Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3998 - miljø Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 5. december 2023

MIM 146-23

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 18. december 2023

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om emballage og em-

ballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om

ophævelse af direktiv 94/62/EF

Generel indstilling.

KOM (2022) 677

side

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervåg-

ning og jordbundsmodstandsdygtighed

- Politisk drøftelse.

KOM (2023) 416

side

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af eu-

ropæiske skove

Politisk drøftelse.

KOM (2023) 728

side

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om emballage

og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU)

2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF

KOM (2022) 677

Revideret version af samlenotat af den 4. oktober 2023. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat forslag om ”Forordning for emballage og emballageaf-

fald” (herefter emballageforordning), der erstatter direktiv om emballage

og emballageaffald fra 1994, se-

nest revideret i 2018. Forslaget skal skabe ensartede europæiske emballageregler og derved styrke det in-

dre marked samt mindske emballagers negative klima- og miljøeffekt.

Forslaget indeholder initiativer, der skal understøtte følgende områder:

Emballageaffaldsforebyggelse og -affaldsreduktion

2. Fremme af genbrugelige og genpåfyldelige emballager

3. Mere og bedre genanvendelse af emballageaffald, herunder mærkning, komposterbarhed og krav om

pant- og retursystemer

4. Harmonisering af udvidede producentansvarsordninger

Forslaget forventes at have positive miljø- og klimaeffekter for både Danmark og EU. Som følge af forsla-

get vil der være erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med at skulle leve op til de udvidede produkt-

krav og mål, men også besparelser med øget harmonisering og affaldsreduktion. Forslaget skønnes med

stor usikkerhed at have positive statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter forslaget. Forslaget kan

bidrage til både miljø- og klimagevinster samt øget vækst, jobskabelse og forsyningssikkerhed i Europa.

Regeringen finder det vigtigt, at omstillingen inden for emballage sker på en omkostnings- og miljøeffektiv

måde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 677 af 30. november 2022 fremsat et forslag om Forordning for embal-

lage og emballageaffald (herefter emballageforordning), som skal erstatte direktivet om emballage og embal-

lageaffald (94/62/EC) fra 1994 senest revideret i 2018. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. februar 2023

i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal derfor vedtages af Rådet med et kvalificeret fler-

tal efter proceduren om den almindelige beslutningsprocedure i TEUF artikel 294. Kommissionen har beva-

ret det nuværende retsgrundlag fra emballagedirektivet i Artikel 114 TEUF om indre marked, men ændret

lovgivningsinstrumentet fra direktiv til en forordning.

Sagen forventes at være på dagsordenen for rådsmøde (miljø) 18. december 2023 med henblik på generel

indstilling.

Formål og indhold

Emballage er nødvendig for at beskytte varer, men forskellige krav til emballage og markedsføringsrestriktio-

ner på tværs af EU hindrer det indre marked. Emballageforbrug og -affaldsmængder udgør et betydeligt

miljø- og klimaproblem. Emballage står for ca.

40 pct. af EU’s samlede plastikforbrug og 50 pct. af papirfor-

bruget, og mængden af emballageaffald i EU er steget med ca. 20 pct. siden 2009 og forventes at fortsætte

med at stige. Kommissionen vurderer, at de stigende affaldsmængder bl.a. skal ses som konsekvens af en

voksende mængde af unødvendig emballage, over-emballering og øget brug af engangsemballager og et heraf

følgende fald i andelen af genbrugelige emballager.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Kommissionen vurderer, at flere medlemslande er udfordret i forhold til at nå det gældende emballagedirek-

tivs genanvendelsesmål på hhv. 65 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030, samt de specifikke mål for de forskellige ma-

terialetyper. Kommissionen vurderer, at ca. 17 pct. af emballagerne på det europæiske marked er ikke-genan-

vendelige. Kommissionen peger på, at dette skyldes, at emballagerne ikke er designet til genanvendelse, til-

stedeværelse af problematiske stoffer, samt høje omkostninger til indsamling og affaldsbehandling af embal-

lageaffald og forvirrende sorteringsmærkning. De fleste emballager kan teknisk set genanvendes, men pro-

cesserne omkring indsamling og sortering er i dag ofte både dyre og komplekse, hvorfor emballageaffald kun

genanvendes i stor skala, når det er rentabelt. Kommissionen peger desuden på, at emballageaffald ofte gen-

anvendes til produkter med en lavere kvalitet og funktionalitet end de oprindeligt var egnet til. Emballageaf-

fald genanvendes dermed ikke til ny emballage.

Forslaget omfatter alle former for emballage defineret som genstande af ethvert materiale, der er beregnet til

at blive brugt til indeslutning, beskyttelse, håndtering, levering eller præsentation af produkter. Som noget

nyt omfatter forslaget også te- og kaffeposer samt te- og kaffekapsler i definitionen af emballage.

Nedenfor fremgår hovedelementerne i forslaget:

Emballageaffaldsforebyggelse og -affaldsreduktion

2. Fremme af genbrugelige og genpåfyldelige emballager

3. Mere og bedre genanvendelse af emballageaffald, herunder mærkning, komposterbarhed og krav om

pant- og retursystemer

4. Harmonisering af udvidede producentansvarsordninger

Emballageaffaldsforebyggelse og -affaldsreduktion

Kommissionen foreslår, at der fastlægges reduktionsmål for emballageaffald. Herved vil alle medlemsstater

gradvist skulle reducere mængden af emballageaffald pr. indbygger sammenlignet med emballageaffalds-

mængderne i 2018. Kommissionen foreslår affaldsreduktionsmål på hhv. 5 pct. i 2030, 10 pct. i 2035 og 15

pct. i 2040. Formandskabet har fremlagt ændringsforslag og tilføjet, at det skal være minimumsmål, således

at medlemsstaterne har mulighed for at lave mere ambitiøse nationale affaldsreduktionsmål.

Forslaget indeholder en række fælles virkemidler til at understøtte, at medlemsstaterne opnår affaldsreduk-

tion:

a) Udfasning og forbud mod visse unødige/undgåelige emballageformater 3 år efter ikrafttrædelse

b) Emballageminimering, hvor formandskabets ændringsforslag indeholder, at det er emballageprodu-

center som gennem en række performancekriterier og standarder skal dokumentere, at mængden af

emballage omkring et produkt er minimeret.

c) Krav om at sælgere (økonomiske aktører) af produkter til slutbrugere i grupperet, transport- og e-

handelsemballage, skal sikre, at der maksimalt er 40 pct. tom plads i emballagen ift. det emballerede

produkt.

d) Krav om genbrugsemballage og genpåfyldelige emballager

Fsva. punkt a) har formandskabet foreslået en mere materialeneutral tilgang, hvilket betyder, at kravene i

højere grad omfatter alle materialer og emballager. Ift. krav om forbud mod indpakning af frisk frugt og

grønt under 1,5 kg, har formandskabet foreslået en undtagelse for økologisk frisk frugt og grønt for at mind-

ske økonomiske byrder.

Fremme af genbrugelige og genpåfyldelige emballager

Fx 1) Plastemballage, der bruges på detailniveau til at gruppere varer, der sælges i dåser, gryder, baljer og pakker designet som bekvemmeligheds-

emballage for at gøre det muligt for eller tilskynde slutbrugere til at købe mere end ét produkt. 2) Engangsemballage til mindre end 1,5 kg frisk frugt

og grøntsager, medmindre der er et påvist behov for at undgå vandtab, mikrobiologiske farer eller fysiske stød. 3) Single-use hotel miniature em-

ballage.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

For at understøtte og fremme brug af genbrugelige emballager foreslår Kommissionen, at der fastsættes en

række genbrugsmål for konkrete sektorer og typer af emballager i 2030 og 2040 (take-away-emballager,

drikkevareemballager, transportemballage og emballage i e-handel).

Det er både producenterne og de økonomiske aktører såsom restauranter, cafeer, detailhandlen og take-away

sektoren, der har forpligtelsen til at leve op til genbrugsmålene. Genbrugsmålene er fastsat ud fra et proporti-

onalitetsprincip, hvor mål i 2030 har til formål at tilskynde innovation og opskalering af genbrugsløsninger,

men fortsat give plads til engangsemballager. De højere mål i 2040 opskalerer løsningerne, men uden at der

er tale om et reelt forbud mod engangsemballage. For at lette administrative byrder for SMV'er, foreslår

Kommissionen en række undtagelser fra genbrugsmålene. Dette er fx hvis en virksomhed sælger under 1000

kg emballage om året, har begrænset salgsplads eller få ansatte. Der stilles krav om, at en genbrugelig embal-

lage skal være en del af et genbrugssystem, der er i overensstemmelse med en række minimumsbetingelser

og relevante standarder. Genbrugsemballagen skal være forsynet med en QR-kode el.lign., der giver adgang

til relevante oplysninger om afleveringsmuligheder. Formandskabet har fremlagt ændringsforslag, der inde-

bærer, at en genbrugsemballage skal kunne rotere minimum 10 gange for at kunne karakteriseres som en

genbrugsemballage. Formandskabet foreslår også, at der skal være tale om minimumsmål således, at med-

lemsstaterne kan fastsætte højere nationale mål. Fsva. genbrugsmål for drikkevarer har det været ønsket, at

der skal være ens, men højere genbrugsmål på tværs af de omfattede drikkevare-typer/kategorier, dog med

undtagelse af vin, hvor målene fortsat er lavere.

Mere og bedre genanvendelse af emballageaffald, herunder mærkning, komposterbarhed og krav om pant-

og retursystemer

Det fremgår af forslaget, at stoffer, der giver anledning til bekymring, skal minimeres og erstattes så vidt mu-

ligt. Sådanne stoffer i emballage skal begrænses ved kilden og behandles i henhold til EU's kemikalielovgiv-

ning REACH

. Formandskabet har fremlagt ændringsforslag om, at Kommissionen forpligtes til at udarbejde

en rapport om problematiske stoffer i emballage, som kan udfordre genbrug og genanvendelse. På baggrund

heraf kan der vedtages yderligere foranstaltninger.

Med forslaget skal den økonomiske operatør, som sætter en emballage på markedet, sikre at emballagen er

genanvendelig. En emballage betragtes som genanvendelig, hvis den (listen er kumulativ):

a) er designet til materiale genanvendelse

b) sorteres i definerede affaldsstrømme uden at påvirke genanvendeligheden af andre affaldsstrømme

c) kan genanvendes, således at de genanvendte ressourcer er af tilstrækkelig kvalitet til at erstatte nye

jomfruelige råmaterialer

d) kan genanvendes i stor skala (krav gælder fra 2035)

Krav (a) om design til genanvendelse skal ske ved, at emballager fra 2030 overholder en række designkrite-

rier, hvor emballager vil få en samlet præstationsscore enten A, B, C og D ud fra, hvor godt designet til genan-

vendelse en emballage er. Kriterierne vil blive fastsat i delegerede retsakter senest i 2027 og vil løbende blive

revideret. Det foreslås desuden, at disse designkriterier også anvendes i forbindelse med miljøgraduering af

producenters betalingsbidrag

i udvidede producentansvarsordninger og derved sikrer en harmonisering af

dette. Endelig indeholder forordningen forslag om specifikke regler for innovative emballager, som betyder,

at genanvendelighedskrav for sådanne typer emballager først skal dokumenteres efter 5 år. Plastemballage til

medicinsk og medicinsk in vitro-diagnostik udstyr foreslås desuden undtaget indtil 2034.

Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of the Council of 2006 concerning the Registration, Evaluation, Authorisation and

Restriction of Chemicals (REACH)

Miljøgraduerede bidrag under producentansvaret er et virkemiddel, der binder miljø og økonomi sammen. Miljøgradueringen skal give producen-

terne yderligere incitament til miljødesign af emballage, end producentansvaret giver i sig selv. Bidragene skal gradueres på baggrund af miljøkriterier

og på en sådan måde, at producenterne skal betale et større bidrag for emballage, der ikke opfylder fastsatte miljøkriterier, og et mindre bidrag for

produkter, der opfylder kriterierne

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Krav d) om genanvendelse i stor skala er i formandskabets ændringsforslag blevet justeret. Emballage kan

betragtes som genanvendt i stor skala, hvis mængden af markedsført emballage divideret med mængden af

reelt genanvendt emballage, er større end genanvendelsesmålene i emballageforordningen. I praksis kan det

betyde, at fabrikanten/producenten, enten selv eller via dennes kollektive ordning, skal sikre og dokumen-

tere, at det genanvendelsesanlæg, som modtager emballageaffaldet, leverer en høj reel genanvendelse.

Formandskabet har fremlagt ændringsforslag, hvoraf der fremgår nye bestemmelser for materiale-genanven-

delse samt genanvendelse af høj kvalitet. Genanvendelse af høj kvalitet er når et materiale efter genanven-

delse, har samme tekniske karakter som det originale og kan substituere nye materialer til emballage.

Kommissionen foreslår desuden, at der fastsættes en række minimumskrav til indhold af genanvendt plastik

i plastemballage fra 2030 bl.a. 30 pct. for kontaktfølsom emballage med plasttypen PET som hovedkompo-

nent; 10 pct. for alle andre kontaktfølsomme emballager, 30 pct. for engangsflasker; og 35 pct. for alle andre

emballager. Det foreslås, at kravene øges i 2040. Formandskabet har fremlagt ændringsforslag, hvor der gi-

ves mere fleksibilitet til de virksomheder, der er ansvarlige for at efterleve kravet. Med det nye forslag skal

minimumskravet udregnes per emballagetype (forordningens bilag 2, tabel 1), fabrik og over 3 måneder og

ikke pr. plastikdel i emballagen, som foreslået af Kommissionen. Kommissionen antager, at udbud og kvalitet

af genanvendt plastik øges med krav om design til genanvendelse. Omvendt vil efterspørgslen også øges med

krav til andel af genanvendt indhold i nye emballager. Det forventes, at der sker en tilpasning af emballage-

design og et skifte mellem materialetyper afhængigt af markedspriser og forbrugernes efterspørgsel. Der

fremgår en række undtagelser af forslaget

–

bl.a. for medicinske emballager og emballager til fragt af farligt

gods.

Kommissionen foreslår, at visse emballagetyper skal være komposterbare, bl.a. kaffekapsler

og klistermærker på frugt og grønt. Formandskabet har dog fjernet krav om, at kaffekapsler skal være kom-

posterbare og fremlagt ændringsforslag, hvoraf der fremgår ønske om at opdatere standarder for komposter-

bart plastik. Af formandskabets forslag fremgår desuden definitioner på 1) hjemmekomposterbar emballage,

som er emballage, der kan nedbrydes biologisk under ikke-kontrollerede forhold og 2) biobaseret plastik,

som er plastik, der helt eller delvist er fremstillet af biologiske ressourcer, uanset om de er biologisk nedbry-

delige eller ej.

Kommissionen foreslår endvidere harmonisering af mærkning af emballage. Der foreslås mærkning med

harmoniserede affaldssorterings-piktogrammer. Der stilles desuden krav om mærkning af skraldespande

med tilsvarende affalds-piktogrammer. Formandskabet har fremlagt ændringsforslag, hvori de præciserer, at

omkostningerne til mærkning af skraldespande skal afholdes af producenter som en del af udvidet produ-

centansvar for emballage. Kommissionen foreslår desuden krav om, at visse emballager kan mærkes med

yderligere harmoniserede mærker for genanvendt indhold, komposterbarhed og genbrug. Kommissionen

ønsker også at harmonisere pantmærker for pant- og retursystemer for engangsdrikkevareemballager. For-

mandskabet har fremlagt ændringsforslag hvoraf der fremgår, at pantmærket kun harmoniseres for nye

pant- og retursystemer, mens det er muligt for eksisterende systemer at fastholde det eksisterende nationale

pantmærke, som forbrugerne allerede kender og som danner grundlag for ind/udbetaling af pant. Harmoni-

sering af mærkningskravene har til formål at forbedre samhandlen på tværs af EU ved at mindske nationale

særregler til mærkning. I formandskabets ændringsforslag er det fortsat muligt for medlemslandene at lave

nationale mærkningskrav til udvidede producentansvarssystemer, men denne type mærkning foreslås nu at

kun måtte være digital.

Harmonisering af udvidede producentansvarsordninger

Kommissionen foreslår, at alle medlemslande fra 1. januar 2029 skal have et pant- og retursystem for en-

gangsdrikkevareemballager i plast og metal. Der er dog mulighed for at undtage sig denne mulighed, hvis en

medlemsstat kan dokumentere en indsamlingsprocent af de pågældende emballager på 90 pct. på anden vis.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Vin, spiritus og mælkebaserede produkter i metal og plast er undtaget fra kravet. Medlemsstaterne kan der-

udover vælge at medtage glas og andre emballager for at understøtte forordningens målsætninger. Der fore-

slås desuden en række minimumskrav

til medlemslandenes organisering af pant- og retursystemerne, samt

krav om samarbejde mellem pant- og retursystemer i områder med stor grænseoverskridende handel. For-

mandskabet har fremlagt ændringsforslag, som indeholder ændringer til Kommissionens foreslåede mini-

mumskrav for at mindske omkostninger til allerede eksisterende pant- og retursystemer. Formandskabet fo-

reslår desuden at fjerne krav til medlemsstaterne om, at pant- og retursystemer i grænseregioner skal samar-

bejde om returtagning af tomme emballager, da implikationerne af dette er for usikre. Formandskabet fore-

slår i stedet, at Kommissionen skal udarbejde retningslinjer for, hvordan samarbejde mellem pant- og retur-

systemer på tværs af medlemsstater kan fremmes.

Fsva. udvidet producentansvar for emballage indeholder forslaget en række krav, der skal sikre mere harmo-

nisering på tværs af medlemsstaterne ift. definitioner bl.a., hvornår en virksomhed er omfattet af udvidet

producentansvar i en medlemsstat, hvilke data der skal indberettes, samt krav til kollektive ordninger. For-

mandskabet har fremlagt ændringsforslag, hvori de ønsker at præcisere, at emballageforordningen har for-

rang for affaldsrammedirektivet, hvoraf minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger udspringer.

Dette med henblik på at sikre harmonisering på visse områder, men samtidig gøre det muligt for medlems-

staterne at fastholde deres nuværende bestemmelser om udvidet producentansvar, så længe disse ikke stri-

der imod forordningens bestemmelser. Formandskabet har ønsket, at producenter, som markedsfører under

10 ton emballage om året i en medlemsstat, skal pålægges færre indrapporteringskrav for at lette administra-

tive byrder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog sin betænkning den 22. november 2023.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag adresserer en række centrale problemer i forbindelse med det indre marked, herun-

der ulige vilkår for markedsføring af emballager, hindringer for markedet for genanvendelse og dermed be-

hov for en harmoniseret lovgivningsramme. Dertil kommer en række miljøproblemer i forbindelse med pro-

duktion, anvendelse og bortskaffelse af emballageaffald, herunder miljøskadelige virkninger. Kommissionen

anfører, at reguleringen af emballager ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes individuelt af medlemsstaterne,

hvis de handler uafhængigt af hinanden. En fælles regulatorisk ramme er med til at sikre konsistens, sam-

menlignelighed og lige vilkår for europæiske virksomheder, og fremme en fælles europæisk cirkulær økonomi

for emballage.

Regeringen er generelt enig i Kommissionens betragtninger, herunder at der er en merværdi ved at harmoni-

sere krav til emballage, som dækker emballagernes fulde livscyklus. Da formålet med forslaget samlet set

vurderes bedst at kunne indfries ved hjælp af regulering på EU-niveau, vurderes det, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Gældende regulering af emballager omfatter krav til emballagers fremstilling, sammensætning, mv., indsam-

ling af emballageaffald, udvidet producentansvar, pant- og retursystemer, markedsovervågning og afgifter.

Fsva. krav til emballagers fremstilling, sammensætning, mv. er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr.

1271 af 6. juni 2021 om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 681 af 25.

maj 2020 om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-rets-

akter (Fødevarekontaktmaterialebekendtgørelsen). Desuden er der direkte gældende krav til sammensætnin-

ANNEX X MINIMUM REQUIREMENTS FOR DEPOSIT AND RETURN SYSTEMS

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

gen af visse materialer til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer (FKM) i EU-lovgivningen, f.eks. om sam-

mensætningen af plast

og regler for genanvendelse af plast til FKM

Emballagebekendtgørelsen indeholder krav til emballagers fremstilling, sammensætning og mulighed for

genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, grænseværdier for emballagers indhold af tungmetal, dokumentati-

onskrav og mærkningskrav, affaldshåndtering af visse emballagetyper, samt krav om opkrævning af mini-

mumspris for bæreposer.

Fsva. indsamling af emballageaffald er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december

2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen).

Fsva. udvidet producentansvar for emballage fremgår hjemler til at fastsætte nærmere regler om udvidet pro-

ducentansvar for emballage af Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar 2022).

Fsva. pant- og retursystemer er gældende regler fastsat i bekendtgørelse nr. 1568 af 19. december 2022 om

pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (pantbekendtgørelsen).

Fsva. markedsovervågning af emballager er gældende regler fastsat i emballagebekendtgørelsen.

Fvsa. afgifter på visse emballager, poser og engangsservice er gældende regler fastsat i emballageafgiftsloven

(lovbekendtgørelse nr. 600 af 5. maj 2020 om afgift af visse emballager, poser og engangsservice).

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget er udformet som en forordning, hvor den ek-

sisterende danske miljølovgivning om emballage fsva. krav til emballager, pant og affaldshåndtering er regu-

leret ved lov og udmøntet i bekendtgørelser. En forordning vil kunne medføre, at dele af miljøbeskyttelseslo-

ven fx hjemler til udmøntning af udvidet producentansvar for emballage skal ophæves.

Artikel 114 i TEUF er hjemmelsgrundlaget for det gældende direktiv 94/62/EF om emballage og emballage-

affald, samt det foreslåede hjemmelsgrundlag for forslag til emballageforordningen. Denne artikel giver EU

mulighed for at harmonisere regler og administrative foranstaltninger på tværs af medlemsstaterne.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes med stor usikkerhed at have positive statsfinansielle konsekvenser på ca. 88 mio. kr. i

2030 og ca. 120 mio. kr. fra 2040 og frem.

Der er foretaget skøn af de forslag i forordningen, som vurderes at have de største statsfinansielle konsekven-

ser. Statsfinansielle omkostninger kan f.eks. bestå i øgede omkostninger til kontrol og tilsyn, samt prove-

numæssige konsekvenser. Omkostningerne til tilsyn og kontrol er skalerbare afhængige af det ønskede natio-

nale kontroltryk, og er skønnet med udgangspunkt i, at tilsyns- og kontrolopgaver ikke er gebyrfinansieret,

og at der kan udnyttes synergieffekter fra andre eksisterende tilsynsopgaver vedrørende emballagekrav i hhv.

Sikkerhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. Visse drikkevareemballager, som ikke er pålagt at

indgå i pant- og retursystemet fx spiritus og vin, er omfattet af emballageafgift, som er vægtbaseret. Som

følge af øget genbrug og emballagereduktion kan der forventes et mindre provenu fra emballageafgiften. Op-

Kommissionens forordning (EF) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer

Kommissionens forordning (EU) 2022/1616 af 15. september 2022 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødeva-

rer

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

krævning af pant i de tyske grænsehandelsbutikker forventes at medføre, at en del af grænsehandlen hjemta-

ges til Danmark. Dette vil øge de statslige indtægter fra moms og punktafgifter (ølafgift m.v.), som følge af

den øgede handel i Danmark.

Økonomiske

–

herunder administrative

–

konsekvenser for erhvervslivet

Ambitiøse og harmoniserede krav til emballager kan give danske virksomheder en konkurrencefordel over

for europæiske konkurrenter, hvis reglerne bliver efterlevet og håndhæves ensartet på tværs af EU. Det skyl-

des, at danske virksomheder generelt vurderes at have gode forudsætninger og muligheder for hurtig grøn

omstilling. Konsekvenserne vil afhænge af de produktkrav, der fastlægges i efterfølgende retsakter. Forord-

ningen udvider dog generelt kravene til emballage, hvorfor et større antal virksomheder vil blive berørt. Der

vil således være væsentlige omstillingsomkostninger ved at skulle leve op til de udvidede produkt-krav og

mål, samt omkostninger til dokumentation og kontrol. Samtidig vil virksomhederne oplever besparelser som

følge af med øget harmonisering af markedet samt lavere omkostninger til affaldshåndtering. Med affaldsre-

duktionsmål vil der være mindre affald, der skal affaldshåndteres, og derfor erhvervsøkonomisk besparelse.

Når emballageforordningen reducerer mængden af affald, der skal affaldsbehandles, mindskes omkostnin-

gen for producenterne, der er ansvarlig pga. det udvidet producentansvar.

Der er lavet en umiddelbar og usikker beregning af konsekvenserne ved følgende større krav i forordningen:

Krav til hhv. genanvendelse, genanvendt indhold, genbrug og affaldsreduktion, samt forbud mod brug af en-

gangsemballage ved salg af frisk frugt og grønt. Disse krav og besparelser skønnes således samlet at medføre

erhvervsøkonomiske omkostninger på årligt ca. 1,4-2,1 mia. kr. fra 2030 og ca. 1,7-2,4 mia. kr. fra 2040.

Det har pga. manglende data og uklarhed om udmøntning af krav ikke været muligt at beregne økonomiske

effekter for bl.a. danske affaldsforbrændingsværker, komposterbar emballage, emballageminimering, og be-

grænsninger i anvendelsen af øvrige typer engangsemballager. Hertil kommer omkostninger som følge af na-

tionale virkemidler med henblik på at nå målene, bl.a. knyttet til reduktion af emballageaffald.

Den største omkostning ved Kommissionens forslag knytter sig til forbuddet mod brug af engangsemballage

til salg af frisk frugt og grønt, hvor der fsva. økologi skønnes omkostninger i detailhandlen på 1,5-2,2 mia. kr.

årligt. Det skyldes, at detailbutikker vil blive pålagt økologikontrol grundet krav i Økologiforordningen om at

sikre, at økologisk og konventionel frugt og grønt ikke sammenblandes. Det bemærkes, at det nuværende

kompromisforslag fra formandskabet har justeret forbuddet mod indpakning af frisk frugt og grønt fsva. øko-

logi, hvilket antages at fjerne disse øgede omkostninger til øget økologikontrol. Derudover kan forbuddet

have en betydning for madspild i hele værdikæden, idet emballage har en positiv effekt på holdbarhed af frisk

frugt og grønt. Forslaget indeholder undtagelsesmuligheder, hvis det kan dokumenteres, at emballage er

nødvendig for bl.a. holdbarhed. Omvendt vil initiativet tillade, at forbrugerne i højere grad kan købe det antal

frugt og grønt, de har brug for i løsvægt. Den samlede effekt for madspild kendes derfor ikke.

Da producenterne, som følge af udvidet producentansvar for emballage, overtager omkostningerne til hånd-

teringen af emballageaffaldet i 2025, vil borgernes affaldsgebyr ikke stige som konsekvens af emballagefor-

ordningen. Det kan dog forventes, at producenterne af emballage i et vist omfang vil overvælte dele af omstil-

lingsomkostningerne til forbrugerne.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget forventes at hæve beskyttelsesniveauet for både Danmark og EU på miljøområdet. De negative

miljø- og klimamæssige effekter, som følger af EU's emballageforbrug, har grænseoverskridende konsekven-

ser og kræver fælles løsninger på tværs af landegrænserne.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i miljøspecialudvalget d. 15. december 2022.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Der indkom bemærkninger fra Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening,

Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv, Dansk Brygge-

riforening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Landbrug & Fødevarer, Dansk Standard og Dansk Retursystem.

Dansk Industri (DI) bakker op om den retning, der er sat med forslaget og minder om at emballage er mere

end et affaldsproblem, idet det har en vigtig funktion med at beskytte produktet indeni.

DI fremhæver KOMs fokus på skalering af løsninger samt kvalitet i genanvendelsen som afgørende for en

mere cirkulær økonomi. For at opnå dette mener DI, at harmoniserede løsninger er helt afgørende, og der er

brug for at sætte en stopper for nationale særkrav til emballage.

DI bakker op, om KOMs forslag om brug af standarder og tilgang om at stille krav til genanvendelighed, gen-

anvendt materiale og genbrug.

DI støtter forslaget om at indføre et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren får lettere ved at

sortere den brugte emballage. DI advarer imod krav om, at flasker og dåser i pantsystemet skal påføres både

et materialemærke og et pantmærke.

DI vurderer det nødvendigt at lade kemisk genanvendelse indgå på linje med mekanisk genanvendelse for at

nå mål og krav om øget genanvendelse og brug af genanvendt materiale og peger på minimumskrav til miljø-

performance ved brug af kemisk genanvendelse som en mulighed.

DI opfordrer til at genoverveje forslaget om at fastsætte krav til genanvendt materiale og genbrugskrav på

produktniveau. DI mener, at udmøntningen af krav bør være proportionel i forholdet mellem de miljømæs-

sige gevinster, der er ved at stille et krav og omkostningerne ved at efterleve kravet. DI mener, pga. af pris-

stigninger på PET og manglende adgang til genanvendt plast af rette kvalitet, at der behov for at finde en ba-

lance mellem at sætte krav, der bringer os videre, men som også er realistiske for virksomhederne

–

også de

små virksomheder

–

at leve op til.

Forbrugerrådet Tænk er tilfredse med, at forslaget lægger op til en øget vægt på forebyggelse og genbrug. De

er glade for, at der foreslås en forordning som sikrer en samtidig og ensartet udrulning af tiltagene til glæde

for både forbrugere og miljø. De peger på, at delegerede retsakter er at foretrække frem for at lægge proces-

sen ud i det europæiske standardiseringsarbejde, hvor industrien har den dominerende stemme.

Forbrugerrådet TÆNK ærgrer sig over, at hovedfokus fortsat ligger på genanvendelse af emballageaffald og

anvendelse af genanvendte materialer i plastikemballagen, snarere end at tage udgangspunkt i affaldshierar-

kiet. Forbrugerrådet TÆNK peger herunder på, at der bør arbejdes for at fastsætte mere ambitiøse mål for

genbrug.

Forbrugerrådet TÆNK støtter Kommissionens forslag om, at ensartede symboler på emballagerne skal vej-

lede forbrugerne om korrekt affaldssortering. Forbrugerrådet TÆNK gør opmærksom på, at omfattende sor-

tering kan være byrdefuld for forbrugerne. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne oplever, at der er rimelige

proportioner mellem de byrder de bliver pålagt, og de byrder erhvervslivet pålægges i forhold til affaldshånd-

tering.

Forbrugerrådet TÆNK efterlyser en strammere regulering af problemkemi, hvor der bør gøres en større ind-

sats for at begrænse indhold af dette i emballager. Særligt problematiske stoffer (SVHC- og CMR-stoffer) bør

forbydes i emballage, medmindre de er essentielle.

Forbrugerrådet Tænk er positiv over for at anvende retur- og pantsystemer til at minimere emballagemæng-

derne og anbefaler, at dette instrument anvendes i langt videre omfang end forslaget lægger op til.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change og Rådet for Grøn Omstilling (herefter parterne)

har afgivet et samlet svar og ser overordnet meget positivt på Kommissionens forslag - særligt hvad angår

visionen om at reducere de samlede mængder af emballageaffald og øge andelen af genbrugelige emballager

med bindende mål. Parterne peger på, at Kommissionens forslag indeholder vigtige tiltag, som bør fasthol-

des, mens ambitionsniveauet også bør hæves på udvalgte steder.

Parterne finder det meget positivt, at Kommissionen nu for første gang lovgiver i overensstemmelse med af-

faldshierarkiet på emballageområdet, og forslaget rummer mange positive elementer hvad angår reduktion af

unødvendig emballage og genbrug.

Parterne finder, at Danmark bør bakke op om fastsættelsen af bindende genbrugsmål og arbejde for at sætte

højere mål end hvad der lægges op til med forslaget. Parterne er ligeledes kritiske over for forslaget om frita-

gelse fra genbrugsmål for serveringssteder med et areal på under 100 kvadratmeter, da det reelt vil fritage

rigtig mange serveringssteder fra at skulle efterleve genbrugsmålene. Parterne mener, at det af hensyn til

harmonisering på tværs af EU-lande vil være det mest effektive og hensigtsmæssige at fastsætte genbrugsmål

på EU-niveau for yderligere sektorer, herunder dagligvarehandlen.

Parterne er meget positive over for Kommissionens forslag til forbud mod brug af visse typer engangsembal-

lage. Det gælder ikke mindst forbud mod emballage af frugt og grønt under 1.5 kg. De finder det vigtigt at

sikre, at forbuddet ikke udvandes i definitionen

af, hvad der er ”unødvendigt” samt at det kun skal “demon-

streres” og ikke “dokumenteres”. Der bør stilles krav om uafhængig dokumentation.

Parterne opfordrer kraftigt regeringen til at bakke op om forbuddet mod brug af engangsemballage på caféer

og restauranter, når gæster spiser på stedet, men er kritiske over for muligheden for at etablere undtagelser

fra denne bestemmelse såfremt “det ikke er teknisk muligt”, da det kan åbne for et potentielt stort antal frita-

gelser afhængig af fortolkning.

Parterne finder det afgørende, at det tydeligt skrives ind, at pantsystemer skal kunne modtage både engangs-

beholdere og genbrugelige beholdere, samt at pantsystemer også bør omfatte engangsbeholdere i glas. Par-

terne mener, at der skal indføres krav til medlemslandene om etablering af pant/retursystemer for yderligere

emballagekategorier, herunder særligt for take-away mad og drikke.

Dansk Affaldsforening (DAF) mener, at Kommissionen er kommet med et godt udspil, som kan medføre et

nødvendigt grønt paradigmeskift på emballageområdet.

DAF er positive over, at de nordisk-baltiske piktogramsystem bliver grundlaget for de kommende mærk-

ningskrav.

DAF finder det vigtigt at fastholde og gerne udvide ambitionsniveauet på både forebyggelse, genbrug, genan-

vendelse og anvendelsen af genanvendte materialer

–

især på plastik, men også på de andre emballagemate-

rialer. DAF savner højere mål for genanvendt indhold i ikke-sensitive anvendelser af plastemballager og langt

højere mål for genbrugssystemer. DAF savner genanvendelsesmålsætninger for drikkekartoner og andre

komposit-emballager og mener, at forbud og restriktioner bør rettes mod et større udvalg af engangsemballa-

ger.

DAF mener, at det fortsat kan være hensigtsmæssigt nationalt at kunne indføre skærpede foranstaltninger i

relation til markedsføring af emballager i forhold til miljøfremmede eller sundhedsskadelige indholdsstoffer,

mens der arbejdes på at få EU-systemet til at opdatere reglerne.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

DAF er positiv over, at KOM udarbejder ensartet modulering af betalingsbidrag i producentansvaret, og op-

fordrer til, at dette gøres hurtigst muligt.

DAF undres over, at medicinske emballager ikke skal være genanvendelig før 2035, og ønsker undtagelsen

indskrænket.

DAF finder det iøjnefaldende, at andelen af genanvendt plast kun opgøres i forhold til post-consumer plastik,

og frygter, at afgrænsningen medfører en risiko for, at industriaffald så vil have mere svært ved at finde af-

sætning.

DAF undres over en mangel på forbud på emballager, der har til formål at få produktet til at tage sig mere

eksklusivt ud, ift. nødvendigheden i at opfylde ydeevnekriterierne og spørger til hvem, der vurderer hvor me-

get luft, der er nødvendigt i den enkelte produktemballages tilfælde, samt hvorfor der ikke er fastsat en ratio.

DAF mener, at flere produktemballager skal være inkluderet i restriktioner ift. brug af særlige emballagefor-

mater, herunder hygiejne- og kosmetikartikler, madleveringsordninger og fødevareudbringning. DAF er

overordnet positive overfor, at mange engangsemballager forbydes, fremfor at der blot sættes begrænsninger

for hvor mange af dem, der må være.

DAF bifalder, at Kommissionen medtænker de systemiske forudsætninger for reelt fungerende genbrug, men

er bekymrede for, at opgaven for producenter og markedsførere af genbrugsemballager bliver for stor, når

man også skal sikre et system for recirkulation af emballagen. DAF foreslår, at det pålægges medlemsstater at

understøtte udvikling og etablering af en (obligatorisk) kollektivordning for recirkulation af forskellige em-

ballagetyper. DAF er skeptiske over for unddragelsesgrænsen på 1000 kg. DAF finder også, at unddragelses-

grænsen på 100m2 er for høj i den forstand, at mange serveringssteder passerer under grænsen.

DAF synes, at det er godt, at der kommer reduktionsmål, men undres over, at der bliver sat et generelt, frem

for materialespecifikt forebyggelsesmål, da emballager ikke vejer det samme, samt at visse typer af emballage

er mere problematiske end andre.

DAF savner et svar på, om eller hvordan man kan indregne kemisk genanvendelse af plast i opgørelsesmeto-

den i forhold til genanvendelsesmålsætningerne, og de undres over, at bionedbrydelige emballager kan reg-

nes som genanvendte, hvis de medfører fordele for landbruget eller miljøet.

Dansk Erhverv (DE) støtter op om forslagets overordnede mål. DE støtter op om forslagets harmoniserings-

tiltag, da det er en forudsætning for at indfri erhvervets grønne ambitioner på emballageområdet og samtidig

mindske administrative byrder som følge af alternative nationale særregler og muliggøre storskalaløsninger.

DE mener ikke overemballering er noget, som man intentionelt ser helt generelt, især i primæremballage, da

det udgør en ekstra økonomisk omkostning. Det kan dog give god mening at arbejde med minimering gen-

nem designprincipper, uden at der gås på kompromis med fødevaresikkerhed, madspild, eller beskyttelsen af

produktet. Her skal de administrative byrder for efterlevelse gennem teknisk dokumentation gerne tænkes

ind i helheden, så der gives de rigtige incitamenter.

DE mener det er nødvendigt med klare standarder og processer, der sikrer, at genbrugelige emballager er lige

så sikre som øvrige emballager. DE mener ikke, at detailsektoren skal have ansvaret isoleret set for emballa-

gehygiejne og standarder, da detailsektoren har den primære kundekontakt, men ikke har den primære ind-

flydelse på processerne bag og håndteringen af genbrugelige emballager.

DE finder det afgørende at fastholde og udbygge forslagets harmoniseringstiltag for mærkning og ønsker ens-

artede mærker, som kan bruges uden at skulle oversættes til forskellige sprog. Ifm. udviklingen af et digitalt

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

mærke opfordrer de til, at det samtænkes og strømlines med det digitale produktpas, der udvikles i regi af

ecodesign-forordningen.

DE finder det meget uklart, hvordan ansvaret for overensstemmelsen af de emballager, der markedsføres fra

sælgere i 3. lande til EU-forbrugere, vil blive håndteret.

DE mener, at det danske affaldssorteringssystem bør kunne forsætte under forordningen., og opfordrer til, at

der arbejdes efter løsninger, der er så simple som muligt.

DE finder det essentielt, at myndighederne spiller en central rolle i at få etableret et evt. fremtidigt genbrugs-

system for at undgå et fragmenteret marked med uhensigtsmæssige byrder for især de små og mellemstore

virksomheder.

Dansk Bryggeriforening (BF) finder, at Kommissionens forslag indeholder flere gode elementer.

BF støtter forslaget om at indføre et fælles ”materialemærke” på emballage, så forbrugeren

får lettere ved at sortere sin brugte emballage. Dog bør flasker og dåser i pantsystemet ikke påføres både et

materialemærke og et pantmærke, da det vil være vildledende. BF støtter forslaget om, at alle medlemslande

skal indføre obligatorisk pant på visse drikkevarer i plastflasker og metaldåser. Pantkravet bør imidlertid

også omfatte glasflasker som i Danmark, så emballagetyperne glas, plast og metal behandles ens. BF mener,

at forslaget om et fælles pantmærke vil påføre bryggerier, tapperier og de mange importører en meget bety-

delig udgift.

BF støtter øget genbrug, når det giver mening miljømæssigt, teknisk og økonomisk. Mål for genbrug skal

være realistiske, langsigtede og ikke diskriminere mellem konkurrerende drikkevarekategorier. Mål for gen-

brug skal opfyldes af medlemsstaterne og ikke pålægges hver enkelt producent. Genanvendelse på højt ni-

veau via pantsystemer bør fritages for rigide genbrugskrav.

BF foreslår at indføre en henvisning til den europæiske standardiseringsorganisation, CEN, som skal have

mandat til at udforme de egentlige

”design-for-recycling”-guidelines,

som skal udgøre hovedsubstansen i de

delegerede retsakter.

BF støtter øget genanvendelse af plast i nye plastemballager og anbefaler, at fastsætte målene for det enkelte

medlemsland og som et gennemsnit for den samlede mængde efter vægt, der markedsføres i det pågældende

medlemsland og ikke ”per emballageenhed". BF finder det ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen selv skal vur-

dere, om målene for andelen af genanvendt plast i plastemballage kan fraviges”. BF anbefaler

i stedet, at em-

ballage med en andel af genanvendt materiale indsamles og genanvendes til fremstilling af nye plastemballa-

ger, og at tapperierne må have adgang til at få deres indsamlede flasker tilbage

BF finder, at kravene om at begrænse emballage til det nødvendige som udgangspunkt er positivt, men at der

bør være en mulighed for at fravige, når det tjener et emballeringsformål, fx for at reducere transportskader

og undgå spild.

BF støtter generelt tiltag, der fremmer indsamling og genanvendelse af emballage frem for forbud, og anbefa-

ler i stedet at sætte mål for at reducere forbruget af engangsplast og lade det være op til de relevante sektor-

partnerskaber at opfylde målene.

Kosmetik- og hygiejnebranchen (KH) mener, at forslaget er med til at skubbe virksomhederne i den rigtige

retning mod den grønne omstilling, blandt andet ved at sikre en bedre og mere bæredygtig anvendelse af em-

ballage. KH mener, at frihed til at vælge det rette emballagedesign har stor markedsføringsmæssig værdi for

virksomhederne.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

KH mener, at formuleringen omkring de opsatte mål for andelen af genanvendt plast i forslaget bør ændres

til at gælde virksomhedernes samlede produktportefølje og ikke pr. enhed, da det vil skabe den fornødne

fleksibilitet for virksomhederne.

KH finder det afgørende, at forslaget tydeliggør beskrivelsen af ansvarsfordelingen i forhold til forbruger,

producent og forhandler. Fra virksomhedernes side er der en bekymring for, at det ikke er helt klart, hvem

der har ansvaret for eksempelvis produktets kvalitet, faremærkning mv ved genopfyldningssalg.

KH støtter forslaget om, at der skal fokus på at reducere unødigt emballagespild og foreslår at ”marketing

and consumer acceptance” bliver omfattet af kriterierne, der fremgår af bilag IV for at virksomheder

kan

skabe brandidentitet i emballagen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at forordningen indeholder en lang række positive elementer, herunder

en langt større grad af harmonisering samt krav om genanvendelige emballager. L&F er tilfredse med valg af

en forordning som regulering af emballager, da dette lovgivningsinstrument har potentiale til at sikre en

langt højere grad af harmonisering.

L&F peger på at ambitionsniveauet for harmonisering bør øges. LF ser her behov for endnu større ambitioner

på området, hvis danske virksomheder skal opnå de fulde fordele ved det indre marked og L&F opfordrer

derfor til, at man fra dansk side lægger stor vægt på, at fjerne de sidste begrænsninger for varernes frie bevæ-

gelighed i forordningen.

Det gælder blandt andet muligheder for at fastholde og introducere nationale bæredygtigheds- og informati-

onskrav, samt muligheden for indførelse af nationale mærkningskrav.

L&F kan støtte op om en harmonisering inden for genanvendelig emballage og performancegrader, og bør

Danmark allerede i den nuværende implementering af det udvidede producentansvar tage højde for denne

struktur.

L&F påpeger, at særligt fødevareerhvervet er udfordret af kravene om anvendelse af genanvendt plast i nye

fødevareemballager, fordi udbuddet af genanvendt plastmateriale til brug i fødevareemballager er begræn-

sede bl.a. fordi EU's regler for hygiejne- og fødevaresikkerhed stiller meget strenge krav til fødevarekontakt-

materiale indeholdende genanvendte materialer. Der peges desuden på behov for, at EU arbejder med at få

godkendt flere genanvendte plasttyper til fødevarebrug. L&F ønsker, at man som producent kan leve op til

kravet via fx et gennemsnit, et masse-balanceprincip, el.lign. L&F finder endvidere, at en graduering af beta-

lingen i det udvidede producentansvar ud fra andelen af genanvendt plast kan være problematisk.

L&F støtter op om regler om mærkning af emballagens og affaldsbeholderens materialefraktion og forslår, at

man fra dansk side arbejder for, at de danske/nordiske piktogrammer anvendes.

L&F mener, at forordningens forslag om forbud af en lang række engangsemballager virker vilkårlige og ikke

nærmere begrundede og mener at forbuddene ikke er afgrænsede tilstrækkeligt. L&F er meget bekymrede

over forslaget om at forbyde engangsemballage til frisk frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg og finder det

meget væsentligt, at der også tillades enkeltemballering, hvis formålet er at undgå sammenblanding af økolo-

giske og ikke-økologiske varer i detailhandlen.

L&F mener helt overordnet, at kravet om genbrug risikerer at medføre en øget miljø- og klimabelastning

–

bl.a. er der en særlig problemstilling for genbrug af emballager til fødevarer, da de pga. forekomsten af pro-

tein og fedt kræver en langt større mængder energi og kemi til rengøring end tilsvarende emballager brugt til

fx øl og sodavand.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

L&F er enig i, at mælk og mejeriprodukter ikke ved lovkrav skal indgå i et pant-og retursystem og pointerer,

at medlemsstater ikke bør gives mulighed for at indføre pantsystemer for mælk og mejeriprodukter.

Dansk Standard (DS) mener, at det er positivt, at KOM lægger op til at hæve ambitionsniveauet betragteligt

og særligt, at man vil fastlægge ensartede metoder for at dokumentere materialesammensætning og genan-

vendelsesgrader. DS bakker op om, at Kommissionen først kan udvikle fælles tekniske specifikationer, efter

de har forsøgt at gå via det etablerede standardiseringssystem.

DS ønsker, at der kommer ensartede krav til dokumentation og metoder for opgørelse af genanvendelsesgra-

den.

DS er bekymrede over, at forslaget indfører et forbud mod at fremvise andre mærker, labels mv der kan for-

virre eller vildlede forbrugerne, når det kommer til bæredygtighedskrav til emballagen. Det fremgår ikke ty-

deligt, hvorvidt dette også kunne betyde et forbud mod miljømærker som f.eks. Svanemærket.

Dansk Retursystem (DRS) er positivt indstillet overfor indførsel af pant- og retursystemer for visse drikkeva-

reemballager i hele EU. DRS gør opmærksom på, at dispensation for kravet om etablering af obligatorisk

pantsystem, vil medføre tab af den høje materiale- og fødevarekvalitet, som pant- og retursystemerne leverer.

DRS finder det positivt, at der er krav om ‘single system operator’, idet et enstrenget, enkelt og velfungerende

pant- og retursystem er afgørende for at sikre høj returprocent. DRS finder det endvidere positivt, at pant- og

retursystemer skal drives non-profit for at understøtte neutralitet og opbakning. Det bør dog sikres, at der er

national fleksibilitet.

DRS ønsker, at emballager, som er omfattet af pant- og retursystemer, bør være undtaget for genbrugsmål og

ikke stilles overfor skrappere miljømål end andre tilsvarende emballager. DRS peger også på, at for at opret-

holde høje returprocenter i pant- og retursystemerne bør der ikke være krav om affaldssorteringsmærker på

pantemballage, ligesom de nationale pantmærker skal bevares.

I forhold til design peger DRS på, at det frie emballagevalg og den cirkulære økonomiske gebyrstruktur i det

danske pant- og retursystem bør opretholdes.

DRS peger på at et harmoniseret krav om momsfritagelse ikke er hensigtsmæssigt, og at der ikke bør være

mulighed for at pålægge velfungerende materialeloops nye afgifter. DRS ønsker endvidere ikke, at velfunge-

rende pant- og retursystemer skal pålægges krav om mindste beløb til kommunikations- og kampagneaktivi-

teter.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for møde d. 21.02.23. Følgende bemærkninger er

fremkommet.

Landbrug og Fødevarer (L&F) efterlyser, at det skrives tydeligere frem, at der skal tages hensyn til fødevare-

sikkerhed ift. genanvendelseskravene. L&F peger særligt på et hovedbudskab, som omhandler, at man med

forslaget skal sikre mod downcycling således, at emballage i fødevarekvalitet alene kam genanvendes til em-

ballage i fødevarekvalitet. L&F mener også, at man kunne tilstræbe højere grad af harmonisering.

Dansk Standard (DS) mener, at det er godt, at forslaget bygger på fælles standarder men efterlyser, at man

også ensretter formuleringerne herom med tilsvarende formuleringer i anden lovgivning. DS finder det desu-

den vigtigt, at man fortsat kan bruge de nationale miljømærker.

Plastic Change fremhæver, at forslaget har for mange undtagelsesmuligheder primært ift. kravene i bilag 5,

pkt. 3. De fremhæver også, at de restriktioner, der er lagt op til omkring kemikalier, ikke er ambitiøse nok.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Plastic Change finder endvidere, at Danmark bør arbejde for at øge både genbrugsmål og reduktionsmål og

kunne desuden godt tænke sig et genbrugsmål for detailhandlen.

Dansk Industri (DI) fremhævede at forordningen skal implementeres på en omkostnings– og miljøeffektiv

måde.

Bryggeriforeningen (BF) opfordrer til, at man arbejder for at sidestille genanvendelse af høj kvalitet med gen-

brug. Bryggeriforeningen peger på, at genbrug ikke altid er det mest miljørigtige, og at genanvendelse er en

vigtig forudsætning for at skaffe den nødvendige sekundære ressource. Bryggeriforeningen kan støtte gen-

brugsmål, hvis de er realistiske og ikke diskriminerer. BF finder, at genbrugsmålene skal gælde for branchen

og ikke for det enkelte bryggeri, så der er mulighed for at drage nytte af forskellige genbrugssystemer og flek-

sibilitet på produktniveau. I forhold til mærkning finder foreningen det vigtigt, at pantemballager ikke skal

bære et affaldspiktogram. BF finder det vigtigt, at der kan bygges videre på det danske pant- og retursystem

og fremhæver især problemstillinger omkring undtagelse af moms på pant. Desuden udtrykker foreningen en

bekymring for at et nyt EU-pantmærke vil forvirre forbrugerne og sænke returprocenten.

Dansk Retursystem (DR) tilslutter sig Bryggeriforeningens synspunkt særligt ift. mærkning og ift. moms, da

det vil have økonomiske konsekvenser.

Dansk Erhverv (DE) er overordnet positive overfor forslaget, men opfordrer til at modstå andre landes ønske

om særlige nationale ordninger fx ift. mærkning og giver også udtryk for bekymring i forhold til at skaffe se-

kundære plastik i relation til krav om genanvendt plastik i ny emballage.

Rådet for grøn omstilling (RGO) giver udtryk for, at man gerne ser, at Danmark arbejder for at hæve ambiti-

onsniveauet på visse områder og på at fjerne visse undtagelsesmuligheder, bl.a. ift. at økonomiske operatører

med et salgsareal på under 100 m2 er undtaget for genbrugsmålene.

Dansk Affaldsforening (DAF) giver udtryk for, at der er mange, der ikke er omfattet af kravene. DAF gør op-

mærksom på, at mål vedrørende genpåfyldelige emballager skal reflektere et reelt salg af genbrugsemballager

og ikke bare, at en genpåfyldt emballage bliver gjort tilgængelig. DAF er bekymret for, at man med generelle

reduktionsmål frem for materialespecifikke alene opnår at erstatte tunge materialer med lette materialer.

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg

forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2023.

Dansk Erhverv bemærker i tillæg til tidligere høringssvar, at forslaget om at forbyde engangsemballage til frisk

frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg vil have uønskede implikationer for den danske implementering af

økologikontrollen i henhold til EU’s økologiforordning.

Økologisk Landsforening bakker principielt op om alle initiativer til at reducere forbruget af emballager og

emballageaffald. Økologisk Landsforening frygter imidlertid, at et forbud mod engangsemballage til frisk frugt

og grønt i størrelser under 1�½ kg kan give et stort problem for økologien. Emballager er med til at sikre en

længere holdbarhed på produkterne, og derfor kan et forbud mod engangsemballager potentielt give et større

madspild.

Økologisk Landsforening er også bekymret for, at det kan udløse store udgifter til kontrol, idet et meget stort

antal detailbutikker i DK vil blive omfattet af økologikontrol, hvis de kun må forhandle økologi i løs vægt, da

de nemt kommer over bagatelgrænsen på 5.000 kg/20.000 euro årligt jf. Økologiforordningen. Økologikontrol

er en stor administrativ byrde for butikkerne, og de øgede omkostninger ved at forhandle økologi, vil gøre

økologi endnu dyrere for forbrugerne. Det vil også have statsfinansielle konsekvenser, da myndighederne skal

udføre årlig økologikontrol i omkring 4000 butikker, som man ikke i dag udfører økologikontrol i.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Økologisk Landsforening foreslår derfor, at man undtager emballage, der bærer en økologimærkning, oprin-

delsesbetegnelse eller beskyttede betegnelser for dette krav, da det er vigtigt, at forbrugerne får en tydelig og

troværdig information/mærkning af deres produkt, som kun kan fremgå af emballagen. Alternativt kan græn-

sen på 1,5 kg evt. sættes ned til 500 gram, hvilket dog fortsat er højt for mange typer produkter i en grøntafde-

ling. Økologisk Landsforening påpeger, at det under alle omstændigheder er vigtigt, at man i lovgivningen

forholder sig til, hvordan økologien sikres mod risiko for sammenblanding med konventionelle frugt og grønt

produkter, hvis produkterne kun kan sælges i løssalg uden mulighed for individuel mærkning.

Økologisk Landsforening vil derfor også gerne bruge anledningen til at tilkendegive, at foreningen meget gerne

ser, at Danmark bruger anledningen til at få ændret EU’s økologiforordning 2018/848, så kontrol af forhand-

ling af økologi i detailleddet igen bliver et nationalt anliggende og dermed ikke er omfattet af kontrolkravet i

EU’s økologiforordning.

Det er et område, som ikke har konsekvens for andre EU-lande, da detailbutikker ikke

forhandler varer over landegrænser.

Økologisk Landsforening anerkender, at der er mange forbrugere af økologiske produkter, der ønsker mindre

emballage og bedre muligheder for at købe produkter uden emballage, men at der er mange udfordringer for-

bundet med at imødekomme dette ønske, og problemet med nedsat holdbar er et reelt problem, når man skal

stoppe fødevarespild og sikre, at produkter ikke sammenblandes. Økologisk Landsforening bemærker i øvrigt,

at selv der, hvor der er salg i løs vægt, lægger forbrugerne produkterne ned i løssalgsposer og printer en label

til produktet, efter de er vejet af, så der er forsat et emballageforbrug, som ikke er mindre, end hvis produkterne

er forpakket.

Endelig påpeger Økologisk Landsforening, at der under covid-19 var mange forbrugere, der satte pris på, at

produkterne var pakket, da de fandt det mere hygiejnisk.

Landbrug & Fødevarer påpeger i tillæg til tidligere høringssvar og i forhold til genanvendelig plast til fødeva-

reprodukter den stigende pris på rPET herunder, at denne kun vil stige i fremtiden, såfremt der ikke findes

andre alternativer. Der peges således på behov for, at EU arbejder med at få godkendt flere genanvendte plast-

typer til fødevarebrug.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forlængelse af deres tidligere fremsatte forslag om, at man fra dansk side

arbejder for, at de danske/nordiske piktogrammer anvendes, at det er afgørende for den fri bevægelighed af

varer i EU, at ordningen alene omfatter grafiske illustrationer/piktogrammer og ingen national tekst.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at foruden en bekymring for forslaget om at forbyde engangsemballage til

frisk frugt og grønt i størrelser under 1�½ kg, at de også er bekymrede for engangsemballage til fødevaresekto-

ren, hvor der indføres et forbud mod at sælge enkeltportioner eller serveringer til bl.a. ”kaffefløde” og ”smags-

præparater”. Disse har mange legitime formål (bl.a. i transport), hvor det vil være særdeles vanskeligt

at er-

statte en engangsemballage med alternativ emballage.

Landbrug & Fødevarer vil også gerne pege på behovet for at finde en løsning på ”down-cycle” problematikken,

hvor emballage som er blevet hygiejne- og fødevaresikkerhedsgodkendt til brug af føde- og drikkevare-pro-

dukter, benyttes i processer og produkter, hvor dette aspekt ikke spiller en rolle. Landbrug & Fødevarer stiller

sig selvfølgelig til rådighed i forhold til sparring og ideudveksling for at finde en løsning på denne problematik.

Bryggeriforeningen påpeger, at genbrugsløsninger kræver meget store investeringer, som små bryggerier ikke

har det økonomiske grundlag for, og desuden bliver deres emballager indsamlet og genanvendt på højeste

niveau, og derfor bør små bryggerier fritages for genbrugsmål.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Bryggeriforeningen foreslår følgende: 1) Genbrugsmål skal alene omfatte ”producenten” (fabrikanten og im-

portøren). 2) Genbrugsmål skal omfatte drikkevaren per volumen og ikke være mål for salgsemballagen. 3)

”Level Playing field”: a) Mål for genbrug

skal sikre lige vilkår for konkurrerende produktkategorier, dvs. om-

fatte alkoholholdige og ikke-alkoholholdige drikkevarer, mælk undtaget pga. hygiejne. b) Samme mål for om-

fattede drikkevarekategorier, så det er muligt for den enkelte producent at opfylde målene som et gennemsnit

på tværs af sin produktportefølje. 4) Genbrug skal opfattes bredt, fx fustager, ”refill stations”, en dåse kan

”erstattes” af en glasflaske. 5) Mål for genbrug kan løftes af branchen samlet. 6) Fritag: a) Fritagelsen for

”mikro-virksomheder” hæves til også at omfatte ”små virksomheder” (op til 50 ansatte), ellers er de i stor risiko

for at udgå af markedet. b) Drikkevarer i emballage som indsamles via et obligatorisk pant- og retursystem

(DRS) på højt niveau (+90%) og som genanvendes

til at fremstille nye fødevarekontaktmaterialer (”closed

loop”) fritages fra genbrugsmål.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 3. oktober 2023. Følgende bemærk-

ninger er fremkommet:

Bryggeriforeningen fandt det vigtigt, at fustager og genpåfyldningsstationer indgik i opfyldelsen af genbrugs-

målene for producenterne og ønskede at folie blev undtaget for forbuddet i forordningens bilag 5. Bryggeri-

foreningen gjorde opmærksom på, at man fandt at de økonomiske omkostninger var højere end det var esti-

meret.

Dansk Retursystem ønskede at fastholde det eksisterende pantmærke fremfor både nationale og harmonise-

rede mærker, som kunne skabe forvirring hos forbrugerne.

Dansk Industri bakkede op om, at genpåfyldningsstationer og fustager indgik i genbrugsmålene og ønskede

en materialeneutral forordning.

Plastic Change fandt det uhensigtsmæssigt at så store dele af aktørerne kunne undtages genbrugsmålene. Der

var opbakning til et forbud mod brug af PFAS samt ønske om et forbud imod BPA.

Dansk Erhverv bakkede op omkring forbud mod brug af PFAS.

Landbrug og Fødevarer var tilfredse med fokus på øget fleksibilitet ift. at leve op til indhold af genanvendt

plastisk i nye emballager, men var bekymrede for, at nogle af forordningens forbud mod engangsemballage

ville have en negativ effekt på klima og madspild.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 5. december 2023. Følgende bemærk-

ninger er fremkommet:

Danmarks Naturfredningsforening udtrykte opbakning til fokus på reduktion og pegede særligt på take-away

emballge som et fokusområde.

Dansk Retursystem udtrykte bekymring for en harmonisering af pantmærket.

Dansk Industri udtrykte opbakning til fokus på omkostningseffektivitet og støtte reduktionskrav som sagtens

kunne gå hånd i hånd med krav til genanvendelse. Dansk Industri udtrykte endvidere opbakning til harmoni-

serede designkrav.

Dansk Erhverv udtrykte bekymring for om en undtagelse for kravet om at frugt og grønt under 1,5 kilo ikke

må indpakkes gældende for økologiske varer, ville forvirre forbrugerne omkring det mest bæredygtige valg,

når de var ude i butikkerne. Dansk Erhverv ønskede i stedet et fokus på, hvilke typer af frugt og grønt, hvor

indpakning var nødvendig og hvilke typer, hvor det ikke var nødvendigt.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Kosmetik- og hygiejnebranchen har indsendt skriftlige bemærkninger, hvoraf der blandt andet gøres op-

mærksom på, at man generelt støtter digital mærkning som løsning på pladsmangel på kosmetiske produk-

ter. Man støtter målet om emballageminimering, men er bekymrede for de planlagte nye regler, som man

mener kan få utilsigtede konsekvenser, der påvirker brandidentitet, produktgenkendelighed, konkurrence-

evne, forbrugersundhed og sikkerhed ligesom de kan begrænse emballagedesign og skabe tilfældige standar-

der som kan påvirke branchens konkurrenceevne og forbrugersikkerheden. Kosmetik- og Hygiejnebranchen

er endvidere bekymret for beregningsmodellen for minimumsindhold af genanvendt plast, som man mener

kan skabe administrative byrder og ulige vilkår mellem EU-produkter og importerede produkter. Endelig ud-

trykker Kosmetik- og Hygiejnebranchen bekymring for at formuleringen af artikel 4 vil føre til markedsfrag-

mentering og øge omkostningerne for branchen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til forslaget. Flere medlemsstater har ønsket højere mål for affaldsreduk-

tion end dem fremsat af Kommissionen. Samtidig har lande med fx høj turisme udtrykt bekymringer for,

hvorvidt man kan nå målet. Flere lande bakker op om ambitiøse genbrugsmål, mens en større gruppe lande

er skeptiske og ønsker undtagelser. Der er generel opbakning til mere national fleksibilitet ift. affaldshåndte-

ring.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag til ny emballageforordning. Forslaget kan bidrage til både miljø-

og klimagevinster samt øget vækst, jobskabelse og forsyningssikkerhed i Europa.

Regeringen finder det vigtigt, at omstillingen inden for emballage sker på en omkostnings- og miljøeffektiv

måde. Derfor arbejder regeringen for, at det fremsatte høje ambitionsniveau for affaldsreduktionsmål for

emballage fastholdes i tråd med den politiske aftale ”Udvidet

producentansvar for emballage og engangs-

plastprodukter”.

Understøttende

krav såsom reduktion af unødvendig emballage, over-emballering og be-

grænsning af visse engangsemballager skal ligeledes fastholdes, idet de bidrager til at opnå affaldsredukti-

onsmålene. Regeringen arbejder for, at de afledte effekter forbundet med et forbud mod engangsemballage

til frisk frugt og grønt på madspild og økologi, samt administrative byrder mindskes ved at sikre fleksibilitet i

undtagelsesmulighederne.

Regeringen ønsker, at medlemsstaterne får mere fleksibilitet ift. organiseringen af affaldssektoren for at

kunne fastholde et effektivt pant- og retursystem og organiseringen af det danske udvidede producentansvar

for emballage, som fastsat i politisk aftale

”Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastproduk-

ter”.

Det skal endvidere tydeliggøres, at der ikke kan være særregler for grænseregioner ift. opkrævning af

pant.

Det stigende emballageforbrug og -affaldsmængder udgør et betydeligt miljø- og klimaproblem både her-

hjemme og i Europa. Det er derfor centralt for regeringen at fastholde ambitiøse genbrugsmål i tråd med den

politiske aftale

”Udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter”.

Målene skal fastholdes

på de områder, hvor forbruget af engangsemballage er stigende (bl.a. take away, e-handel og transport), men

der arbejdes for mere fleksibilitet til at tilpasse målene til nationale forhold.

Der er centralt for regeringen, at

EU’s

fødevarekontaktmateriale- og kemikalieregler finder anvendelse for al

emballage for at sikre et højt beskyttelsesniveau af de emballerede produkter. Der arbejdes for, at PFAS i em-

ballage skal forbydes enten via forordningen eller gennem et generelt forbud.

Regeringen finder det vigtigt, at genanvendelse i høj kvalitet fremmes ved at der i forordningen fastholdes

krav om 1) at alt emballage skal kunne genanvendes eller genbruges, 2) harmonisering af krav til emballage-

design og miljøgraduerede bidrag i udvidede procentansvar for emballage, 3) krav om påføring af affaldspik-

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

togrammer på emballager for at sikre bedre affaldssortering og 4) at alt plastemballage skal indeholde genan-

vendt plastik for at reducere brugen af ny plastik og CO2-udledning. Der arbejdes for, at kravene til indhold

af genanvendt plastik skal gøres mere fleksible for virksomhederne.

Regeringen ønsker harmonisering af datakrav til virksomheders indberetninger bl.a. ifm. udvidet producent-

ansvar, så indberetninger kan automatiseres og administrative omkostninger mindskes.

Samtidig ønsker regeringen, at krav og forpligtelser i forordningen kan håndhæves effektivt for at skabe

størst muligt incitament til at efterleve kravene. Idet det kan være udfordrende at håndhæve regler overfor

erhvervsdrivende i tredjelande arbejdes der samtidig for at sikre, at der altid er en aktør i EU, der kan holdes

ansvarlig, og at onlinemarkedspladser får et ansvar, der modsvarer deres stigende rolle i at bringe produkter

og emballage i omsætning i EU.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023 til forhandlingsoplæg, jf. samleno-

tat oversendt til Folketinget Europaudvalg den 4. oktober 2023.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. maj 2023 forud for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 31. maj 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2023 forud for rådsmødet (miljø) den 16.

marts 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. februar 2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om jordbunds-

overvågning og jordbundsmodstandsdygtighed

KOM (2023) 416

Revideret version af samlenotat af den 6. september 2023. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 5. juli 2023 offentliggjort forslag til direktiv for jordbundsovervågning og

jordbundsmodstandsdygtighed, der medvirker til udmøntningen af den Europæiske Grønne Pagt, særligt

jord-til-bord

strategien, EU’s jordbundsstrategi for 2030 og biodiversitetsstrategien. Formålet med forsla-

get er overordnet at gendanne og styrke sundheden og modstandsdygtigheden af EU’s jordøkosystemer,

således at de er i en sund tilstand i 2050 og forvaltes bæredygtigt. Forslaget vedrører jordbundens sund-

hedstilstand på EU-niveau og sigter mod at understøtte hensyn om fødevareforsyningssikkerhed, biodiver-

sitet og beskyttelse imod effekterne af klimaforandringer mv. Der lægges i forslaget særligt vægt på jord-

bundsovervågning, vurdering og rapportering af jordbundens tilstand, som kan anvendes til at under-

støtte øvrige EU-tiltag såsom arealanvendelse (LULUCF) og den fælles landbrugspolitik (CAP). Der fore-

slås en række tiltag, som kan inddeles under fire overskrifter: 1) Fælles definition af jordbundens sundheds-

tilstand inkl. indikatorer og grænseværdier, 2) Overvågningsramme for jordbundens sundhed og arealind-

dragelse og vurdering af jordbundens sundhed, inkl. certificeringsramme for sund jordbund, 3) Principper

for bæredygtig jordforvaltning, 4) Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jord-

forureninger mhp. genoprettelse. Forslaget lægger op til en trinvis tilgang til, at samtlige jorder i EU skal

være i sund tilstand i 2050, men fastlægger på nuværende tidspunkt ikke bindende delmål eller krav om

genoprettelse. Det foreslås, at medlemsstaterne på baggrund af overvågningsindsatsen skal opgøre status

for jordbundens sundhedstilstand fire år efter ikrafttrædelse og indberette denne status fem år efter ikraft-

trædelse af direktivet. Der lægges endvidere op til, at direktivet efter seks år skal evalueres ift. opfyldelse af

dets mål og behovet for at indføre mere specifikke krav til at sikre genopretning af jordsundheden og opnå-

else af 2050-målet.

Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge forslagets konsekvenser og gevinster

nærmere. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes at have en positiv

påvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter

overordnet målsætningen om at styrke jordbundens sundhedstilstand i EU og en risikobaseret tilgang på

jordforureningsområdet.

Regeringen vil tage yderligere stilling til forslaget, når der er gennemført en nærmere analyse af forslagets

indhold samt vurdering af dets konsekvenser og gevinster.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 18. december 2023 med henblik på politisk

drøftelse.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2023) 416 af den 5. juli 2023 fremsat forslag til direktiv om jord-

bundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (lov om jordbundsovervågning).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget følger op på EU’s 8. miljøhandlingsprogram, der pålægger Kommissionen at fremsætte et lovgiv-

ningsmæssigt forslag om jordbundssundhed senest i 2023 og er tæt forbundet til de øvrige EU-politikker og

strategier, der udspringer af den

Europæiske Grønne Pagt.

Forslaget udmønter EU’s

Jordbundsstrategi

frem til 2030

(fra 2021) og skal ses i sammenhæng med

Jord til bord-strategien

EU-biodiversitetsstrate-

gien

(begge fra 2020). Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med EU’s

Soil Observatory

og EU’s

Soil

Deal for Europe.

Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens pakke om

Bæredygtig anvendelse af

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

naturressourcer,

der også inkluderer forslag om genmodificeringsteknikker og reduktion af tekstil- og føde-

vareaffald. Derudover er formålet, at overvågnings- og forvaltningsindsatsen i forslaget vil understøtte mål-

sætningen om at reducere kulstofemissioner fra arealanvendelse i den reviderede

Forordning om arealan-

vendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF),

målet om genopretning af økosystemer i for-

slaget om

Forordning om naturgenopretning

samt forslaget om en

EU-certificeringsramme for kulstoffjer-

nelse.

Forslaget skal ses i lyset af, at den Europæiske Revisionsret i en særberetning fra den 10. juli 2023 har udtalt

kritik af EU’s jordbunds- og husdyrgødningsforvaltning og EU’s manglende engagement og uambitiøse stan-

darder for at forbedre jordtilstanden.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 18. december 2023 med henblik på politisk drøf-

telse.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er overordnet at gendanne og styrke sundheden og modstandsdygtigheden af EU’s

jordøkosystemer, således at de er i en sund tilstand i 2050 og forvaltes bæredygtigt. Samtidig skal jordforure-

ning fra punktkilder reduceres til et niveau, der ikke længere er skadeligt for miljøet og menneskers sundhed.

Ift. dette langsigtede mål lægger forslaget i sin nuværende form konkret op til en overvågningsramme, hvor-

efter jordtilstanden og arealinddragelse af natur- og landbrugsarealer til fx industri- eller bebyggelsesarealer

inden for EU skal vurderes og indberettes til Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur. I sin nuvæ-

rende form, fastlægger forslaget ikke konkrete krav eller delmål til at opnå sund tilstand i 2050. Der lægges

dog op til, at direktivet skal evalueres efter seks år for at vurdere fremskridtene hen imod direktivets mål om

sunde jorde i 2050 og med henblik på at vurdere behovet for at fastsætte mere specifikke krav. I forbindelse

med en potentiel revision af direktivet, lægges op til en trinvis gennemførsel af bæredygtig jordforvaltnings-

praksis på baggrund af resultaterne af jordbundsvurderingerne, der skal gennemføres på alle forvaltede

jorde.

Kommissionen anfører, at jord rummer en meget stor del af jordens biologiske mangfoldighed og udgør en

afgørende ressource for EU og resten af verden. Kommissionen anfører samtidig, at sund jord er et centralt

instrument ift. løsningen af en række af de store aktuelle udfordringer ift. drivhusgasreduktioner, klimatil-

pasning, biodiversitet, cirkulær økonomi, arealforbrug, fødevareforsyningssikkerhed, næringsstofforvaltning

og kulstofforvaltning. Kommissionen anfører, at det hidtil har været en udfordring at sikre jordbunden det

samme beskyttelsesniveau som luft-, vand- og havmiljø og give jordbundens biodiversitet samme opmærk-

somhed som den øvrige biodiversitet. Kommissionens forslag skal derfor sikre en kortlægning af status for

jordsundheden,

så der på sigt kan ske ambitiøse og nødvendige ændringer i EU’s forvaltning af jord.

Kommissionen anslår, at 60-70 procent af jordbunde i EU i dag er i dårlig tilstand og under kontinuerlig for-

værring. Det vurderes at have årlige omkostninger på 370 mia. kr. for medlemsstaterne og være en destabili-

serende faktor for fødevareforsyningssikkerheden, biodiversiteten samt menneskers sundhed i EU mv. Jord-

tilstanden er samtidig knyttet til klimaforandringer, da sunde jorde har evne til at lagre CO

og kan mindske

effekterne af klimarelaterede vejrfænomener såsom tørke, oversvømmelser og skovbrande.

Forslaget er bygget op omkring følgende hovedelementer:

- En fælles definition af jordbundens sundhedstilstand.

- En ramme for overvågning og indberetning på området.

- Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning.

- Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger fra punktkilder mhp.

genopretning.

- Bestemmelser om direktivets gennemførsel (information til offentligheden, adgang til klage og domstols-

prøvelse samt sanktioner).

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Fælles definition af jordbundens sundhedstilstand

Forslaget definerer jordbundens sundhedstilstand som dens fysiske, kemiske og biologiske evne til at fungere

som et vitalt levende system og levere økosystemtjenester. Forslaget fastlægger en række parametre, indika-

torer og grænseværdier, som sundhedstilstanden skal vurderes ud fra: På EU-niveau (A) fastlægger Kommis-

sionen grænseværdier for fire parametre: salinitetsgrad, erosion, tab af organisk kulstof samt pakning af un-

derjorden. På nationalt niveau (B) er det op til medlemsstaterne at fastlægge grænseværdier for tre para-

metre: fosforoverskud, jordforurening og reduktion i vandholdeevne. Hertil kommer en række indikatorer

uden fastlagte kriterier eller grænseværdier (C) for kvælstofoverskud, biodiversitet, forsuring og pakning af

øverste jordlag. Der opstilles også indikatorer for såkaldt arealinddragelse og befæstede arealer (D), som

henviser til den jordforringelsesproces, hvor natur- og landbrugsarealer bliver inddraget til fx industri- eller

bebyggelsesarealer. Hvis der ikke er angivet grænseværdier (C-D), skal jordbundstilstanden vurderes ud fra,

om der er et kritisk tab af økosystemtjenester. I vurderingen (A-D) undtages atypiske jorder (fx naturligt salt-

holdige jorde) for udvalgte indikatorer og i et vist omfang angivet fleksibilitet for medlemslandene til at til-

passe sig lokale forhold herfor.

Ramme for overvågning og indberetning af jordbundens sundhedstilstand

Medlemsstaterne skal inden for fire år etablere et overvågningssystem for jordbundens sundhedstilstand,

som skal baseres på og forholde sig til ovenstående parametre, indikatorer, grænseværdier og definitioner

(A-D), herunder således også udviklingen i arealinddragelsen og befæstede arealer. Inden for fem år skal

medlemslandene endvidere foretage en vurdering af tilstanden, som skal indberettes til Kommissionen og

Det Europæiske Miljøagentur.

Det er et krav, at medlemslandene skal etablere såkaldte jorddistrikter inden for deres respektive territorier

og udpege en relevant forvaltningsmyndighed for hvert distrikt. Antallet af jorddistrikter skal mindst fastlæg-

ges på NUTS1-niveau, og der er derfor et formelt krav om at etablere mindst ét jorddistrikt i Danmark. For-

slaget indeholder herudover en række parametre, som medlemsstaterne skal forsøge at tage hensyn til ved

inddeling i jorddistrikter. Dette skal gennemføres inden for to år efter direktivets ikrafttrædelse. Forslaget

fastlægger foretrukne metoder til jordovervågning, herunder omfang og usikkerhed ved jordprøvetagning.

Det følger, at prøveudtagning skal være repræsentativ og maksimalt må have en statistisk fejlmargen på fem

procent. Medlemsstaterne skal som minimum foretage målinger hvert femte år.

Jordbundens sundhedstilstand skal vurderes ud fra, om den overholder fastlagte grænseværdier for syv para-

metre (A, B). I vurderingen af, hvorvidt en jordbund er sund eller usund, indgår ikke de øvrige fire indikato-

rer (C), som er uden grænseværdier.

Indikatorerne for arealinddragelse og befæstede arealer skal måles på årlig basis, og vil ikke indgå i den sam-

lede vurdering af jordbundssundhed.

Kommissionen vil bistå medlemslandene med f.eks. jordprøvedata fra LUCAS-programmet samt fjernmålin-

ger fra Copernicus-programmet. Kommissionens indsamlede jordprøvedata må udgøre op til 20% af den ind-

berettede datamængde. Kommissionen forpligter sig desuden til at facilitere en digital portal, hvor data om

jordbundens tilstand indberettes af medlemsstaterne, og som vil være offentligt tilgængelig for borgere og

myndigheder. Der lægges op til, at Kommissionen kan opdatere de relevante målemetoder via delegerede

retsakter.

Kommissionen lægger i forslaget op til at, at medlemsstaterne skal etablere et certificeringssystem, hvor jord-

ejere og -forvaltere frivilligt kan belønnes for at sikre jordbundens sundhedstilstand. Medlemsstaterne skal

understøtte dette tiltag, som er komplementært med EU’s forslag til en

certificeringsramme for kulstoffjer-

nelse

samt forskning via Horizon Europe’s mission

A Soil Deal for Europe.

Kommissionen bemyndiges til at

harmonisere formatet via gennemførelsesretsakter.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Principper for bæredygtig jordbundsforvaltning

Medlemsstaterne forpligtes til at fastlægge bæredygtig forvaltningspraksis på baggrund af bæredygtige for-

valtningsprincipper fire år efter direktivets ikrafttrædelse. Der er i det nuværende forslag ikke bindende krav

eller delmål for genopretning. Medlemsstaterne har fleksibilitet til at definere disse praksisser i henhold til

nationale forhold og i overensstemmelse med gældende EU-regulering.

Eksempler på bæredygtig jordforvaltning er brug af efterafgrøder, ingen eller minimal jordbearbejdning, af-

grødediversificering, reduktion i pesticider og gødning og beskyttelse af kulstofrige jorder. Forslaget præsen-

terer også forvaltningsmetoder, som bør undgås, fx afbrænding af stubmarker og overdreven brug af gød-

ning. Dette skal bl.a. skabe synergi til de strategiske CAP-planer for 2023-2027, som inkluderer lignende for-

valtningsteknikker i sine normer for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Der lægges op til, at Kom-

missionen kan opdatere principperne i forhold til den videnskabelige udvikling via delegerede retsakter.

Forslaget forpligter endvidere medlemsstaterne til at sikre nem adgang til upartisk og uafhængig rådgivning

og kapacitetsopbygning i bæredygtig jordforvaltning. Medlemsstaterne skal endvidere fremme viden om for-

dele ved bæredygtig jordforvaltning på mellemlang og lang sigt, understøtte forskning og implementering af

holistiske jordbrugsteknikker samt kortlægge finansieringsmuligheder til dette. Endelig skal medlemssta-

terne, i det omfang det er muligt, begrænse arealinddragelse eller minimere den negative påvirkning på jord-

bunden og økosystemtjenester, hvis arealinddragelse ikke kan undgås.

Krav om kortlægning, registrering og risikobaseret vurdering af jordforureninger mhp. genopretning

Forslaget indebærer krav om kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde i EU.

Medlemsstaterne skal inden for syv år systematisk og aktivt identificere og undersøge potentielle jordforure-

ninger og herefter foretage en risikobaseret vurdering af disse. Medlemsstaterne skal tage risikoreducerende

tiltag (fx oprensning eller inddæmning) i tilfælde, hvor de vurderer, at der er ikke-acceptabel risiko forbundet

med jordforureningen. Dette skal følge princippet om, at forureneren betaler. Relevante risikoreducerende

teknikker og forvaltningsfaser er oplistet i bilag til direktivforslaget, og Kommissionen bemyndiges til at op-

datere disse fsva. den teknologiske udvikling via delegerede retsakter.

Kommissionen definerer jordforurening som punktkildeforurening forårsaget af miljøfarlige forurenende

stoffer. Medlemsstaterne skal fastlægge om en jordforurening udgør en risiko for menneskers sundhed og

miljø, ud fra lokalitetsspecifikke parametre. Medlemsstaterne skal registrere samtlige jordforureninger i et

digitalt og offentligt tilgængeligt register for at sikre gennemsigtighed. Kommissionen fastlægger formatet for

registeret via en gennemførelsesretsakt.

Øvrige bestemmelser

Forslaget indebærer bestemmelser om direktivets gennemførsel (information til offentligheden, adgang til

klage og domstolsprøvelse samt sanktioner). Medlemsstaterne skal bl.a. indberette data og information om

en række parametre efter fastlagte tidsfrister til Kommission, som samtidig skal gøres offentligt tilgængeligt.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Miljøudvalg med indgivelse af holdning fra landbrugsudvalget.

Nærhedsprincippet

Kommissionens forslag vedrører jordbundens sundhedstilstand på EU-niveau. Kommissionen fremfører

med forslaget den vurdering, at medlemslandene hidtil ikke har været i stand til at sikre jordbundens sund-

hedstilstand på nationalt niveau, hvilket har ført til forskellige beskyttelsesniveauer for miljø og sundhed i

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

EU samt ulige konkurrencevilkår for erhvervet, herunder jordbruget på det fælles indre marked. Kommissio-

nen bemærker, at årsagerne til og effekterne af jordforringelse er tiltagende og overskrider nationale græn-

ser. Endvidere, at usunde jordbunde bl.a. kan medvirke til at øge effekterne af klimaforandringer, såsom

tørke og oversvømmelser samt medføre tab af biodiversitet. Samtidig har jordbundsforringelse en direkte

indvirkning på fødevareforsyningssikkerheden og de grænseoverskridende fødevaremarkeder i EU.

Kommissionen finder at en indsats på EU-plan er berettiget, da formålet med forslaget er at sikre opfyldelse

af EU’s egne og internationale forpligtelser relateret til klimaforandringer, biodiversitetstab og

mål om nul-

forurening og dertil skabe lige konkurrencevilkår for medlemsstaterne.

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan kan være berettiget, og det

vurderes derfor på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke en samlet jordlov i Danmark. De temaer, som behandles i forslaget, har snitflader til reguleringen

i en række forskellige love, herunder bl.a.

Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Råstofloven,

Jordforureningsloven, Planloven, Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreduce-

rende tiltag, Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Husdyrbrugloven.

Forslaget indeholder et selvstændigt kapitel om jordforurening på lokaliteter, som vil supplere eksisterende

danske regler om jordforurening i

Jordforureningsloven

og tilhørende bekendtgørelser, som hidtil ikke har

været underlagt EU-regulering.

Der tages forbehold for, at det kan være nødvendigt med justering af gældende regler for at overholde det en-

delige direktiv.

Konsekvenser

Nedenstående er udtryk for overordnede, foreløbige vurderinger. Der er iværksat et arbejde med henblik på

at kortlægge forslagets konsekvenser. Der er derfor endnu ikke et dækkende overblik over forventede konse-

kvenser. Folketinget vil blive orienteret, når der foreligger nærmere analyser af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for lovgivning inden for miljø, natur, er-

hverv, landbrug samt potentielt for klima-, energi- og forsyningsområdet.

Bl.a. skal der sikres lovhjemmel til, at myndighederne kan tage jordprøver for samtlige indikatorer på privat-

ejede arealer. Der er i

Naturbeskyttelsesloven, Skovloven

Lov om vandplanlægning

umiddelbart hjem-

mel til at indsamle jordprøver på privatejede arealer for en række fysiske og biologiske parametre. Der er

iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge behovet for lov- eller bekendtgørelsesændringer for de øv-

rige indikatorer. Afhængigt af overvågningsreglerne vil der givetvis også skulle foretages ændringer til eksi-

sterende lovgivning ift. jordforvaltning. Der kan også være behov for ændring i

Bekendtgørelse om indberet-

ning og registrering af jordforureningsdata

for at sikre overensstemmelse med forslagets krav til registre-

ring.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at indebære statsfinansielle konsekvenser

ved:

- Etablering og drift af overvågningsindsats på jordbundsområdet, herunder indberetning af data og vur-

dering af jordsundhed.

- Årlig kortlægning af arealinddragelse og befæstede arealer.

- Etablering af certificeringsramme for sund jordbund mhp. frivillig certificering

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Omkostningerne til en jordbundsovervågningsindsats vil udgøres af en enkeltstående udgift til etablering af

systemet samt årlige, løbende omkostninger til drift, løn og analyseudgifter, som afhænger af omfanget af

jordprøvetagning. Omkostningerne til en årlig kortlægning af arealinddragelse og befæstede arealer vil bestå

i udgifter til indkøb og analyse af luft- eller satellitbilleder. Kortlægning af arealinddrages udføres i dag hvert

tredje år af Danmarks Statistik, og dertil skal etableres kortlægning af befæstede arealer.

Der udestår en afklaring af forslagets krav om inddeling i jorddistrikter og omfanget af jordprøvetagning,

hvilket vil have konsekvenser for omfanget af de statsfinansielle omkostninger.

I forslaget er det op til medlemsstaterne at opsætte et system, der udpeger og foretager en risikovurdering af

potentielt forurenede arealer. Oplysninger om forurenede og potentielt forurenende arealer skal registreres,

så der er tilgængelighed for offentligheden. Tidshorisonten for at kortlægge forurenede arealer er foreslået til

at være syv år fra direktivets ikrafttrædelse, og fire år når det gælder etablering af register. Danmark har i

mange årtier haft tradition for kortlægning af forurenede arealer, en opgave der varetages af regionerne. Der

vil derfor ikke været behov for at etablere et helt nyt system, når der er tale om jordforurening fra punktkil-

der, idet de danske regler allerede i dag er baseret på et velfungerende system med kortlægning, registrering

og risikovurdering af forurenede arealer.

Der kan dog være omkostninger forbundet med harmonisering af registre, som kan medføre omkostninger

for regionerne.

Der vil være statsfinansielle omkostninger ved at etablere, facilitere og overvåge en certificeringsramme for

sund jordbund mhp. frivillig certificering. Det skal undersøges nærmere, hvordan en certificeringsmeka-

nisme vil kunne etableres. Forslaget lægger umiddelbart op til en høj grad af fleksibilitet for medlemsstater-

nes nationale implementering.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter skal afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af en certificeringsramme for sund jordbund kan medføre erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for private aktører, som frivilligt vælger at deltage i certificeringsordningen, koblet til ansøgning

om certificering og re-certificering, implementering og sikring af certificeringskrav.

Der kan yderligere være behov for ændringer til den eksisterende jordforvaltning, som kan have erhvervsøko-

nomiske omkostninger. Dette afhænger dog af, hvordan direktivet implementeres.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge forslagets samfundsøkonomiske gevinster. Disse vur-

deres umiddelbart positive, idet forslaget sigter mod at styrke grundlaget for folkesundhed, fødevareforsy-

ningssikkerhed og beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, herunder for miljø, fødeva-

reforsyningssikkerhed, sundhed, CO

-lagring og biodiversitet, idet reglerne skærpes på en række områder

som eksempelvis overvågning af jordbundens sundhed og fastlæggelse af praksisser for bæredygtig jordfor-

valtning.

Etablering af et omfattende moniteringssystem for jordbundssundhed vil identificere de mest presserende

årsager til jordbundsforringelse samt assistere Danmark i at identificere de områder, som er under størst

pres. Det vil sikre, at medlemsstaterne kan tage evidensbaserede beslutninger for at beskytte miljø, klima,

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

biodiversitet, folkesundhed mv. i tide og dermed forebygge videre jordbundsforringelse og afledte effekter

heraf.

En harmoniseret, risikobaseret tilgang til forurenede grunde på tværs af EU vil sikre, at der tages hånd om

historiske jordforureninger, der er til risiko for drikkevand, overfladevand og folkesundhed for EU-borgere.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 9. august 2023.

Dansk Industri (DI) finder, med henvisning til danske forhold fsva. natur, topografi og befolkningstæthed

samt gældende dansk lovgivning ikke, at behovet for en europæisk lovgivning af en karakter som der lægges

op til i forslaget er til stede. DI vurderer ikke, at der er en væsentlig grænseoverskridende sammenhæng i de

udfordringer, som Kommissionen tager udgangspunkt i, som har betydning for det indre markeds miljø- og

lovgivning.

DANVA ser generelt positivt på forslaget. DANVA finder det meget positivt, at forslaget inkluderer oplæg til

at sikre beskyttelsen af blandt andet grundvand og vandkredsløbet generelt. Dog mener man, at direktivet

bør inkludere konkrete tiltag, der styrker beskyttelse af grundvand m.m., fx ved en udvidelse af principperne

for jordforvaltning, der specifikt er rettet mod beskyttelse af vandressourcer. I forhold til kriterierne for jord

af god kvalitet som indeholdt i forslagets bilag I opfordrer DANVA til, at den øvrige lovgivning vedrørende

håndtering af spildevandsslam tilpasses, så spildevandsselskaberne får bedre muligheder for at indføre andre

metoder og teknologier til slamhåndtering end udspredning. Endeligt mener DANVA, at det er meget posi-

tivt, at direktivforslaget lægger op til anvendelse af forureneren-betaler-princippet, når det kommer til for-

valtning af forurenede områder.

Landbrug & Fødevarer (L&F) finder, at spørgsmål omkring jordsundhed kun i meget begrænset grad, hvis

overhovedet, kan siges at være grænseoverskridende. En helt overordnet kommentar til udkastet til jordmo-

niteringsdirektivet er derfor, at man bør forholde sig til, om der i det hele taget er et behov for EU-regulering

på området. Sekundært er det afgørende at forholde sig skarpt til hvilke områder, der eventuelt kunne have

et grænseoverskridende element (jord der transporteres via vand eller luft) og nøjes med at inkludere disse i

direktivet. I forhold til forslagets oplæg til moniteringsprogram hvad angår landbrugsdrift og -jord anbefaler

L&F, at man forholder sig til hvilke komponenter af moniteringsprogrammet, der i en dansk kontekst over-

hovedet er relevant. L&F erklærer sig uenig i forslagets vurdering af niveauet i Danmark for tab af nærings-

stoffer og overskud af næringsstoffer i jorden. L&F finder i forlængelse heraf, at der kunne tilføjes en national

vurdering af væsentligheden i de enkelte elementer i forslaget til moniteringsprogram således, at hvert enkelt

land ikke behøver implementere hele programmet men kun de relevante dele. I forhold til jordforurening

stiller L&F sig tvivlende overfor, om det er nødvendigt at EU regulerer jordforurening, da det ikke er grænse-

overskridende forurening. Jordforurening kan efter L&F’s opfattelse reguleres fuldt tilstrækkeligt på natio-

nalt niveau. L&F lægger vægt på, at der i forslagets kapitel om forurenede grunde ikke stilles krav udover,

hvad der allerede er gældende i dansk lovgivning samt at det sikres, at virksomhederne ikke pålægges ekstra

administrative og økonomiske byrder, som følge af EU’s forslag om at regulere jordforurening.

Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 5. september 2023.

Danske Regioner er overordnet positive over for den tilgang, der beskrives til forslaget. Danske Regioner

bakker op etablering af en fælleseuropæisk ramme for håndtering af forurenet jord ligesom man finder det

positivt, at forslaget har fokus på tilgængelighed af information til offentligheden. I forhold til forslagets op-

læg til etablering af et monitoreringsnetværk for udpegede jorddistrikter samt at monitoreringen skal for-

holde sig til en række parametre (descriptors), finder Danske Regioner, at det er uklart hvordan informatio-

nen skal bruges til at beskrive tilstanden af jord i et givent jorddistrikt. Dette da man finder, at både naturlige

baggrundsniveauer og diffuse forureninger for hvert stof har sin egen geografi, der ifølge Danske Regioner

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

næppe kommer til at have noget geografisk sammenfald med jorddistrikter eller med de øvrige deskriptorers

geografi. Danske Regioner mener, at direktivet bør basere sig på de erfaringer man igennem længere tid har

gjort sig i mange europæiske lande og har følgende anbefalinger til det videre arbejde: Direktivet bør basere

sig på en egnet-til-brug tilgang af jord og arealer; arealanvendelsen bør være en grundlæggende parameter i

risikovurderingen; risikohåndtering af forurenede grunde bør ske under iagttagelse af princippet om en bæ-

redygtig indsats; beskyttelseshensynet bør balanceres med hensynet til en cirkulær økonomi, herunder gen-

anvendelse af jord, og at direktivet bør anvise en metode for at håndtere fladekilder såvel forurening fra dif-

fuse kilder. Med henvisning til forskellige forhold og forudsætninger på tværs af EU finder Danske Regioner

det positivt, at der lægges op til, at tidsfrister, metoder og risikoniveauer, fastsættes af medlemsstaterne. Med

henvisning til delegerede beføjelser vedr. fastsættelse af mulige afværgemetoder, risikovurderinger, og hvad

der skal fremgå af jordforureningsregistret, finder Danske Regioner, at det er vigtigt, at regionerne inddrages

direkte i dette arbejde. Med henvisning til at det i forslaget anføres, at tilstedeværelsen af visse igangværende

aktiviteter er tilstrækkelig grund til at en lokalitet kortlægges som potentielt forurenet, finder Danske Regio-

ner, at moderne installationer under miljøtilsyn burde være tilstrækkeligt kontrolleret til ikke at blive kort-

lagt alene pga. aktiviteten. Desuden mener Danske Regioner, med henvisning til forslagets oplæg til at alle

grunde kortlagt som potentielt forurenede skal undersøges, at der i stedet bør henvises til den risikobaserede

tilgang, så kun de grunde undersøges, hvor et reelt behov kan begrunde det. Endelig bemærker Danske Regi-

oner, at hvis der i EU vedtages et jorddirektiv, så anbefaler Danske Regioner, at regeringen benytter lejlighe-

den til et serviceeftersyn af den danske jordforureningslov.

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget forud for mødet d. 5. december 2023.

Dansk Skovforening finder i lighed med regeringens holdning, at en overordnet målsætning, om at styrke

jordbundens sundhedstilstand i EU og derigennem sikre centrale hensyn om fødevareforsyningssikkerhed,

biodiversitet, folkesundhed og modstandsdygtighed imod klimaforandringer, er positivt. Samt at overvågnin-

gen skal ske på en omkostningseffektiv måde, og at byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et mi-

nimum. Dansk Skovforening finder, at der i forhold til forslaget er behov for mere fleksibilitet for at tage hen-

syn til de forskelligartede jordbund- og miljøforhold i medlemsstaterne. Man finder, at medlemsstaterne selv

bør bestemme, hvilke indikatorer der bedst beskriver nationale karakteristika for jordbundssundhed. Direk-

tivets tilgang bør være resultatbaseret og ikke fokusere på de forvaltningsmetoder, der er opført i bilag III.

Metoderne til at nå målet om jordbundssundhed bør være fleksible.

Dansk Skovforening finder, at ”one out,

all out”-princippet

skal erstattes med en mere fleksibel tilgang. Vurdering af jordbundens sundhed skal være

et resultat af en kumulativ beregning af jordbundens sociale, økonomiske og miljømæssige funktion. Dansk

Skovforening sætter spørgsmålstegn ved ”one out, all out”-princippet,

da man finder, at det vurderer jord-

bundens sundhed meget snævert og ikke adresserer tendenser og forbedringer over tid. Dansk Skovforening

finder, at forslaget om etablering af en certificeringsramm for sund jordbund bør udgå. Dette, da man finder,

producenter og forbrugere vil drukne i certificeringer, hvis alle delelementer af jordbrug skal certificeres en-

keltvis. Dertil finder Dansk Skovforening, at en certificeringsramme for sund jordbund næppe vil give en

merværdi for forbrugerne eller for samfundet som helhed, eller for den sags skyld være en omkostningseffek-

tiv måde at sikre genopretning på. Med hensyn til dataindsamling fremhæver Dansk Skovforening, at slutan-

vendelsen og omfanget skal være klart. Dataene må ikke afsløre private oplysninger om lodsejere, og fortolk-

ningen af dataene skal være baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige ekspertise. Der bør ikke være

nogen forpligtelser til dataindsamling for lodsejerne.

Dansk Skovforening sætter spørgsmålstegn ved, om der er behov for en gennemgang inden for 6 år og opfor-

drer til, at revisionen af et kommende direktiv udskydes til 15 år, samt at omfanget af revisionen indsnævres.

Endvidere finder Dansk Skovforening ikke, at der er behov for delegerede retsakter, da man ikke mener, at

disse understøtter implementering af lovgivning så tæt på lodsejeren som muligt. Endelig fremhæver Dansk

Skovforening vigtigheden af, at respektere subsidiaritetsprincipperne og sikre proportionalitet, særligt med

henvisning til skovjordbund.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Landbrug & Fødevarer (L&F) mener, at de erhvervsmæssige konsekvenser ved forslaget skal belyses, herun-

der især de økonomiske udgifter. Man finder, at det er overordentlig vigtigt, at erhvervet ikke belastes af nye

udgifter til jordprøver, administration mv. L&F mener, at eventuelle merudgifter ved forslaget bør betales af

staten eller EU. Endvidere mener L&F, at afrapportering af resultater af overvågning af jordbundens sund-

hed bør gennemføres i regi af eksisterende rapporter f.eks. NOVANA. Endelig henstiller L&F til, at et teknisk

indhold i jordbunden af et givent mineral ikke nødvendigvis skal resultere i, at en jordbund klassificeres som

usund.

Danmark Naturfredningsforening (DN) støtter generelt op om forslaget og regeringens holdning, om end

man gerne havde set et forslag til skarpere mål for genopretning af jordbundssundhed. Man finder, at der bør

opstilles grænser for ophobning af stoffer i jordbunden, særligt fosfor.

Danske Regioner fremhæver, at man med forslaget savner en bredere tilgang til jordforurening, der, udover

punktkilder, også adresserer diffus forurening fra fx fladekilder.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt budt forslaget velkomment og hilst yderligere drøftelser velkommen. Endvi-

dere har medlemsstaterne ønsket klarhed om forslagets konsekvenser samt udtrykt bekymring om de økono-

miske og administrative byrder. Medlemsstaterne har fundet det væsentligt, at forslaget indeholdte nok flek-

sibilitet ift. nationale særtræk såsom geografi og klima. Enkelte lande har yderligere mere generelt udfordret

behovet for EU-regulering på området.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkommen og støtter overordnet målsætningen om at styrke jordbundens sund-

hedstilstand i EU og derigennem sikre centrale hensyn om fødevareforsyningssikkerhed, biodiversitet, folke-

sundhed og modstandsdygtighed imod klimaforandringer.

Regeringen byder en ensartet belysning af tilstanden af jordbundssundheden i EU velkommen. Regeringen

finder det vigtigt, at dette sker på en omkostningseffektiv måde, og at byrder for erhvervslivet og det offent-

lige holdes på et minimum.

I forlængelse heraf ønsker regeringen mulighed for fleksibilitet ift. overvågningsindsatsen, herunder bl.a.

mulighed for at undtage områder med naturligt høje baggrundsværdier for tungmetaller mv. fra vurdering af

jordbundens sundhedstilstand.

Regeringen støtter en risikobaseret tilgang til forurenede og potentielt forurenede grunde i EU, som er på

linje med den danske tilgang til jordforureningsområdet.

Regeringen finder det centralt, at målsætninger og krav til forurenede og potentielt forurenede grunde kun

dækker forurening fra punktkilder og ikke diffus forurening fra slam, gødning, transport eller andre fladekil-

der.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om principper for modvirkning af arealinddragelse, finder regerin-

gen det centralt, at aktiviteter med væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder udbygning af VE, natio-

nalt kan undtages for yderligere forpligtelser, der kobler sig til hertil.

Regeringen støtter forslagets fleksibilitet i forhold til at definere praksisser i forhold til bæredygtig jordfor-

valtning i henhold til nationale forhold og i overensstemmelse med gældende EU-regulering. I forlængelse

heraf hilser regeringen det ligeledes velkomment, at forslaget ikke indeholder bindende krav til eller delmål

for genopretning.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Det er vigtigt for regeringen, at der i direktivet foretages en præcis afgrænsning af anvendelsesområdet for de

delegerede retsakter.

Regeringen arbejder for, at forslagets elementer om overvågningsindsatser bliver komplementære med over-

vågningsindsatser i andre direktiver og forordninger.

Regeringens holdning og yderligere stillingtagen til forslaget afventer en nærmere vurdering af dets konse-

kvenser og gevinster.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 7. september 2023 forud for rådsmøde (land-

brug) den 18. september 2023.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 7. september 2023.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om overvåg-

ning af europæiske skove

KOM (2023) 728

Nyt notat

Resumé

Europa-Kommissionen har den 22. november 2023 offentliggjort forslag til forordning om overvågning af

europæiske skove, der medvirker til udmøntningen af den Europæiske Grønne Pagt, herunder EU’s skov-

strategi for 2030. Forslaget vurderes at ville have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark

og i EU. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge en konkret vurdering

af forslagets konsekvenser. Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og støtter overordnet

målsætningen om en sammenhængende overvågning af høj kvalitet af europæiske skove. Regeringen vil

tage nærmere stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nærmere analyse af for-

slagets indhold og konsekvenser. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 18. december

2023 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved COM (2023) 728 af 22. nov. 2023 fremsat forslag til en forordning om over-

vågning

af europæiske skove (i det følgende ”forslaget”). Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprog-

version.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i artikel 294. Rådet træffer således afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget følger op på den nye EU-skovstrategi for 2030, der blev offentliggjort i juli 2021 som en del af den

Europæiske Grønne Pagt.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 18. december 2023 med henblik på politisk drøf-

telse.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre en sammenhængende overvågning af høj kvalitet, der gør det mu-

ligt at spore fremskridt mod EU-mål af relevans for skove, herunder i forhold til biodiversitet og klima, at for-

bedre risikovurderinger og beredskaber og at støtte evidensbaseret beslutningstagning hos jordbrugere og

offentlige myndigheder samt at fremme forskning og innovation.

Forslaget har endvidere til formål at understøtte en frivillig langsigtet skovplanlægning i medlemsstaterne

med det sigte at styrke skovenes robusthed i et foranderligt klima og derigennem muligheden for at fremme

politiske mål, hvis realisering beror på skovenes tilstand og udvikling.

For at fremme disse formål foreslår Kommissionen, at der indføres regler, som 1) sikrer rettidige, præcise,

gennemsigtige, sammenlignelige og tilstrækkeligt dækkende data om skove samt offentlig indsigt i disse, 2)

støtter en frivillig udvikling af skovplanlægning i medlemsstaterne og 3) styrker den retlige ramme for sam-

arbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Reglerne skal understøtte implementeringen af EU-regler og -politikker, der sigter eller beror på, at skove

beskyttes og genoprettes samt udnyttes bæredygtigt og multifunktionelt, herunder i forhold til: a) tilpasning

til og modvirkning af klimaforandringer, b) biodiversitet, c) risikostyring og forebyggelse, d) skovsundhed, e)

udnyttelse af skovbiomasse til forskellige formål og f) invasive arter.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Overvågningssystem, rammer for dataindsamling og datadeling samt kvalitetskontrol

Efter forslaget skal Kommissionen oprette og drive et skovovervågningssystem i samarbejde med medlems-

staterne. Systemet skal indeholde geografisk information mhp. kortlægning af skove og en ramme for ind-

samling og deling af skovdata og sikre regelmæssig og systematisk dataindsamling fra observationer på land

og fra forskellige former for fjernovervågning (fra satellitter, fly og droner mv). Det Europæiske Miljøagentur

skal hjælpe Kommissionen med at implementere overvågningssystemet og udvikle og drive et europæisk in-

formationssystem om skove. Kommissionen skal dele producerede data med medlemsstaternes kompetente

myndigheder eller med dem myndighederne bemyndiger til at repræsentere sig.

Kommissionen skal hertil etablere et geografisk informationssystem på basis af satellit- eller luftfotos, som

kan bruges til at kortlægge skove og andre træbevoksede områder i EU, entydigt identificere skovenheder og

bidrage til at registrere og lokalisere forandringer i skovdække.

Forslaget fastlægger følgende ramme for dataindsamling:

Kommissionen skal iht. bestemte tekniske specifikationer, som Kommissionen kan ændre i en delegeret rets-

akt, indsamle data for skovareal, kronedækning og forstyrrelser heri, skovtype og -sammensætning, nåle- og

bladtab, skovbrande og vurderinger af brandrisiko. Medlemsstater kan vælge ikke at gøre brug heraf, hvis de

bidrager med egne data efter særlige regler, herunder om tekniske specifikationer, kvalitetskontrol og pligt til

at dele data.

Medlemsstaterne skal indsamle data for skovenes tilgængelighed for træproduktion, vedmasse og årlig til-

vækst, bevoksningsstruktur, træartsfordeling, europæisk skovtype, hugst og forekomst af dødt ved, lokalise-

ring af skovnaturtyper i Natura 2000-områder, skovfugle, primære skove og gammelgroede skove, beskyt-

tede skove, produktion og handel med træprodukter samt skovbiomasse til energi. Denne dataindsamling

skal ske med bestemte frekvenser og baseres på observationer på land i et netværk af overvågningspunkter

og, hvor relevant, suppleret med luftfotos, satellitbilleder og andre kilder.

Beroende på vedtagelsen af en delegeret retsakt skal medlemsstaterne og Kommissionen derudover gradvist

indføre yderligere dataindsamling baseret på observationer på land samt satellit- og luftfotos. Denne indsam-

ling skal angå forstyrrelser i skove forårsaget af andet end brand, overjordisk biomasse, skovstruktur, værdi

af andre produkter end træ, lokalisering af skovnaturtyper uden for Natura 2000-områder, klassifikation af

skove som hhv. naturligt regenererende skove, plantede skove eller plantager, forekomst af invasive arter,

diversitet i ikke-træagtig vegetation, truede arter i skovøkosystemer samt kortlægning af andre træbevoksede

områder.

Efter forslaget skal medlemsstaterne og Kommissionen gøre deres indsamlede skovdata offentligt tilgænge-

lige og sammen udvikle systemer til lagring og udveksling af kompatible data. Kommissionen kan i en delege-

ret retsakt fastsætte nærmere regler herom, herunder om tekniske specifikationer og harmonisering samt

sikring af fortrolig omgang med geografisk lokaliserbar information.

Kommissionen og medlemsstaterne skal være ansvarlige for kvaliteten af de data, de indsamler og deler, og

medlemsstaterne skal årligt vurdere og rapportere om kvaliteten, og om de eventuelle skridt de tager til at

forbedre den. Kommissionen kan i en delegeret retsakt udstede nærmere regler om datakvalitet og metoder

til vurdering heraf samt om beskrivelse af tiltag til forbedring af datakvalitet.

Koordination og samarbejde, nationale kontaktpunkter

Efter forslaget skal medlemsstaterne og Kommissionen koordinere deres bestræbelser og samarbejde om at

forbedre kvaliteten og dækningen af skovdata og deres rettidige indsamling. De kan til formålet benytte eksi-

sterende regionale institutioner, strukturer og fora.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Kommissionen skal på begæring støtte medlemsstaterne i deres arbejde med frivillige langsigtede skovpla-

ner, herunder ved at tilvejebringe relevant information og ved at facilitere erfaringsudveksling.

Medlemsstaterne skal samarbejde og koordinere deres aktiviteter for at forbedre kvaliteten og dækningen af

skovdata og deres rettidige indsamling og skal hertil basere sig på upartisk videnskabelig rådgivning. De skal

endvidere tilskynde til en aktiv involvering af alle interesserede parter i arbejdet med skovplaner.

Hver medlemsstat skal udpege et nationalt kontaktpunkt og informere Kommissionen herom. Kontaktpunk-

tet skal koordinere forberedelsen af de skovdata, der skal deles, og koordinere deltagelsen fra relevante ek-

sperter i ekspertmøder organiseret af Kommissionen. Kontaktpunktet skal endvidere fungere som bindeled

imellem medlemsstaten og Kommissionen i arbejdet med frivillige skovplaner.

Delegationsbeføjelser til Kommissionen, komite-procedure, evaluering og ikrafttrædelse.

Efter forslaget skal Kommissionen på ubestemt tid have beføjelse til at udstede delegerede retsakter om tek-

niske specifikationer for data indsamlet af Kommissionen, om datadeling og om vurdering af datakvalitet.

Beføjelsen skal kunne tilbagekaldes af Rådet eller Europa-Parlamentet.

Kommissionen skal, før den udsteder delegerede retsakter, konsultere eksperter, der udpeges af medlemssta-

terne. Dette skal ske i overensstemmelse med principperne for bedre lovgivning, jf. aftale mellem Europa-

Parlamentet og Rådet af 13. april 2016.

Efter forslaget skal Kommissionen assisteres af en komite, der arbejder efter generelle regler og principper

for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, jf. for-

ordning (EU) nr. 182/2011.

Forordningen skal løbende evalueres i lyset af udviklingen i EU-lovgivningen, tekniske og videnskabelige

fremskridt, nye overvågningsbehov og kvaliteten af data der deles. Fem år efter ikrafttrædelse skal Kommis-

sionen rapportere om implementeringen til Rådet og Europa-Parlamentet.

Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter dennes offentliggørelse i EU-tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver. Der

foreligger endnu ikke en udtalelse fra parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anser handling på EU-plan for at være berettiget pga. omfanget og den grænseoverskridende

karakter af skovafhængige markeder og de voksende risici og usikkerheder, der er forbundet med klimaæn-

dringer. Dette kræver ifølge Kommissionen overvågning af virkningerne af EU’s politikker og lovgivning samt

mulighed for at evaluere, med større præcision og aktualitet, behovet for politiske ændringer med henblik på

at nå politiske mål. Som eksempel fremhæves forstyrrelser pga. barkbilleudbrud, naturbrande og storm, alle

med grænseoverskridende dimension og med en stigende hyppighed og intensitet, som medfører øgede om-

kostninger til forebyggelse og bekæmpelse samt stigende drivhusgasemissioner, tab af biodiversitet samt

markedsforstyrrelser. Kommissionen finder, at den eksisterende overvågning er fragmenteret og at en for-

bedret og mere ensartet overvågning og datadeling vil muliggøre hurtigere og mere præcise afværgeforan-

staltninger.

Kommissionen fremhæver, at mange medlemsstater allerede har vedtaget forskellige nationale instrumenter

for skovplanlægning, men at sektorpolitikker ofte er utilstrækkeligt dækket heri. Kommissionen finder, at

forslaget vil styrke mulighederne for at gennemføre rettidig og bedre planlægning for skove, som inddrager

hensyn til sektorpolitikker på et fælles vidensgrundlag.

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan kan være berettiget, og det

vurderes derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Forslaget vil supplere eksisterende EU-forpligtelser

til at overvåge natur og skove, der bl.a. følger af EU’s fug-

lebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektivet, der på forskellig vis er implementeret i dansk ret. Det gælder bl.a.

naturbeskyttelsesloven og skovloven, efter hvilke miljøministeren har bemyndigelse og pligt til at overvåge

skovenes og naturens tilstand og skovbrugets udvikling.

Dertil kommer opgørelser fra LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change and Forestry), som rapporte-

res til Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

Konsekvenser

Der er endnu ikke foretaget egentlige konsekvensvurderinger. Nedenstående er derfor udtryk for helt over-

ordnede, foreløbige vurderinger. Miljøministeriet har iværksat et arbejde med henblik på at kunne fremlægge

en konkret vurdering af forslagets konsekvenser. Folketinget vil blive orienteret, når der foreligger nærmere

analyse af forslagets konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser for lovgivning inden for miljø, erhverv, land-

brug samt klima-, energi- og forsyningsområdet.

Økonomiske konsekvenser

Der er iværksat et arbejde med henblik på at kortlægge forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Der er til brug herfor blandt andet behov for en nøjere analyse af mulighederne for at kunne gennemføre for-

slaget på basis af den eksisterende danske skovovervågning, rapportering og deling af data om skove.

Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte mini-

steriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vurderes at ville have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet det i med-

før af forslaget forbedrede vidensgrundlag om skovenes og andre træbevoksede områders tilstand og udvik-

ling vil muliggøre tidligere og mere præcise indgreb, hvor der måtte være behov for sådanne for at sikre en

bedre beskyttelse eller mere bæredygtig udnyttelse af skove.

Høring

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget forud for møde i udvalget 5. december samt i skriftlig hø-

ring blandt medlemmerne af Skovrådet og i Klimaskovfonden ligeledes med frist den 5. december 2023.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det meget positivt, at Kommissionen tager initiativ til en fæl-

les overvågning af skovenes tilstand og udvikling. DN fremhæver vigtigheden af, at sikre at de indsamlede

data har en frekvens, præcision

og standard, så de kan anvendes til at opfylde EU’s biodiversitetsstrategi og

Naturgenopretningsforordning, f.eks. ved at pege på, hvor beskyttelseskrævende gammelskov, selvgroet skov

og primærskov findes, samt moniterer på udviklingen af disse. DN finder ikke at beskyttelse og genopretning

af EU's skove bør bero på en frivillig indsats i de enkelte medlemsstater. Man opfordrer til at skovplanlæg-

ningen ikke bliver frivillig, men bliver et krav til medlemsstaterne og med en kort tidsfrist. Udover at gøre

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

planerne obligatoriske opfordrer DN til, at der stilles krav om at planerne vurderes af et uafhængigt viden-

skabeligt panel, som skal sikre den faglige kvalitet af arbejdet. Der bør også være krav om mulighed for kom-

mentering fra faglige organisationer, NGO’er

mv. I forhold til indsamling af data opfordrer DN til, at metode

og kvalitet af data også sikres uvildig videnskabelig rådgivning, samt at der sættes en tidsfrist og stilles krav

til tilgængeligheden af data, så det sikres, at data er umiddelbare og nemme at tilgå for offentligheden. DN

opfordrer til, at der er særligt fokus på at identificere og effektivt beskytte resterende gammelskov, primær-

skov og selvgroet skov, skovnaturtyper indenfor og udenfor Natura 2000 samt forekomster af truede, sårbare

og sjældne skovlevende arter. Dette bl.a. for at sikre kulstoflagringen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) understreger, med henvisning til, at man finder, at en forbedret indsamling af

data for skovene kan bidrage til en hensigtsmæssig forvaltning af skovene, vigtigheden af at overvågning og

monitering på fællesskabsniveau sigter mod at understøtte den nationale kompetence inden for skovbrug.

L&F finder det i den forbindelse også vigtigt, at der ved udarbejdelse af en fælles EU-tilgang til skovmonite-

ringen erindres, at der vil være store forskelle på tværs af medlemsstaterne både på typer og forekomst af

skov, på skovsystemer og trusler mod disse og på skovbrugserhvervet og hvordan det udføres, hvilket der bør

tages højde for, når der udarbejdes indikatorer, opstilles retningslinjer for monitering og fortolkes på data.

Der bør således være et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder om

dataindsamling og -behandling. Med henvisning til forslagets oplæg til indsamling af data for skove og of-

fentlig tilgængelighed af oplysningerne fremhæver L&F, at man finder det afgørende, at dette gøres på et ni-

veau, som ikke kan knytte specifikt til ”skovenheder” eller ejendomsniveau. Dette,

da man finder, at det kun

vil være den enkelte skovejer, som har behov for at kende data på et sådant detaljeringsniveau. Formålet

med moniteringen skal ifølge L&F ikke være kontrol eller håndhævelse, og det bør derfor være tilstrækkeligt

at indsamle data på et mere overordnet niveau.

Dansk Skovforening støtter som udgangspunkt, at der kontinuerligt indsamles relevante, valide og

sammenlignelige data for skovene på et aggregeret niveau og støtter derved som udgangspunkt

forslagets formål. Dansk Skovforening vurderer, at en EU-harmoniseret skovmonitorering bedst egner sig til

at lave overordnet EU-skovpolitik med, og skal i den forbindelse minde om, at skovpolitik forsat ikke er en

del af EU’s kompetenceområde,

men national kompetence. I forhold til skovindikatorer er Dansk Skovfor-

ening bekymret for, at der med valget af indikatorer, bliver en forsimplet og ensidig vurdering af skovene, der

ikke tager hensyn til mangfoldigheden i skove på tværs af EU, og som ofte, ifølge Dansk Skovforening, ikke

udtømmende kan sige noget om skovens sundhed og resiliens. Dansk Skovforening frygter, at der vil blive sat

lighedstegn mellem indikatorer og tilstand, når data indsamles og processeres på EU-niveau. Dansk Skovfor-

ening er bekymret for, at en samlet EU-skovmonitorering i høj grad vil føre til top-down kommunikation og

et ditto regelværk for lodsejere og skovforvaltere. På den baggrund finder Dansk Skovforening det ærgerligt,

at forslaget ikke har mere fokus på at gøre data fra skovovervågningen til et redskab, der også kan bruges af

skovejere og -forvaltere. Man finder, at den foreslåede overvågning mest synes at været rettet mod en myn-

dighedsovervågning og myndigheders planlægning. Det bekymrer Dansk Skovforening, at lovforslaget opere-

rer med en ”forest unit” som geografisk skala for skovdata, samtidig med at data skal

være geolokaliseret og

frit tilgængelige. Man finder ikke, at der er andre end skovejeren, der har brug for at kende skovdata på ejen-

domsniveau, og at data til brug for håndhævelse af gældende regler derfor ikke skal basere sig på overvåg-

ning, men på stikprøver og begrundet mistanke. Data til brug for politikudvikling bør ifølge Dansk Skovfor-

ening baseres på overordnede tendenser. Habitaterne skal lokaliseres i felten, men den geografiske lokalise-

ring skal ikke være offentlig tilgængelige data. Dansk Skovforening

er bekymret for EU’s rolle i at analysere

data fra skovmonitoreringen. De europæiske skove har forskellig baggrund, og de enkelte medlemsstaters

særlige forhold er vigtig viden for at kunne vurdere data. Dansk Skovforening mener på den baggrund, at det

er nødvendigt at opgraderer ”National Correspondents” i forslagets artikel 9 fra kun at være indsamler af

data til også at bidrage til fortolkningen på medlemsstatsniveau. I forhold til forslagets oplæg til, at indfører

lovgivning om frivillige ”integrated

long-term

plans”, hvor medlemsstaterne opfordres til at udarbejde så-

danne, finder Dansk Skovforening ikke, at denne slags opfordringer bør fremgå af lovteksten, men mere pas-

sende kan medtages i vejledninger. Man finder dog, at de overordnede temaer nævnt i annex IV giver god

Rådsmøde nr. 3998 (miljø) den 18. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 18/12-23

mening, og at det netop er vigtigt med en samlet afvejning af de mange formål, der er med driften af Europas

skove.

Dansk Ornitologisk Forenings/BirdLife Danmark (DOF) tilslutter sig Danmarks Naturfredningsforenings

ovenstående høringssvar.

Københavns Universitet (KU), Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning finder det positivt, at regerin-

gen finder, at nationale overvågningsprogrammer bør udnyttes bedst muligt. Ud fra en forskningsfaglig- og

rapporteringsvinkel finder KU forslagets oplæg til, at EU-Kommissionen fastlægger rammerne for dataind-

samlingen i medlemslandene bekymrende, med henvisning til, at dette kan resultere i databrud i tid og der-

med reducere muligheder for at følge udviklingen i sammenligning med hidtidige data. KU fremhæver endvi-

dere risikoen ved forslaget fsva. ændring af rammerne for dataindsamling, herunder kompromittering af da-

takvalitet (offentlighed i data), da dette ifølge KU vil kunne mindske mulighederne for at lave sammenligne-

lige og konsistente opgørelser af skovenes kulstoflager.

Generelle forventning til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.

På baggrund af rådskonklusionerne

om EU’s skovstrategi frem mod 2030

(nov. 2021) forventes det, at der

blandt medlemslandene vil være bred enighed om vigtigheden af en troværdig og transparent data- og infor-

mationsbase som grundlag for politikudvikling, der vedrører skove. Det forventes også, at der vil være fokus

på at sikre den bedst mulige udnyttelse af nationale overvågningsprogrammer.

Regeringens generelle holdning

Regeringen byder forslagets fremsættelse velkommen og støtter dets overordnede mål om at sikre en sam-

menhængende overvågning af høj kvalitet af europæiske skove.

Regeringen er enig i, at der er behov for bedre belysning af skovenes tilstand og udvikling, særligt i forhold til

klima og biodiversitet. Samtidig finder regeringen, at nationale overvågningsprogrammer bør udnyttes bedst

muligt.

Regeringen er i færd med at analysere forslaget og dets mulige konsekvenser nøjere og vil på baggrund deraf

udvikle en mere detaljeret holdning til forslagets enkelte elementer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.