Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4004 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 24/00770

Den 1. februar 2024

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024

SAMLENOTAT

1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2

- Politisk drøftelse

.................................................................................................................................... 2

KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 2

2. Situationen i Mellemøsten .................................................................................................................. 4

- Politisk drøftelse

.................................................................................................................................... 4

KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 4

3. Sahel ...................................................................................................................................................... 7

- Politisk drøftelse

.................................................................................................................................... 7

KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 7

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

1. Ruslands aggression mod Ukraine

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 ventes en drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine.

Det forventes, at der særligt vil være fokus på

arbejdet med EU’s sikkerhedstilsagn, ligesom en ny militær bi-

standsfond til støtte for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet kan blive berørt. Regeringen støtter udvik-

lingen af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære kapaciteter, for

at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem.

2. Baggrund

Rusland har i løbet af december og januar gennemført massive drone- og missilangreb rettet mod

Kyiv og en række større ukrainske byer. Der er tale om nogle af de mest omfattende russiske

luftangreb siden den russiske invasion med betydelige civile tab og omfattende ødelæggelser på

civil infrastruktur til følge. Rådsmødet vil finde sted 5 dage før toårsdagen for Ruslands invasion

af Ukraine, hvilket forventes at præge drøftelserne.

Der arbejdes videre med udviklingen af EU’s sikkerhedstilsagn i forlængelse af rådsmødet den

22. januar 2024, hvor medlemslandene

modtog en status for EU’s konsultationer om dette med

Ukraine. Konsultationerne pågår fortsat. Etableringen af en militær

bistandsfond (”Ukraine As-

sistance Fund”) til støtte for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) i perioden

2024-2027, og beslutningen om at afsætte et beløb til bistandsfonden, behandles stadig af med-

lemslandene, senest på rådsmødet den 22. januar 2024 og det ekstraordinære møde i Det Euro-

pæiske Råd den 1. januar 2024.

3. Formål og indhold

Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Rådsmødedrøftelsen

ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på den fortsatte udvikling af

EU’s sikkerhedstil-

sagn til Ukraine samt etableringen af en militær bistandsfond

(”Ukraine Assistance Fund”)

un-

der EPF’en.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser

eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark. Afhængigt af drøftelsen om

den militære bistandsfond til støtte for Ukraine under EPF’en kan det medføre statsfinansielle

konsekvenser i form af et øget dansk finansieringsbidrag.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og huma-

nitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til

det videre arbejde med EU’s sikkerheds-

tilsagn. De nærmere detaljer om, hvordan støtten til Ukraine i praksis udmøntes fremadrettet,

forventes at blive genstand for drøftelserne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og erhvervsmæssigt. Rege-

ringen er stærk fortaler for at

udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem op-

bygning af Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene

frem.

Regeringen støtter derfor Rådets nyligt vedtagne ramme for EU’s sikkerhedstilsagn, samt

EU’s igangværende konsultationer med Ukraine herom.

Regeringen støtter som led heri, at der

sker en forhøjelse af

EPF’en

øremærket militær støtte til Ukraine på 20 mia. euro i perioden 2024-

2027, som i videst muligt omfang baseres på en grundig behovs- og effektanalyse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2024. Forslag om at

etablere en militær bistandsfond for Ukraine

under EPF’en

har senest været forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22. september 2023.

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

2. Situationen i Mellemøsten

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og omkringliggende lande, herunder

behovet for øget adgang for humanitær bistand inklusiv etablering af humanitære korridorer og udvidede humani-

tære pauser, arbejdet for frigivelse af alle gidsler, vigtigheden af at undgå regional eskalering samt behovet for en

langsigtet politisk løsning. Regeringen bakker op om konklusionerne vedr. situationen i Israel/Palæstina fra

mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober, herunder behovet for beskyttelse af alle civile og afhjælpning

af den humanitære situation i Gaza. Regeringen støtter også bestræbelser på genstart af en fredsproces frem mod

en to-statsløsning.

2. Baggrund (fra 29. januar)

I Gaza fortsætter det israelske militær deres operationer. Som følge af en ny israelsk offensiv har

der været intense kampe omkring Khan Younis i det sydlige Gaza. Der er fortsat sporadiske

kampe i den nordlige del af Gazastriben, herunder Gaza City, omend med en lavere intensitet

end tidligere. Der er 136 gidsler i Gaza, hvoraf mindst 20 vurderes af være afgået ved døden.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over 26.400 palæstinensere blevet dræbt siden den 7.

oktober, heraf ca. 70 pct. kvinder og børn. Dertil er mindst 65.000 sårede, og omkring 7.000

mennesker anslås at være savnet, hvoraf mange formodes at være begravet under murbrokkerne.

153 FN-medarbejdere er blevet dræbt siden d. 7. oktober, hvilket er mere end i nogen anden

konflikt.

Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Humanitær adgang er fortsat en hovedudfor-

dring, og humanitære forsyninger er utilstrækkelige til at imødekomme de store behov. Omtrent

1,9 millioner er internt fordrevne svarende til ca. 85 pct. af befolkningen i Gaza. Hovedparten

befinder sig under utroligt vanskelige, overfyldte og uhygiejniske forhold. FN rapporterer om en

mangel på 74 pct. i medicinske forsyninger. FN’s Fødevareprogram vurderer, at fødevaresituati-

onen nu er så alarmerende, at hele Gazas civilbefolkning oplever kritisk fødevareusikkerhed, og

at hver fjerde familie oplever ekstrem fødevareusikkerhed med risiko for sult til følge. På nuvæ-

rende tidspunkt har 14 lande sat deres støtte til UNRWA, FN’s hjælpeorganisation for palæsti-

nensiske flygtninge, på pause i forbindelse med meldinger om, at 12 ansatte muligvis skulle have

medvirket til Hamas’ terrorangreb den 7. oktober. FN har igangsat en undersøgelse af sagen, og

Danmark har bedt UNRWA om at få en grundig skriftlig redegørelse med fuld transparens.

I sagen anlagt af Sydafrika mod Israel om mulige overtrædelser af

FN’s folkedrabskonvention

Gaza pålagde Den Internationale Domstol den 26. januar parterne en række foreløbige foran-

staltninger, herunder at Israel omgående skal tage effektive skridt til at sikre levering af nødvendig

humanitær bistand.

På Vestbredden fortsætter israelske militæroperationer. Ifølge FN er 362 palæstinensere (heraf

91 børn) blevet dræbt på Vestbredden siden 7. oktober. Størstedelen i forbindelse med israelske

sikkerhedsstyrkers operationer. Omfanget af bosættervold har været markant højere siden 7. ok-

tober. Hertil kommer, at økonomien på Vestbredden er stærkt udfordret, blandt andet som følge

af eksportforbud, restriktioner på bevægelsesfriheden, Israels tilbageholdelse af palæstinensiske

skatteindtægter og inddragelse af arbejdstilladelser efter 7. oktober.

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

Den regionale situation er skærpet bl.a. med en række angreb på israelske og amerikanske inte-

resser i f.eks. Syrien, Irak og Jordan fra iransk-affilierede grupper

–

senest med et angreb på en

amerikansk militærbase den 28. januar i det nordøstlige Jordan, hvor tre amerikanske soldater

blev dræbt og adskillige såret. På grænsen mellem Libanon og Israel fortsætter træfningerne mel-

lem israelske styrker og Hizbollah.

EU fortsætter sin omfattende diplomatiske indsats med løbende drøftelser af udviklingen i regi-

onen med centrale aktører. Ved seneste rådsmøde for udenrigsanliggender den 22. januar var der

i den forbindelse bl.a. separate drøftelser med henholdsvis den israelske udenrigsminister, uden-

rigsministrene fra Saudi-Arabien, Egypten og Jordan samt generalsekretæren for den Arabiske

Liga samt den palæstinensiske udenrigsminister.

Omkring Det Røde Hav og Adenbugten er sikkerhedssituationen ligeledes fortsat tilspidset.

Houthi-bevægelsen fortsætter sine angreb med bl.a. kapringsforsøg og ballistiske missiler og dro-

ner mod den civile skibstrafik, herunder også mod skibe med danske interesser. To Mærsk-ski-

bevar mål for angreb onsdag den 24. januar 2024. Ledsagende amerikanske flådeskibe nedskød

flere projektiler, og hverken besætning, skibe eller last led skade. Samme dag vedtog Folketinget

beslutningsforslag B 104 om at udsende et dansk stabsofficerbidrag til den amerikansk-ledede

offensive koalition i og omkring Det Røde Hav. Fra dansk side søges ligeledes Folketingets op-

bakning til at indsætte en dansk fregat i den defensive, amerikanskledede indsats Operation Pros-

perity Guardian (OPG) og en eventuelt kommende EU-ledet sømilitær operation. I EU arbejdes

der videre med udviklingen af EU-operationen med navnet EUNAVFOR ASPIDES.

3. Formål og indhold

Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På nuværende tidspunkt

forventes fokus på den aktuelle situation i Israel, Palæstina og de omkringliggende lande, herun-

der på behovet for at alle civile beskyttes, og at den kritiske humanitære situation i Gaza adresse-

res, arbejdet for løsladelse af alle gidsler samt

EU’s muligheder for at bidrage

til en langsigtet

politisk løsning. Der forventes dertil at være fokus på de regionale implikationer og vigtigheden

af at undgå regional eskalering, herunder situationen i og omkring Det Røde Hav. Det er for-

ventningen, at den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPIDES, kan blive etableret på

rådsmødet og efterfølgende lanceret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

Om end der er nuanceforskelle mellem EU-medlemslandene, forventes der fortsat enighed om

indholdet i HRVP Borrells erklæring den 12. november og konklusionerne fra mødet i Det Eu-

ropæiske Råd (DER) den 26.-27. oktober. Medlemslandene er således enige om fordømmelse af

Hamas’ terrorangreb mod Israel og afstandtagen fra Hamas’ brug af civile som skjold; understre-

gelse af Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære

folkeret; krav om frigivelse af gidsler samt fordømmelse af al vold mod civile. Medlemslandene

er dertil dybt bekymrede over den forværrede humanitære situation i Gaza, og der er enighed om

behovet for at etablere humanitære korridorer og pauser i kamphandlingerne. Der er ligeledes

enighed om behovet for at undgå regional eskalering og om at bidrage til at genstarte fredspro-

cessen frem mod en to-statsløsning samt om at bekæmpe desinformation. Der er bred opbakning

blandt medlemslandene om oprettelsen af den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPI-

DES.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om indholdet i HRVP Borrells erklæring den 12. november og indholdet

i konklusionerne vedr. situationen i Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27.

oktober. Regeringen støtter således op om, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres

med øget humanitær bistand samt med etablering af humanitære korridorer og udvidede huma-

nitære pauser, så bistanden kan nå frem til de civile. Således bakker regeringen også

op om EU’s

firdobling af det humanitære bidrag til Gaza, ligesom Danmark siden konfliktens start den 7.

oktober selv har ydet flere ekstraordinære humanitær bidrag til Palæstina. Regeringen bakker op

om bestræbelserne på at undgå regional eskalering og på længere sigt genstart af en fredsproces

baseret på en to-statsløsning. Dertil er det centralt, at Hamas’

terrorangreb

mod Israel fortsat

fordømmes, og Israel ret til selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den huma-

nitære folkeret, understreges. Regeringen bakker op om en øget rolle for EU i Det Røde Hav

gennem oprettelsen af den sømilitære EU-operation, EUNAVFOR ASPIDES. I Beslutningsfor-

slag B 103 om det danske fregatbidrag til Operation Prosperity Guardian gives der mulighed for,

at de danske militære bidrag vil kunne indgå i en kommende EU-operation, forudsat at opgaver

og mandat ikke adskiller sig fra Operation Prosperity Guardian.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2024.

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

3. Sahel

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i Sahel. Drøftelsen ligger i forlængelse af tidligere drøftelser om den

fremadrettede tilgang til regionen og vil have fokus på, hvordan EU bedst varetager sine strategiske interesser i en

situation, hvor rammebetingelserne i landene fortsat forværres. Det forventes, at EU-institutionerne bl.a. vil lægge

op til en mere landespecifik tilgang. Regeringen lægger vægt på, at EU og medlemslandene forbliver engagerede i

Sahel, men at engagementet tilpasses de nye politiske rammebetingelser i regionen og i de enkelte lande.

2. Baggrund

Situationen i Sahel er under fortsat forværring politisk, sikkerhedsmæssigt og humanitært efter

militærkuppene i Mali, Burkina Faso og Niger. Militærregimerne anlægger en stadigt mere ufor-

sonlig linje og forværrer dermed forudsætningerne for samarbejde med Danmark, EU og andre

vestlige lande. Samtidig har de tre regimer foretaget en geopolitisk reorientering mod især Rus-

land.

Senest annoncerede de tre centrale Sahellande 28. januar d.å i et kommuniké, at de har truffet en

fælles beslutning om med øjeblikkelig virkning at forlade den vestafrikanske samarbejdsorgani-

sation ECOWAS. Det kommer efter, at de tre lande over de seneste måneder har forladt G5

Sahel og dermed reelt skrinlagt organisationen, som ellers indtog en vigtig rolle for EU's regionale

engagement. I stedet har regimerne etableret

en ny ”Alliance af Sahelstater”.

Ud over de potentielle politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for regionen,

skaber udviklingen markant forringede udsigter for det allerede spinkle håb om en tilbagevenden

til demokratisk styre i de tre lande. I Niger tilbageholdes den demokratisk valgte præsident

Bazoum fortsat, mens regimet i Mali har ophævet

FN’s fredsbevarende mission MINUSMA

samt

Algiers-aftalen med oprørsgrupperne i nord. Det har ført til en genoptagelse af den væbnede

konflikt i det nordlige Mali, mens terrortruslen vokser i den øvrige del af landet. I Burkina Faso

bliver styret tiltagende autokratisk, og spændinger i landets hovedstad understreger den fortsatte

risiko for politisk ustabilitet.

Trods de fortsat forværrede rammebetingelser, er der i EU enighed om, at EU stadig har vigtige

strategiske interesser i Sahel. De omfatter blandt andet forebyggelse af irregulær migration, imø-

degåelse af spredningen af terrorisme og voldelig ekstremisme og på sigt at skabe grobund for

inkluderende økonomisk udvikling og demokrati. Tilstedeværelsen af militærregimer udfordrer

dog samarbejdet, hvorfor EU-landene i varierende grad har suspenderet dele af samarbejdet in-

den for sikkerhed og udvikling i de tre lande.

3. Formål og indhold

Drøftelsen den 19. februar forventes at videreføre det grundlæggende spørgsmål om, hvordan

EU kan tilpasse sit engagement i regionen yderligere med henblik på at styrke en fælles tilgang og

bedst muligt varetage EU’s strategiske interesser

uden utilsigtet at legitimere eller styrke militær-

regimerne. Det

forventes, at EU’s Fælles Udenrigstjeneste vil anlægge

en landespecifik og trinvis

tilgang, der tager højde for udviklingen i hvert enkelt land i Sahelregionen og definerer konkrete

forslag til handlespor og modaliteter. Der forventes i den forbindelse drøftelser om tilpasninger

af EU’s

politiske engagement, sikkerheds- og forsvarspolitiske engagement og udviklingsengage-

Rådsmøde nr. 4004 (udenrigsanliggender) den 19. februar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 19/2-24

mentet. Der kan desuden forventes en drøftelse af et øget engagement i de vestafrikanske kysts-

tater, der grænser op til Sahellandene. Endelig ventes øget fokus på den vestafrikanske samar-

bejdsorganisation ECOWAS og dennes rolle ift. Sahel set i lyset af den seneste udvikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat udtalt bekymring over udviklingen i regionen. Der forventes generel enig-

hed om, at EU skal bevare et vist engagement i Sahelregionen for at varetage strategiske interesser

og støtte civilbefolkningerne. Der forventes nuancer for så vidt angår medlemslandenes holdning

til graden af politisk dialog med regimerne og mulighederne for et fortsat engagement på det

forsvars- og sikkerhedspolitiske område. Der forventes opbakning til et tilpasset udviklingsenga-

gement og en fortsat humanitær indsats. Der forventes enighed om et øget fokus på det vestaf-

rikanske kyststater og ECOWAS.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU bevarer et vist engagement i Sahel og holder dialogkanaler åbne med

henblik på

bedst muligt at varetage EU’s strategiske

interesser, vise, at EU fortsat er en partner i

Sahel, ikke mindst for landenes civilbefolkninger og for at imødegå misinformation. Regeringen

lægger samtidig vægt på, at engagementerne tilpasses den politiske og sikkerhedsmæssige situa-

tion.

Regeringen er enig i behovet for et øget fokus på de grundlæggende årsager til ustabilitet i regio-

nen, herunder de vestafrikanske kyststater og et styrket engagement med den vestafrikanske sam-

arbejdsorganisation ECOWAS.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Situationen i Sahel har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023

til orientering