L 97 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar

Grønlandsudvalget 2023-24
L 97 Bilag 2
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. januar 2024

Nordatlantkontoret

Rune Kistrup

2021-01100

2896764

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af kriminallov for Grøn-

land og retsplejelov for Grønland

(Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, si-

destilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af samleje, religi-

øse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på at skaffe sig

samleje m.v.)

I. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og rets-

plejelov for Grønland (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud

mod grooming, sidestilling af samleje med barn med voldtægt, tilsnigelse af

samleje, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik på

at skaffe sig samleje m.v.) har i perioden fra den 7. juni 2023 til den 5. juli

2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, AmiAmi, Amnesty International, Avannaata Kommunia,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for

Voldtægtsofre, Center mod Menneskehandel, CEPOS, Danner, Dansk

Kvindesamfund, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Everyday Sexism Project Denmark, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Offentlige Anklagere i

Grønland, Foreningen Grønlandske Børn, Forsvarerforeningen i Grønland,

Grønlands Landsret, Grønlands Politiforening, Grønlands Råd for Menne-

skerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Sø-

Side 1/6

L 97 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar

strene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Kredsdommerforeningen, Krimi-

nalpolitisk Forening (KRIM), Kvinderådet, Kvinfo, Kommune Kujalleq,

Kommune Qeqertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsfore-

ningen KRIM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Landsorganisa-

tionen mod Seksuelle Overgreb, Lev Uden Vold, MIO (Børnetalsmanden),

Nunatsinni Advokatit, Nunaanni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit

(Ligestillingsrådet i Grønland Kalaallit), Offerrådgivningen i Danmark, Pi-

Siu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd), Politiforbundet, Pro Vest,

Qeqqata Kommunia, Red Barnet, Reden International, Retten i Grønland,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum,

Sexarbejdernes Interesseorganisation, Vestre Landsret, Voldtægtsofres Vil-

kår og Østre Landsret.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Det Kriminalpræventive Råd, Den Danske Dommerforening, Grønlands

Landsret, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Kommuneqarfik Sermersooq, Landsforsvare-

ren i Grønland, MIO (Børnetalsmanden) Red Barnet, Retten i Grønland,

Rigsadvokaten, Seksualpolitisk Forum, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Vestre Landsret

Østre Landsret

ønsker ikke at udtale sig om lovudka-

stet.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Retten i Grønland,

Kommuneqarfik Sermersooq, Rigsadvokaten

Seksualpolitisk

Forum

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Hjælp Voldsofre, Institut for

Menneskerettigheder, MIO (Børnetalsmanden),

Red Barnet

er gene-

Side 2/6

L 97 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar

relt positive over for de foreslåede ændringer i kriminalloven, der skal være

med til at sikre bedre beskyttelse for børn og unge mod digitale krænkelser.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

bemærker, at det er vigtigt at

fremtidssikre bestemmelserne i kriminalloven ved ikke at begrænse dem ved

at lægge større vægt på fysiske overgreb end digitale overgreb.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at der bør være større fokus på

forebyggelse og oplysning, og det anbefales i den forbindelse, at der udar-

bejdes en grønlandsk strategi for forebyggelse af seksuelle krænkelser og en

styrkelse af seksualundervisningen på relevante klassetrin.

Justitsministeriet har noteret sig Grønlands Råd for Menneskerettigheders

og Det Kriminalpræventive Råds synspunkter og bemærker i den forbin-

delse, at Grønlands Selvstyre har overtaget sagsområderne socialvæsenet

og folkeskolen i Grønland.

2. Om sidestilling af samleje med barn med voldtægt

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

bemærker i forhold til den fo-

reslåede ændring af kriminallovens § 77, stk. 2, om samleje eller andet

seksuelt forhold til et barn, at det ikke fremgår, hvad begrundelsen er for

fastsættelse af aldersgrænsen til 22 år.

Det fremgår af pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Ju-

stitsministeriet har vurderet, at en aldersgrænse på 22 år, som også gælder

efter reglerne om tiltalefrafald, er en hensigtsmæssig aldersgrænse i forhold

til, hvornår et forhold mellem et barn og en voksen pr. definition er så ulige-

værdigt, at der aldrig kan siges at foreligge et frivilligt samtykke fra barnet

til et seksuelt forhold. Det bemærkes i øvrigt, at det svarer til en tilsvarende

lovændring i Danmark foretaget ved lov nr. 226 af 15. februar 2022 om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere

m.v. (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning

til ofre for seksuelle overgreb), og at det er Justitsministeriets opfattelse, at

de hensyn, der lå til grund for lovændringen i Danmark i 2022, også gør sig

gældende for Grønland.

3. Om sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt

Side 3/6

L 97 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

anfører, at Justitsministeriet i

forlængelse af overvejelserne om tilsnigelse bør forholde sig til fænomenet

”stealthing”, som er situationer, hvor der fjernes prævention umiddelbart in-

den et samleje uden modpartens viden eller samtykke. En sådan handling er

ligeledes udtryk for manglende respekt omkring partnerens samtykke, per-

sonlige sikkerhed og integritet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der hersker tvivl om sammen-

spillet mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse (§ 77, stk. 1)

og kriminaliseringen af seksuel udnyttelse af en persons sindssygdom eller

mentale retardering i kriminallovens § 78, stk. 1. Instituttet anbefaler på den

baggrund, at Justitsministeriet og Naalakkersuisut foretager en analyse af

samspillet mellem kriminallovens § 77, stk. 1, og § 78, stk. 1, og genover-

vejer, hvordan udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til

at skaffe sig samleje med vedkommende kriminaliseres.

Tilsnigelse af samleje udgør en grov krænkelse af den seksuelle selvbestem-

melsesret, der kan sidestilles med visse typer af voldtægt efter den samtyk-

kebaserede voldtægtsbestemmelse. Udover samtykke til selve samlejet bør

der således også stilles krav om samtykke til samleje med den person, sam-

lejet foregår med, hvis der ikke skal straffes for voldtægt. Formålet med lov-

forslaget er derfor at sidestille tilsnigelse af samleje med voldtægt, så tils-

nigelse af samleje fremover også karakteriseres som voldtægt, uden at det

allerede fastlagte samtykkebegreb i kriminallovens § 77, stk. 1, ændres.

Justitsministeriet bemærker desuden, at personer med handicap i lighed

med alle andre er omfattet af beskyttelsen i kriminallovens § 77, stk. 1, og

at der således i de situationer, hvor betingelserne for, at der er tale om

voldtægt, er opfyldt, vil kunne dømmes efter § 77, stk. 1. Der kan dog fore-

komme situationer, hvor en person med et psykisk eller kognitivt handicap

frivilligt har haft samleje med en person og tilkendegiver dette, men hvor

der alligevel foreligger en udnyttelse eller et misbrug af handicappet fra

gerningsmandens side. I forbindelse med indførslen af den samtykkebase-

rede voldtægtsbestemmelse vurderede Straffelovrådet derfor, at kriminali-

seringen i straffelovens § 218 om udnyttelse af en persons sindssygdom eller

mentale retardering til at skaffe sig samleje burde opretholdes. Justitsmini-

steriet finder, at de samme hensyn gør sig gældende i forhold til samspillet

mellem kriminallovens § 77 og § 78 og finder således ikke grundlag for at

foretage en analyse af anvendelsesområdet for bestemmelserne.

Side 4/6

L 97 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar

Det er i øvrigt Justitsministeriets opfattelse, at emnet ”stealthing” ligger

uden for rammerne af nærværende lovforslag. Justitsministeriet kan i den

forbindelse oplyse, at ministeriet er ved at undersøge problemstillingen,

herunder gennem dialog med anklagemyndigheden og relevante organisa-

tioner og oplysninger om, hvordan andre lande forholder sig til emnet.

4. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Grønlands Landsret

anfører, at de foreslåede ændringer i kriminallovens

kapitel 18 vil medføre en juridisk kompleksitet, som kan udfordre kredsret-

terne, hvor de professionelle aktører som udgangspunkt ikke har en juridisk

universitetsuddannelse. Landsretten bemærker i den forbindelse, at lovgiver

bør overveje, om der i lovforarbejderne skal gøres bemærkninger om for-

svarerbeskikkelse i sager, hvor der rejses tiltale efter kriminallovens kapitel

18, jf. retsplejelovens § 322, stk. 1 og 2, og i den forbindelse overveje, om

autoriserede forsvarere, der ikke har en juridisk universitetsuddannelse, kan

yde tiltale det fornødne forsvar.

Landsforsvareren i Grønland

udtrykker bekymring for udformningen og

anvendelsen af reglerne om beskikkelse af forsvarere i kriminalsager.

Landsforsvareren anfører i den forbindelse, at de foreslåede ændringer af

kriminalloven vil øge kompleksiteten og udfordre fagligheden hos de auto-

riserede forsvarere.

Det fremgår af retsplejelovens § 322, stk. 1, at ved kredsretterne beskikkes

en autoriseret forsvarer. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at i

sager af ganske særlig alvorlig karakter beskikker retten en advokat som

forsvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet. Ifølge bemærknin-

gerne til retsplejelovens § 322, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling,

tillæg A, side. 1448-1449, skal kredsretten herved foretage to vurderinger.

For det første skal det vurderes, hvorvidt den konkrete sag må anses som

ganske særlig alvorlig. Det vil typisk være tilfældet ved sigtelser for bl.a.

manddrab eller særlig grove tilfælde af vold eller voldtægt. For det andet

skal det vurderes, om hensynet til forsvaret gør det påkrævet, at der beskik-

kes en advokat som forsvarer. Kredsretten skal således foretage en konkret

vurdering af, hvorvidt sagen på baggrund af dens alvor rummer sådanne

problemstillinger, at sigtede bør have en advokat som forsvarer. Har sigtede

afgivet en tilståelse, som forekommer bestyrket ved de i øvrigt foreliggende

oplysninger, vil det således ofte ikke være påkrævet at beskikke en advokat

som forsvarer, selv om der er tale om en ganske særligt alvorlig sag om

Side 5/6

L 97 - 2023-24 - Bilag 2: Høringsoversigt og høringssvar

f.eks. manddrab. På den anden side kan også tilståelsessager være så kom-

plekse, at forsvareren bør være advokat. Det er Justitsministeriets opfat-

telse, at det i vurderingen af sagens kompleksitet også indgår, om sagen er

juridisk kompleks.

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at der på baggrund af drøftelser i Rå-

det for Grønlands Retsvæsen er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme

med forslag til at øge professionaliseringen af retsvæsenets aktører i krimi-

nalsagskæden i Grønland med henblik på at sikre et tidssvarende og effektivt

retsvæsen med en høj grad af retssikkerhed for borgerne. I forbindelse med

arbejdet vil arbejdsgruppen bl.a. skulle se på reglerne om beskikkelse af

forsvarere ved kredsretterne, således at det bl.a. sikres, at forsvarerbeskik-

kelse sker efter klare og objektive kriterier. Derudover vil arbejdsgruppen

skulle overveje behovet for en tilpasning og evt. strømlining af kredsdom-

mer- og forsvareruddannelserne samt komme med forslag til en styrkelse af

mulighederne for rekruttering- og fastholdelse af retsvæsenets aktører.

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring,

indeholder det fremsendte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer, men

der er foretaget visse konsekvensændringer samt ændringer af sproglig og

lovteknisk karakter.

Side 6/6