L 133 Forslag til lov om ændring af lov om undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.

(Udvidelse af undersøgelsen).

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2023-24
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-03-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 09-04-2024
Sat på dagsorden til 2. behandling 21-05-2024
Sat på dagsorden til 3. behandling 23-05-2024
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget indebærer, at Undersøgelseskommissionen om hjemsendelser i FE får udvidet sin opgave, så kommissionen også skal undersøge forløbet vedrørende efterforskningen og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Johan Findsen og Claus Hjort Frederiksen. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge, om der i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen blev varetaget usaglige hensyn.

Endvidere indebærer beslutningsforslaget, at forældelsesfristen for ministres strafansvar for forhold omfattet af den nævnte undersøgelseskommissionens undersøgelse i intet tilfælde skal være mindre end 6 måneder, efter at undersøgelseskommissionen har afgivet en beretning om resultatet af sin undersøgelse.