Retsudvalget 2023-24
L 80
Offentligt
2795298_0001.png
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1310
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
02-11-2023
Økonomikontoret
Anders Callesen
2023-0030-9476
2981598
Besvarelse af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steffen Larsen (LA).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 80 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om den forventede merbelægning, som lovforslaget vil medføre
Spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af regerings
pusherstreet-initiativer i forhold til kapacitetsproblemer i
anklagemyndigheden, domstolene og i Kriminalforsorgen?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at lovforslaget, der skal udmønte regeringens
initiativer mod den organiserede narkotikahandel på Christiania, samlet set
forventes at medføre merudgifter for politiet, anklagemyndigheden,
domstolene og kriminalforsorgen på 23,8 mio. kr. årligt i 2024 og frem, når
zonerne er i anvendelse. Merudgifterne kan henføres til, at myndighederne
vil skulle behandle flere overtrædelser af zoneforbud i forhold til i dag, samt
at det må forventes, at der er sager, som i dag afgøres med bøder eller
betingede straffe, som fremadrettet vil blive afgjort med ubetingede
frihedsstraffe, ligesom længden af den samlede idømte frihedsstraf vil blive
forøget.
Udgifterne vil i 2024 delvist håndteres ved finansiering fra de generelle
reserver på i alt 12,9 mio. kr.
Udgifterne kan bl.a. henføres til, at forslaget samlet set vil medføre et
yderligere kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på i alt ca. 26 pladser årligt,
når zonerne er i anvendelse. Under forudsætning af, at zonerne er i
anvendelse, vil kapacitetspåvirkningen indfases fra 2024 og stigende mod
at slå fuldt igennem. Der er dog væsentlig usikkerhed omkring indfasningen
af strafskærpelserne, idet strafskærpelserne først vil finde anvendelse for
forbrydelser, der begås efter ikrafttræden af den relevante lovgivning.
De forventede merudgifter og det yderligere kapacitetsbehov i
kriminalforsorgen er desuden behæftet med væsentlig usikkerhed, og
afhænger desuden af politiets anvendelse af de målrettede skærpede
strafzoner.
Det bemærkes, at anvendelsen af målrettede skærpede strafzoner kan have
en kriminalpræventiv effekt, der vil kunne reducere antallet af overtrædelser
af lovgivningen om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 og
overtrædelser af et zoneforbud inden for den geografisk afgrænsede zone,
hvilket, alt andet lige, vil reducere de økonomiske og belægsmæssige
konsekvenser ved lovforslaget. Det samme vil kunne gøre sig gældende
Side 2/3
L 80 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om den forventede merbelægning, som lovforslaget vil medføre
vedrørende den generelle skærpede straf for overtrædelse af et zoneforbud.
Der er ikke indregnet en eventuel effekt heraf i de samlede økonomiske
konsekvenser ved lovforslaget.
Side 3/3