Retsudvalget 2023-24
L 80
Offentligt
2795297_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2023
Økonomikontoret
Pierre Nydal
2023-10295
3078566
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om
politiets virksomhed. (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel
med ulovlige stoffer) (L 80)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov
om politiets virksomhed. (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel
med ulovlige stoffer) (L 80), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 1. december 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Nicolai Seremet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 80 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om den forventede merbelægning, som lovforslaget vil medføre
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende Forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om politiets
virksomhed. (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med
ulovlige stoffer) (L 80):
”Vil ministeren redegøre for det forventede merbelæg, som
lovforslaget vil medføre for hver af de kommende 5 år, og vil
ministeren ligeledes redegøre for forventningen til belægget for
Kriminalforsorgen totalt over de selvsamme 5 år, idet dette
bedes angivet synoptisk, således at dette kan sammenlignes, og
for begge dele ønskes overblik over udviklingen i antallet af
fængselsbetjente for de kommende 5 år med den nuværende
rekrutteringstakt?”
Svar:
1.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3, er det forventningen, at
lovforslaget samlet set skønnes at ville medføre et kapacitetsbehov på ca. 26
pladser årligt fra 2024 og frem, når zonerne er i anvendelse. Under
forudsætning af, at zonerne er i anvendelse, vil kapacitetspåvirkningen
indfases fra 2024 og stigende mod at slå fuldt igennem. Der er dog væsentlig
usikkerhed
omkring
indfasningen
af
strafskærpelserne,
idet
strafskærpelserne først vil finde anvendelse for forbrydelser, der begås efter
ikrafttræden af ændringsloven. De forventede merudgifter og det yderligere
kapacitetsbehov i kriminalforsorgen er desuden behæftet med væsentlig
usikkerhed, og afhænger desuden af politiets anvendelse af de målrettede
skærpede strafzoner, ligesom skønnet ikke tager højde for de skærpede
strafzoners kriminalpræventive effekt, der vil kunne reducere antallet af
overtrædelser. Der kan i den forbindelse henvises til Justitsministeriets
besvarelse af 2. november 2023 af spørgsmål nr. 1310 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
2.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”Der har gennem de senere år været betydelige udfordringer
med stigende belæg samt manglende kapacitet og bemanding i
kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen kan oplyse, at det gennemsnitlige daglige
belæg på fængsels- og arrestpladser i perioden 1. januar 2023 –
Side 2/3
L 80 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om den forventede merbelægning, som lovforslaget vil medføre
2795297_0003.png
4. december 2023 har været 4.197 indsatte, og at den
gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i perioden har været 101,3
pct.
1
I kriminalforsorgens seneste prognose fra september 2023
skønnes det, at det gennemsnitlige daglige belæg i 2024 vil være
på ca. 4.375 indsatte. Fremskrivninger og prognoser vedrørende
belæg er forbundet med væsentlig usikkerhed, og der er ikke i
den seneste prognose taget højde for strafskærpelser som led i
bandepakken og initiativer mod organiseret hashhandel på
Christiania.
Kriminalforsorgen kan desuden oplyse, at der ikke udarbejdes
længerevarende belægsprognoser grundet usikkerheden ved
disse. Der foreligger således ikke belægsprognoser for de
kommende 5 år.
I forhold til spørgsmålet om antallet af fængselsbetjente og
udviklingen heraf kan kriminalforsorgen indledningsvist
oplyse, at
antallet af fængselsbetjente pr. 5. december 2023 udgør 1.891
årsværk. I denne opgørelse er fængselsbetjente på orlov eller
med tjenestefri ikke medtalt. Den fremtidige udvikling i antallet
af fængselsbetjente er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det
er kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at der eventuelt
vil kunne realiseres en nettotilgang på op til ca. 25
fængselsbetjente årligt de kommende år med de nuværende
rekrutteringsindsatser. Der er i dette skøn taget udgangspunkt i
den foreløbige nettotilgang af fængselsbetjente i 2023 og
forventningen til effekten af de igangværende rekrutterings- og
fastholdelsesindsatser. Skønnet er behæftet med væsentlig
usikkerhed.”
1
Data er hentet fra kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 4. december 2023. Tallene er foreløbige og vil kunne ændres i forbindelse
med efterregistreringer.
Side 3/3