Rådsmøde nr. 3978 (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/10-23

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 3978 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

Rådsmøde 23/10-23 - udenrigsanliggender - Bilag 1

UDENRIGSMINISTERIET

EKN, sagsnr.: 2023-17917

Den 5. oktober 2023

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023

SAMLENOTAT

1. Ruslands aggression mod Ukraine .................................................................................................... 2

2. Armenien/Aserbajdsjan...................................................................................................................... 4

Rådsmøde nr. 3978 (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/10-23

1. Ruslands aggression mod Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 ventes en drøftelse af Ruslands aggression mod

Ukraine. Det forventes på nuværende tidspunkt, at der særligt vil være fokus på

EU’s

sikkerhedstilsagn til

Ukraine. Heri udgør forslaget om at etablere en militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske

Fredsfacilitet (EPF) et væsentligt element. Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til

Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til

Ukraine i årene

frem. Regeringen støtter forslaget om en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en.

2. Baggrund

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 29.-30. juni 2023 indgik en målsætning om, at

EU skal udarbejde sikkerhedstilsagn til Ukraine, der skal bidrage til at understøtte Ukraines

evne til at forsvare sig selv på længere sigt samt afskrække fremtidige angreb og destabiliserende

handlinger.

Arbejdet med EU’s sikkerhedstilsagn skal ses i sammenhæng med G7-erklæringen

margin af NATO-topmødet i Vilnius, som Danmark og 19 andre EU-lande har tilsluttet sig.

EU’s Fælles Udenrigstjeneste

har foreslået det mulige indhold af

EU’s

sikkerhedstilsagn, der

omfatter en række initiativer, som bygger videre på EU’s eksisterende støttetiltag. Det gælder

bl.a. donation af militært udstyr og refusion til medlemslandene gennem Den Europæiske

Fredsfacilitet (EPF), træning af ukrainske soldater i regi af EU’s militære træningsmission til

støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), øget forsvarsindustrielt samarbejde, øget støtte inden

for luftforsvar, efterretningssamarbejde, minerydning, energisikkerhed, resiliens og

informationssikkerhed. Centralt i EU’s sikkerhedstilsagn står forslaget om at tilføre 20 mia.

euro øremærket til Ukraine i en militær bistandsfond under EPF’en (”Ukraine

Assistance

Fund”) i perioden 2024-2027

mhp. at sikre langvarig og forudsigelig militær støtte til Ukraine.

3. Formål og indhold

Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at have fokus på sikkerhedstilsagn til

Ukraine, herunder forslag om at etablere

en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en,

hvor der øremærkes op til 20 mia. euro (2023-priser) til Ukraine i 2024-2027. Indholdet af

drøftelsen vil derudover afhænge af udviklingen frem mod rådsmødet. Det er muligt, at nogle

medlemslande vil tage emner op, som ikke direkte er relateret til sikkerhedstilsagn.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

En beslutning om at tilføre 20 mia. euro til EPF’en øremærket militær støtte til Ukraine vil have

statsfinansielle konsekvenser i form af et øget dansk finansieringsbidrag. Det præcise omfang

vil afhænge af størrelsen på det samlede loft, som der kan opnås enighed om i forhandlingerne.

Rådsmøde nr. 3978 (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/10-23

Såfremt det vedtages at tilføre 20 mia. euro til EPF’en øremærket militær støtte til Ukraine,

skønnes det, at Danmarks bidrag til EPF’en for perioden 2024-2027

vil stige med samlet ca. 3,4

mia. kr., svarende til ca. 0,9 mia. kr. årligt (2024-priser).

Det bemærkes, at Danmarks nettoposition i EPF’en hidtil har været positiv vedrørende

refusion af militært udstyr til Ukraine, og at Danmark forventes at modtage refusion fra

EPF’en, som fsva. støtte til Ukraine kan

overstige bruttobidraget. Fremtidige refusioner er dog

belagt med stor usikkerhed.

Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske

konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en indledende drøftelse af, hvordan EU kan udvikle dets sikkerhedstilsagn til

Ukraine. Der ventes fortsat bred opbakning blandt medlemslandene til at sikre langvarig og

forudsigelig militær, økonomisk og humanitær støtte til Ukraine. Der forventes derfor generel

opbakning til at tilføre flere midler til EPF’en øremærket til Ukraine, om end det fortsat er

usikkert, hvilken størrelsesorden på det samlede loft der kan skabes enighed om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser det nødvendigt, at EU fortsætter støtten til Ukraine både politisk, økonomisk,

humanitært og sikkerhedsmæssigt. Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s

sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af Ukraines militære kapaciteter, for

at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem. EU skal vise sammenhold og sikre

løbende, rettidig og langsigtet støtte til Ukraine. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der

sker en forhøjelse af EPF’en øremærket til Ukraine på 20 mia. euro i perioden 2024-2027,

som i

videst muligt omfang baseres på en grundig behovs- og effektanalyse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering den 12. juli.

2023.

Forslag om at etablere en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en har senest været

forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 22. september 2023.

Rådsmøde nr. 3978 (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/10-23

2. Armenien/Aserbajdsjan

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 ventes en drøftelse af konflikten i Nagorno-

Karabakh i lyset af Aserbajdsjans militære offensiv. Regeringen bakker op om EU’s målsætninger,

herunder

bestræbelserne på at fremme en bæredygtig og fredelig løsning mellem Armenien og Aserbajdsjan.

2. Baggrund

Aserbajdsjan indledte den 19. september en militær offensiv mod Nagorno-Karabakh og tog i

løbet af kort tid kontrol med området. Den 28. september 2023 erklærede de facto-

myndighederne i Nagorno-Karabakh en opløsning af regionen. Den militære offensiv har

forværret den humanitære krise og har samtidig forårsaget massiv udvandring af karabakh-

armenere fra området. Der er tale om en voldsom kulmination på de seneste måneders stigende

spændinger i Nagorno-Karabakh med bl.a. hyppige skudepisoder, troppeforskydninger på den

aserbajdsjanske side og en forværret humanitær situation som følge af Aserbajdsjans blokering

af Lachin-korridoren siden december 2022. Udviklingen rejser fornyet bekymring for

Aserbajdsjans ønske om en såkaldt Zangezur-landkorridor fra Aserbajdsjan og gennem

Armenien til Nakhchivan-eksklaven.

EU’s Højtstående Repræsentant har fordømt

Aserbajdsjans offensiv. Samtidig pågår mæglingsbestræbelser mellem Armenien og

Aserbajdsjan understøttet af DER-formanden samt Frankrig og Tyskland.

EU har i sin tilgang til krisen hidtil fokuseret på følgende målsætninger: 1) sikre humanitær

adgang, 2) sikre sikkerhed og rettigheder for karabakh-armenere, herunder retten til at blive

boende, 3) facilitere en bæredygtig fredsproces mellem Armenien og Aserbajdsjan og 4) sende

et klart signal til Aserbajdsjan om, at overskridelse af Armeniens suverænitet og territoriale

integritet er uacceptabelt og vil blive mødt med stærk respons fra EU.

3. Formål og indhold

Rådsmødedrøftelsen ventes på nuværende tidspunkt at omhandle EU’s muligheder for at

imødegå en fortsat eskalering af konflikten i Nagorno-Karabakh samt muligheder for at

fremme EU’s

målsætninger, herunder en bæredygtig og fredelig løsning mellem Armenien og

Aserbajdsjan.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

Rådsmøde nr. 3978 (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 23/10-23

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning blandt medlemslandene til, at EU styrker sit

engagement ift. at imødegå en fortsat eskalering af konflikten og til at finde en langvarig og

fredelig løsning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker op om EU’s målsætninger om at 1) sikre uhindret humanitær adgang til

regionen samt give til støtte internt fordrevne, 2) sikre sikkerhed og rettigheder for karabakh-

armenere, herunder retten til at blive boende, 3) facilitere en bæredygtig fredsproces mellem

Armenien og Aserbajdsjan og 4) sende et klart signal til Aserbajdsjan om, at overskridelse af

Armeniens suverænitet og territoriale integritet er uacceptabelt og vil blive mødt med stærk

respons fra EU. Regeringen støtter endvidere, at EU ser på mulige tiltag ift. Aserbajdsjan,

såfremt der sker en fornyet eskalering af konflikten. Endelig støtter regeringen, at EU øger sit

engagement med Armenien i lyset af den seneste udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.