Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3992 - RIA Bilag 4
Offentligt
2790133_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. november 2023
Internationalt kontor
Line Herbæk Larsen
2023-07119
3072883
Revideret samlenotat for punkt 4 vedrørende Den Europæiske
Anklagemyndighed (EPPO), der forventes behandlet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023
Side:
2-6
Punkt 4
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
i)
Undersøgelse af EPPO’s funktion
ii)
Forholdet til nationale
myndigheder
-
Meningsudveksling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. RIA 4-5/12-23 - pkt. 4
2790133_0002.png
Dagsordenpunkt 4: Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO), herunder undersøgelse af EPPO’s funktion og
forholdet til nationale myndigheder
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2023 med henblik på en drøftelse af Kommissionens
undersøgelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO’s) funktion og
en drøftelse af EPPO’s forhold til nationale myndigheder. Kommissionens
undersøgelse, der blev iværksat i april 2022 og afsluttet i oktober 2023,
indebærer dels en vurdering af foreneligheden mellem medlemsstaternes
nationale lovgivning og EPPO-forordningen, dels udfordringerne relateret
til effektiviteten og virkningen af EPPO’s aktiviteter, der udspringer af selve
forordningens tekst. Det forventes, at der på rådsmødet orienteres om
undersøgelsens konklusioner samt om behovet for en ændring af
forordningen på baggrund af undersøgelsen. Det forventes desuden, at der
vil blive lagt op til en meningsudveksling vedrørende medlemsstaternes syn
på forholdet mellem de nationale myndigheder og EPPO, herunder i
relation til eventuelle udfordringer og mangler, som staterne er stødt på,
siden EPPO blev sat i gang. Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et
forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. oktober 2017. Der er på nuværende tidspunkt 22
medlemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt
forstærket samarbejde.
Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne
for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om fremdrift i
implementeringen har været et tilbagevendende punkt.
2
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. RIA 4-5/12-23 - pkt. 4
Det følger af EPPO-forordningens artikel 119, at Kommissionen senest 5 år
efter forordningens ikrafttræden, og herefter hvert 5. år, bestiller en
evaluering over forordningens gennemførelse og virkning, samt om EPPO’s
effektivitet, produktivitet og arbejdsmetoder. Det forventes, at evalueringen
af EPPO-forordningen vil foreligge senest 1. juni 2026, dvs. 5 år efter
påbegyndelsen af EPPO’s operationelle aktiviteter.
Forinden rådsmødet den 13.-14. oktober 2022 havde den europæiske
chefanklager sendt et brev til Kommissionen om en mulig udvidelse af
EPPO’s mandat til at omfatte overtrædelse af EU-sanktioner. Der foreligger
ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger omkring indholdet af
en sådan eventuel udvidelse af EPPO’s mandat. En udvidelse af EPPO’s
mandat vil kræve enstemmighed i Rådet.
Overvejelser om udvidelse af EPPO’s mandat skal formentlig ses i lyset af
forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om definitionen af
strafbare handlinger og sanktioner for så vidt angår overtrædelse af
Unionens restriktive foranstaltninger, som er omfattet af retsforbeholdet.
Direktivet har til formål at fastsætte minimumsregler for definitionen af
strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelser af Unionens restriktive
foranstaltninger. Forslaget er på nuværende tidspunkt i trilogforhandling.
Det spanske formandskab har oplyst, at de arbejder på, at
trilogforhandlingerne afsluttes under deres formandskab, dvs. inden
udgangen af året.
Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev
underskrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura
Codruţa
Kövesi, den 31. august 2023. Folketingets Europaudvalg blev orienteret
herom ved besvarelse af spørgsmål nr. 96 (Alm. del) af den 1. september
2023.
Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde
mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og
operationelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat
bestemmelser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på
baggrund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse
efter de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a.
kommunikationsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og
konferencer mv. Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan
udstationere en anklager til EPPO’s hovedkvarter i Luxembourg.
3
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. RIA 4-5/12-23 - pkt. 4
2790133_0004.png
Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør
eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil
bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen
skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted
på grundlag af bl.a. disse retsakter.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden
indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for
danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO (lov nr. 897 af
21. juni 2022).
EPPO har desuden været på dagsordenen til et møde i
Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og Retligt Samarbejde
i Straffesager (CATS), hvor fokus var på samarbejdet mellem nationale
retssystemer og EPPO,
herunder
sikring af de fornødne ressourcer til EPPO,
det operationelle samarbejde med nationale myndigheder samt samarbejdet
med ikke-deltagende medlemslande.
I april 2022 iværksatte Kommissionen en undersøgelse, der havde til formål
at vurdere foreneligheden mellem national lovgivning og EPPO-
forordningen, idet implementeringen af forordningen forudsatte ændringer
af national lovgivning. De første to år af EPPO’s aktiviteter viste, at der
kunne være nogle vanskeligheder for EPPO’s effektive funktion, der følger
af selve EPPO-forordningen, uanset hvordan medlemsstaterne har
implementeret denne. Den Europæiske Chefanklager opfordrede desuden
gentagne gange til en revision af EPPO-forordningen. På den baggrund blev
Kommissionens undersøgelse udvidet til også at omfatte nogle af de mest
presserende spørgsmål vedrørende effektiviteten og virkningen af EPPO’s
aktiviteter som følge af selve EPPO-forordningens tekst. Undersøgelsen
blev afsluttet i oktober 2023. Undersøgelsen skal bidrage til – men ikke
erstatte – evalueringen om implementering mv. af EPPO-forordningen, der
skal foretages i overensstemmelse med forordningens art. 119.
Undersøgelsen viste bl.a., at lovgivningen i flere medlemsstater muligvis
ikke er i fuld overensstemmelse med EPPO-forordningen, samt at EPPO i
nogle medlemsstater kan blive forhindret i at udføre EPPO’s funktioner
korrekt, fordi andre myndigheder stadig er involveret i undersøgelserne og
retsforfølgelse af PIF-forseelser, som er forsætlige strafbare handlinger, der
er til skade for EU’s finansielle interesser, eller fordi nationale regler kan
forhindre EPPO’s aktiviteter eller korrekt udøvelse af EPPO’s kompetence.
Undersøgelsen viste desuden, at selve ordlyden af forordningen på nogle
4
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. RIA 4-5/12-23 - pkt. 4
2790133_0005.png
områder kan begrænse EPPO’s kompetence, herunder grundet mangel på
klarhed og konsekvent fortolkning af nogle bestemmelser i forordningen.
Med hensyn til de udfordringer, der udspringer af selve forordningens
ordlyd, har undersøgelsen ikke vist et behov for øjeblikkelig revision af
forordningen, idet disse vurderes at kunne blive løst i samarbejde med de
nationale myndigheder. Kommissionen vil vurdere, om sådanne løsninger
er acceptable, eller om der er behov for yderligere initiativer. Det er
vurderingen, at det vil være fordelagtigt at observere, hvordan
udfordringerne behandles, samt om og hvordan de påvirker EPPO’s
funktion over længere tid, før der træffes beslutning om revision af
forordningen.
Kommissionen vil på baggrund af undersøgelsens resultater gå i dialog med
medlemsstaterne bilateralt med henblik på nærmere at undersøge
uoverensstemmelser mellem national lovgivning og forordningen, samt
måden hvorpå disse kan løses.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet er en drøftelse af Kommissionens undersøgelse af
EPPO’s funktion. Det forventes, at der på rådsmødet vil være en drøftelse
af undersøgelsens resultater samt et eventuelt behov for opfølgning eller
reaktioner på baggrund af undersøgelsens konklusioner.
Idet undersøgelsen bl.a. viste visse udfordringer med uoverensstemmelser
mellem national lovgivning og forordningen, har formandskabet opfordret
ministrene til at fremlægge deres syn på forholdet mellem de nationale
myndigheder og EPPO, herunder i relation til eventuelle udfordringer og
mangler, som staterne er stødt på siden EPPO blev sat i gang.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
5
Rådsmøde nr. 3992 (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2023 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. RIA 4-5/12-23 - pkt. 4
2790133_0006.png
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for undersøgelsen
vedrørende EPPO’s funktion.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
EPPO har ad flere omgange været forelagt for Folketingets Europaudvalg,
senest i forbindelse med forelæggelsen af RIA-rådsmødet den 8.-9. juni
2023.
6