Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3982 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.:
23/00127
Den 1. november 2023
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 13. november 2023
SAMLENOTAT
1. Ruslands aggression mod Ukraine............................................................................2
2. Armenien/Aserbajdsjan ..............................................................................................6
3. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten ......................9
4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed ...........................................14
1
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0002.png
1. Ruslands aggression mod Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2023 ventes en drøftelse
af Ruslands aggression mod Ukraine. Det forventes, at der særligt vil være fokus
på EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine og den ukrainske fredsformel. Derudover
kan drøftelsen berøre spørgsmålet om retsforfølgelse, fødevaresikkerhed og
sanktioner. Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba forventes at tilslutte sig
drøftelsen virtuelt.
2. Baggrund
I forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 er
EU i gang med at udarbejde sikkerhedstilsagn til Ukraine, der skal bidrage til at
understøtte Ukraines evne til at forsvare sig selv på længere sigt samt afskrække
fremtidige angreb og destabiliserende handlinger. EU’s Fælles Udenrigstjeneste
har i den forbindelse foreslået en række initiativer, som bygger videre på EU’s
eksisterende støttetiltag gennem bl.a. Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) og
EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine). Centralt i
EU’s sikkerhedstilsagn står forslaget om at tilføre op til 20 mia. euro øremærket
til Ukraine i en militær bistandsfond under EPF’en (”Ukraine Assistance Fund”) i
perioden 2024-2027 mhp. at sikre langvarig og forudsigelig militær støtte til
Ukraine.
EU’s
sikkerhedstilsagn
blev
drøftet
under
rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 23. oktober, hvor de fleste medlemslande bakkede op
om EU’s videre arbejde hermed. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den
26.-27. oktober indgik det dertil, at Rådet vil træffe beslutning om en ramme for
EU’s sikkerhedstilsagn, som EU's højtstående repræsentant vil konsultere
Ukraine om og efterfølgende rapportere tilbage til Det Europæiske Råd i
december.
2
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
Arbejdet med at skabe global opbakning til den ukrainske fredsformel pågår
fortsat. Den 28.-29. oktober blev det tredje sikkerhedsrådgivermøde afholdt i
Malta. Drøftelsen forventes derfor at følge op på Malta-mødet og omhandle,
hvordan EU-landene fortsat kan bidrage til at bringe initiativet videre.
Foruden ovenstående tematikker forventes det også, at retsforfølgelse af
Ruslands aggressionsforbrydelser i Ukraine, fødevaresikkerhed samt sanktioner
vil kunne blive berørt. Endelig bemærkes det, at Kommissionen fremlægger sin
årlige udvidelsespakke den 8. november. Selv om EU-udvidelse hører under Rådet
for Almindelige Anliggender (GAC), kan udvidelsespakken – der for første gang
indeholder en landerapport for Ukraine – forventes at blive drøftet på rådsmødet
(udenrigsanliggender).
3. Formål og indhold
Indholdet af drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet.
Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på indholdet
af EU’s sikkerhedstilsagn samt Ukraines fredsformel i lyset af det seneste
sikkerhedsrådgiver-møde den 28.-29. oktober. Derudover forventes drøftelsen
at omhandle spørgsmålet om retsforfølgelse, fødevaresikkerhed og sanktioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
3
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
En beslutning om at tilføre op til 20 mia. euro til EPF’en øremærket militær støtte
til Ukraine vil have statsfinansielle konsekvenser i form af et øget dansk
finansieringsbidrag. Det præcise omfang vil afhænge af størrelsen på det
samlede loft, som der kan opnås enighed om i forhandlingerne. Såfremt det
vedtages at tilføre 20 mia. euro til EPF’en, skønnes det, at Danmarks bidrag til
EPF’en for perioden 2024-2027 vil stige med samlet ca. 3,4 mia. kr., svarende til
ca. 0,9 mia. kr. årligt (2024-priser). Det bemærkes, at Danmarks nettoposition i
EPF’en hidtil har været positiv vedrørende refusion af militært udstyr til Ukraine,
og at Danmark forventes at modtage refusion fra EPF’en, som fsva. støtte til
Ukraine kan overstige bruttobidraget. Fremtidige refusioner er dog belagt med
stor usikkerhed.
Sagen
ventes
ikke
at
have
lovgivningsmæssige
eller
konsekvenser
for
konsekvenser,
miljøet
eller
erhvervsøkonomiske
konsekvenser
beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til militær,
økonomisk og humanitær støtte til Ukraine, herunder generel opbakning til det
videre arbejde med EU’s sikkerhedstilsagn samt opbakning til Ukraines
fredsformel.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk, humanitært
og sikkerhedsmæssigt. Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s
sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære
kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem. Regeringen
støtter derfor, at Rådet vedtager en ramme herfor, som Ukraine kan konsulteres
om. Regeringen støtter som led heri, at der sker en forhøjelse af EPF’en
4
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
øremærket militær støtte til Ukraine på 20 mia. euro i perioden 2024-2027, som i
videst muligt omfang baseres på en grundig behovs- og effektanalyse. Fra dansk
side fortsættes outreach til det globale syd for at opnå bredere global støtte til
fredsformlen. Danmark bakker ligeledes op om etablering af et særtribunal for
retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen, bl.a. gennem aktiv deltagelse i den
ukrainsk-ledede
kernegruppe
for
etableringen
af
et
særtribunal
for
aggressionsforbrydelsen. Det er afgørende, at der kan opnås solid international
støtte til et eventuelt tribunal for at sikre legitimitet også fremadrettet. Endeligt
støtter regeringen op om de hårdest mulige sanktioner, der kan opnås enighed
om i EU, samt et fortsat fokus på forbedret implementering og modarbejdelse af
omgåelse af eksisterende sanktioner.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 13. oktober.
Forslag om at etablere en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en har
senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22.
september 2023.
5
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0006.png
2. Armenien/Aserbajdsjan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2023 ventes en drøftelse
af det tilspidsede forhold mellem Armenien og Aserbajdsjan i lyset af
Aserbajdsjans militæroffensiv i Nagorno-Karabakh-regionen den 28. september.
Drøftelsen var oprindeligt planlagt på dagsordenen for rådsmødet den 23.
oktober, men blev udskudt. Regeringen bakker op om EU’s målsætninger,
herunder bestræbelserne på at fremme en bæredygtig og fredelig løsning mellem
Armenien og Aserbajdsjan.
2. Baggrund
Aserbajdsjan indledte den 19. september en militæroffensiv mod Nagorno-
Karabakh og tog i løbet af kort tid kontrol med området. Den 28. september 2023
erklærede de armenske de facto-myndigheder i Nagorno-Karabakh deres egen
opløsning fra januar 2024.
Militæroffensiven har medført, at næsten alle regionens mere end 100.000
armenere er flygtet. Der er tale om en voldsom kulmination på flere måneder med
stigende
spændinger
omkring
Nagorno-Karabakh
med
bl.a.
hyppige
skudepisoder, troppeforskydninger på den aserbajdsjanske side og en forværret
humanitær situation som følge af Aserbajdsjans blokering af Lachin-korridoren
siden december 2022. Udviklingen rejser fornyet bekymring for, om Aserbajdsjan
også vil bruge militærmagt til at forsøge at etablere en såkaldt ’Zangezur-
landkorridor’ gennem Armeniens territorium til den aserbajdsjanske enklave
Nakhchivan, der grænser op til Tyrkiet.
6
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
EU’s Højtstående Repræsentant har fordømt Aserbajdsjans offensiv i Nagorno-
Karabakh. Samtidig er EU engageret i mæglingsbestræbelser mellem Armenien
og Aserbajdsjan understøttet af DER-formanden. Efter militæroffensiven i
Nagorno-Karabakh udeblev Aserbajdsjan dog fra planlagte EU-faciliterede
forhandlinger med Armenien i Granada den 5. oktober. Et nyt møde i Bruxelles
mellem Armeniens premierminister og Aserbajdsjans præsident er aktuelt under
planlægning.
EU har i sin tilgang til krisen hidtil fokuseret på følgende målsætninger: 1) sikre
humanitær adgang, 2) sikre sikkerhed og rettigheder for armenere fra Nagorno-
Karabakh, herunder flygtninges ret til at vende tilbage til regionen, 3) facilitere en
bæredygtig fredsproces mellem Armenien og Aserbajdsjan og 4) øge støtten til
Armenien og sende et klart signal til Aserbajdsjan om, at overskridelse af
Armeniens suverænitet og territoriale integritet er uacceptabelt og vil blive mødt
med stærk respons fra EU.
3. Formål og indhold
Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at omhandle EU’s
muligheder for at støtte Armenien, imødegå en eventuel fortsat eskalering af
konflikten samt muligheder for at fremme en bæredygtig og fredelig løsning
mellem Armenien og Aserbajdsjan.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
7
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til, at EU styrker sit engagement ift. at
imødegå en fortsat eskalering af konflikten og til at finde en langvarig og fredelig
løsning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om EU’s målsætninger om at 1) sikre uhindret humanitær
adgang til regionen samt give til støtte internt fordrevne, 2) sikre sikkerhed og
rettigheder for armenere fra Nagorno-Karabakh, herunder flygtninges ret til at
vende tilbage til regionen, 3) facilitere en bæredygtig fredsproces mellem
Armenien og Aserbajdsjan og 4) sende et klart signal til Aserbajdsjan om, at
overskridelse af Armeniens suverænitet og territoriale integritet er uacceptabelt
og vil blive mødt med stærk respons fra EU. Regeringen støtter endvidere, at EU
ser på mulige tiltag ift. Aserbajdsjan, såfremt der sker en fornyet eskalering af
konflikten. Endelig støtter regeringen, at EU øger sit engagement med Armenien
i lyset af den seneste udvikling.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 13. oktober.
8
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0009.png
3. Situationen i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 13. november 2023 ventes en drøftelse
af ”den aktuelle situation i Israel og den omkringliggende region/Mellemøsten”.
På nuværende tidspunkt forventes fokus på den aktuelle situation i Israel,
Gaza/Palæstina og de omkringliggende lande, herunder på behovet for at
afhjælpe den akutte humanitære krise i Gaza, vigtigheden af at undgå regional
eskalering, behovet for en langsigtet politisk løsning samt behovet for EU’s og
EU-landenes outreach i denne forbindelse. Regeringen bakker op om indholdet i
konklusionerne vedr. situationen i Mellemøsten fra mødet i Det Europæiske Råd
den 26.-27. oktober, som er beskrevet nedenfor. Det er helt centralt, at Hamas’
9
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
terrorangreb mod Israel fordømmes, og at det understreges, at Israel har ret til
selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den humanitære folkeret.
Dertil er det centralt, at den kritiske humanitære situation i Gaza adresseres med
øget humanitær bistand samt med etablering af humanitære korridorer og pauser.
Regeringen støtter også bestræbelser på at undgå regional eskalering og på
længere sigt genstart af en fredsproces baseret på en to-statsløsning.
2. Baggrund (pr. 30. oktober 2023)
De israelske luftangreb i Gaza fortsætter og en israelsk landoperation i Gaza med
landstyrker, kampvogne og infanteri er igangværende.
I Israel opgøres antallet af dræbte til 1.400 og over 5.400 sårede siden
terrorangrebet den 7. oktober. Indtil videre er fire gidsler blevet sat fri, og den
officielle opgørelse over antallet af gidsler skulle p.t. være 239. I Israel er omkring
125.000 israelere blevet evakueret fra områderne omkring Gaza og de nordlige
grænseområder til Libanon. Sundhedsministeriet i Gaza melder om 8.005 dræbte,
herunder ca. 3.320 børn og over 20.200 sårede. 57 UNRWA-medarbejdere og
mindst 18 journalister er blevet dræbt i Gaza.
Den humanitære situation i Gaza er dybt kritisk med over 1,4 mio. internt
fordrevne, svarende til 61 pct. af befolkningen, og akut mangel på vand, fødevarer,
medicin, elektricitet og brændstof. Tidlig morgen den 30. oktober har FN oplyst,
at der er kommet 33 lastbiler med nødhjælp (vand, fødevarer, medicin) ind i Gaza
det seneste døgn. Det er det højeste antal lastbiler på et døgn siden den 21.
oktober, hvor nødhjælpen igen begyndte at komme ind i Gaza. Det betyder, at i
alt 117 lastbiler med nødhjælp har krydset grænsen fra Egypten til Gaza per 30.
oktober. FN estimerer, at der er behov for flere hundrede lastbiler dagligt for at
imødekomme omfanget af humanitære behov.
Der ses fortsat protester og uroligheder på Vestbredden, og israelske operationer
på Vestbredden er ifølge FN nået et niveau, som ikke er set i mange år. Der
meldes om 115 dræbte palæstinensere og omkring 2.150 sårede på Vestbredden.
10
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
Sikkerhedssituationen på grænsen mellem Libanon og Israel er fortsat skærpet
med beskydning af raketter, artilleri, håndvåben mm. over begge sider af
grænsen. Dertil har det israelske militær den 25. oktober udtalt, at de har udført
luftangreb på flere syriske militæranlæg ved den syriske grænse.
Den 26.-27. oktober blev afholdt møde i Det Europæiske Råd (DER), hvor
situationen i Israel og Palæstina blev drøftet, og hvor der blev opnået enighed
blandt stats- og regeringslederne om konklusioner på området, som er beskrevet
nedenfor.
FN’s Generalforsamling vedtog den 27. oktober en jordansk resolution fokuseret
på den humanitære situation i Gaza. Blandt EU’s medlemslande stemte 8 lande
for resolutionen, 4 lande stemte i mod resolutionen og 15 lande, herunder
Danmark, afstod fra at stemme.
3. Formål og indhold
Fokus for drøftelsen vil afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. På
nuværende tidspunkt forventes fokus på den aktuelle situation i Israel,
Gaza/Palæstina og de omkringliggende lande, herunder på behovet for at
afhjælpe den akutte humanitære krise i Gaza, vigtigheden af at undgå regional
eskalering og behovet for EU’s og EU-medlemslandenes outreach i denne
forbindelse samt behovet for en langsigtet politisk løsning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
11
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Om end der er nuanceforskelle mellem de 27 medlemslande, forventes generel
enighed om indholdet i konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd (DER)
den 26.-27. oktober, der desuden genbekræfter DER-erklæringen af 15. oktober.
Medlemslandene er således enige om fordømmelse af Hamas’ terrorangreb mod
Israel og afstandtagen fra Hamas brug af civile som ’menneskeskjold’ (human
shields); understregelse af Israels ret til at forsvare sig inden for rammerne af
folkeretten, herunder den humanitære folkeret; krav om løsladelse af gidsler samt
fordømmelse af al vold mod civile. Medlemslande er dertil dybt bekymrede over
den forværrede humanitære situation i Gaza, og der er enighed om behovet for at
etablere humanitære korridorer og pauser. Der er ligeledes enighed om behovet
for at undgå regional eskalering og behovet for at række ud til partnere, herunder
Det Palæstinensiske Selvstyre. Dertil er medlemslandene enige om at bidrage til
at genstarte fredsprocessen baseret på en to-statsløsning, og man støtter snarlig
afholdelse af en international fredskonference. Sidst er der enighed om
vigtigheden af bekæmpelse af desinformation.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om indholdet i konklusionerne vedr. situationen i
Israel/Palæstina fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober. Det er helt
centralt, at Hamas’ terrorangreb mod Israel fordømmes, og at det understreges,
at Israel har ret til selvforsvar inden for rammerne af folkeretten, herunder den
humanitære folkeret. Dertil er det centralt, at den kritiske humanitære situation i
Gaza adresseres med øget humanitær bistand samt med etablering af
humanitære korridorer og pauser, så bistanden kan nå frem til de civile. Således
bakker regeringen op om EU’s tredobling af det humanitære bidrag til Gaza og
12
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
har annonceret et yderligere dansk humanitært bidrag til Palæstina på 50 mio.
DKK. Regeringen bakker op om bestræbelserne på at undgå regional eskalering
og på længere sigt genstart af en fredsproces baseret på en to-statsløsning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 18. oktober
2023.
13
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0014.png
4. Udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed
Revideret notat.
JOIN (2023) 20
1. Resumé
Der forventes en drøftelse af udenrigspolitiske aspekter af økonomisk sikkerhed
ved Udenrigsrådet den 13. november 2023. Drøftelsen var oprindeligt planlagt på
dagsordenen for rådsmødet den 20. juli, men blev udskudt. Kommissionen og den
Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en fællesmeddelelse om
en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed med fokus på at styrke
modstandsdygtigheden for EU’s økonomi. Baggrunden er den nye geopolitiske
virkelighed med øget stormagtskonkurrence på bl.a. det økonomiske og
14
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0015.png
teknologiske område. På rådsmødet forventes bl.a. en drøftelse af strategiens
oplæg til en mere fælles tilgang til vurdering af trusler mod EU’s økonomiske
sikkerhed samt af værktøjerne til at øge den økonomiske sikkerhed. Regeringen
støtter en fælleseuropæisk tilgang til at øge EU’s økonomiske sikkerhed, samtidig
med at der opretholdes en åben økonomi og et velfungerende indre marked.
2. Baggrund
Kommissionen og den Høje Repræsentant har den 20. juni 2023 præsenteret en
fællesmeddelelse om en europæisk strategi for økonomisk sikkerhed. Strategiens
fokus er at styrke EU's evne til at nedbringe sikkerhedsrisici for EU’s økonomi og
samtidig sikre, at EU fortsat nyder godt af et velfungerende indre marked og en
åben økonomi, idet handel, investeringer, infrastruktur og forskning udgør en
væsentlig del af EU’s økonomi.
Meddelelsen tager udgangspunkt i den nye geopolitiske virkelighed, hvor COVID-
19, Ruslands invasion af Ukraine og en udfordret regelbaseret verdensorden har
sat skærpet fokus på afhængigheder og trusler om økonomisk afpresning,
samtidig med at EU fortsat vil have behov for at være en del af den globale, åbne
økonomi. Den tiltagende stormagtskonkurrence på det økonomiske og
teknologiske område ses af Kommissionen og den Høje Repræsentant at medføre
risiko for, at EU og især medlemsstaterne bliver en spillebane for andre
geopolitiske aktører snarere end en spiller.
Der er på EU-niveau i de senere år udviklet en række værktøjer til at nedbringe
sikkerhedsrisici, sårbarheder og imødegå tvang på det økonomiske område.
Ambitionen med meddelelsen er at udvikle en strategisk tilgang til, hvornår og
hvordan instrumenterne anvendes, samt identificere mulige mangler.
Meddelelsen foreslår videre at udvikle en fælles ramme for vurdering af risici i
relation til økonomisk sikkerhed ud fra fire identificerede typer af risici:
forsyningskæder,
kritisk
infrastruktur,
uønsket
teknologioverførsel,
og
våbenliggørelse af økonomiske relationer, herunder økonomisk tvang. Strategien
15
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0016.png
er struktureret med fokus på tiltag til at styrke EU's økonomi, tiltag til at beskytte
EU's økonomi og indgåelsen af partnerskaber.
Meddelelsen blev 3. oktober 2023 fulgt op af anbefalinger til en liste over ti
kritiske teknologier, hvoraf fire er udvalgt som særligt kritiske (kunstig intelligens,
halvledere, kvanteteknologi og bioteknologier). Kommissionen ventes at
fremlægge en pakke med en række værktøjer til december. Pakken ventes at
indeholde forslag eller initiativer vedr. blandt andet investeringsscreening,
eksportkontrol, udgående investeringsscreening, risikovurderinger af kritisk
teknologi samt forskningssikkerhed.
3. Formål og indhold
Der ventes på rådsmødet en politisk drøftelse af de udenrigspolitiske aspekter af
dagsordenen om økonomisk sikkerhed. Der kan ventes fokus på strategiens
oplæg til en mere EU-fælles tilgang til vurderinger af risici ift. EU’s økonomiske
sikkerhed og brugen af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer til at styrke
EU’s økonomiske sikkerhed. Der ventes også fokus på handelsaftaler samt
internationale partnerskaber på bl.a. råstofområdet og det digitale område,
herunder i regi af EU’s eksterne investeringsstrategi Global Gateway, som
værktøjer til økonomisk sikkerhed gennem diversificering, adgang til ressourcer
og styrkede strategiske partnerskaber.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
16
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0017.png
Meddelelsen
vurderes
ikke
i
sig
selv
at
have
statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet. Fremsættelsen af konkrete forslag med ophæng i
strategien må forventes at have økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget
en konsekvensvurdering i forbindelse med eventuel fremsættelse af konkrete
forslag som følge af strategien.
8. Høring
Meddelelsen er sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg og specialudvalget
for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 15. august 2023. Der
henvises til høringssvar afgivet i det opdaterede Grund- og nærhedsnotat,
oversendt til Folketinget 27. september 2023.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der
forventes
blandt
medlemslandene
generel
opbakning
til
en
udenrigsøkonomisk tilgang, der har som formål at nedbringe sikkerhedsrisici og
fastholde en åben økonomi. Der forventes ligeledes opbakning til, at EU søger at
fremme sin økonomiske sikkerhed gennem internationale partnerskaber og
værktøjer.
Samtidig forventes divergerende holdninger til eventuelle nye tiltag og
instrumenter, som kunne fremlægges af Europa-Kommissionen. En gruppe af
større medlemslande ventes at støtte en mere ensartet tilgang på tværs af
nationale investeringsscreeningsmekanismer og fælles definitioner for sektorer
og teknologier. Ligeledes forventes de at værne om elementer, der ses som
national sikkerhed. I spørgsmålet om et potentielt tiltag vedrørende udgående
investeringsscreening forventes skepsis over for, om ny regulering er nødvendig.
Mange medlemslande er åbne over for et analysearbejde af behovet for ny
regulering, eller om eksisterende værktøjer kan lukke evt. huller, og der ventes
støtte til udarbejdelse af risikoanalyser, men også ønske om større klarhed og
inddragelse i processen.
17
Rådsmøde nr. 3982 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 13/11-23
2773995_0018.png
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støttes det, at der tænkes mere strategisk om EU's økonomiske
sikkerhed. Regeringen finder det vigtigt at finde den rette balance mellem på den
ene side øget beskyttelse af danske og europæiske strategiske interesser og på
den anden side at undgå fragmentering af den globale økonomi og
protektionisme. Fra dansk side støttes fokus på brugen og håndhævelsen af
eksisterende værktøjer på en måde, så man både sikrer et modstandsdygtigt EU
og samtidig sikrer lige konkurrencevilkår og taler med én EU-stemme globalt.
Transatlantisk samarbejde er centralt for økonomisk sikkerhed. Globalt
engagement, offensiv strategisk handelspolitik og partnerskaber spiller en central
rolle ift., at EU skal sikre robusthed, diversificering af forsyningskæder,
beskyttelse af kritisk infrastruktur og kritiske teknologier samt adgang til
ressourcer. Regeringen finder det vigtigt, at en styrkelse af EU's økonomiske
sikkerhed sker med respekt for nationale kompetencer. Eventuelle nye værktøjer
bør have et klart og begrænset anvendelsesområde, så de målrettes specifikke
teknologier og ressourcer, som er kritiske for EU's økonomiske sikkerhed, ligesom
deres indførsel og anvendelse bør baseres på solidt analytisk grundlag og være
proportionale med sikkerhedsrisici. EU bør løbende analysere relevante værktøjer
i lyset af bl.a. hastigheden, hvormed teknologier udvikles.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Skriftlig forelæggelse blev oversendt 12. juli 2023 2023 forud for rådsmødet
(udenrigsanliggender) den 20. juli 2023. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt
26. juli 2023 og opdateret grund- og nærhedsnotat den 27. september 2023.
18