Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4001 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 24/00765
Den 10. januar 2024
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 2
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 2
2. Situationen i Mellemøsten .................................................................................................................. 4
- Politisk drøftelse
.................................................................................................................................... 4
KOM-dokument foreligger ikke. ...................................................................................................... 4
1
 Rådsmøde nr. 4001 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024
2808845_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 ventes en drøftelse af Ruslands aggression mod Ukraine.
Det forventes, at der særligt vil være fokus på
arbejdet med EU’s sikkerhedstilsagn og den ukrainske fredsformel,
ligesom en ny militær bistandsfond til støtte for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet muligvis vil blive
berørt.
Regeringen støtter udviklingen af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af
Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem.
2. Baggrund
De seneste uger har man fra russisk side gennemført massive drone- og missilangreb rettet mod
Kyiv og en række større ukrainske byer. Der er tale om nogle af de mest omfattende russiske
luftangreb siden den russiske invasion
–
hvilket blandt andet medførte en hasteindkaldelse af
FN’s Sikkerhedsråd i New York den 30. december –
med betydelige civile tab og omfattende
ødelæggelser på civil infrastruktur til følge.
Der forventes på rådsmødet
en drøftelse af EU’s sikkerhedstilsagn i forlængelse af rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 11. december 2023, hvor medlemslandene modtog en status for EU’s
konsultationer med Ukraine. Konsultationerne pågår fortsat.
Dertil ventes fokus på arbejdet med at skabe global opbakning til den ukrainske fredsformel.
Den 14. januar 2024 finder det næste møde for nationale sikkerhedsrådgivere sted i Davos,
Schweiz. Drøftelsen forventes derfor at følge op på Davos-mødet og omhandle, hvordan EU-
landene fortsat kan bidrage til at bringe initiativet videre.
Ved mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 blev der ikke opnået enighed om
at afsætte et beløb til en militær bistandsfond (”Ukraine Assistance Fund”) til støtte for Ukraine
under Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) i perioden 2024-2027. Dette kan derfor også blive
genstand for drøftelse ved rådsmødet.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Rådsmødedrøftelsen
ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på den fortsatte udvikling af
EU’s
sikkerhedstilsagn til Ukraine, samt den ukrainske fredsformel. Derudover vil sagen om en
militær bistandsfond
(”Ukraine Assistance Fund”) under EPF’en muligvis blive rejst.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
2
 Rådsmøde nr. 4001 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024
7. Konsekvenser
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske konsekvenser
eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark. Afhængigt af drøftelsen om
den militære bistandsfond til støtte for Ukraine under EPF’en kan det medføre statsfinansielle
konsekvenser i form et af øget dansk finansieringsbidrag.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær, økonomisk og
humanitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til
det videre arbejde med EU’s
sikkerhedstilsagn, samt opbakning til Ukraines fredsformel. De nærmere detaljer ift., hvordan
støtten til Ukraine i praksis udmøntes fremadrettet, kan forventes at blive genstand for
drøftelserne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, militært, civilt og erhvervsmæssigt.
Regeringen er stærk fortaler for at
udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem
opbygning af Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene
frem. Regeringen støtter
derfor Rådets nyligt vedtagne ramme for EU’s sikkerhedstilsagn, samt
EU’s igangværende konsultationer med Ukraine herom.
Regeringen støtter som led heri, at der
sker en forhøjelse af
EPF’en
øremærket militær støtte til Ukraine på op til 20 mia. euro i perioden
2024-2027, som i videst muligt omfang baseres på en grundig behovs- og effektanalyse. Fra dansk
side indtages fortsat en aktiv rolle ift. at bidrage til Ukraines fredsformel. Der fortsættes ligeledes
outreach til det globale syd for at opnå bredere global støtte til fredsformlen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023. Forslag om at
etablere en militær bistandsfond for Ukraine
under EPF’en
har senest været forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22. september 2023.
3
 Rådsmøde nr. 4001 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024
2808845_0004.png
2. Situationen i Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 ventes en drøftelse af den aktuelle situation i Israel,
Palæstina og omkringliggende lande, herunder behovet for øget adgang for humanitær bistand inklusiv etablering
af humanitære korridorer og udvidede humanitære pauser, arbejdet for frigivelse af alle gidsler, vigtigheden af at
undgå regional eskalering samt behovet for en langsigtet politisk løsning. Regeringen bakker op om konklusionerne
vedr. situationen i Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober, herunder behovet for
beskyttelse af alle civile og afhjælpning af den humanitære situation i Gaza. Regeringen støtter også bestræbelser
på genstart af en fredsproces frem mod en to-statsløsning.
2. Baggrund (fra 4. januar)
I Gaza fortsætter det israelske militær deres kampe i både den nordlige, centrale og sydlige del.
Fra israelsk side er det udmeldt, at kampene vil fortsætte i flere måneder, og man har annonceret
snart at ville overgå til den såkaldte tredje fase, som vil indebære lavintensitetskampe med færre
og mindre israelske enheder. Der er fortsat ca. 130 gidsler i Gaza, hvoraf mindst 20 vurderes af
være afgået ved døden.
Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er over 23.000 palæstinensere blevet dræbt siden 7.
oktober, heraf ca. 70 pct. kvinder og børn. Dertil er mindst 58.900 sårede, og omkring 7.000
mennesker anslås at være savnet, hvoraf mange formodes at være begravet under murbrokkerne.
Siden den 7. oktober er 145 FN-medarbejdere blevet dræbt i Gaza, hvilket er mere end i nogen
anden konflikt.
Den humanitære situation i Gaza er katastrofal. Trods åbning af Kerem Shalom-
grænseovergangen (ml. Israel og Gaza) siden 18. december er der fortsat store udfordringer med
uddeling af nødhjælp, og der meldes nu om akut fødevareusikkerhed. Omtrent 1,9 millioner er
internt fordrevne svarende til ca. 85 pct. af befolkningen i Gaza. Størstedelen af de fordrevne
befinder sig fortsat i overfyldte FN-faciliteter i det sydlige Gaza.
På Vestbredden er situationen fortsat præget af Israels militæroperationer og sammenstød
mellem israelsk militær og palæstinensere. Ifølge OCHA er 329 palæstinensere (heraf 84 børn)
blevet dræbt på Vestbredden siden 7. oktober. Størstedelen i forbindelse med israelske
sikkerhedsstyrkers operationer. Bosættervolden er siden 7. oktober steget markant. Hertil
kommer, at økonomien på Vestbredden er stærkt udfordret, blandt andet som følge af
eksportforbud, restriktioner på bevægelsesfriheden, Israels tilbageholdelse af palæstinensiske
skatteindtægter og inddragelse af arbejdstilladelser efter 7. oktober.
På grænsen mellem Libanon og Israel fortsætter de regelmæssige træfninger mellem israelske
styrker og Hezbollah. Hezbollah angriber israelske militærenheder og israelske bebyggelser i det
nordlige Israel, og israelsk militær foretager angreb i det sydlige Libanon, lejlighedsvis også dybere
i Libanon. Den 2. januar blev Saleh al-Arouri,
næstformand i Hamas’ politiske gren, likvidereret
i det sydlige Beirut ved et droneangreb, som Hezbollah og Hamas har beskyldt Israel for at stå
bag. Fra officiel israelsk side har man offentligt hverken af- eller bekræftet israelsk involvering i
angrebet.
4
 Rådsmøde nr. 4001 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024
Omkring Det Røde Hav og Adenbugten er sikkerhedssituationen tilspidset. Houthi-bevægelsen
fortsætter angreb og angrebsforsøg mod den civile skibstrafik, herunder kapringer og angreb med
ballistiske missiler og droner og forsøg på angreb på skibe med danske interesser. Den 30.
december blev Mærsk-containerskibet Maersk Hangzhou, der sejlede under Singapores flag,
angrebet af missiler/droner affyret fra Yemen, da det sejlede i Bab el-Mandab-strædet, som
forbinder Det Røde Hav med Adenbugten. Skibet blev angrebet igen den 31. december af fire
mindre både. Fra dansk side søges Folketingets opbakning til at indsætte en dansk fregat i den
defensive, amerikanskledede indsats Operation Prosperity Guardian (OPG). Danmark er
sammen med en række lande medunderskriver af en amerikansk initieret erklæring af 3. januar,
der advarer houthierne mod yderligere illegale og uacceptable angreb mod civil skibsfart i Det
Røde Hav og Adenbugten.
3. Formål og indhold
Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På nuværende tidspunkt
forventes fokus på den aktuelle situation i Israel, Palæstina og de omkringliggende lande,
herunder på behovet for at alle civile beskyttes, og at den kritiske humanitære situation i Gaza
adresseres, arbejdet for løsladelse af alle gidsler, vigtigheden af at undgå regional eskalering samt
behovet for en langsigtet politisk løsning. Det forventes, at Israels udenrigsminister samt
udenrigsministrene fra Saudi Arabien, Egypten, Jordan, Palæstina og generalsekretæren for den
Arabiske Liga deltager i dele af rådsmødet, hvilket vil give EU mulighed for at styrke sit
diplomatiske engagement i forhold til den aktuelle situation i regionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Om end der er nuanceforskelle mellem EU-medlemslandene, forventes der fortsat enighed om
indholdet i HRVP Borrells erklæring den 12. november og konklusionerne fra mødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 26.-27. oktober. Medlemslandene er således enige om fordømmelse
af Hamas’ terrorangreb mod Israel og afstandtagen fra Hamas’ brug af civile som skjold;
understregelse af Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af folkeretten, herunder den
humanitære folkeret; krav om frigivelse af gidsler samt fordømmelse af al vold mod civile.
Medlemslandene er dertil dybt bekymrede over den forværrede humanitære situation i Gaza, og
der er enighed om behovet for at etablere humanitære korridorer og pauser i kamphandlingerne.
Der er ligeledes enighed om behovet for at undgå regional eskalering og om at bidrage til at
genstarte fredsprocessen frem mod en to-statsløsning samt om at bekæmpe desinformation.
5
 Rådsmøde nr. 4001 (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. januar 2024
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om indholdet i HRVP Borrells erklæring den 12. november og indholdet
i konklusionerne vedr. situationen i Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27.
oktober. Regeringen støtter op om, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres med
øget humanitær bistand samt med etablering af humanitære korridorer og udvidede humanitære
pauser, så bistanden kan nå frem til de civile. Således bakker regeringen også
op om EU’s
firdobling af det humanitære bidrag til Gaza, ligesom Danmark siden konfliktens start den 7.
oktober selv har ydet ekstraordinær humanitær bistand til Palæstina-krisen. Regeringen bakker
op om bestræbelserne på at undgå regional eskalering og på længere sigt genstart af en fredsproces
baseret på en to-statsløsning. Dertil er det centralt, at Hamas’
terrorangreb
mod Israel fortsat
fordømmes, og Israel ret til selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den
humanitære folkeret, understreges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december 2023.
6