Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3983 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
EKN, sagsnr.: 2023-17933
Den 30. oktober 2023
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 15. november 2023
SAMLENOTAT
1. Lovgivningsmæssig programmering - Kommissionens arbejdsprogram for 2024 ..2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast til
dagsorden)............................................................................................................................6
3. Artikel 7-procedure (Polen)............................................................................................9
4. Artikel 7-procedure (Ungarn) .......................................................................................13
5. Europas fremtid .............................................................................................................18
6. Den europæiske valglov................................................................................................21
7. Relationer mellem EU og Storbritannien ....................................................................29
8. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime ..........................................36
1
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0002.png
1. Lovgivningsmæssig programmering - Kommissionens arbejdsprogram for
2024
KOM (2023) 0638
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 ventes
Kommissionen at præsentere sit arbejdsprogram for 2024 med henblik på en
udveksling af synspunkter. Regeringen støtter, at Kommissionens arbejdsprogram
følger op på Kommissionens tidligere udstukne overordnede ambitioner, der
afspejler prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024
samt den politiske udvikling i Europa.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 17. oktober 2023 sit arbejdsprogram for
2024 med en række forslag til nye initiativer, som Kommissionen påtænker at
fremlægge frem mod afslutningen af sit mandat. Hovedparten af de nye forslag i
arbejdsprogrammet indeholder ikke ny lovgivning. De udstukne initiativer er fordelt
på de seks overordnede ambitioner i kommissionsformandens politiske
retningslinjer. Det drejer sig om:
1. ”En europæisk grøn pagt”, hvor der lægges op til: en vindenergipakke; en
plan for 2040-klimamålet og et initiativ på miljøområdet vedr. vandresiliens.
2. ”Et Europa klar til den digitale tidsalder”, hvor der lægges op til: et initiativ,
der skal give start-ups inden for kunstig intelligens adgang til europæiske
supercomputere; et initiativ til en rumlov og en strategi for rumdata-
økonomien.
2
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
3.
”En økonomi, der tjener alle”, hvor der lægges op til: et initiativ om
bioteknologi og -fremstilling; en plan for avancerede materialer i industrien;
et ikke-lovgivningsmæssigt initiativ som opfølgning på det varslede sociale
topmøde med deltagelse af arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse i 2024;
et initiativ ift. revision af regler for europæiske samarbejdsudvalg.
4. ”Et stærkere Europa i verden”, hvor der lægges op til: et initiativ til et styrket
partnerskab
med
Afrika
samt
en
strategi
for
den
europæiske
forsvarsindustri.
5. ”Fremme af vores europæiske levevis”, hvor der lægges op til: en opdatering
af rammen for samarbejde om bekæmpelse af migrantsmugling samt tre
initiativer, der skal støtte op om et fælles europæisk uddannelsesområde.
6. ”Nyt skub i det europæiske demokrati”, hvor der lægges op til: et policy-
review, der skal analysere konsekvenserne for EU’s sektorpolitikker af et EU
med flere medlemslande samt en anbefaling om udvikling og styrkelse af
beskyttelsen af børn.
Sammen med arbejdsprogrammet præsenterede Kommissionen en række forslag
til nedbringelse af rapporteringsforpligtigelser og initiativer til regulatorisk
forenkling, den såkaldte REFIT-øvelse. Herudover præsenterede Kommissionen
en liste over sager, som medlovgiverne opfordres til at komme i mål med, samt
en række forslag som Kommissionen lægger op til at trække tilbage.
Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet,
Kommissionen og Europa-Parlamentet fra 2016, at de tre institutioner sammen
skal styrke EU’s årlige programmering med afsæt i Kommissionens årlige
arbejdsprogram. Formålet er på årlig basis at identificere de sager, som bør have
særlig prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs af institutionerne for derved også i
praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet i
henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet. Med afsæt i Kommissionens
3
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
arbejdsprogram vil de tre institutioner indlede dialog om en fælleserklæring om
den lovgivningsmæssige programmering for 2024. Den forventes i december
2023.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 ventes
Kommissionen at præsentere sit arbejdsprogram for 2024 med henblik på en
udveksling af synspunkter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens arbejdsprogram for 2024 vurderes ikke i sig
selv at have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventuelle
konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag fra
Kommissionens arbejdsprogram, når de fremlægges.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens
arbejdsprogram.
4
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens arbejdsprogram følger op på
Kommissionens tidligere udstukne overordnede ambitioner, der afspejler
prioriteterne i Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019-2024 samt
den politiske udvikling i Europa. Regeringen finder det endvidere vigtigt at sikre
et godt samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0006.png
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023 (udkast
til dagsorden)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 forventes
udkastet til kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15.
december 2023 præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På
nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd
den 14.-15. december vil være en drøftelse af Ukraine, udvidelse, revision af EU’s
flerårige finansielle ramme (MFF), sikkerhed og forsvar samt eksterne relationer.
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til
kommenteret dagsorden til efterretning.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2023. I henhold
til forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet
(almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 forventes
udkastet til kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15.
december 2023 præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden
foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet er fortsat under overvejelse. På
nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd
den 14.-15. december vil være en drøftelse af Ukraine, udvidelse, revision af EU’s
flerårige finansielle ramme (MFF), sikkerhed og forsvar samt eksterne relationer.
6
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 14.-15.
december ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller
konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive
fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil
kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne
vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre
landes holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til
kommenteret dagsorden til efterretning.
7
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0009.png
3. Artikel 7-procedure (Polen)
KOM (2017) 0835
Revideret notat.
1. Resumé
I december 2017 aktiverede Europa-Kommissionen proceduren efter EU-
traktatens artikel 7, stk. 1, over for Polen. Baggrunden er, at Polen har
gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en systemisk
trussel mod retsstatsprincippet
,
der er en af EU’s grundlæggende værdier. Sagen
er under løbende behandling i Rådet (almindelige anliggender), og på rådsmødet
den 15. november 2023 forventes enten en høringssession eller statusdrøftelse af
Polen. Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er
generelt enig i Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen
bakker aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rådet
for at opretholde det politiske pres, herunder også ved fortsatte høringssessioner.
2. Baggrund
Kommissionen besluttede i december 2017 at aktivere artikel 7, stk. 1, i
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) over for Polen. Baggrunden er, at
Polen har gennemført en række retsreformer, som ifølge Kommissionen udgør en
systemisk trussel mod det grundlæggende retsstatsprincip. Det var første gang,
at proceduren i TEU artikel 7 blev aktiveret over for et medlemsland.
Hovedpunkterne i kritikken fra Kommissionen – som deles af et flertal af
medlemslandene – vedrører særligt den politiske indflydelse på det polske
retssystem. Den er konkret kommet til udtryk i form af bl.a. udskiftning af
dommere gennem fremskyndet pensionering og politisk indflydelse på
dommerudnævnelser i Polen. Kommissionen vurderer, at reformerne samlet set
risikerer at skabe tvivl om det polske retsvæsens uafhængighed. Et flertal af
9
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0010.png
medlemslande har bakket op om Kommissionen og har løbende tilkendegivet
deres bekymring over retsstatssituationen i Polen.
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Polen i
Rådet (almindelige anliggender). Seks høringssessioner er blevet gennemført
siden 2018, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 30. maj 2023.
Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen en
række gange, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. oktober
2022.
Rådet godkendte den 17. juni 2022 Kommissionens forslag til
gennemførelsesafgørelse om Polens genopretningsplan. Forud for godkendelsen
havde der været et længere forhandlingsforløb mellem Polen og Kommissionen.
Med gennemførelsesafgørelsen om genopretningsplanen betinges udbetalingen
af midler fra genopretningsfaciliteten til Polen bl.a. af gennemførelse af en række
milepæle, der skal adressere Polens udfordringer i forhold til retsvæsenets
uafhængighed. Polen har endnu ikke leveret tilfredsstillende på milepælene.
Der er fortsat alvorlige problemer med at sikre overholdelsen af domstolenes
uafhængighed i Polen, som er blevet gradvist forværret i de seneste år. Det
gælder ikke mindst disciplinærsanktionerne mod polske dommere, der f.eks.
udtrykker offentlig kritik af ændringerne i det polske retsvæsen, eller som træffer
beslutninger, der er påkrævede for at håndhæve EU-retten.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren indebærer, at Rådet på begrundet forslag af en tredjedel af
medlemslandene, Europa-Parlamentet eller Europa-Kommissionen med et flertal
på fire-femtedele af sine medlemmer (minus det pågældende land, dvs. aktuelt
21 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at
der er en klar fare for, at et medlemsland groft overtræder de grundlæggende
værdier, der er nævnt i TEU artikel 2. Inden da hører Rådet det berørte
10
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0011.png
medlemsland og kan efter samme fremgangsmåde rette henstillinger til
medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en
tredjedel af medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra
Europa-Parlamentet – og efter at have opfordret dette medlemsland til at
fremsætte sine bemærkninger – fastslå, at et medlemsland groft og vedvarende
overtræder værdierne nævnt i TEU artikel 2. Hvis en grov og vedvarende
overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med
kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder,
herunder dets stemmeret.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 forventes enten
en høringssession eller statusdrøftelse om retsstatssituationen i Polen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
11
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0012.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over retsstatssituationen
i Polen på rådsmøderne og formået at fastholde sagen på dagsordenen. Enkelte
lande har været mere tilbageholdende eller har – for ganske fås vedkommende –
støttet Polen i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er meget bekymret over retsstatssituationen i Polen og er generelt
enig i Kommissionens kritikpunkter af Polens retsreformer. Regeringen har
løbende udtrykt sin bekymring i Rådet og i forbindelse med bilaterale møder med
repræsentanter for den polske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s
grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s
grundlæggende værdier er afgørende for legitimiteten og effektiviteten af EU-
samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.
Regeringen bakker aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på
dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske pres, herunder også ved
fortsatte høringssessioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den
26. maj 2023.
12
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0013.png
4. Artikel 7-procedure (Ungarn)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat.
1. Resumé
Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere
proceduren i EU-traktatens artikel 7, stk. 1, over for Ungarn. Sagen, som handler
om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier, behandles derfor
aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet den 15. november 2023
forventes enten en høringssession eller en statusdrøftelse af Ungarn. Regeringen
er på en række områder meget bekymret over udviklingen i Ungarn og bakker på
den baggrund op om artikel 7-proceduren.
2. Baggrund
Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et
begrundet forslag til Rådet. For beslutningen stemte 448, mens 197 stemte imod.
Ungarn blev dermed det andet medlemsland imod hvilket, der er åbnet en
procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.
Sagen handler om Ungarns efterlevelse af EU’s grundlæggende værdier. Europa-
Parlamentet har som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport
(”Sargentini-rapporten”; 2017/2131 (INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på
en række områder:
- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer
- Retsvæsenets uafhængighed
- Korruption og interessekonflikter
- Privatlivets fred og databeskyttelse
- Ytringsfrihed
- Akademisk frihed
13
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0014.png
- Religionsfrihed
- Foreningsfrihed
- Retten til ligebehandling
- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder
- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder
- Økonomiske og sociale rettigheder
Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Ungarn i
Rådet (almindelige anliggender). Seks høringssessioner er blevet gennemført
siden 2019, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 30. maj 2023.
Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om status på sagen en
række gange, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december
2021.
Situationen i Ungarn giver fortsat anledning til bekymring. Artikel 7-proceduren
om Ungarn den 15. november finder sted, mens Ungarn gennem reformer
forsøger at få adgang til tilbageholdte EU-midler. Tilbageholdelsen sker på
baggrund af Rådets vedtagelse af passende foranstaltninger mod Ungarn i
medfør af retsstatsmekanismen samt milepælene i den ungarske
genopretningsplan. Kommissionen betinger også udbetalingen af midler til
ungarske samhørighedsprogrammer med overholdelsen af relevante
bestemmelser i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.
Kommissionen anlagde den 19. december 2022 et traktatbrudssøgsmål ved EU-
Domstolen mod Ungarn med påstand om, at Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige
forpligtelser ved at vedtage den såkaldte ”anti-LGBT+-lov”, som ifølge
Kommissionen diskriminerer mod personer på baggrund af deres seksuelle
orientering og kønsidentitet. Den danske regering har sammen med en række af
ligesindede medlemslande samt Europa-Parlamentet interveneret i sagen til
støtte for Kommissionen.
14
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0015.png
Der verserer endvidere et traktatbrudssøgsmål om mediepluralisme ved EU-
Domstolen anlagt af Kommissionen den 17. februar 2023. Sagen drejer sig om
det ungarske medieråds afslag på sendetilladelse for den største
regeringskritiske radiostation i Ungarn. Regeringen har interveneret i sagen til
støtte for Kommissionen.
Artikel 7 i Traktaten om Den Europæiske Union
Proceduren i TEU artikel 7, stk. 1, indebærer, at Rådet på begrundet forslag af
enten en tredjedel af medlemslande, Europa-Parlamentet eller Europa-
Kommissionen med et flertal på fire-femtedele af sine medlemmer (minus det
pågældende land, dvs. aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af
Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en klar fare for, at et medlemsland
groft overtræder de værdier, der er nævnt i TEU artikel 2. Inden da hører Rådet
det berørte medlemsland, og Rådet kan efter samme fremgangsmåde rette
henstillinger til medlemslandet.
Det Europæiske Råd kan ligeledes ved enstemmighed og på forslag af en
tredjedel af medlemslandene eller Kommissionen og efter godkendelse fra
Europa-Parlamentet – og efter at have opfordret dette medlemsland til at
fremsætte sine bemærkninger – fastslå, at et medlemsland groft og vedvarende
overtræder værdierne nævnt i TEU artikel 2. Hvis en grov og vedvarende
overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet med
kvalificeret flertal beslutte at suspendere visse af medlemslandets rettigheder,
herunder stemmerettigheder.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 forventes enten
en høring af Ungarn eller en statusdrøftelse om de ovenstående områder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
15
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12.
september 2018 vedtog det begrundede forslag til Rådet. Europa-Parlamentet
vedtog den 15. september 2022 en beslutning om proceduren.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn
og støtte til artikel 7-proceduren. Enkelte lande har været mere tilbageholdende
eller har – for ganske fås vedkommende – støttet Ungarn i sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er på en række områder meget bekymret over udviklingen i Ungarn
og bakker på den baggrund op om artikel 7-proceduren. Regeringen har også
løbende udtrykt bekymring i forbindelse med bilaterale møder med
repræsentanter for den ungarske regering.
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s
grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s
16
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
grundlæggende værdier er afgørende for legitimiteten og effektiviteten af EU-
samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.
Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på
dagsordenen i Rådet for at opretholde det politiske pres, herunder også ved
fortsatte høringssessioner. Regeringen finder det vigtigt, at forholdene i Ungarn
vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. maj 2023
til orientering.
17
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0018.png
5. Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 en
drøftelse under overskriften Europas fremtid, herunder om hvordan EU forbereder
sig på udvidelse. Scenariet med et udvidet EU rejser en række spørgsmål om
konsekvenserne for EU-samarbejdet, herunder særligt ift. EU’s budget,
indretning af landbrugs- og samhørighedspolitikkerne samt EU’s
beslutningsprocesser. Kommissionen vil igangsætte et analysearbejde om,
hvordan hvert politikområde må justeres for at kunne håndtere nye udvidelser,
hvis resultatet ventes under belgisk formandskab i første halvår 2024. Regeringen
finder, at der er behov for et grundigt analysearbejde, før der kan tages konkret
stilling til det videre arbejde med forberedelse af EU på udvidelse.
2. Baggrund
Den geopolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine har givet nyt
momentum til EU’s udvidelse. Det har åbnet for drøftelser om, hvordan EU gør sig
klar til udvidelse.
Scenariet med et udvidet EU rejser en række spørgsmål om konsekvenserne for
EU-samarbejdet, herunder særligt ift. EU’s budget, indretning af landbrugs- og
samhørighedspolitikkerne samt EU’s beslutningsprocesser. De nyeste
kandidatlande, særligt Ukraine, er de relativt fattigste i EU’s historie.
Udvidelse rejser også spørgsmål om behovet for evt. generelle reformer af EU,
herunder traktatændringer, eller tilpasninger af EU’s beslutningsprocedurer inden
for Lissabon-traktaten med henblik på at sikre, at et udvidet EU er effektivt og
beslutningsdygtigt. Tyskland har taget initiativ til en såkaldt vennegruppe, der
18
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
skal arbejde for en mere effektiv Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU.
Danmark deltager heri som observatør. Derudover nedsatte Frankrig og Tyskland
i januar 2023 en ekspertgruppe om institutionelle reformer af EU, som
præsenterede deres endelige rapport den 18. september 2023.
Der var blandt stats- og regeringscheferne på det uformelle topmøde den 6.
oktober 2023 i Granada enighed om, at EU parallelt med udvidelse er nødt til at
skabe det nødvendige interne grundlag og forberede reformer. Medlemslandene
var også enige om at ville adressere centrale spørgsmål vedrørende deres
prioriteter og politikker samt deres handleevne.
Kommissionen har oplyst, at den vil igangsætte et analysearbejde om, hvordan
hvert politikområde bør justeres for at kunne håndtere nye udvidelser. Resultatet
forventes fremlagt under belgisk formandskab i første halvår 2024.
3. Formål og indhold
Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 en
drøftelse under overskriften Europas fremtid, herunder om hvordan EU forbereder
sig på kommende udvidelser. Fokus forventes at være på tilpasning af EU’s
budget, indretning af landbrugs- og samhørighedspolitikkerne samt EU’s
beslutningsprocesser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
19
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
7. Konsekvenser
Drøftelsen om Europas fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene enighed om behovet for at se på interne reformer
parallelt med udvidelsen. Der er fokus på at fastlægge langsigtede ambitioner og
adressere centrale spørgsmål vedrørende EU’s prioriteter og politikker samt EU’s
handleevne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i behovet for at se på EU’s politikker, budget og handleevne
mhp. at sikre, at EU gøres klar til udvidelse. Regeringen finder, at der er behov for
et grundigt analysearbejde, før der kan tages konkret stilling til det videre arbejde
medforberedelse af EU på udvidelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
20
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0021.png
6. Den europæiske valglov
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret notat.
1. Resumé
Den 3. maj 2022 vedtog Europa-Parlamentet på sin plenarforsamling et forslag til
en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget har til formål at gøre
proceduren for Europa-Parlamentsvalg mere ensartet og dermed øge valgets
gennemsigtighed og legitimitet, sikre alle unionsborgere de samme rettigheder
samt øge valgdeltagelsen. Ændringerne indebærer bl.a. indførelse af en fælles
EU-valgkreds, oprettelse af en fælles EU-valgmyndighed, indførelse af 16 års
valgret samt oplæg til formalisering af den såkaldte spidskandidat-proces.
Forslaget vurderes i sin nuværende form at have statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil endvidere have lovgivningsmæssige konsekvenser i form af en
tilpasning af den danske Europa-Parlamentsvalglov og tilhørende administrative
forskrifter.
Regeringen støtter selvsagt ambitionen om at sikre gode betingelser for legitime,
demokratiske valg samt borgerengagement. Regeringen finder dog væsentlige
dele af forslaget problematisk.
Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig beslutningsprocedure, hvor Rådet
træffer afgørelse ved enstemmighed. Endelig vedtagelse og ikrafttræden kræver
godkendelse i alle medlemsstater.
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 forventes det
spanske formandskab at gøre status over EP’s forslag til en ny valglov og at
fortsætte drøftelsen fra tidligere rådsmøder om de mest politiske elementer af
forslaget.
21
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2. Baggrund
Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte
valg til Europa-Parlamentet i 1979. I henhold til TEUF art. 223, stk. 1, udarbejder
Europa-Parlamentet ”
forslag med henblik på fastsættelse af de bestemmelser,
der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte
valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper,
der er fælles for alle medlemsstater
”. Valgloven er én af de få sager, hvor det er
Europa-Parlamentet – og ikke Kommissionen - som har initiativretten til at
fremsætte lovforslag.
Senest blev valgloven forsøgt ændret forud for Europa-Parlamentsvalget i 2019,
men Tyskland, Cypern og Spanien nåede af forskellige grunde ikke at godkende
rådsbeslutningen. Europa-Parlamentet besluttede herefter at påbegynde
arbejdet med udarbejdelsen af en helt ny valglov, som skulle erstatte den
eksisterende. Den 3. maj 2022 vedtog plenarforsamlingen et forslag fra AFCO-
udvalget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget blev oversendt til
de nationale parlamenter den 19. maj 2022 og gjort tilgængelig for Rådet i dansk
sprogversion den 20. maj 2022. Forslaget behandles nu i Rådet efter en særlig
beslutningsprocedure for sager, hvor Europa-Parlamentet har initiativret. Rådet
kan med enstemmighed stemme ”ja” eller ”nej” til forslaget. Selvom den særlige
lovgivningsprocedure formelt alene giver Rådet mulighed for at stemme ja eller
nej, kan Europa-Parlamentet af egen drift vælge – på baggrund af dialog med
Rådet – at revidere sit eget lovforslag mhp. at imødekomme Rådets bekymringer
og bane vejen for et kompromis med Rådet. Endelig vedtagelse og ikrafttræden
af en ny Europa-Parlamentsvalglov kræver godkendelse i alle medlemsstaterne.
3. Formål og indhold
Den nye valglov har som formål at gøre proceduren for afvikling af Europa-
Parlamentsvalg mere ensartet gennem harmonisering eller fastsættelse af fælles
principper. Ifølge Europa-Parlamentet er hensigten desuden at øge
22
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0023.png
valgdeltagelsen, den demokratiske legitimitet og gennemsigtighed, sikre alle
unionsborgere de samme rettigheder og styrke det europæiske offentlige rum.
Europa-Parlamentets forslag til en ny valglov indeholder både elementer fra den
eksisterende valglov og nye elementer. Følgende elementer kan fremhæves:
Spidskandidatproces for valg af Kommissionens formand:
Det fremgår af forslagets indledende betragtninger, at der bør indføres en såkaldt
spidskandidatproces for valg af Kommissionens formand. Det vil i praksis betyde,
at beslutningen om udpegelse af formand for Kommissionen skal følge direkte
som en konsekvens af udfaldet af valget til Europa-Parlamentet. Det ville i givet
fald betyde, at Det Europæiske Råds traktatsikrede ret til at foreslå en kandidat
til posten som formand for Kommissionen – under hensyntagen til resultatet af
valget til Europa-Parlamentet – vil blive tilsidesat. Processen foreslås
formaliseret gennem en inter-institutionel aftale.
En fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister og en fælles EU-
valgmyndighed:
Europa-Parlamentet foreslår, at der som supplement til de eksisterende
nationale valgkredse indføres en fælles EU-valgkreds med tilhørende fælles EU-
kandidatlister (transnationale lister), der dækker alle medlemsstaterne, hvorfra
der vælges 28 ekstra medlemmer af Europa-Parlamentet. Indførelse af
transnationale lister medfører, at hver vælger får to stemmer ved Europa-
Parlamentsvalg. Én stemme til at vælge medlemmerne af Europa-Parlamentet i
de nationale valgkredse og én til at vælge medlemmer af Europa-Parlamentet i
den fælles EU-valgkreds. Det foreslås desuden, at der nedsættes en fælles
uafhængig EU-valgmyndighed bestående af nationalt udpegede eksperter, som
skal sikre korrekt gennemførelse af valgprocessen i den fælles EU-valgkreds,
forvalte den europæiske valgliste, alle funktioner i forbindelse med afviklingen af
valget i den fælles EU-valgkreds og træffe afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål.
Endelig lægges der op til at pålægge europæiske og nationale offentlige radio- og
tv-stationer at afsætte sendetid proportionelt afstemt efter valgresultatet i den
23
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0024.png
fælles EU-valgkreds ved det foregående valg med henblik på at sikre et minimum
af sendetid til hver fælles EU-liste.
Øget ensartning af de nationale valg til Europa-Parlamentet:
Derudover foreslås en række tiltag til at gøre valgprocessen mere ensartet på
tværs af medlemsstater, herunder:
-
at enhver unionsborger, der er fyldt 16 år, herunder personer med handicap
uanset deres rets- og handleevne, har ret til at stemme ved valget (også
unionsborgere, der bor eller arbejder i et tredjeland), uden at dette berører
eksisterende forfatningsmæssige bestemmelser om fastsættelse af en
minimumsalder på 18 eller 17 år;
-
at alle unionsborgere, der er fyldt 18 år, får ret til at stille op til valget;
-
at der indføres en fælles valgdag på Europadagen den 9. maj;
-
at valget slutter kl 21:00 lokal tid;
-
at medlemsstaterne drager omsorg for, at der kan brevstemmes (det er
uklart, om der her menes afstemning pr. brev eller som i Danmark ved
forhåndsafstemning);
-
at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for
at udveksle oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige
medlemsstater og den foreslåede nye fælles EU-valgmyndighed;
-
at medlemsstaterne skal sikre, at alle borgere, herunder borgere med
handicap, har lige adgang til relevant materiale, stemmefaciliteter og
valgsteder;
-
at der kan fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct., og at
spærregrænsen ikke må være lavere end 3,5 pct. i valgkredse med mere end
60 pladser;
-
at kampagneaktiviteter tidligst må begynde otte uger før valgdagen;
-
at medlemsstaterne skal indføre en periode på 48 timer før valgdagen, hvor
det ikke er tilladt at spørge vælgerne om deres stemmeintentioner.
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2023 forventes det
spanske formandskab at gøre status over EP’s forslag til en ny valglov og
24
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0025.png
fortsætte drøftelsen fra tidligere rådsmøder om de mest politiske elementer af
forslaget. Det forventes, at drøftelsen blandt medlemslandene vil tage
udgangspunkt i kendte positioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 3. maj 2022 sit lovforslag til reform af valgloven i
Den Europæiske Union.
5. Nærhedsprincippet
I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind
under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte
handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt,
regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller
virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i Traktaten om Den
Europæiske Union. Europa-Parlamentet henviser i forslagets indledende
betragtning nr. 23 til, at fastsættelse af de nødvendige bestemmelser for
almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet i
overensstemmelse med en ensartet valgprocedure for så vidt angår den EU-
dækkende valgkreds og med principper, der er fælles for alle medlemsstater, ikke
i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af dets
omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan.
Regeringen vurderer, at forslaget henset til det overordnede formål
grundlæggende er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er
dog samtidig af den opfattelse, at hvert enkelt element i forslaget bør vurderes
nøje i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er i den forbindelse skeptisk over
for bl.a. forslaget om at fastsætte valgretsalderen til 16 år, idet dette forhold efter
regeringens opfattelse i vid udstrækning bør ses i sammenhæng med
myndighedsalderen i de enkelte medlemsstater og bør reguleres af
medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale valgtraditioner. Det kan i
forlængelse heraf nævnes, at Folketinget Europaudvalg har vedtaget en
begrundet udtalelse, der finder, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet, da
25
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0026.png
flere af elementerne bedre opfyldes gennem national lovgivning. Det
nederlandske parlament og den svenske Riksdag har ligeledes vedtaget
begrundede udtalelser om nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-
Parlamentsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 293 af 7. marts 2022) samt i en
række bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov og folketingsvalgloven, som
efter Europa-Parlamentsvalgloven finder tilsvarende anvendelse ved Europa-
Parlamentsvalg. Dertil fastsætter vejloven regler vedrørende valgplakater. Radio-
og fjernsynsloven regulerer offentlige public service radio- og tv-stationer, hvoraf
det bl.a. følger, at DR og TV2 har en udstrakt grad af uafhængighed fsva. deres
programvirksomhed.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget til en ny valglov for Europa-Parlamentsvalg vil for langt
hovedpartens vedkommende indebære ændringer af den danske Europa-
Parlamentsvalglov og en række administrativt fastsatte regler.
Forslaget om at pålægge public service radio- og tv-stationer at dække valgene
på en bestemt måde vil kræve en ændring af radio- og fjernsynsloven samt
ændringer i DR's public service-kontrakt og TV2's public service-tilladelse.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af afledte
nationale udgifter forbundet med eventuel afslutning af valghandlingen kl. 21.00
CET. I Danmark afsluttes valghandlinger kl. 20.00, og en eventuel udvidelse med
en time vil betyde, at kommunerne skal kompenseres for udgifter i omegnen af 7
mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.
26
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0027.png
Forslaget om, at der skal oprettes en fælles EU-valgkreds, vurderes også at have
statsfinansielle konsekvenser, idet forslaget umiddelbart vil medføre, at der skal
afholdes en form for dobbeltvalg til Europa-Parlamentet. Omkostninger forbundet
hermed er vanskelige at estimere, men skønnes at forøge omkostningerne med i
omegnen af 80 mio. kr. pr. Europa-Parlamentsvalg.
Der kan endvidere være udgifter på EU-niveau forbundet med oprettelse af en
fælles europæisk valgmyndighed. Det fremgår af Europa-Parlamentets forslag, at
udgifterne til EU-valgmyndigheden, herunder vederlag til dens medlemmer,
finansieres over bevillinger fra Unionens almindelige budget. Derudover kan der
være udgifter på EU-niveau forbundet med en forøgelse af antallet af
medlemmer af Europa-Parlamentet med 28 ekstra medlemmer, som ville skulle
udpeges på de transnationale valglister. Udgiften hertil skønnes at udgøre ca.
18,2 mio. euro, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 3,1 mio. kr. årligt.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil medføre yderligere statsfinansielle
konsekvenser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes
inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i interministeriel høring i EU-specialudvalget for relationer
mellem EU’s institutioner samt hos Kulturministeriet. Derudover er forslaget sendt
27
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0028.png
i bred ekstern høring til de opstillingsberettigede danske partier, tænketanke,
interesseorganisationer, universiteter mv.
Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Radio (DR), Institut for statskundskab
ved Aarhus Universitet og partiet Venstre. For gennemgang af høringssvarene
henvises til revideret grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 1. juli 2022.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Europa-Parlamentets initiativ til at opdatere
den eksisterende valglov, bl.a. henset til, at det ikke lykkedes at opdatere
valgloven i 2019 grundet manglende godkendelse i tre medlemsstater (siden har
Tyskland og Cypern dog godkendt opdateringen).
Der forventes dog i flertallet af medlemslandene skepsis over for forslaget om
indførelse af en fælles EU-valgkreds og transnationale kandidatlister samt det
delvist relaterede ønske om indførelse af en formaliseret spidskandidatproces for
udpegelse af kommissionsformanden. Derudover ventes der skepsis over for flere
forslag til ændring af valgafholdelsen herunder den foreslåede 16 års
valgretsalder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet ambitionen om at styrke forudsætningerne for
afholdelse af legitime, demokratiske valg til Europa-Parlamentet samt at sikre høj
valgdeltagelse. Regeringen finder dog væsentlige dele af forslaget problematisk.
Herunder er regeringen skeptisk over for spidskandidat-procesessen, idet det vil
ændre den institutionelle balance i forhold til udpegelse af formand for
Kommissionen. Regeringen er ligeledes skeptisk over for en fælles EU-valgkreds
med transnationale kandidatlister, idet EU's demokratiske forankring og legitimitet
først og fremmest kommer og fortsat bør komme fra medlemsstaterne.
Regeringen kan endvidere ikke støtte forslaget om en 16 års valgretsalder, eller at
enhver unionsborger bosat i et tredjeland skal have valgret til Europa-
Parlamentsvalg. Regeringen er endvidere bekymret for en række yderligere
28
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0029.png
detaljerede forslag til regulering af valghandlingen (inkl. valgkamp,
stemmeafgivelse og udformning af stemmesedler), som bedst reguleres nationalt
ud fra nationale traditioner mv. Regeringen ser desuden ikke behov for, at der på
EU-plan foretages regulering af public service-mediers forpligtelse til at dække
europæiske forhold, ligesom regeringen er modstander af ændringer i valgloven,
som direkte eller indirekte forudsætter eller måtte tilskynde til traktatændringer.
Regeringen kan dog støtte de dele af forslaget, som også var en del af
rådsbeslutningen fra 2018, og som ikke trådte i kraft grundet manglende
godkendelse i tre medlemsstater. Det gælder bl.a. forslaget om, at der kan
fastsættes en spærregrænse, der ikke må overstige 5 pct., og at hver
medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle
oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater.
Regeringen er endvidere positiv over for forslaget om, at medlemsstaterne skal
sikre, at alle borgere, herunder borgere med handicap, har lige adgang til relevant
materiale, til stemmefaciliteter og til valgsteder, og at også unionsborgere, der er
uden fast bopæl, bor i lukkede boliger, er hjemløse eller afsoner fængselsstraffe,
skal kunne stemme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 13.
oktober 2022 og mundtligt den 23. juni 2023.
Revideret grund- og nærhedsnotat om ”Europa-Parlamentets forslag til Rådets
forordning om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet”
er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. juli 2022.
7. Relationer mellem EU og Storbritannien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
29
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
1. Resumé
På rådsmødet for almindelige anliggender den 15. november 2023 forventes
Kommissionen at gøre status over implementeringen af den politiske
principaftale (”Windsor Framework”), der blev indgået mellem Storbritannien og
EU den 27. februar i år. Forbedringen af forholdet mellem EU og Storbritannien
har sidenhen gjort det muligt at gå videre med samarbejdsområder, der længe
har været blokeret med fokus på fuld implementering af Handels- og
Samarbejdsaftalen. Rådsmødedrøftelsen forventes i lyset heraf at have et
overvejende fremadskuende og strategisk fokus med gentagelse af behovet for
fortsat EU-enighed og central balance mellem britiske rettigheder og
forpligtelser. Regeringen finder det positivt, at Windsor Framework
implementeres som aftalt, og der er fortsat opbakning til Kommissionens tilgang.
2. Baggrund
EU og Storbritannien indgik den 27. februar 2023 en politisk principaftale
(”Windsor Framework”) herunder om Nordirlandsprotokollen, som længe har
været et udestående i EU-Storbritannien-forholdet. Aftalen dækker blandt andet
over varehandel, herunder told og sundheds- og plantesundhedsstandarder
(SPS), medicin samt moms og afgifter. Aftalen indfører også ”Stormont Brake”,
som er en nødbremse for det nordirske parlament, når EU-lovgivning, der falder
under Nordirlandsprotokollen, opdateres eller erstattes. Uenigheden om
Nordirlandsprotokollen har været en hindring for udviklingen af det overordnede
forhold mellem EU og Storbritannien.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes Kommissionen at anerkende den planmæssige
implementering af den politiske principaftale (”Windsor Framework”) om
implementeringen af Nordirlandsprotokollen, der blev indgået mellem
Storbritannien og EU den 27. februar i år. Der forventes herudover en strategisk
drøftelse, der på den ene side skal genbekræfte centrale principper for
governance
og balancen mellem rettigheder og forpligtelser under Windsor
30
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
Framework samt på den anden side også skal se fremad i relationen med
Storbritannien.
Den 1. oktober trådte de første store lettelser for varebevægelser i kraft under
Windsor Framework. Som et af flere resultater af loyal britisk implementering af
de aftalte sikkerhedsforanstaltninger blev det muligt for virksomheder at
transportere fødevarer og landbrugsvarer fra Storbritannien til Nordirland (ikke
videre til EU) underlagt markant reducerede fysiske kontroller i forhold til status
quo.
31
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
Indgåelsen af Windsor Framework har efterfølgende gjort det muligt at gå videre
med samarbejdsområder mellem EU og Storbritannien, der længe har været
blokeret. Det spanske formandskab forventes på rådsmødet at udtrykke generel
tilfredshed med implementeringen af Windsor Framework og dertil pege på tre
konkrete forbedringer i forholdet: principaftalen om britisk associering til EU-
forskningsprogrammerne Horizon Europe og Copernicus fra den 1 januar 2024;
det første møde i det ikke-bindende fælles finansielle reguleringsforum
(”Financial Regulatory Forum”); samt den ventede afholdelse inden årets udgang
af de første strukturerede udenrigspolitiske dialoger forudset under Handels- og
Samarbejdsaftalen. Formandskabet forventes samtidig at pege på en række
udeståender, herunder ungdomsmobilitet, hvor Kommissionen har indledt
drøftelser med Storbritannien om en EU-fælles aftale.
Fra dansk side er adgangen til fiskeri i britiske farvande et fortsat
opmærksomhedspunkt, ikke mindst pga. britisk tiltag til lukning for tobisfiskeriet.
Dertil har krav om oprindelse (”rules of origin”), der fra den 1. januar 2024 vil
medføre en særtold på 10 % ved handel over den engelske kanal af køretøjer,
hvis batteri er produceret uden for EU hhv. Storbritannien, fået stor
opmærksomhed.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har generelt støttet Kommissionens tilgang til
forhandlingerne i forhold til Storbritannien med vægt på opretholdelse af en
fælles EU-linje og fuld implementering af de forpligtelser, som Storbritannien har
påtaget sig. Europa-Parlamentet godkendte efter almindelig procedure
Kommissionens forslag til nye forordninger om SPS-forhold og human medicin
samt ændring af forordning om toldkontingenter i forbindelse med indgåelsen af
Windsor Framework.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt.
32
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Windsor-aftalen har overordnet tre resultater, såfremt den implementeres
korrekt. Først og fremmest vil det indre marked blive beskyttet bedre, samtidig
med at varehandlen mellem Storbritannien og Nordirland får bedre vilkår.
Dernæst fjernes et stort irritationsmoment i forholdet mellem EU og
Storbritannien, hvilket kan lede til et uddybet bilateralt samarbejde, herunder
relateret til Handels- og Samarbejdsaftalen inklusiv udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Endelig kan det være med til at sikre freden i et medlems- og
naboland ved at cementere Langfredagsaftalen og freden i Nordirland.
Handels- og Samarbejdsaftalen har siden dens indgåelse i 2020 bidraget til at
afbøde nogle af de samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved
Storbritanniens udtræden af EU. Brexit har fortsat negative økonomiske
konsekvenser blandt andet for dansk fiskeri, da det indebærer et kvotetab. Der
forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen. Det
gælder bl.a. for fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og
administrative byrder ved såvel import fra og eksport til Storbritannien.
33
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
Det kontroversielle britiske lovforslag ”EU Retained Law Bill”, som havde til
formål at gøre op med såkaldt bibeholdt EU-lovgivning i britisk lov, blev til lov den
29. juni. Dog blev loven ikke så kontroversiel som først antaget. Den britiske
regering fjernede i foråret den såkaldte solnedgangsklausul, der ville have
betydet, at bibeholdt EU-lov, der ikke aktivt var blevet søgt erstattet, fjernet eller
ændret, automatisk ville udløbe i britisk lovgivning ultimo 2023. Alt efter hvordan
loven implementeres, kan den dog fortsat på sigt komme til at skabe udfordringer
mellem EU og Storbritannien i forhold til implementeringen af Handels- og
Samarbejdsaftalen, herunder hvordan man fortolker divergens.
8. Høring
Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat for Handels- og
Samarbejdsaftalen blev sendt i høring den 6. februar 2020, og høringssvarene
blev efterfølgende inkluderet i et revideret grund- og nærhedsnotat om forslaget
til forhandlingsmandat, der blev oversendt til Europaudvalget den 19. februar
2020. Windsor-aftalen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilfredshed blandt medlemslandene med den planmæssige
implementering af Windsor Framework. Der er desuden opbakning til
Kommissionens tilgang og videre proces fremadrettet forholdet med
Storbritannien. Medlemslandene har som forventet udvist interesse for et øget
bilateralt samarbejde, efter aftalen faldt på plads, og der er velvilje over for det
EU-fælles samarbejde med Storbritannien.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er det positivt, at Windsor Framework implementeres korrekt.
Danmark har arbejdet for en effektiv gennemførelse af aftalegrundlaget mellem
EU og Storbritannien med fokus på korrekt og rettidig udmøntning af de
indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke mekanismer til at sikre fair
konkurrencevilkår i praksis. Fra dansk side bakkes der op om Kommissionens
tilgang for så vidt angår videre proces relateret til aftalen.
34
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
Windsor-aftalen markerer indtil videre et betydeligt fremskridt i forholdet mellem
Storbritannien og EU, der åbner for øget bilateralt samarbejde. Et bedre forhold
mellem EU og Storbritannien er også vigtigt i forholdet til andre tredjelande og for
sammenholdet blandt de vestlige lande.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen forelægges til orientering. Forholdet mellem EU og Storbritannien blev
senest forelagt Folketingets Europaudvalget til orientering den 17. marts 2023 i
forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige anliggender) den 21.
marts 2023.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold
blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev
forelagt forhandlingsoplæg vedr. Udtrædelsesaftalen og de fremadrettede
perspektiver den 21. april 2017.
35
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0036.png
8. Ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2023 er ændring af
Forordning 1/1958 om Rådets sprogregime på dagsordenen. Der forventes en
statusorientering. Det spanske forslag til ændring af forordningen indebærer, at
catalansk, baskisk og galicisk optages som officielle arbejdssprog i EU på linje med
EU’s
øvrige
24
arbejdssprog.
Regeringen
støtter
som
udgangspunkt
medlemsstaternes ønsker om optagelse af nationale sprog som officielle sprog i
EU, såfremt de pågældende sprog reelt er repræsentative for en betydelig del af
befolkningen og reelt anvendes i national sammenhæng. Regeringens endelige
stillingtagen afventer en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser, herunder
de økonomiske. Derudover er det vigtigt, at det spanske EU-formandskab afsætter
tilstrækkelig tid til behandling af sagen i Rådets forberedende organer. Endelig
ønsker regeringen, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen vurderer
forslagets konsekvenser og betydningen for EU-budgettet.
2. Baggrund
Forordning 1/1958 er løbende blevet tilpasset i takt med, at EU har optaget flere
medlemsstater. Senest blev forordningen ændret i 2013 med Kroatiens indtræden
i Unionen. Ændring af forordningen kræver enstemmighed i Rådet.
Spanien har tidligere fremsat ønske om, at catalansk, baskisk og galicisk optages
som officielle EU-sprog. Det skete i 2004 i forlængelse af, at Irland anmodede om,
at irsk blev optaget som officielt EU-sprog. Ønsket blev fremsat med den
begrundelse, at de nævnte sprog alle er officielle sprog i Spanien og talt af en
væsentlig del af befolkningen.
36
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0037.png
Som følge heraf vedtog Rådet den 13. juni 2005 konklusioner, der giver adgang til,
at en medlemsstat, der har givet et minoritetssprog eller regionalt sprog en
særstilling i sin forfatning eller lovgivning, får mulighed for at indgå en
administrativ aftale med EU’s institutioner om, at retsakter i et vist omfang kan
oversættes til det pågældende sprog, ligesom der i et vist omfang stilles tolkning
til rådighed ved møder. Udgifterne forbundet hermed afholdes af den medlemsstat,
der anmoder om særstatus for et regionalt sprog. Processen førte til, at de tre
sprog i begrænset omfang kan bruges i EU-sammenhæng, men de er ikke officielle
EU-sprog.
Det spanske forslag om optagelse af catalansk, baskisk og galicisk som officielle
arbejdssprog i EU blev senest drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender) den
24. oktober 2023. Det spanske formandskab konkluderede, at der var gjort
fremskridt i sagen, og at et revideret forslag med vurderinger af forslagets
konsekvenser ville blive udarbejdet. Det reviderede forslag foreligger endnu ikke.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. oktober 2023 har det spanske
formandskab lagt op til en statusorientering om den spanske anmodning om en
ændring
af
Forordning
1/1958
om
Rådets
sprogregime.
Det
spanske
ændringsforslag til forordningen indebærer, at catalansk, baskisk og galicisk
optages som officielle arbejdssprog i EU på linje med EU’s øvrige 24 arbejdssprog.
Fra spansk side har man dog indikeret, at man er åben over for i første omgang at
fokusere på catalansk. Spanien har erklæret sig villig til at dække de økonomiske
omkostninger forbundet med forslaget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da spørgsmålet omhandler
anvendelse af catalansk, baskisk og galicisk i EU’s institutioner.
37
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0038.png
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget kan lede til statsfinansielle konsekvenser samt konsekvenser for EU-
budgettet. Der foreligger endnu ikke en konsekvensanalyse af forslaget, hvorfor
det på den baggrund på nuværende tidspunkt ikke er muligt nærmere at estimere
de statsfinansielle konsekvenser. Det bemærkes, at eventuelle afledte nationale
udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Sagen
forventes
for
ikke
at
have
lovgivningsmæssige
konsekvenser
miljøet
eller
eller
konsekvenser
samfundsøkonomien,
erhvervslivet,
beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev senest drøftet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 24.
oktober 2023, hvor en bred kreds af medlemsstater gentog behovet for yderligere
forberedelse samt analyse af forslagets politiske, økonomiske og juridiske
konsekvenser. Spanien havde forinden anmodet Kommissionen om en vurdering
af forslagets økonomiske konsekvenser, som ville blive reflekteret i et revideret
forslag. Ingen medlemsstater udtrykte direkte modstand mod forslaget, mens kun
en enkelt gav udtryk for at være parat til fuldt ud at støtte det spanske forslag på
det daværende grundlag.
10. Regeringens generelle holdning
Som det var tilfældet, da Irland anmodede om, at irsk blev optaget som officielt
EU-sprog, støtter regeringen som udgangspunkt medlemsstaters ønsker om
38
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
2774020_0039.png
optagelse af nationale sprog som officielle sprog i EU, såfremt de pågældende
sprog reelt er repræsentative for en betydelig del af befolkningen og reelt anvendes
i national sammenhæng.
For at kunne tage stilling til forslaget finder regeringen, at der er behov for, at
Spanien fremlægger en nærmere redegørelse, som Rådets drøftelser kan tage
udgangspunkt i. Derudover arbejder regeringen for, at formandskabet afsætter
tilstrækkelig tid til at drøfte sagen i Rådets forberedende organer. Endelig finder
regeringen det vigtigt, at Rådets Juridiske Tjeneste og Kommissionen vurderer
forslagets konsekvenser og betydningen for EU-budgettet.
Optagelse af yderligere sprog som officielle sprog er følsomt, idet det er
sandsynligt, at en ændring af forordning 1/1958 pba. den spanske anmodning – og
dermed tilføjelse af tre regionale sprog udover spansk – ville betyde, at en række
andre medlemsstater ligeledes kunne fremsætte ønske om officiel status for flere
af deres nationale sprog eller minoritetssprog. Det må forventes at medføre en
række problemer, herunder vil det være vanskeligt at afgøre, hvilke sprog der bør
opnå officiel status, ligesom en øget mængde officielle sprog ikke vil forenkle den
i forvejen komplicerede sproglige proces i EU, for så vidt angår tolkning og
oversættelser, ligesom det kan forsinke lovgivningsproceduren.
Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de
statsfinansielle konsekvenser, hvorfor regeringen finder, at der bør fremlægges en
konsekvensanalyse, som kan belyse de forventede afledte omkostninger.
Regeringen finder, at eventuelle merudgifter forbundet med indførslen af
yderligere officielle sprog skal afholdes inden for gældende rammer via
omprioriteringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2023.
39
 Rådsmøde nr. 3983 (almindelige anliggender) den 15. november 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15/11-23
40