Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3996 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.:
23/00144
Den 30. november 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 11. december 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine............................................................................2
- Politisk drøftelse
........................................................................................................2
KOM-dokument foreligger ikke. .................................................................................2
2. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten ......................6
- Politisk drøftelse
........................................................................................................6
KOM-dokument foreligger ikke. .................................................................................6
3. Sahel.............................................................................................................................11
- Politisk drøftelse
......................................................................................................11
KOM-dokument foreligger ikke................................................................................11
4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed ...........................................15
- Politisk drøftelse
......................................................................................................15
JOIN (2023) 0020 ........................................................................................................15
1
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
2791541_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 ventes en drøftelse
af Ruslands aggression mod Ukraine. Det forventes, at der særligt vil være fokus
på EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine. Derudover kan drøftelsen ventes at berøre
12.
sanktionspakke,
fredsformlen,
spørgsmålet
om
retsforfølgelse
og
fødevaresikkerhed.
2. Baggrund
I forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 er
EU i gang med at udarbejde sikkerhedstilsagn til Ukraine, der skal bidrage til at
understøtte Ukraines evne til at forsvare sig selv på længere sigt samt afskrække
fremtidige angreb og destabiliserende handlinger. EU’s Fælles Udenrigstjeneste
har i den forbindelse foreslået en række initiativer, som bygger videre på EU’s
eksisterende støttetiltag. Det gælder bl.a. militær støtte via Den Europæiske
Fredsfacilitet,
samarbejde,
minerydning,
træning
øget
af
ukrainske
inden
for
soldater
i
regi
af
EU’s
militære
træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), øget forsvarsindustrielt
støtte
luftforsvar,
og
efterretningssamarbejde,
EU’s
energisikkerhed,
resiliens
informationssikkerhed.
sikkerhedstilsagn blev drøftet under rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13.
november 2023 og medlemslandene er efterfølgende blevet enige om rammen for
de sikkerheds- og forsvarspolitiske sikkerhedstilsagn, hvorefter EU vil igangsætte
konsultationer med Ukraine. Det Europæiske Råd vil den 14.-15. december 2023
modtage en afrapportering om konsultationerne med Ukraine. Det forventes, at
der på rådsmødet (udenrigsanliggender) gives en status for konsultationerne.
2
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
Kommissionen har præsenteret et forslag til en 12. sanktionspakke for Rådet.
Pakken er aktuelt under forhandling og indeholder bl.a. nye import- og
eksportforbud, tiltag for at styrke effekten af olieprisloftet, samt modvirke
omgåelse af EU's sanktioner. Forslagene til nye listninger omfatter aktører fra den
russiske militær-, forsvars- og it-sektor samt andre vigtige økonomiske aktører.
Foruden ovenstående tematikker kan det forventes, at også fredsformlen,
retsforfølgelse
af
Ruslands
aggressionsforbrydelser
i
Ukraine,
samt
fødevaresikkerhed kan blive berørt.
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet.
Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på EU’s
sikkerhedstilsagn. Derudover forventes drøftelsen at omhandle sanktioner,
fredsformlen, retsforfølgelse og fødevaresikkerhed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen
ventes
ikke
at
have
lovgivningsmæssige
eller
konsekvenser
for
konsekvenser,
miljøet
eller
erhvervsøkonomiske
konsekvenser
beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
3
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær,
økonomisk og humanitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til det
videre arbejde med EU’s sikkerhedstilsagn samt opbakning til Ukraines
fredsformel. Der er dertil generelt bred opbakning til at arbejde videre med
sanktionsdagsordenen. Ungarns regering har dog på det seneste meldt ud, at
yderligere beslutninger ift. Ukraine, herunder for eksempel beslutninger om
sikkerhedstilsagn eller yderligere finansiel støtte, først kan ske efter en strategisk
drøftelse af EU’s håndtering af krigen i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært
og sikkerhedsmæssigt. Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s
sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære
kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem, herunder
en forhøjelse af EPF’en øremærket til Ukraine på op til 20 mia. euro. Regeringen
støtter Rådets vedtagelse af en ramme for EU’s sikkerhedstilsagn, samt at EU
begynder konsultationer med Ukraine herom. Regeringen støtter op om de
hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed om i EU. Det gælder bl.a.
fortsat fokus på forbedret implementering af EU’s sanktioner samt modarbejdelse
af omgåelse af eksisterende sanktioner. Danmark støtter på denne baggrund op
om bestræbelserne på snarligt at få indført en 12. sanktionspakke. Fra dansk side
fortsættes outreach til det globale syd for at opnå bredere global støtte til
fredsformlen, ligesom Danmark bakker op om EU’s outreach til tredjelande mhp.
at få disse til at støtte op om sanktionerne og modarbejde sanktionsomgåelse.
Danmark bakker ligeledes op om etableringen af et særtribunal for retsforfølgelse
af aggressionsforbrydelsen, bl.a. gennem aktiv deltagelse i den ukrainsk-ledede
kernegruppe for etableringen af et særtribunal for aggressionsforbrydelsen. Det
er afgørende, at der kan opnås solid international støtte til et eventuelt tribunal
for at sikre legitimitet også fremadrettet.
4
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 11. november 2023.
5
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
2791541_0006.png
2. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 ventes en drøftelse
af den aktuelle situation i Israel, Palæstina og de omkringliggende lande,
herunder på behovet for at afhjælpe den akutte humanitære krise i Gaza, arbejdet
for løsladelse af alle gidsler, vigtigheden af at undgå regional eskalering og
behovet for EU’s og EU-landenes outreach i denne forbindelse samt behovet for
en langsigtet politisk løsning. Regeringen bakker op om konklusionerne vedr.
situationen i Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27.
oktober. Det er helt centralt, at den kritiske humanitære situation i Gaza
adresseres med øget adgang for humanitær bistand inklusiv etablering af
humanitære korridorer og udvidede humanitære pauser. Regeringen støtter også
bestræbelser på at undgå regional eskalering og på længere sigt genstart af en
fredsproces baseret på en to-statsløsning. Dertil fordømmer regeringen fortsat
Hamas’ terrorangreb mod Israel og understreger, at Israel har ret til selvforsvar
inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret.
2. Baggrund
Om morgenen d. 24. november indtrådte en udvidet humanitær pause, som
udgangspunkt i fire dage, hvilket var et resultatet af forhandlinger medieret af
Qatar, Egypten og USA i relation til gidslerne. Pausen indebar et midlertidigt stop
i kamphandlingerne, øget adgang for nødhjælp samt frigivelse af gidsler. Til og
med d. 29. november er 60 israelske gidsler (kvinder og børn) frigivet, og 180
palæstinensere i israelske fængsler løsladt. Fra israelsk side er der fortsat stort
fokus på at få alle gidsler frigivet.
6
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
Den humanitære situation i Gaza er i fortsat forværring. Til trods for øget
nødhjælpsforsyning under den udvidede humanitære pause, så er forsyningerne
fortsat langt fra at dække de meget store humanitære behov. 1,7 mio. mennesker
– svarende til over 80 pct. af befolkningen – er internt fordrevne, og
nødhjælpsorganisationerne melder om massive kapacitetsproblemer. Mangel på
rent vand og utilstrækkelige hygiejnefaciliteter har medført en stigning i
sygdomsspredning, og WHO advarer særligt om risiko for kolera. Kun to mindre
hospitaler i det nordlige Gaza og ét hospital i Gaza By anslås nu at være (delvist)
operationelle.
Siden d. 7. oktober vurderes over 14.800 palæstinensere at være blevet dræbt
ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza. Heraf er ca. to tredjedele børn og kvinder.
Tallene er dog behæftet med en betydelig usikkerhed, da sundhedssystemet i
Gaza stort set er brudt sammen. Endvidere meldes om 108 dræbte FN-
medarbejdere og mindst 53 dræbte journalister. I alt har 391 IDF soldater mistet
livet, heraf 70 personer under operationen i Gaza.
Forud for den udvidede humanitære pause så man en kraftig stigning i israelske
angreb i Gaza. IDF har taget kontrol med al-Shifa-hospitalet, som Israel mener
har været benyttet af Hamas til militære aktiviteter.
Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, har set et stort antal IDF-operationer over
de seneste uger. Bosættervolden har siden 7. oktober været steget markant.
Hertil kommer, at økonomien på Vestbredden er stærkt udfordret, blandt andet
som følge af eksportforbud, restriktioner på bevægelsesfriheden, Israels
tilbageholdelse
af
palæstinensiske
skatteindtægter
og
inddragelse
af
arbejdstilladelser efter 7. oktober.
Situationen ved grænsen mellem Israel og Libanon er fortsat meget spændt.
Hezbollah forventes imidlertid at fastholde pause i kamphandlingerne ved den blå
linje, så længe den humanitære pause i Gaza overholdes, og IDF ikke angriber
mål i Libanon. Det er fortsat vurderingen at ingen af parterne ønsker en
7
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
omfattende eskalation, men det kan ikke udelukkedes grundet den risikoen for
fejlkalkulering.
3. Formål og indhold
Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På
nuværende tidspunkt forventes fokus på den aktuelle situation i Israel, Palæstina
og de omkringliggende lande, herunder på behovet for at afhjælpe den akutte
humanitære krise i Gaza, arbejdet for frigivelse af alle gidsler, vigtigheden af at
undgå regional eskalering og behovet for EU’s og EU-medlemslandenes outreach
i denne forbindelse samt behovet for en langsigtet politisk løsning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Om end der er nuanceforskelle mellem EU-medlemslandene, forventes generel
enighed om indholdet i HRVP Borrells erklæring d. 12. november om humanitære
pauser og konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 26.-27.
oktober. Medlemslandene er således enige om fordømmelse af Hamas’
terrorangreb mod Israel og afstandtagen fra Hamas brug af civile som skjold;
8
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
understregelse af Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af folkeretten,
herunder den humanitære folkeret; krav om frigivelse af gidsler samt
fordømmelse af al vold mod civile. Medlemslandene er dertil dybt bekymrede over
den forværrede humanitære situation i Gaza, og der er enighed om behovet for at
etablere humanitære korridorer og pauser i kamphandlingerne. Der er ligeledes
enighed om behovet for at undgå regional eskalering og behovet for at række ud
til partnere, herunder Det Palæstinensiske Selvstyre. Dertil er medlemslandene
enige om at bidrage til at genstarte fredsprocessen baseret på en to-statsløsning.
Sidst er der enighed om vigtigheden af bekæmpelse af desinformation.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om indholdet i HRVP Borrells erklæring d. 12. november
om humanitære pauser og indholdet i konklusionerne vedr. situationen i
Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober. Det er helt
centralt, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres med øget
humanitær bistand samt med etablering af humanitære korridorer og udvidede
humanitære pauser, så bistanden kan nå frem til de civile. Således bakker
regeringen op om EU’s tredobling af det humanitære bidrag til Gaza og har siden
konfliktens start d. 7. oktober valgt at støtte indsatsen i Palæstina med 125 mio.
kr. i ekstraordinær humanitær bistand. Regeringen bakker op om bestræbelserne
på at undgå regional eskalering og på længere sigt genstart af en fredsproces
baseret på en to-statsløsning. Dertil er det centralt, at Hamas’ terrorangreb mod
Israel fortsat fordømmes, og Israel ret til selvforsvar inden for rammerne af
folkeretten, herunder den humanitære folkeret, understreges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 10.
november 2023.
9
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
10
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
2791541_0011.png
3. Sahel
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) ventes en drøftelse af situationen i Sahel.
Drøftelsen ligger i forlængelse af tidligere drøftelser om, hvordan EU kan tilpasse
sin tilgang til regionen. Fokus for drøftelsen forventes at være, hvordan EU bedst
kan varetage sine strategiske interesser i en situation, hvor de politiske
rammebetingelser fortsat forværres, og der ikke er udsigt til en troværdig
demokratisk transition i nogle af de tre centrale Sahellande. Regeringen lægger
vægt på, at EU og medlemslandene forbliver engagerede i Sahel, men at
engagementet tilpasses de nye politiske rammebetingelser i regionen og i de
enkelte lande.
2. Baggrund
Situationen i Sahel er under forværring sikkerhedsmæssigt, politisk og
humanitært. Militærkuppene i Mali, Burkina Faso og Niger har forværret
betingelserne for landenes samarbejde med Danmark, EU og andre vestlige
lande. I ingen af de tre centrale Sahellande er der udsigt til en snarlig troværdig
demokratisk transition. I Niger tilbageholdes den demokratisk valgte præsident
Bazoum fortsat, og regimet har endnu ikke indgået en aftale med den
vestafrikanske
samarbejdsorganisation
ECOWAS
om
tilbagevenden
til
demokratisk styre. Burkina Faso og Mali har udskudt de planlagte valg. Regimet
i Mali samarbejder med Wagnergruppen og har bedt FN’s fredsbevarende mission
MINUSMA forlade landet inden årets udgang. Senest har regimet indledt en
offensiv i den nordlige del af landet i strid med fredsaftalen fra 2015. Den
nyetablerede alliance mellem de tre militærregimer (Alliance of Sahel States)
underminerer etablerede samarbejdsstrukturer, herunder ECOWAS og G5 Sahel.
11
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
Militærregimerne
har
ikke
formået
at
forbedre
sikkerhedssituationen.
Terrorgrupper har gradvist udvidet deres tilstedeværelse i Sahel og søger i
stigende grad at opnå kontrol med strategisk vigtige grænseområder mod
kyststaterne i syd. Regionen er genstand for stigende geopolitisk konkurrence og
anti-kolonialistiske narrativer, hvor særligt Rusland modarbejder europæiske
interesser blandt andet igennem desinformation. De centrale Sahel-lande er
samtidig ramt af en alvorlig og forværret humanitær krise som følge af den
ekstreme sikkerhedssituation, stigende fordrivelse og klimaforandringer. De
humanitære aktører har vanskelige adgangsforhold, og sikkerhedssituationen
giver også vanskelige livsvilkår og indtægtsmuligheder for den berørte befolkning.
Dertil kommer, at mange klassiske udviklingsindsatser er indstillet som følge af
den politiske uro, hvilket i udpræget grad forstærker den humanitære krise.
Der i EU enighed om, at EU fortsat har vigtige strategiske interesser i Sahel samt
behovet for øget fokus på konfliktforebyggelse i vestafrikanske kyststater, der
grænser op til Sahellandene. Det omfatter blandt andet forebyggelse af irregulær
migration, imødegåelse af terrorisme og voldlig ekstremisme og på sigt at skabe
grobund for inklusiv økonomisk udvikling og demokrati. Tilstedeværelsen af
militærregimer udfordrer dog samarbejdet, hvorfor EU-landene i varierende grad
har suspenderet dele af samarbejdet inden for sikkerhed og udvikling i de tre
lande.
3. Formål og indhold
Drøftelsen forventes at omfatte forslag til, hvordan EU kan tilpasse sit
engagement i regionen yderligere med henblik på at styrke den fælles tilgang og
bedst muligt varetage EU’s strategiske interesser. Der forventes forslag om
yderligere tilpasning af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitiske engagement og
udviklingsengagementet. Der forventes lagt op til en mere landespecifik tilgang,
der tager højde for udviklingen i hvert enkelt land i Sahelregionen. Desuden
ventes et øget fokus på konfliktforebyggelse i vestafrikanske kyststater, der
grænser op til Sahellandene.
12
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Sagen
forventes
for
ikke
at
have
lovgivningsmæssige
konsekvenser
miljøet
eller
eller
konsekvenser
statsfinanserne,
samfundsøkonomien,
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om, at EU skal forblive engageret i Sahelregionen for at
varetage strategiske interesser og støtte civilbefolkninger samt behov for fokus
på konfliktforebyggelse i vestafrikanske kyststater. Der forventes udtalt
bekymring over udviklingen i regionen med forventet opfordring til tilpasning af
EU’s engagement. Der forventes nuancer for så vidt angår medlemslandenes
holdning til graden af tilpasning på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.
10. Regeringens generelle holdninger
Regeringen støtter, at EU forbliver engageret i Sahel, men at engagementerne
løbende tilpasses den politiske og sikkerhedsmæssige situation i regionen.
Regeringen arbejder for, at EU bevarer sin tilstedeværelse i regionen, med henblik
på at vise, at EU fortsat er en partner i Sahel, ikke mindst for landenes
civilbefolkninger. Samtidig støtter regeringen, at man fra EU’s side fortsætter og
styrker det humanitære engagement og tilpasser udviklingssamarbejdet med
13
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
fokus på direkte støtte til civilbefolkningerne. Regeringen arbejder for, at EU og
medlemslandene trods de svære betingelser fortsat arbejder for langsigtede
udviklingsmål med fokus på en landespecifik tilgang. Regeringen arbejder for, at
der i forhold til de centrale Sahellande anlægges en forsigtig tilgang til
samarbejde inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Regeringen er
enig i behovet for et øget fokus på de grundlæggende årsager til ustabilitet i
regionen, herunder de vestafrikanske kyststater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Situationen i Sahel har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den
20. januar 2023 til orientering.
14
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
2791541_0015.png
4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed
- Politisk drøftelse
JOIN (2023) 0020
Nyt notat
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed
ved Udenrigsrådet den 11. december 2023. Drøftelsen var oprindeligt planlagt på
dagsordenen for rådsmødet den 20. juli og den 13. november, men blev udskudt
begge gange. Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023
præsenteret en fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk
sikkerhed med fokus på at styrke modstandsdygtigheden for EU’s økonomi.
Baggrunden er den nye geopolitiske virkelighed med øget stormagtskonkurrence
på bl.a. det økonomiske og teknologiske område. På rådsmødet forventes bl.a. en
drøftelse af strategiens oplæg til en mere fælles tilgang til vurdering af trusler
mod EU’s økonomiske sikkerhed samt af værktøjerne til at øge den økonomiske
sikkerhed. Regeringen støtter en fælleseuropæisk tilgang til at øge EU’s
økonomiske sikkerhed, samtidig med at der opretholdes en åben økonomi og et
velfungerende indre marked.
2. Baggrund
Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en
fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed. Strategiens
fokus er at styrke EU's evne til at nedbringe sikkerhedsrisici for EU’s økonomi og
samtidig sikre, at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked og en
åben økonomi, idet handel, investeringer, infrastruktur og forskning udgør en
væsentlig del af EU’s økonomi.
Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor COVID-
19, Ruslands invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret verdensorden har
sat skærpet fokus på afhængigheder og trusler om økonomisk afpresning,
15
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
samtidig med at EU fortsat vil have behov for at være en del af den globale, åbne
økonomi. Den tiltagende stormagtskonkurrence på det økonomiske og
teknologiske område ses af Kommissionen og den Høje Repræsentant at medføre
risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en spillebane for andre
geopolitiske aktører snarere end en spiller.
Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at nedbringe
sikkerhedsrisici, sårbarheder og imødegå tvang på det økonomiske område.
Ambitionen med meddelelsen er at udvikle en strategisk tilgang til, hvornår og
hvordan instrumenterne anvendes, samt identificere mulige mangler.
Meddelelsen foreslår videre at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i
relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici:
forsyningskæder,
kritisk
infrastruktur,
uønsket
teknologioverførsel,
og
våbenliggørelse af økonomiske relationer, herunder økonomisk tvang. Strategien
er struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU's økonomi, tiltag til at beskytte
EU's økonomi og indgåelsen af partnerskaber.
Meddelelsen blev 3. oktober 2023 fulgt op af anbefalinger til en liste over ti
kritiske teknologier, hvoraf fire er udvalgt som særligt kritiske (kunstig intelligens,
halvledere, kvanteteknologi og bioteknologier). Kommissionen ventes at
fremlægge en pakke til opfølgning på strategien om økonomisk sikkerhed til
december. Pakken ventes at indeholde opdatering på en række arbejdsspor eller
initiativer, blandt andet vedr. investeringsscreening, eksportkontrol, udgående
investeringsscreening,
forskningssikkerhed.
risiko’vurderinger
af
kritisk
teknologi
samt
3. Formål og indhold
Der ventes på rådsmødet en politisk drøftelse af de udenrigspolitiske aspekter af
dagsordenen om økonomisk sikkerhed. Der kan ventes fokus på strategiens
oplæg til en mere EU-fælles tilgang til vurderinger af risici ift. EU’s økonomiske
16
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
sikkerhed og brugen af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer til at styrke
EU’s økonomiske sikkerhed. Der ventes også muligt fokus på handelsaftaler samt
internationale partnerskaber på bl.a. råstofområdet og det digitale område,
herunder i regi af EU’s eksterne investeringsstrategi Global Gateway, som
værktøjer til økonomisk sikkerhed gennem diversificering, adgang til ressourcer
og styrkede strategiske partnerskaber.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelsen
vurderes
ikke
i
sig
selv
at
have
statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet. Fremsættelsen af konkrete forslag med ophæng i
strategien må forventes at have økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget
en konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete
forslag som følge af strategien.
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg og specialudvalget
for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 15. august 2023. Der
henvises til høringssvar afgivet i det opdaterede Grund- og nærhedsnotat,
oversendt til Folketinget 27. september 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
17
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
Der
forventes
blandt
medlemslandene
generel
opbakning
til
en
udenrigsøkonomisk tilgang, der har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og
fastholde en åben økonomi. Der forventes ligeledes opbakning til, at EU søger at
fremme sin økonomiske sikkerhed gennem internationale partnerskaber og
værktøjer.
Samtidig forventes divergerende holdninger til eventuelle nye tiltag og
instrumenter, som kunne fremlægges af Europa-Kommissionen. En gruppe af
større medlemslande ventes at støtte en mere ensartet tilgang på tværs af
nationale investeringsscreeningsmekanismer og fælles definitioner for sektorer
og teknologier. Ligeledes forventes de at værne om elementer, der ses som
national sikkerhed. I spørgsmålet om et potentielt tiltag vedrørende udgående
investeringsscreening forventes skepsis over for, om ny regulering er nødvendig.
Mange medlemslande er åbne over for et analysearbejde af behovet for ny
regulering, eller om eksisterende værktøjer kan lukke evt. huller, og der ventes
støtte til udarbejdelse af risikoanalyser, men også ønske om større klarhed og
inddragelse i processen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes det, at der tænkes mere strategisk om EU's økonomiske
sikkerhed. Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance mellem på den
ene side øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske interesser og på
den anden side at undgå fragmentering af den globale økonomi og
protektionisme. Fra dansk side støttes fokus på brugen og håndhævelsen af
eksisterende værktøjer på en måde, så man både sikrer et modstandsdygtigt EU
og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår og taler med én EU-stemme globalt.
Transatlantisk samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt
engagement, offensiv strategisk handelspolitik og partnerskaber spiller en central
rolle ift., at EU skal sikre robusthed, diversificering af forsyningskæder,
beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt adgang til
18
Rådsmøde nr. 3996 (udenrigsanliggender) den 11. december 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 11/12-23
ressourcer. Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske
sikkerhed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer
bør have et klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke
teknologier og ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed, ligesom
deres indførsel og anvendelse bør baseres på solidt analytisk grundlag og være
proportionale med sikkerhedsrisici. EU bør løbende analysere relevante værktøjer
i lyset af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Skriftlig
forelæggelse
blev
oversendt
12.
juli
forud
for
rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 20. juli og senere igen 3. november 2023. Grund- og
nærhedsnotat blev oversendt 26. juli og opdateret grund- og nærhedsnotat den
27. september 2023. Dertil blev Grund- og nærhedsnotat om kritiske
teknologiområder for EU’s økonomisk sikkerhed oversendt 23. november 2023.
19