
2831155_0031.png
sieres ved omprioriteringer. Regeringen støtter i den forbindelse, at Kommissi-
onen løbende fremlægger opdateret information om renteudgifterne under gen-
opretningsinstrumentet.
Regeringen finder det ligeledes væsentligt, at udgiftspresset under udgiftskate-
gorien for administration håndteres inden for det vedtagne udgiftsloft, herun-
der ved at alle institutioner overholder den interinstitutionelle aftale om et sta-
bilt antal ansatte.
På ovenstående baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig
det foreliggende udkast
til retningslinjer for EU’s 2025-budget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 31 af 31