L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om en søgsmålsfrist, og om der kan laves en dispensation eller lignende for at sikre hurtigere sagsbehandling, så lovforslaget ikke rammer de borgere, der søger om fri proces

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 23
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2023-6811

10. november 2023

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål

nr. 6 (L23), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria

Velasquez (EL).

Spørgsmål nr. 6:

”I

dag er det sådan, at der i lov om arbejdsskadesikring ikke er nogen regler eller

tidsfrister for, hvornår en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller fra

Ankestyrelsen skal indbringes for domstolene. Med lovforslagets § 47 lægges der

dog op til, at den administrative klageadgang skal være opbrugt, før der kan an-

lægges en sag ved domstolene, hvilket betyder, at der først skal klages til Ankesty-

relsen, før sagen kan indbringes for domstolene, og at tilskadekomne har en frist

på 12 måneder efter afgørelsen. Ministeren svarede under sin tale til 1. behandlin-

gen af lovforslaget den 24. oktober 2023, at borgere, der søger fri proces over for

nævnet, der behandler ens ansøgning om dette, kan nævne, at der er en søgsmåls-

frist, hvormed nævnet skal hastebehandle borgerens sag. Kan ministeren skriftligt

bekræfte dette? I bekræftende fald, vil ministeren da oplyse, hvordan borgeren bli-

ver gjort opmærksom på denne rettighed? Og i afkræftende fald, vil ministeren da

være åben for at se på, om der kan laves en dispensation eller lignende i forhold til

at sikre hurtigere sagsbehandling, så lovforslaget ikke rammer de borgere, der sø-

ger om fri proces?”

Svar:

Vi indgik i september 2022 en bred politisk aftale med fokus på at styrke og for-

bedre det danske arbejdsskadesystem. Aftalen indeholder en række nye initiativer,

der bl.a. skal bidrage til kortere sagsbehandlingstid og sagsforløb.

Et af initiativerne i aftalen var, at der skulle indføres en søgsmålsfrist for at sikre en

hurtigere afklaring af arbejdsskadesager. Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres

det i størst muligt omfang, at der efter en vis periode ikke kan rejses tvivl om rig-

tigheden af en afgørelse eller beslutning efter loven ved domstolene.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er søgsmålsfristen kun gældende

for sagens parter, hvis de er blevet vejledt om fristen af Ankestyrelsen. Det forud-

sættes i den anledning, at Ankestyrelsens afgørelser fremover vil indeholde vejled-

ning om søgsmål, som vil blive meddelt sagens parter samtidig med afgørelsen.

Endvidere har Ankestyrelsen oplyst, at de også vil vejlede om muligheden for at

søge om fri proces, og at der er frister for en ansøgning om fri proces, jf. nedenfor.

L 23 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om en søgsmålsfrist, og om der kan laves en dispensation eller lignende for at sikre hurtigere sagsbehandling, så lovforslaget ikke rammer de borgere, der søger om fri proces

I forhold til spørgsmålet om fri proces har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet

og Civilstyrelsen, som oplyser følgende:

”Civilstyrelsen

behandler ansøgningssager om fri proces i første instans efter reg-

lerne i bekendtgørelse nr. 1479 af 30. november 2022 om fri proces.

Civilstyrelsen har mulighed for at hastebehandle en ansøgning, hvis der er konkrete

forhold i den enkelte sag, der kan begrunde det. Det vil typisk være en berammet

hovedforhandlingsdato, en søgsmålsfrist, en forældelsesfrist eller en ankefrist.

Ansøgninger om fri proces skal indgives til Civilstyrelsen ved anvendelse af den

digitale selvbetjeningsløsning, som styrelsen stiller til rådighed på sin hjemmeside

www.civilstyrelsen.dk.

Ansøgeren bliver via ansøgningsportalen gjort opmærksom på, at Civilstyrelsen

i visse situationer kan hastebehandle en sag, f.eks. på grund af en søgsmålsfrist.

Ansøgeren bliver også gjort opmærksom på, at indgivelse af en ansøgning om fri

proces ikke afbryder eventuelle processuelle frister fastsat i anden lovgivning eller

af domstolene.

Ansøgeren skal svare på, om der ønskes hastebehandling eller ej. Hvis ansøgeren

ønsker hastebehandling, skal ansøgeren svare på, om der er tale om hastebehand-

ling på baggrund af en søgsmålsfrist, anke- eller kærefrist, forældelsesfrist,

hovedforhandlingsdato eller på baggrund af andre processuelle forhold. Ansøgeren

skal også angive den relevante dato.

Civilstyrelsen vil ved modtagelsen af ansøgningen foretage en konkret vurdering

af, om det er muligt for styrelsen at hastebehandle sagen på baggrund af det oplyste

forhold og den angivne dato.

Civilstyrelsen vurderer som udgangspunkt, at der er anmodet om hastebehandling

rettidigt, hvis anmodningen er indgivet til Civilstyrelsen senest fire uger før tids-

punktet for hovedforhandling af sagen eller fristens udløb.

Det er også muligt at anmode om hastebehandling af sagen, efter ansøgningen om

fri proces er indgivet.

I tilfælde, hvor en ansøger har ansøgt om fri proces mindre end fire uger før hoved-

forhandlingsdatoen eller fristens udløb, indgår det bl.a. i vurderingen af, om der

kan ske hastebehandling, om der kunne være anmodet om hastebehandling på et

tidligere tidspunkt, hvornår hovedforhandlingen blev berammet, hvornår ansøgeren

blev bekendt med fristens eksistens og udløb, og hvornår alle nødvendige oplysnin-

ger for sagens behandling er fremsendt.

Hvis Civilstyrelsen vurderer, at ansøgerens sag kan hastebehandles, modtager an-

søgeren oplysning om, at hastebehandling anerkendes, og at styrelsen, så vidt det er

muligt, bestræber sig på at træffe afgørelsen om fri proces inden fristens udløb.

Når Civilstyrelsen har anerkendt hastebehandling af en sag, vil styrelsen i alminde-

lighed nå at behandle sagen inden tidspunktet for hovedforhandlingen eller fristens

udløb, hvis forudsætningerne for hastebehandling fortsat

er til stede, og der ikke

er særlige omstændigheder i den konkrete sag.

Civilstyrelsens afgørelser om fri proces kan påklages til Procesbevillingsnævnet.”

Jeg henholder mig til Justitsministeriets og Civilstyrelsens oplysninger.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister