Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. april 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 48:
Vil ministeren i forlængelse af samråd (B) på L 112 om asbestde-
poni syd for Dall - hvor ministeren oplyste, at skitsen, der fremgår
af L 112
–
spørgsmål 38, stammer fra miljøkonsekvensrapporten -
oplyse, på hvilke sider i miljøkonsekvensrapporten skitsen kan fin-
des?
Svar:
Som jeg også har oplyst i min besvarelse af spørgsmål nummer 46
til lovforslaget, så blev jeg under samrådet afholdt den 25. april
2024 spurgt, hvor man kan finde figurerne fra min besvarelse af
udvalgets spørgsmål nummer 38 til lovforslaget. Figur nummer to i
besvarelsen kan findes i kortet fra Vejdirektoratets offentlige hjem-
meside om anlægsprojektet (https://www.vejdirektoratet.dk/pro-
jekt/3-limfjordsforbindelse/arealbehov).
Den hvide tekst i figuren
er dog tilføjet af Vejdirektoratet i forbindelse med besvarelsen af
spørgsmålet. Figur nummer et er ikke fra Vejdirektoratets miljø-
konsekvensrapport, men er udarbejdet af Vejdirektoratet for at il-
lustrere vejforløbet som det allerede er beskrevet i min forgængers
svar den 20. juli 2021 på udvalgsspørgsmål nummer 619. Figuren
viser grundlæggende det samme, som kan ses i figur to. Som det
blev nævnt under samrådet, fremgår det af Vejdirektoratets sup-
plerende miljøkonsekvensvurdering fra 2023 på side 545, at ”Loka-
litet 851-01000 (V1) er et specialdepot for eternitaffald, hvor der er
risiko for indhold af asbest. Motorvejen vil blive anlagt på dæm-
ning hen over den kortlagte lokalitet.” Den valgte anlægstekniske
løsning ved lokaliteten er således beskrevet i offentliggjort materi-
ale.
Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at der ikke er
krav om
–
og at det ikke vil være praktisk muligt - at alle tekniske