Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 23-24/11-23 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt
2778198_0001.png
Den 1. november 2023
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23. november 2023
Uddannelse
Punkt 5: Rådskonklusioner om uddannelses bidrag til styrkelse af fælles europæiske
værdier og demokratisk medborgerskab
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 6: Rådshenstilling om de vigtigste støttefaktorer for digital uddannelse
- KOM(2023)205
- vedtagelse
(s. 5)
Punkt 7: Rådshenstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for
uddannelse
-
KOM(2023)206
- vedtagelse
(s. 11)
Punkt 8: Tiltrækning af kvindelige talenter til naturfag, teknologi, ingeniørskab, kunst
og matematik (STEAM) disciplinerne
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 17)
Ungdom
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Punkt 9: Rådskonklusioner om at styrke de inklusive og deltagende aspekter af Den
Europæiske Ungdomsstrategi
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 19)
Punkt 10: Rådskonklusioner om en omfattende tilgang til unge menneskers mentale
sundhed i Den Europæiske Union
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 21)
Punkt 11: En fremsynet Europæisk Union som er forpligtet over for dens unge borgere:
Unge menneskers rolle i EU's beslutningsprocesser
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 23)
Punkt 5: Rådskonklusioner om uddannelses bidrag til styrkelse af fælles
europæiske værdier og demokratisk medborgerskab
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume:
Formålet med rådskonklusionerne er at skabe fokus på EU’s værdier som
listet i artikel 2 i Traktaten for Den Europæiske Union og styrke undervisningen i
demokratisk medborgerskab på alle niveauer i uddannelsessystemerne, idet disse
anses for udfordret af en række kriser og samfundstendenser i de senere år.
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23. november 2023 med henblik på
vedtagelse.
2
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2. Baggrund
Fremme af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab er en prioritet
for det spanske formandskab på uddannelsesområdet. Rådskonklusionerne skal bl.a.
ses i forlængelse af en rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv
uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen fra maj 2018, ligesom der
henvises til anbefalinger på uddannelsesområdet fra konferencen om Europas Fremtid.
Her var der bl.a. forslag om mere undervisning om EU og dets demokratiske processer.
Endelig henviser rådskonklusionerne til to henstillinger fra Europa-Parlamentet fra
2021 og 2022 om fornyet europæisk medborgerskabsundervisning.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at skabe fokus på EU’s værdier som listet i artikel
2 i Traktaten for Den Europæiske Union og styrke undervisningen i demokratisk
medborgerskab på alle niveauer i uddannelsessystemerne. Baggrunden er, at disse
værdier anses for udfordret af en række kriser og samfundstendenser i de europæiske
lande i de senere år.
Det fastslås i rådskonklusionerne, at uddannelse i demokratisk medborgerskab
bidrager til at styrke Europas modstandskraft i krisetider, og det bør derfor have en
central plads i uddannelsespolitikken. Uddannelse i demokratisk medborgerskab bør
baseres på udviklingen af nøglekompetencer, såvel som evnen til kritisk tænkning og
refleksion. Det bør baseres på undervisning gennem, om og til demokrati og især på
evnen til at agere som en ansvarlig borger og deltager i samfundslivet på lokalt,
nationalt og europæisk niveau. Den europæiske dimension bør – i overensstemmelse
med nationale omstændigheder – bl.a. involvere:
-
-
-
-
forståelse for de fælles europæiske værdier, der er grundlaget for EU;
kendskab til historien bag den europæiske integration, EU, dets mål, og hvordan
de europæiske institutioner fungerer;
viden, færdigheder og holdninger, der muliggør praktisk og aktivt engagement i
de demokratiske processer i EU;
bevidsthed om diversitet og om europæiske og globale kulturelle identiteter.
3
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Medlemsstaterne opfordres med respekt for institutionel autonomi og akademisk
frihed og i overensstemmelse med nationale omstændigheder til:
-
at styrke fremme af fælles europæiske værdier og demokratisk medborgerskab
som midler til sammenhæng og inklusion inden for alle uddannelsesniveauer og
–sektorer.
-
at indarbejde en permanent opmærksomhed over for lighed og diversitet i
sammenhæng med undervisning i fælles europæiske værdier og demokratisk
medborgerskab.
-
at fremme innovative og inkluderende undervisningsretningslinjer, indhold og
metodologier af høj kvalitet for at styrke udviklingen af
medborgerskabskompetence, fælles europæiske værdier og viden om EU.
-
at understøtte uddannelsesinstitutionerne i at skabe et miljø, der giver mulighed
for at udøve og lære om medborgerskab og demokratisk deltagelse gennem
praksis.
-
at fremme deltagelse af uddannelsesinstitutioner, lærere og ledere i
eksisterende programmer og initiativer på europæisk, nationalt og lokalt niveau,
der styrker undervisningen i og fremme af fælles europæiske værdier,
demokratisk medborgerskab, civilt engagement, viden om EU og dens
funktionsmåde og aktiv deltagelse i demokratiske processer.
Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres inden for deres kompetencer til:
-
-
-
-
at give større relevans til uddannelse i fælles europæiske værdier og fremme
demokratisk medborgerskab inden for den uddannelsespolitiske agenda.
at fremme uddannelse i digitalt medborgerskab og have fokus på bl.a.
menneskerettigheder i digital uddannelse.
at understøtte interaktion og forståelse blandt alle europæiske borgere.
at styrke og uddybe europæisk og internationalt samarbejde inden for
uddannelse på grundlag af de fælles europæiske værdier og de grundlæggende
uddannelsesmæssige værdier og principper, der definerer europæiske
uddannelsessystemer.
Kommissionen opfordres med respekt for nærhedsprincippet og nationale
omstændigheder til:
4
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
-
at højne profilen for medborgerskabsundervisning og give større synlighed til
uddannelsessektorens mulige bidrag til europæiske initiativer og strategier
vedrørende styrkelse af fælles europæiske værdier, demokratisk medborgerskab
og viden om EU.
-
at styrke og prioritere uddannelse i demokratisk medborgerskab i
arbejdsgrupperne under den strategiske ramme for det europæiske samarbejde
inden for uddannelse i samarbejde med medlemsstaterne.
-
at indarbejde undervisning i demokratisk medborgerskab og fælles europæiske
værdier i de eksisterende monitoreringsprocesser for uddannelsessystemerne
uden yderligere administrative byrder for medlemsstaterne.
-
at bidrage til øget viden og støtte medlemsstaterne i forhold til at have centrale
data og værktøjer til at høste erfaringer og samtidig undgå yderligere
administrative byrder for medlemsstaterne.
-
at styrke fokus i Erasmus+ på den af programmets overordnede prioriteter, der
omhandler deltagelse i det demokratiske liv, fælles værdier og civilt
engagement.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den
forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkning:
5
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0006.png
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener at demokratisk dannelse er
essentiel, og oplysningen af den skal være for alle.
Derfor støtter Danske Gymnasieelevers Sammenslutning op om, at
uddannelsessystemet skal drive dannelsen i europæiske værdier, herunder
demokratisk medborgerskab.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne i forlængelse af tilgangen til EU
skitseret i regeringsgrundlaget. Heraf fremgår det, at EU ikke kun er et
handelssamarbejde, men også et værdifællesskab, der hviler på et fælles
værdigrundlag, og alle medlemslande skal respektere EU’s grundlæggende værdier og
retsstatsprincippet. I forlængelse heraf sætter disse rådskonklusioner fokus på, at
uddannelse i demokratisk medborgerskab og demokratiske værdier er en central del af
de europæiske uddannelsessystemer. Det stemmer også overens med den danske
tilgang, hvor eksempelvis Folkeskolens formål bl.a. er at forberede eleverne til
deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0007.png
Punkt 6: Rådshenstilling om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital
uddannelse
- KOM(2023)205
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i venstre margen.
1. Resume:
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om de vigtigste
støttefaktorer for vellykket digital uddannelse den 18. april 2023. Formålet med
forslaget er ifølge Kommissionen at fremme den digitale omstilling af uddannelse i
medlemsstaterne. I formandskabets kompromisforslag henstilles det til
medlemsstaterne, at de bl.a. bør udarbejde nationale strategier eller strategiske
tilgange for digital uddannelse, som skal følges op med nationale mål. En vedtagelse af
forslaget til rådshenstilling, som er en juridisk ikke-bindende retsakt, vil ikke i sig selv
have økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen støtter
vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, idet teksten generelt er blevet
mindre præskriptiv og detaljeret end i det oprindelige forslag. Regeringen støtter
overordnet vigtigheden af digitale kompetencer, men det er vigtigt for regeringen, at
debatten om digitalisering og uddannelse også tager højde for de mulige negative
effekter af eksempelvis øget brug af skærme. Det er således afgørende, at digitale
værktøjer har en klar pædagogisk og didaktisk værdi og ikke er et mål i sig selv. Sagen
er på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23. november 2023
med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om de vigtigste
støttefaktorer for vellykket digital uddannelse den 18. april 2023. Forslaget er
oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. april 2023. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er en udløber af Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 om en
handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 (KOM (2020) 624), ligesom det er en
7
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
del af opfølgningen på den strukturerede dialog om digitale færdigheder og
uddannelse, som Kommissionen gennemførte med alle medlemsstater i løbet af 2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til rådshenstilling om forbedring af
udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse (KOM (2023) 206), som blev
offentliggjort sammen med denne henstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at fremme den digitale omstilling af
uddannelse i medlemsstaterne. Rådshenstillingerne omfatter også dagtilbud.
I forslaget henstilles det til medlemsstaterne, at de gennem en tilgang på tværs af
ministerier og myndigheder og sammen med væsentlige interessenter skal udarbejde
en national strategi for digital uddannelse og færdigheder. Der skal følges op på
strategien bl.a. gennem fastsættelse af og opfølgning på nationale mål for den digitale
omstilling af uddannelsessystemerne og udviklingen af digitale færdigheder.
Det henstilles endvidere, at medlemsstaterne øger effektiviteten af politikken for
digital uddannelse ved at fremme synergier og koordination på alle
forvaltningsniveauer og sikrer en tilgang på tværs af ministerier, myndigheder og
interessenter, herunder via regelmæssige dialoger mellem relevante dele af den
offentlige forvaltning, struktureret inddragelse af interessenter og arbejdsmarkedets
parter samt via samarbejde med den private sektor og teknologileverandører.
Desuden henstilles det, at medlemsstaterne sikrer digital uddannelse for lærere,
undervisere og øvrigt personale, så de bedre kan bruge digitale teknologier i
undervisningen, og fremmer kapacitetsopbygning på uddannelsesinstitutionerne.
Endelig henstilles det, at medlemsstaterne fremmer rimelige investeringer i
inkluderende digital uddannelse af høj kvalitet, herunder i konnektivitet, digitalt udstyr,
infrastruktur, værktøjer og indhold.
8
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0009.png
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen agter at støtte gennemførelsen af
rådshenstillingen med følgende tiltag:
-
nedsættelse, via en afgørelse fra Kommissionen, af en højniveaugruppe for
digital uddannelse og færdigheder (en videreførelse af den uformelle
højniveaugruppe fra den strukturerede dialog, jf. baggrundsafsnittet) med
henblik på styring i forhold til særlige strategiske emner såsom certificering af
digitale færdigheder, udvikling af curricula og kvalitetskrav til digitale værktøjer
og indhold.
-
-
Fremme af udveksling af bedste praksis, peer-læring og samarbejde med
interessenter inden for digital uddannelse, herunder teknologiudbydere.
Støtte til digital uddannelse af lærere, undervisnings- og støttepersonale på
uddannelsesinstitutioner gennem mobilitet via Erasmus+, brug af
selvevalueringsværktøjer og fremme af udrulning af etiske retningslinjer for
anvendelsen af kunstig intelligens i uddannelse.
-
Støtte til investeringer i digital uddannelsesinfrastruktur og –tjenester gennem
national og EU-finansiering og styrkelse af dokumentation om effektiviteten af
digitale uddannelsespolitikker og –værktøjer.
-
Forbedring af gennemsigtigheden og evaluering af fremskridtene i
implementeringen af digital uddannelse bl.a. ved at gennemføre en
undersøgelse af digital uddannelse i Europa hvert 3. år og understøtte
medlemsstaternes deltagelse i internationale undersøgelser på området, navnlig
OECD’s TALIS-undersøgelse.
Endelig skal Kommissionen rapportere tilbage til Rådet om de fremskridt, der er sket i
implementeringen af denne rådshenstilling, fem år efter dens vedtagelse.
I
formandskabets kompromisforslag
er sproget generelt mindre præskriptivt. De
væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag består i, at
henstillingen om udarbejdelse af en national strategi nu omtaler nationale strategier
eller strategiske tilgange, ligesom beskrivelsen af processen herfor er blevet mindre
detaljeret og præskriptiv. Endvidere er Kommissionens intention om nedsættelsen af
en særlig højniveaugruppe for digital uddannelse og færdigheder med henblik på
styring inden for særlige strategiske emner udgået. I kompromisforslaget er det
9
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0010.png
erstattet med en henstilling til medlemsstaterne om at betro den eksisterende
højniveaugruppe for uddannelse opgaven med at give styring inden for centrale
strategiske emner på rådshenstillingens område. Endelig opfordres Kommissionen i
kompromisforslaget til at fremme et større europæisk samarbejde vedrørende kunstig
intelligens (AI) og generativ AI inden for uddannelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en juridisk ikke-
bindende rådshenstilling.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for
lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Da der er tale om en juridisk ikke-bindende retsakt,
kan regeringen således efter vedtagelse tage stilling til, hvorvidt og i så fald i hvilket
omfang man ønsker at implementere henstillingen.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden
for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr.
uddannelse og ungdom den 20. april 2023. Der indkom følgende høringssvar:
Danske Universiteter:
10
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0011.png
Forslagene har været sendt i høring hos universiteterne. Danske Universiteter modtog
svar fra CBS og Aalborg Universitet, som ikke havde bemærkninger til høringen.
Danske Universiteter bemærker det uhensigtsmæssige i at der fortsat mangler
lovhjemmel til udveksling med virtuelle elementer.
Copenhagen Business School (CBS):
CBS finder forslagene interessante, og støtter intentionen.
Derudover vil CBS gerne pege på, at der er et misforhold mellem de gode og ambitiøse
planer for digitalisering af uddannelserne i EU regi, som Danmark med rette bakker op
om, og så et forbud for de danske universiteter til at medvirke i internationale
samarbejde om on-line undervisning.
Det er vanskeligt på den ene side at tilslutte sig intentioner om ”succesful digital
education” og så samtidig forbyde danske universiteter i at deltage i EU/Erasmus-
projekter med netop dette formål.
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
DLI anerkender behovet for på EU-niveau at adressere behovet for at identificere de
vigtigste faktorer for at fremme uddannelsessystemer der imødekommer de behov som
digitaliseringen af samfundene medfører. Men Kommissionens forslag til
rådshenstilling går for langt og forkert i bestræbelserne. Nedenfor følger nogle nedslag
der begrunder dette:
Der er i forslaget ikke defineret distinktioner i hvad opgaven er på de forskellige
uddannelsesniveauer og -typer. Det er ellers afgørende at definere (forskellene i) bl.a.
opgaver, målsætninger og pædagogik i relation til digitalisering i fx en børnehave og på
en videregående uddannelse inden for et specialiseret område. Den manglende
distinktion kan i medlemsstaterne (og i EU) medføre politikker og finansiering der ikke
bidrager positivt til at skabe mere digitalt kompetente borgere.
11
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Teknologien skal ikke dominere pædagogik og didaktik sådan som, der lægges op til i
forslaget, og som selve begrebet ”digital education” indikerer. Den
teknologidominerende forståelse af uddannelse fremgår mere konkret i flere
sammenhænge, blandt andet i 3.1.: ”Ensure that all teachers and teaching staff are
supported in integrating digital technologies into their pedagogy, namely to use digital
technologies for teaching, learning and assessment…”. Denne målsætning kan, hvis
den implementeres ukritisk i medlemsstaters digitaliseringsstrategier, medføre at
pædagogiske og didaktiske valg ikke længere begrundes professionelt, men i
anvendelse af teknologien i sig.
Betydningen af de grundlæggende rammer og vilkår i uddannelsessystemet bliver ikke
italesat i forslaget. Dette på trods af at Kommissionen i andre sammenhænge har
italesat fundamentale udfordringer som manglen på kvalificerede fagprofessionelle –
pædagoger, lærere og undervisere – samt en utilstrækkelig finansiering af
uddannelsessystemerne i medlemsstaterne. Disse grundlæggende udfordringer
risikerer at blive forstørret hvis der ikke opfordres til at tage højde for dem i
medlemsstaternes digitaliseringsstrategier, ligesom de risikerer at skabe hindringer for
målsætningerne vedrørende digitalisering som fremgår af forslaget. Det handler
grundlæggende om at løse uddannelsessystemernes udfordringer i den rigtige
rækkefølge. Her har DLI en konkret bekymring om at Kommissionens prioriterede
finansieringer af ”digitaliseringsinitiativer” i medlemsstaterne gennem fx Erasmus+ og
genopretnings- og resiliensfaciliteten medfører underprioritering af grundlæggende
udfordringer med rammevilkår i landene.
Kommissionens uforbeholdne opfordring til at medlemsstaterne samarbejder med den
private sektor, herunder med tech-virksomheder med kommercielle interesser i
uddannelsessystemerne, tager ikke højde for hvilke udfordringer det kan skabe i
forhold til at sikre at uddannelse og undervisning bygger på fagprofessionelle
vurderinger og beslutninger samt videnskabelige fremfor kommercielle kriterier, for at
sikre kvalitet i undervisning og uddannelse. Kommissionen understreger dog at der
skal tages højde for bl.a. persondatasikkerhed og digital suverænitet. Dette på trods af
at der er flere eksempler på hvordan netop sådanne problemstillinger eksisterer i disse
samarbejder. DLI har således en bekymring for at Kommissionens opfordring kan
12
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0013.png
medføre politiske beslutninger i flere medlemsstater der udfordrer de demokratiske
politiske processer, den professionelle autonomi, den digitale suverænitet og
persondatasikkerheden.
De omfattende nedlukninger af samfund og uddannelsesinstitutioner under pandemien
har vist sig angiveligt at have haft betydelige negativ betydning for elevers og
studerendes trivsel. OECD påpegede under pandemien, at det at vende tilbage til sin
uddannelsesinstitution (efter nedlukning) er afgørende for den fysiske og sociale
sundhed (se Fx OECD’s Trends Shaping Education Spotlight 21). DLI mener, at
erfaringerne fra pandemien også skal indgå i strategier og politikker vedrørende
digitalisering i og af uddannelse. Det vil sige opmærksomheden på betydningen af
analoge undervisningsformer der understøtter den fysiske og psykiske trivsel.
Grundlæggende set mener DLI at det er væsentligt at forholde sig til den digitale
udvikling og at sikre borgere der er kompetente i relation til digitalisering og teknologi.
Undervisning i dette felt er helt afgørende, men faglige og færdigheds- og
kompetencemål og -indhold skal dels defineres ud fra uddannelsesniveau og
deltagernes alder, dels ske i en rækkefølge, hvor der tages højde for at løsningerne
reelt understøtter indhold og mål. Det har Kommissionens forslag til rådshenstilling
desværre ikke opmærksomheden på.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Det er for DA positivt, at Kommissionen med pakken om digitale færdigheder og
uddannelse fremlægger tiltag, som skal bidrage til at forbedre og udbrede den
europæiske befolknings digitale færdigheder. DA bakker op om, at der på alle niveauer
af uddannelsessystemet sættes ind for at forbedre de digitale færdigheder. DA er
ligeledes enige med Kommissionen i, at det er hensigtsmæssigt at indbygge digitale
færdigheder i undervisningen – særligt på erhvervsskolerne. DA mener, at potentialet
for digital interaktiv og virtuel undervisning er meget lovende. Digitale løsninger giver
mulighed for realistiske og sikre træningsmuligheder for eleverne. Ved at prioritere
digitale færdigheder i langt højere grad på erhvervsskolerne, vil eleverne endvidere
også blive bedre udrustet med de digitale færdigheder, som efterspørges på
arbejdsmarkedet.
13
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
DA er enig med Kommissionen i, at den fortsatte udvikling af uddannelsessystemet for
digitale færdigheder kræver prioritering. Derfor bør der også prioriteres midler til dette
vigtige område på nationalt niveau.
DA bakker op om vigtigheden i at sikre, at lærere og undervisere har de fornødne
digitale færdigheder, så de let kan anvende digitale værktøjer i undervisningsforløbene.
DA støtter op om Kommissionens tilgang, hvor der lægges op til at forbedre digitale
færdigheder igennem erfaringsudveksling og eksisterende bedste praksis mellem
medlemslandene og i tæt samarbejde med interessenter, herunder arbejdsmarkedets
parter.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslagene:
Særligt inden for voksenuddannelse er det vigtigt at prioritere styrkelsen af digitale
færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet. Her kan mikroeksamensbeviser
spille en rolle igennem stor fleksibilitet for, hvornår læringen finder sted.
Kommissionen lægger op til at etablere en såkaldt ”High-Level Group” som et værktøj
for implementeringen af de to rådshenstillinger. Det er midlertidigt uklart, hvordan en
formalisering af den eksisterende dialog vil kunne bidrage til en mere effektiv
implementering. DA mener, at et tættere samarbejde og inddragelse af den private
sektor er afgørende for at forbedre de digitale færdigheder, som virksomhederne
efterspørger.
Kommissionen lægger op til at bidrage til udformningen af retningslinjer og
kvalitetskrav for digitalt uddannelsesindhold og virtuelle læringsmiljøer og -værktøjer.
Mens DA mener, at erfaringsudveksling mellem medlemslandene, samt involvering af
arbejdsmarkedets parter og andre interessenter kan spille en positiv rolle for at udvikle
de digitale færdigheder, er DA skeptisk over for en ”one-size-fits-all approach”, hvor
der udstikkes en retning.
14
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0015.png
DA er af samme opfattelse, når Kommissionen lægger op til at introducere individuelle
læringskonti, lovgivningsbestemt betalt uddannelsesorlov og betalt videreuddannelse i
arbejdstiden. Det er emner, der bedst diskuteres og løses i tæt samarbejde med
arbejdsmarkedets parter i det enkelte medlemsland.
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkninger:
Copenhagen Business School (CBS):
CBS noterer sig, at CBS’ synspunkter vedr. manglende dansk hjemmel til online og
blended internationalisering er gengivet i notatet som en del af høringssvaret. CBS er
glade for dette, da det har været en væsentlig blokering for de danske ambitioner på
området. CBS kan samtidig konstatere, at der nu er fremsat forslag i Folketinget, der
vil skabe den nødvendige hjemmel, så forhåbentlig er dette problem dermed løst fra
2024.
Aalborg Universitet:
Aalborg Universitet har ikke bemærkninger til notatet udover at erklære sig enig med
kommentaren fra CBS om, at det er væsentligt, at der fra dansk side bakkes op om
initiativerne vedrørende digital undervisning i regi af Erasmus.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA kan fuldt ud tilslutte sig DA’s høringssvar.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at digital uddannelse og dannelse er
nødvendig for alle i et moderne samfund. Derfor støtter Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning op om prioriteringen af støttefaktorer for digital uddannelse, og
midler og ressourcer til dette område på internationalt niveau.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
15
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0016.png
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i vigtigheden af digitale kompetencer, som efterspørges på både
nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Regeringen støtter således intentionen bag
forslaget om at styrke rammerne, som er nødvendige for udviklingen af digitale
færdigheder og digital dannelse, herunder at sikre en inklusiv tilgang.
Det er dog vigtigt for regeringen, at arbejdet med digitalisering tager højde for de
mulige negative effekter af eksempelvis øget brug af skærme. Det er desuden centralt,
at digitale værktøjer har en klar pædagogisk og didaktisk værdi og ikke er et mål i sig
selv. Endvidere er det vigtigt at fremhæve, at en afgørende forudsætning for at kunne
udvikle digitale færdigheder inden for uddannelse er tilstedeværelsen af digitale
kompetencer hos personalet. Der bør derfor i lige så høj grad fokuseres på
kompetenceudvikling som på tilgængeligheden af digital infrastruktur.
Regeringen støtter videndeling på europæisk niveau med henblik på at øge viden om
gode løsninger på fælles udfordringer, herunder fx at få mere viden om mulige negative
effekter af øget brug af skærme. Dette skal dog ske med respekt for den nationale
kompetence på uddannelsesområdet og institutionel autonomi – særligt i forhold til
tiltag vedrørende indhold af uddannelserne.
Regeringen støtter det foreliggende kompromisforslag, idet teksten generelt er blevet
mindre præskriptiv og detaljeret end i det oprindelige forslag. Regeringen er desuden
tilfreds med, at opgaverne for den foreslåede permanente højniveaugruppe for digital
uddannelse skal varetages inden for den eksisterende struktur for det europæiske
samarbejde inden for uddannelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der blev oversendt
grund- og nærhedsnotat den 30. maj 2023.
16
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0017.png
Punkt 7: Rådshenstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden
for uddannelse
- KOM(2023)206
- vedtagelse
- revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i venstre margen.
1. Resumé:
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om forbedring
af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse den 18. april 2023. Formålet
med forslaget er at fremme digitale færdigheder på alle uddannelsesniveauer. I
formandskabets kompromisforslag henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a. bør
udarbejde nationale strategier eller strategiske tilgange for digital uddannelse, som
skal følges op med nationale mål. En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling, som er
en juridisk ikke-bindende retsakt, vil ikke i sig selv have økonomiske eller
lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende
kompromisforslag, idet teksten generelt er blevet mindre præskriptiv og detaljeret end
i det oprindelige forslag. Regeringen støtter overordnet vigtigheden af digitale
kompetencer, men det er vigtigt for regeringen, at debatten om digitalisering og
uddannelse også tager højde for de mulige negative effekter af eksempelvis øget brug
af skærme. Det er således afgørende, at digitale værktøjer har en klar pædagogisk og
didaktisk værdi og ikke er et mål i sig selv. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet
(uddannelse og ungdom) den 23. november 2023 med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om forbedring af udbuddet
af digitale færdigheder inden for uddannelse den 18. april 2023. Forslaget er oversendt
til Rådet i dansk sprogversion den 27. april 2023. Forslaget er fremsat med hjemmel i
TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget til rådshenstilling er en udløber af Kommissionens meddelelse af 30.
september 2020 om en handlingsplan for digital uddannelse 2021-2027 (KOM (2020)
624), ligesom det er en del af opfølgningen på den strukturerede dialog om digitale
17
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
færdigheder og uddannelse, som Kommissionen gennemførte med alle medlemsstater
i løbet af 2022.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til rådshenstilling om de vigtigste
støttefaktorer for vellykket digital uddannelse (KOM (2023) 205), som blev
offentliggjort sammen med denne henstilling.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at fremme digitale færdigheder på alle
uddannelsesniveauer, herunder også på dagtilbudsområdet.
I forslaget henstilles det til medlemsstaterne, at de gennem en tilgang på tværs af
ministerier og myndigheder og sammen med væsentlige interessenter skal udarbejde
en national strategi for digital uddannelse og færdigheder. Medlemsstaterne skal følge
op på strategien bl.a. gennem nationale mål for udviklingen af digitale færdigheder.
Det henstilles endvidere til medlemsstaterne, at de tidligt skal begynde at vejlede
lærende i den digitale verden og tilbyde lige muligheder for at udvikle digitale
færdigheder både inden for dagtilbud og på grundskole- og
ungdomsuddannelsesniveau. Desuden bør den tværfaglige tilgang udvides,
vurderingen heraf bør styrkes, og den bør indarbejdes i læreruddannelsen.
Det henstilles ligeledes, at medlemsstaterne støtter uddannelse i informatik i skolen
bl.a. ved at samarbejde på EU-plan om udviklingen heraf og overveje oprettelsen af et
særskilt fag om informatik. De bør desuden iværksætte tiltag for at rekruttere og
uddanne specialiserede lærere inden for informatik og avancerede digitale teknologier.
Desuden henstilles det til medlemsstaterne, at de sikrer udviklingen af avancerede og
specialiserede digitale færdigheder inden for erhvervsuddannelser, fremmer
udviklingen af en bred vifte af digitale færdigheder inden for videregående uddannelse
og afhjælper misforhold i digitale færdigheder, samt at de støtter udviklingen af
voksnes digitale færdigheder og tilbyder lige muligheder.
18
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Det henstilles endvidere til medlemsstaterne, at de fremmer udviklingen af
certificering af digitale færdigheder og anerkendelsen heraf. De bør desuden udvikle
en strategisk og systematisk tilgang til at afhjælpe manglen på ikt-specialister, bl.a.
ved at tiltrække talenter fra udlandet, tilbyde studievejledning på skole-,
erhvervsuddannelsesniveau og på de videregående uddannelser for at stimulere unges,
og især pigers, interesse for ikt-studier, og gøre den digitale sektor mere attraktiv for
kvinder. Endelig bør medlemsstaterne tilvejebringe den nødvendige finansiering til
udvikling af digitale færdigheder bl.a. ved hjælp af nationale midler og EU-midler.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen agter at bygge videre på eksisterende
initiativer som det europæiske ungdomsår og det europæiske færdighedsår for at
supplere medlemsstaternes tiltag bl.a. ved at:
-
-
-
understøtte reformindsatser med henblik på udvikling af digitale færdigheder og
informatik af høj kvalitet.
fremme excellence inden for kurser i avancerede og specialiserede digitale
færdigheder inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse.
lette anerkendelsen af certificering af digitale færdigheder bl.a. ved at
gennemføre et pilotprojekt i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter
om et europæisk certifikat for digitale færdigheder.
-
understøtte indsatser med det mål at øge antallet og mangfoldigheden af ikt-
specialister bl.a. ved at fremme udviklingen af avancerede digitale færdigheder
og karrierer i den digitale sektor til kvinder.
-
understøtte implementeringen af rådshenstillingen gennem højniveaugruppen
for digital uddannelse og færdigheder (en videreførelse af højniveaugruppen fra
den strukturerede dialog, jf. baggrundsafsnittet), der skal nedsættes via en
afgørelse fra Kommissionen, med henblik på styring i forhold til særlige
strategiske emner såsom certificering af digitale færdigheder, udvikling af
curricula og kvalitetskrav til digitale værktøjer og indhold.
-
overvåge fremskridt, dele god praksis og styrke samarbejdet med interessenter.
Endelig skal Kommissionen rapportere tilbage til Rådet om de fremskridt, der er sket i
implementeringen af denne rådshenstilling, fem år efter dens vedtagelse.
19
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0020.png
I
formandskabets kompromisforslag
er sproget generelt mindre præskriptivt. De
væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag består i, at
henstillingen om udarbejdelse af en national strategi nu omtaler nationale strategier
eller strategiske tilgange, ligesom beskrivelsen af processen herfor er blevet mindre
detaljeret og præskriptiv. Endvidere er Kommissionens intention om nedsættelsen af
en særlig højniveaugruppe for digital uddannelse og færdigheder med henblik på
styring inden for særlige strategiske emner udgået. I kompromisforslaget er det
erstattet med en henstilling til medlemsstaterne om at betro den eksisterende
højniveaugruppe for uddannelse opgaven med at give styring inden for centrale
strategiske emner på rådshenstillingens område. Endelig er der i kompromisforslaget
blevet indarbejdet mere balancerede formuleringer om fordele og ulemper ved øget
digital uddannelse og aldersdifferentieret brug af skærme.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en juridisk ikke-
bindende rådshenstilling
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv konsekvenser for
lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Da der er tale om en juridisk ikke-bindende retsakt,
kan regeringen således efter vedtagelse tage stilling til, hvorvidt og i så fald i hvilket
omfang man ønsker at implementere henstillingen.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden
for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens
bestemmelser herom.
20
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0021.png
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr.
uddannelse og ungdom den 20. april 2023. Der indkom følgende høringssvar:
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
DLI støtter Kommissionens forslag, der i højere grad end forslaget til rådshenstilling
”on the key enabling factors for successful digital education and training” har fokus på
hvad målsætninger er, og ikke hvordan. DLI er enige i vigtigheden af at fremme
borgeres digitale færdigheder generelt og at fremme specialiserede færdigheder.
Særligt ønsker DLI at fremhæve punkt 2.2. der understreger vigtigheden af at anvende
alders- og udviklingssvarende undervisningsaktiviteter samt den rolle som dagtilbud
spiller for børn i relation til digital eksponering. Netop sidstnævnte, er dog komplekst
og kræver mere uddybning end man har fundet plads til i forslaget.
I punkt 3.3. fremhæves vigtigheden af at adressere den tværfaglige tilgang til
digitalisering i pædagogers, læreres og underviseres grundlæggende uddannelse såvel
som i deres efter- og videreuddannelse. DLI ønsker at det her fremhæves hvilke
generelle og strukturelle udfordringer der i denne sammenhæng i forhold til de mange
opgaver man ønsker at lægge over på pædagoger, lærere og undervisere, og hermed
også i deres uddannelse og efteruddannelse. Det er en grundlæggende pointe, at de
fagprofessionelle forventes at løse mange af samfundets udfordringer uden at der
politisk tages ansvar for at skabe rammerne herfor.
I punkt 3.5. fremhæves (EU) ”Guidelines on the ethical use of AI and data in teaching
and education”. Her stiller DLI sig dybt kritisk over for henvisningen til guidelines der
på ingen på italesætter det ansvar de samlede strukturer (skolen, politiske
beslutningstagere og arbejdsgivere) har for at sikre ordentlige rammer for dette!
I punkt 4.3. bliver der opfordret til at “consider setting up a separate subject in
informatics…dedicated time and structure”. Her ønsker DLI at der er en refleksion over
hvilke implikationer dette har for de mange andre opgaver som der pålægges
21
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0022.png
undervisere. Den samme pointe gælder punkt 4.4. ”Ensure that teaching and learning
on informatics is supported by qualified and specialised teachers…”
I punkt 8.5. bliver der opfordret til ”Strengthen efforts to better embed companies,
particularly SMEs and start-ups, in the existing sectoral, industrial and national
ecosystems to provide them with the necessary support, including knowledge sharing,
guidance and learning opportunities.” DLI anser ikke at det er uddannelsessystemets
opgave at understøtte disse interesser. Tværtimod er der behov for at sikre at det ikke
er kommercielle interesser der påvirker uddannelse. Uddannelse skal være styret af
faglige, pædagogiske og didaktiske behov der understøtter deltagernes behov og
fremmer læring. I tillæg til dette skal deltagernes persondatasikkerhed sikres.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Det er for DA positivt, at Kommissionen med pakken om digitale færdigheder og
uddannelse fremlægger tiltag, som skal bidrage til at forbedre og udbrede den
europæiske befolknings digitale færdigheder. DA bakker op om, at der på alle niveauer
af uddannelsessystemet sættes ind for at forbedre de digitale færdigheder. DA er
ligeledes enige med Kommissionen i, at det er hensigtsmæssigt at indbygge digitale
færdigheder i undervisningen – særligt på erhvervsskolerne. DA mener, at potentialet
for digital interaktiv og virtuel undervisning er meget lovende. Digitale løsninger giver
mulighed for realistiske og sikre træningsmuligheder for eleverne. Ved at prioritere
digitale færdigheder i langt højere grad på erhvervsskolerne, vil eleverne endvidere
også blive bedre udrustet med de digitale færdigheder, som efterspørges på
arbejdsmarkedet.
DA er enig med Kommissionen i, at den fortsatte udvikling af uddannelsessystemet for
digitale færdigheder kræver prioritering. Derfor bør der også prioriteres midler til dette
vigtige område på nationalt niveau.
DA bakker op om vigtigheden i at sikre, at lærere og undervisere har de fornødne
digitale færdigheder, så de let kan anvende digitale værktøjer i undervisningsforløbene.
DA støtter op om Kommissionens tilgang, hvor der lægges op til at forbedre digitale
færdigheder igennem erfaringsudveksling og eksisterende bedste praksis mellem
22
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0023.png
medlemslandene og i tæt samarbejde med interessenter, herunder arbejdsmarkedets
parter.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslagene:
Særligt inden for voksenuddannelse er det vigtigt at prioritere styrkelsen af digitale
færdigheder, der er nødvendige på arbejdsmarkedet. Her kan mikroeksamensbeviser
spille en rolle igennem stor fleksibilitet for, hvornår læringen finder sted.
Kommissionen lægger op til at etablere en såkaldt ”High-Level Group” som et værktøj
for implementeringen af de to rådshenstillinger. Det er midlertidigt uklart, hvordan en
formalisering af den eksisterende dialog vil kunne bidrage til en mere effektiv
implementering. DA mener, at et tættere samarbejde og inddragelse af den private
sektor er afgørende for at forbedre de digitale færdigheder, som virksomhederne
efterspørger.
Kommissionen lægger op til at bidrage til udformningen af retningslinjer og
kvalitetskrav for digitalt uddannelsesindhold og virtuelle læringsmiljøer og -værktøjer.
Mens DA mener, at erfaringsudveksling mellem medlemslandene, samt involvering af
arbejdsmarkedets parter og andre interessenter kan spille en positiv rolle for at udvikle
de digitale færdigheder, er DA skeptisk over for en ”one-size-fits-all approach”, hvor
der udstikkes en retning.
DA er af samme opfattelse, når Kommissionen lægger op til at introducere individuelle
læringskonti, lovgivningsbestemt betalt uddannelsesorlov og betalt videreuddannelse i
arbejdstiden. Det er emner, der bedst diskuteres og løses i tæt samarbejde med
arbejdsmarkedets parter i det enkelte medlemsland.
Kommunernes Landsforening (KL):
Fra KL bemærkes, at på s. 23 i ”Forslag til RÅDETS HENSTILLING om forbedring af
udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse”, giver anbefaling 4.1:
Samarbejde på EU-plan om udvikling, gennemførelse og evaluering af læseplaner
.
23
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0024.png
anledning til at nævne, at det er uhensigtsmæssigt at lave fælles EU-læreplaner, da
der er stor forskel på rammer og behov medlemslandene imellem.
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkninger:
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
FA kan fuldt ud tilslutte sig DA’s høringssvar til pkt. 6 og 7.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at digitale færdigheder er vigtigt for
alle, derfor er uddannelsesinstitutionerne en god mulighed for at fremme de evner
bredt. Dog er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning opmærksomme på de
negative trivselsmæssige konsekvenser, der kan komme af et højt øget skærmbrug i
undervisningen Derfor støtter Danske Gymnasieelevers Sammenslutning rådets
henstilling om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder inden for uddannelse.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådshenstillingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i vigtigheden af digitale kompetencer, som efterspørges på både
nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Regeringen støtter således intentionen bag
forslaget om at styrke rammerne, som er nødvendige for udviklingen af digitale
færdigheder og digital dannelse, herunder at sikre en inklusiv tilgang.
Det er dog vigtigt for regeringen, at arbejdet digitalisering tager højde for de mulige
negative effekter af eksempelvis øget brug af skærme. Det er desuden centralt, at
digitale værktøjer har en klar pædagogisk og didaktisk værdi og ikke er et mål i sig
selv. Endvidere er det vigtigt at fremhæve, at en afgørende forudsætning for at kunne
udvikle digitale færdigheder inden for uddannelse er tilstedeværelsen af digitale
kompetencer hos personalet. Der bør derfor fokuseres i lige så høj grad på
kompetenceudvikling som på tilgængeligheden af digital infrastruktur.
24
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0025.png
Regeringen støtter videndeling på europæisk niveau med henblik på at øge vores viden
om gode løsninger på fælles udfordringer, herunder fx at få mere viden om mulige
negative effekter af øget brug af skærme. Dette skal dog ske med respekt for den
nationale kompetence på uddannelsesområdet og institutionel autonomi – særligt i
forhold til tiltag vedrørende indhold af uddannelserne.
Regeringen støtter det foreliggende kompromisforslag, idet teksten generelt er blevet
mindre præskriptiv og detaljeret end i det oprindelige forslag. Regeringen er desuden
tilfreds med, at opgaverne for den foreslåede permanente højniveaugruppe for digital
uddannelse skal varetages inden for den eksisterende struktur for det europæiske
samarbejde inden for uddannelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der blev oversendt
grund- og nærhedsnotat den 30. maj 2023.
25
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Punkt 8: Tiltrækning af kvindelige talenter til naturfag, teknologi, ingeniørskab,
kunst og matematik (STEAM) disciplinerne
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resumé
:
Det spanske formandskab planlægger en politisk drøftelse blandt EU’s
undervisningsministre om, hvordan flere piger og kvinder kan tiltrækkes til de såkaldte
STEAM-fag, dvs. naturfag, teknologi, ingeniørskab, kunst og matematik. Regeringen er
enig i, at der er brug for flere uddannede og faglærte, og særligt piger og kvinder, inden
for naturfag og teknologi bl.a. i lyset af stor efterspørgsel på arbejdskraft, herunder til
den grønne omstilling. Regeringen ser derfor frem til at bidrage med danske
perspektiver på, hvordan denne udfordring kan afhjælpes. Sagen er på dagsordenen
for rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 23. november 2023 med henblik på
politisk drøftelse.
2. Baggrund
I det spanske formandskabs baggrundsnote beskrives, hvordan efterspørgslen på
uddannede inden for naturfag, teknologi, ingeniørskab, kunst og matematik (STEAM-)
disciplinerne er stigende. Selv om andelen af kvinder på de videregående uddannelser
er stigende og i mange lande højere end andelen af mænd, er antallet af kvindelige
ingeniører stagneret på omkring 25 pct. i perioden 2005-2020, mens antallet af
kvindelige it-uddannede er faldende og nu ca. 20 pct. Disse kønsstereotyper bør
uddannelsessystemerne bidrage til at ændre på og dermed bidrage til at afhjælpe
manglen på arbejdskraft i disse sektorer. Udfordringen er at styrke motivationen og
interessen for STEAM-fagene hos piger og unge kvinder inden for særligt de
videregående uddannelser, herunder erhvervsakademiuddannelserne.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at give EU’s undervisningsministre mulighed
for at udveksle synspunkter om, hvordan flere piger og kvinder kan tiltrækkes til de
såkaldte STEAM-fag, dvs. naturfag, teknologi, ingeniørskab, kunst og matematik.
26
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0027.png
Drøftelsen forventes at omhandle, hvad de største udfordringer er i forhold til at
reducere kønsforskellen inden for STEAM-fagene, samt hvilke initiativer på nationalt
og EU-plan der vil kunne bidrage til at tiltrække kvindelige talenter til STEAM-fagene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der tale om en politisk
drøftelse.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den
forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkning:
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG):
DEG-L bemærker, at der i samlenotatet står, at
udfordringen er at styrke motivationen
og interessen for STEAM-fagene hos piger og unge kvinder inden for særligt de
videregående uddannelser, herunder de erhvervsrettede.
DEG-L genkender udfordringen og vil blot gøre opmærksom på, at der også ses
udfordringer i ungdomsuddannelsessektoren ift. at få piger og kvinder til at interessere
sig for STEAM-fag, herunder både på HTX og erhvervsuddannelserne. På sidstnævnte
27
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0028.png
har det bl.a. ført til initiativer som Boss Ladies, der arbejder for at udfordre stereotyper
og skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelsernes tekniske fag, i industrien, i
bygge, anlægs- og installationsbranchen og i de maritime fag. På
erhvervsuddannelsesområdet har Boss Ladies bl.a. fokus på at stimulere piger og unge
kvinders interesse for at søge bygge-, anlægs- og installationsbrancherne, de maritime
fag og industriens fag. Det gør de gennem learninglabs, lederarrangementer, oplæg på
folkeskoler, fritidstilbud m.v. Blandt eksempler på institutioner, som har arbejdet med
at mindske kønsforskelle i optag, kan
Herningsholm Erhvervsskole
nævnes. De er
lykkes med næsten at fordoble antallet af kvinder på deres grundforløb 2.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at der er brug for flere uddannede og faglærte, og særligt piger og
kvinder, inden for naturfag og teknologi bl.a. i lyset af stor efterspørgsel på
arbejdskraft, herunder til den grønne omstilling. Regeringen ser derfor frem til at
bidrage med danske perspektiver på, hvordan denne udfordring kan afhjælpes.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
28
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Punkt 9: Rådskonklusioner om at styrke de inklusive og deltagende aspekter af
Den Europæiske Ungdomsstrategi
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resume
: Det spanske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner
med fokus på at fremme inklusionen af unges perspektiv i beslutningsprocesser.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen
for rådsmødet 23. november (uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og de underliggende europæiske
ungdomsmål udgør rammen for det europæiske ungdomsarbejde. Strategien har bl.a.
fokus på, at unge involveres i dialogen med beslutningstagere og på at engagere unge
med forskellige baggrunde og fra forskellige sociale grupper. Et af instrumenterne til at
opnå ungdomsmålene er EU’s ungedialog (EUYD), som forløber over en periode på 1,5
år (én cyklus) med et overordnet tema, som fastsættes af hvert trioformandskab.
Den 10. cyklus i ungdomsdialogen er blevet påbegyndt med det spanske formandskab.
Spanien udgør sammen med Belgien og Ungarn trioformandskabet frem til 2025, og
dette trioformandskab har med afsæt i EU's ungdomsstrategi valgt det overordnede
tema for den europæisk ungdomsdialog: ”
Inklusive samfund
”. Rådskonklusionerne skal
således ses i lyset af dette tema.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er et styrket fokus på unge på tværs af alle
politikområder og ikke kun gennem politikker, der er målrettet unge. Med dette fokus
fremhæves en række strukturelle udfordringer for unge i EU som fx jobusikkerhed,
høje udgifter til boliger, risiko for at blive udsat for psykisk vold, særligt for personer
med handicap og/eller personer, som tilhører grupper i samfundet, der oplever
diskrimination. Samtidig viser undersøgelser, at mange unge ikke oplever, at de kan
29
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0030.png
påvirke væsentlige beslutninger i EU, som vedrører dem selv. Derfor er der ifølge
rådskonklusionerne behov for at øge unges deltagelse i politiske beslutningsprocesser.
Det centrale element i rådskonklusionerne er muligheden for at inkludere unge i EU's
lovgivningsproces gennem en særlig konsekvensvurdering af EU-lovgivning i forhold til
unges behov eller en såkaldt ”ungdomstest” af EU-lovgivning.
Rådskonklusionerne tager ikke nærmere stilling til omfanget og indholdet af en sådan
”ungdomstest”, men henviser til, at der findes erfaringer fra udvalgte lande, hvor man
har indført lignende ordninger. På den baggrund opfordres medlemsstaterne og EU-
Kommissionen til at undersøge mulighederne for at anvende en ”ungdomstest” af
lovgivning på EU-plan.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den
forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkning:
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF):
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er positivt stemt over for at styrke fokus på unge på
tværs af alle politikområder. Det er DUFs holdning, at en EU-ungdomstest potentielt
30
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
kan være et godt redskab til at rette fokus mod unge på tværs af politikområder, som
ikke har eksplicit fokus på ungdom (såsom arbejdsmarkedspolitik, klimapolitik, osv.).
Dog kræver det, at der udvikles en model til en ungdomstest af høj kvalitet og at den
implementeres effektivt. Hvis EU-Kommissionen skal udvikle en model til en EU-
ungdomstest, er det vigtigt, at det gøres i tæt samarbejde med European Youth Forum
(YFJ), som har bred ekspertise på området og kan være med til at kvalitetssikre det. En
potentiel EU-ungdomstest bør aldrig erstatte meningsfuld inddragelse af
ungdomsrepræsentanter i politiske processer, men bør i stedet være et redskab, der
komplementerer og støtter det.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Danmark har en lang tradition
for, at unge indgår i dialog på tværs af generationer i forskellige
civilsamfundsfællesskaber, herunder via foreningslivet og i ungdomsorganisationer.
Regeringen værdsætter unges engagement og noterer sig samtidig, at danske unge er
engagerede i samfundsspørgsmål.
Regeringen finder det vigtigt, at unge på tværs af EU engagerer sig i
samfundsspørgsmål og politikudvikling. Regeringen støtter, at man på EU-plan
undersøger mulighederne for at øge unges deltagelse i beslutningsprocesser og kan
således også støtte rådskonklusionerne. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at
eventuelle nye tiltag til at understøtte unges aktive deltagelse i beslutningsprocesser
reelt medfører øget inddragelse uden at føre til nye administrative byrder i
Kommissionen eller medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
31
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Punkt 10: Rådskonklusioner om en omfattende tilgang til unge menneskers
mentale sundhed i Den Europæiske Union
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Det spanske formandskab ønsker at få vedtaget et sæt rådskonklusioner
med fokus på at fremme unges mentale trivsel. Regeringen støtter vedtagelsen af
rådskonklusionerne. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet 23. november
(uddannelse og ungdom) med henblik på vedtagelse.
2. Baggrund
Det spanske formandskab har på tværs af en række rådsformationer ønsket at sætte
fokus på mentalt helbred på baggrund af de seneste års kriser. Emnet er aktuelt i
forhold til EU's ungdomsarbejde, da mange unge i EU oplever, at deres mentale
helbred er udfordret. Mental trivsel blandt unge indgår som et underliggende mål for
den europæiske ungdomsstrategi 2019-2027 og er også relevant i forhold til, at det
overordnede tema for trioformandskaber frem mod 2025 (Spanien, Belgien og Ungarn)
er ”Inklusive samfund”.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på unges mentale helbred særligt
som følge af de seneste års kriser og i lyset af de mange forskellige faktorer, der
påvirker unges trivsel negativt. I teksten nævnes eksempelvis mangel på familiære
relationer, ulige adgang til grundlæggende sociale ydelser og sociale mediers rolle,
som faktorer, der kan medvirke til at skabe mental mistrivsel hos unge.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at forbedre leve- og arbejdsvilkår for unge,
nedbryde strukturelle barrierer for unges professionelle udvikling og støtte unges
socioøkonomiske og psykologiske velbefindende.
32
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Kommissionen inviteres til at fortsætte en proaktiv tilgang til mental sundhed på tværs
af sektorer og med fokus på unge i EU, særligt unge i sårbare situationer, bl.a. gennem
EU's ungdomsstrategi. I forlængelse heraf inviteres Kommissionen til at fremme
studier om unges mentale sundhed og bekæmpe stigmatisering forbundet med
mentale problemer.
Medlemsstaterne og Kommissionen inviteres i fællesskab til at sætte fokus på
evidensbaserede, forebyggende tiltag og støtte implementeringen af 20
flagskibsprojekter i Kommissionens meddelelse ”En samlet tilgang til psykisk
sundhed” samt gøre brug af eksisterende redskaber som EU's ungdomsdialog, den
europæiske ungdomsportal og platformen Unge Europæiske Stemmer til at skabe
opmærksomhed om emnet.
Øvrige fokusområder er støtte til ungdomsarbejde og ungdomsorganisationers arbejde
for at fremme mental trivsel, inklusion af unge i sårbare situationer i udvikling af
politiske tiltag om mental sundhed samt opmærksomhed på ansvarlig brug af digitale
tjenester, herunder sociale medier.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den
forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
33
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0034.png
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkning:
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF):
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) støtter fokus på unges mentale sundhed og trivsel,
da flere undersøgelser viser, at unges mistrivsel er stigende. DUFs
Ungeanalyse 2023
v
iser, at engagement i foreningslivet kan spille en positiv rolle for unges trivsel.
Foreningslivet er et sted, hvor unge kan finde fællesskab, venskaber, engagement,
fælles interesser og netværk, hvilket kan være med til at sikre et godt ungdomsliv.
Derfor er det vigtigt, at rådskonklusionerne fokuserer på foreningslivets og
ungdomsorganisationers rolle i at fremme unges trivsel samt vigtigheden af at støtte
deres arbejde på en bæredygtig og langsigtet måde, samt mindske deres
bureaukratiske barrierer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen er enig med det
spanske formandskab i, at mental trivsel er et vigtigt emne at tage op, særligt når det
gælder unge. Regeringen ser alvorligt på udfordringen i forhold til børn og unges
trivsel, og derfor har regeringen nedsat en kommission for det gode børne- og
ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan
forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes.
Regeringen noterer sig, at dette fokus også er relevant i mange andre EU-lande og
støtter på den baggrund udveksling af erfaringer og viden på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
34
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
Punkt 11: En fremsynet Europæisk Union som er forpligtet over for dens unge
borgere: Unge menneskers rolle i EU's beslutningsprocesser.
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Resume:
Det spanske formandskab ønsker på rådsmødet en politisk drøftelse om
unges rolle i EU's beslutningsprocesser. Drøftelsen tager afsæt i de samme tematikker,
som det spanske formandskab har sat fokus på i rådskonklusionerne om at styrke de
inklusive og deltagende aspekter af Den Europæiske Ungdomsstrategi, herunder at
inkludere et særligt fokus på unge i konsekvensvurderinger som en del af EU's
lovgivningsproces. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse og ungdom)
den 23. november 2023 med henblik på politisk drøftelse.
2. Baggrund
Oplægget til den politiske drøftelse på rådsmødet opridser behovet for at inkludere
unge i EU's beslutningsprocesser. Det udspringer af, at mange unge oplever, at de ikke
er kompetente til at deltage og påvirke EU's beslutninger på områder, der vedrører
dem.
Drøftelsen ventes at fokusere på, hvordan unges engagement og deltagelse i EU's
beslutningsproces kan øges gennem faste strukturer. Det spanske formandskab har
sat dette tema på dagsordenen i
rådskonklusionerne om at styrke de inklusive og
deltagende aspekter af Den Europæiske Ungdomsstrategi
, hvor særligt forslaget om en
konsekvensvurdering af lovgivning i form af en ”ungdomstest” af EU-lovgivning står
centralt. Medlemsstaterne inviteres til at drøfte, hvordan et særligt fokus på unge i
konsekvensvurderinger som en del af EU's lovgivningsproces kan bidrage til at
inkludere unges perspektiv.
3. Formål og indhold
35
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
2778198_0036.png
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter og erfaringer om inklusion i
beslutningsprocesser på lokalt, nationalt og EU-niveau.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den
forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den
27. oktober 2023. Der indkom følgende bemærkning:
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF):
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) støtter, at ungdommen i højere grad skal inddrages
meningsfuld i EU's beslutningsprocesser. DUF mener, at repræsentation spiller en
fundamental rolle på dette område, derfor er det vigtigt, at det er
ungdomsrepræsentanter med et legitimt og demokratisk mandat, der i høj grad
inddrages i EU’s beslutningsprocesserne.EU-ungdomsdialogen er et fast redskab, som
EU benytter for at engagere unge i EU's dagsordener. Dog bør ungdomsdialogen
styrkes for at sikre, at den spiller en mere effektiv rolle end i dag. Derfor er det bl.a.
vigtigt at udvikle tydelige og transparente opfølgningsredskaber for at følge op på
implementeringen af resultaterne fra ungdomsdialogen.
36
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
I Danmark er der mange unge, som har lav demokratisk selvtillid. Det vil sige, at mange
danske unge ikke har en følelse af at have noget at bidrage med i politiske
diskussioner og synes, det er svært at forstå politiske spørgsmål. Der er en høj
sandsynlighed for, at man oplever lignende udfordringer på europæisk plan. For at
styrke ungdomsinddragelse i EU-demokratiet skal man adressere denne udfordring
ved at udvikle og støtte lokale initiativer, hvis formål er at styrke unges demokratiske
selvtillid.
Det er DUFs holdning, at en EU-ungdomstest potentielt kan være et godt redskab til at
rette fokus mod unge på tværs af politikområder, som ikke har eksplicit fokus på
ungdom (såsom arbejdsmarkedspolitik, klimapolitik, osv.). Dog kræver det, at der
udvikles en model til en ungdomstest af høj kvalitet og at den implementeres effektivt.
Hvis EU-Kommissionen skal udvikle en model til en EU-ungdomstest, er det vigtigt, at
det gøres i tæt samarbejde med European Youth Forum (YFJ), som har bred ekspertise
på området og kan være med til at kvalitetssikre det. En potentiel EU-ungdomstest bør
aldrig erstatte meningsfuld inddragelse af ungdomsrepræsentanter i politiske
processer, men bør i stedet være et redskab, der komplementerer og støtter det.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning blandt landene til drøftelsen
10. Regeringens generelle holdning
Danmark har en lang tradition for, at unge indgår i dialog på tværs af generationer i
forskellige civilsamfundsfællesskaber, herunder via foreningslivet og i
ungdomsorganisationer. Regeringen værdsætter unges engagement og noterer sig
samtidig, at mange danske unge er engagerede i samfundsspørgsmål.
Samtidig er det vigtigt for regeringen, at unge i EU, som oplever ikke at være
kompetente til at indgå i politiske debatter og påvirke beslutningsprocesser, også
bliver hørt. Regeringen støtter, at man på EU-plan drøfter, hvordan unges muligheder
for at deltage og påvirke beslutningsprocesser kan forbedres. Samtidig er det vigtigt
for regeringen, at eventuelle nye tiltag til at understøtte unges aktive deltagelse i
beslutningsprocesser reelt medfører øget inddragelse uden at føre til nye
37
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23.-24. november 2023 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 23-24/11-23 - uddannelse og ungdom
administrative byrder i Kommissionen eller medlemsstaterne. På denne baggrund vil
regeringen bidrage til den politiske drøftelse.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
38