L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24, Skatteudvalget 2023-24
L 9 Bilag 1, L 9 A Bilag 1, L 9 B Bilag 1
Offentligt

3. oktober 2023

J.nr. 2022-15213

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskat-

teloven, opkrævningsloven og skatteforvaltningsloven (Gennemførelse af aftale om initia-

tiver til effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet m.v.).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder det beklage-

ligt, at forældelsesfristen for for-

dringer registreret i andre systemer

end PSRM foreslås udskudt, så

disse fordringer tidligst forældes

den 21. november 2030.

Der er ifølge Advokatrådet tale om

fordringer, hvis forældelse først

blev udskudt ved en lovændring i

2015, og senere blev forældelsen

atter udskudt i 2020. Udskydelsen i

2015 omfattede blandt andet for-

dringer, som var tæt på at falde for

den daværende 3-årige forældelses-

frist, dvs. fordringer, som fx kunne

være stiftet i 2012.

Med det foreslåede lovforslag kan

der derfor indtil den 21. november

2030 opstå den situation, at en

borger kan afkræves sin gæld til

det offentlige med tillæg af renter,

selv om borgeren intet har hørt

om gælden siden 2012, dvs. i en

periode på op til 18 år, og selv om

vanskelighederne med Skattestyrel-

sens/Gældsstyrelsens inddrivelses-

system ikke kan tilregnes borgeren.

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, er den foreslåede

yderligere forældelsesudskydelse et

af aftalepunkterne i aftalen ”Initia-

tiver til effektiv opkrævning og

gældsinddrivelse i skattevæsenet”

fra den 1. juni 2023. Det fremgår

desuden af lovforslaget, at en stor

mængde gældsposter i DMI, der

forældes fra november 2024,

endnu ikke er blevet undersøgt

for, om Gældsstyrelsen må ind-

drive gælden, og de er således ak-

tuelt ikkeinddrivelsesparate. Uden

en udskydelse af forældelsesfristen

vil dette betyde, at der ikke er til-

strækkelig tid til at rydde op i bun-

ken af gældsposter, og at der ligele-

des ikke er tid eller tilstrækkelig sy-

stemunderstøttelse til at sikre, at

de gældsposter, der er placeret i

DMI, kan blive inddrevet eller få

forældelsen afbrudt inden for for-

ældelsesfristen.

Det er vurderingen, at der

ved udformningen af forslaget er

fundet en rimelig balance mellem

på den ene side hensynet til, at ud-

skydelsen af forældelsen skal være

så afgrænset som muligt, idet den

alene gælder for gæld uden for

PSRM, og på den anden side hen-

synet til, at der ikke som følge af

den manglende systemunderstøt-

telse indtræder yderligere utilsigtet

forældelse.

Det kan oplyses, at Gældsstyrelsen

siden 2019 har styrket udsendelsen

af rykkerbreve og gældsoversigter

til borgere og virksomheder med

gæld under inddrivelse. Brevene

Side 2 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bidrager til at gøre skyldnere op-

mærksomme på, at de har gæld un-

der inddrivelse, og til at danne et

overblik over gælden til det offent-

lige.

Derudover indeholder lovforslaget

ifølge Advokatrådet en række æn-

dringer, som alene skyldes, at skat-

temyndighederne har administreret

reglerne forkert, og hvor det nu er

nemmere og billigere at lovliggøre

fejlene end at give skatteyderne

den retsstilling, som de oprindeligt

efter loven havde krav på. Dette er

ifølge Advokatrådet også en be-

kymrende lovgivningstendens.

Advokatrådet finder det særdeles

betænkeligt, at skyldnere, der gerne

vil betale deres gæld, ikke kan gøre

det, fordi fordringerne ikke er ind-

drivelsesparate og afventer Gælds-

styrelsens gennemgang. Det kan

således have store konsekvenser

for borgerne at være registreret

med gæld til det offentlige, fx i for-

bindelse med kreditvurdering m.v.

Advokatrådet finder det på den

baggrund positivt, at Skattemini-

steriet med nogle af lovforslagene

forsøger at afhjælpe denne pro-

blemstilling ved bl.a. ikke at til-

skrive renter og ved at ompriori-

tere ressourcer i Gældsstyrelsen, så

der fokuseres på låste indbetalin-

ger. Advokatrådet opfordrer til, at

oprydningen af disse låste indbeta-

linger sker hurtigst muligt, idet det

bemærkes, at en omprioritering af

ressourcerne i Gældsstyrelsen ikke

forudsætter lovgivning og således

kan iværksættes straks.

Som det fremgår af lovforslaget, er

der tale om ændringer, der er nød-

vendige for at kunne understøtte

opkrævning af restskat m.v. med

det nuværende system.

Samtidig er der typisk ikke tale om

ændringer, der i væsentlig grad på-

virker skatteyderne.

Som det fremgår af lovforslaget, er

der stor politisk opbakning til at

gøre noget ved problemstillingen i

forhold til låste indbetalinger. Det

foreslås fx at indføre et rentestop

for al ikkeinddrivelsesparat gæld.

Gældsstyrelsen har samtidig stor

fokus på området, ligesom der er

afsat ekstra ressourcer til at løse

problemerne.

Side 3 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig bemærker Advokatrådet,

at det findes retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt, at kompleksiteten i

lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige med de foreslåede æn-

dringer bliver yderligere forøget.

Loven er allerede særdeles vanske-

ligt tilgængelig selv for professio-

nelle brugere.

Reglerne på gældsområdet afspej-

ler, at der er tale om et kompliceret

område, hvor det er nødvendigt at

regulere mange forskellige situatio-

ner for at sikre systemunderstøttel-

sen af gældsområdet samt en ef-

fektiv og hensigtsmæssig admini-

stration og oprydning i fejlramt

gæld hos Gældsstyrelsen.

Det bestræbes altid at udforme

reglerne, så de er så enkle og for-

ståelige som muligt, men den

nævnte kompleksitet kan besvær-

liggøre forståelsen af reglerne.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærk-

ninger.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA)

DA ønsker ikke at afgive bemærk-

ninger.

Dansk Industri (DI)

DI har ingen bemærkninger.

Danske Advokater

Danske Advokater finder det posi-

tivt, at der arbejdes for, at flere

skyldnere kan afdrage på deres

gæld, men lovforslaget giver anled-

ning til nogle retssikkerhedsmæs-

sige overvejelser.

Forslaget om at forlænge forældel-

sesudskydelsen for fordringer un-

der inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden er ifølge Dan-

ske Advokater mere eller mindre

alene begrundet med, at Gældssty-

relsen ikke har de nødvendige res-

sourcer til at sikre rettidig inddri-

velse. Forældelsesreglerne har

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Side 4 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

generelt til formål at tilskynde til,

at fordringer afvikles eller bringes

på det rene inden for rimelig tid,

og forældelsesreglerne beskytter

bl.a. skyldnere, som har indrettet

sig på, at et muligt krav ikke vil

blive gjort gældende.

Danske Advokater opfordrer til, at

der foretages en proportionalitets-

afvejning, hvor hensynene til

skyldnerne sættes op mod hensy-

nene til Gældsstyrelsens mang-

lende ressourcer og mulighed for

inddrivelse inden for de alminde-

lige forældelsesregler.

Danske Advokater bemærker om

forslaget om at muliggøre tværgå-

ende lønindeholdelse for fordrin-

ger fra flere inddrivelsessystemer,

at forslaget i forhold til privatret-

lige krav kan skabe øget ubalance.

En væsentlig forskel mellem pri-

vate erhvervsdrivende og offent-

lige fordringshavere er, at private

erhvervsdrivende ikke har haft og

ikke ser ud til at få adgang til løn-

indeholdelse. Lønindeholdelse er

ifølge Danske Advokater et afgø-

rende brud på konkursordenen i

konkurslovens kapitel 10, da der

gives forrang for offentlige for-

dringer også i forhold til fremti-

dige aktiver (kommende løn).

Disse fordele har erhvervsdrivende

fordringshavere ikke.

Danske Advokater opfordrer til, at

man ikke udvider det offentliges

ret til lønindeholdelse uden samti-

dig at sikre erhvervsdrivende for-

dringshaveres krav tilsvarende.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Det er ikke noget nyt, at der er

forskel på inddrivelsesmulighe-

derne for de private og de offent-

lige kreditorer. Med lovforslaget

foretages nødvendige regelændrin-

ger, så det bliver muligt at foretage

lønindeholdelse for fordringer i

DMI. Ændringerne er således be-

grundet i systemmæssige forhold,

idet fordringer i DMI allerede i

dag ville kunne inddrives ved løn-

indeholdelse, hvis det systemmæs-

sigt var muligt.

En konkurs omfatter skyldnerens

formue ved afsigelsen af konkurs-

dekretet, og hvad der under kon-

kursen tilfalder skyldneren. Der-

imod indgår skyldnerens indtægter

ved egen virksomhed under kon-

kursen, og hvad der træder i stedet

derfor, ikke i konkursmassen. Det

betyder, at hverken indtægter i

form af løn eller indtægter ved

selvstændig erhvervsvirksomhed

indgår i konkursen. Det er derfor

Side 5 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

svært at se, at adgangen til løninde-

holdelse indebærer et brud på de

grundlæggende principper for kon-

kursordenen.

Det falder i øvrigt uden for lov-

forslaget at overveje tiltag, der skal

forbedre private fordringshaveres

muligheder for at få inddrevet de-

res krav.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

(OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være un-

der 4 mio. kr., hvorfor de ikke

kvantificeres nærmere.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har ingen bemærk-

ninger.

FSR

–

danske revisorer

FSR kommenterer det forhold, at

der med lovforslagets § 2, nr. 4 og

5, i kildeskattelovens §§ 61, stk. 4,

2. pkt., og 61, stk. 6, 1. pkt., fore-

slås indsat ordene ”regnet

fra det

tidspunkt, hvor det systemmæssigt

vil være muligt at understøtte op-

krævningen”.

FSR mener, at syste-

met som det klare udgangspunkt

bør tilpasses efter loven, ikke om-

vendt. FSR vurderer dog ikke, at

det i det konkrete tilfælde har be-

tydning for renteberegningen eller

i øvrigt belaster skatteyderen.

Som det fremgår af lovforslaget,

begrundes forslaget med, at den

underliggende systemunderstøt-

telse i det såkaldte SLUT-system

ikke er i stand til at danne raterne

med restskat så hurtigt, som det er

forudsat i de bestemmelser, der fo-

reslås ændret. Som det også frem-

går, kan problemerne føres tilbage

til digitaliseringen af årsopgørelsen

i 2006. Kildeskattelovens opkræv-

ningsbestemmelser var ikke gea-

rede til denne overgang til en digi-

taliseret proces, og derfor foreslås

nu de justeringer, der er nødven-

dige for systemunderstøttelsen.

KL finder, at lovforslaget rummer

positive tiltag og fremhæver

Side 6 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indførelsen af lønindeholdelse i

DMI. KL ser dog med bekymring

på elementer med økonomiske

konsekvenser for kommunernes

økonomi og henviser til de nye

muligheder for afskrivning af gæld.

KL finder, at disse afskrivninger

vil kunne påvirke velfærdsområ-

derne negativt, forringe borgernes

incitament til at betale regninger

fra kommunerne og føre til ulovlig

opkrævning. KL har herudover

følgende bemærkninger:

Forlængelse af forældelsesudskydelse for

fordringer under inddrivelse hos restance-

inddrivelsesmyndigheden

KL bemærker, at kravene til for-

dringernes datakvalitet løbende er

blevet ændret, senest med indfø-

relsen af PSRM. Det betyder, at

mange fordringer strander i DMI,

selv om de kan være klar til inddri-

velse. Det viser sig, at det ikke er

muligt at rette informationer

bagud i tid, fordi de nødvendige

informationer ikke findes. KL ta-

ger derfor forslaget om en foræl-

delsesudskydelse til efterretning og

ser frem til at få drøftet en proces

for at få gjort kommunernes re-

stancer i DMI inddrivelsesparate

med et minimum af kommunal

ressourceanvendelse.

Det kan oplyses, at der kun stilles

krav om de oplysninger, der er

nødvendige for, at gælden kan ind-

drives lovligt. Hvis manglende op-

lysninger om gæld skyldes for-

dringshavernes forhold, vil det na-

turligvis også være nødvendigt, at

fordringshaverne medvirker til at

fremskaffe relevante oplysninger.

Genindførelse af mulighed for ekstraordi-

nær afskrivning af grupper af fordringer

KL anfører, at kommunale ejen-

domsbidrag i dag opkræves og ind-

drives af kommunerne uden næv-

neværdige tab, og henviser til en

evaluering, som KL og

Som det fremgår af lovforslaget,

vil en afskrivning efter bestemmel-

sen alene kunne komme på tale,

hvis der er tvivl om rigtigheden af

de oplysninger, der er nødvendige

Side 7 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteministeriet gennemførte i

maj 2021. Dette skyldes 1) tilrette-

læggelsen af arbejdet, så pengene

”kommer ind ad fordøren”, 2) at

regler om afskrivning i kommuner-

nes lovgivning er begrænsede (fx

er der ingen hjemmel til at dispen-

sere for boligejernes betaling af

rottebekæmpelsesgebyr), og 3) at

der er andre regler, som finder an-

vendelse, hvis ejendomsbidragene

ikke skal betales, i tilfælde af at en

boligejer går konkurs eller dør. Det

er derfor svært at forstå, at der fo-

reslås en ny lovhjemmel, så Gælds-

styrelsen vil kunne afskrive kom-

munernes ejendomsbidrag, der

krone for krone dækker udgifterne

på mere end 7,5 mia. kr. årligt til

bl.a. rottebekæmpelse og dagreno-

vation. Hvis afskrivningshjemlen

indføres, vil det med tiden kunne

føre til, at kommunerne som følge

af afskrivninger fx kan være tvun-

get til at reducere udgifterne på

velfærdsområderne.

KL forventer, at Gældsstyrelsen

tilrettelægger arbejdet på en sådan

måde, at den effektive inddrivelse

af ejendomsbidragene opretholdes

trods en ændret lovgivning i for-

bindelse med betaling af ejen-

domsskatterne.

for inddrivelsen af ejendomsbi-

drag, eller hvis oplysningerne helt

mangler, og det vil være umuligt

eller forbundet med uforholds-

mæssige omkostninger at afklare

denne tvivl eller fremskaffe oplys-

ningerne. Dette kan være tilfældet

for ældre ejendomsbidrag, som er

oversendt til inddrivelse i Gælds-

styrelsen før den 2. februar 2017,

hvor kommunerne overtog inddri-

velsesopgaven.

I forbindelse med statens hjemta-

gelse af inddrivelsen af kommu-

nernes ejendomsbidrag som led i

omlægningen af boligbeskatnin-

gen vil disse skulle tilsluttes det

nye inddrivelsessystem, PSRM, og

dermed skulle opfylde alle rele-

vante stamdatakrav.

Gældsstyrelsen tilrettelægger sin

inddrivelse, så den er effektiv, res-

sourcemæssigt forsvarlig og pro-

portionel. Med udvidelsen af mu-

lighederne for lønindeholdelse fra

1. oktober 2023 og gennemførel-

sen af den foreslåede adgang til

tværgående lønindeholdelse vil

muligheden for at få inddrevet

bl.a. ejendomsbidrag i øvrigt blive

forbedret.

De fortrinsberettigede krav er i

forvejen udstyret med gunstige

inddrivelsesmuligheder, idet et ud-

læg i den faste ejendom, som de

vedrører, vil gøre det muligt at

KL finder også, at forslaget om at

give Gældsstyrelsens tilbagebeta-

lingskrav fra korrektioner ved løn-

indeholdelse højeste prioritet i

dækningsrækkefølgen bør udvides

Side 8 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med en tilsvarende prioritet for

kommunernes fortrinsberettigede

krav, så større afskrivninger und-

gås.

sælge ejendommen på tvangsauk-

tion, hvor disse krav dækkes med

prioritet forud for fx pantebreve.

Disse gunstige inddrivelsesmulig-

heder findes ikke på samme måde

for bøder, tvangsbøder eller de til-

bagebetalingskrav, der foreslås til-

lagt samme plads i dækningsrække-

følgen, som bøder og tvangsbøder

har i dag.

Tværgående lønindeholdelse for fordringer

fra flere inddrivelsessystemer m.v.

KL er enig i forslaget, men undrer

sig over, at ambitionsniveauet med

hensyn til inddrivelsesprovenuet

ikke er højere, når der henses til

den store ophobning af restancer i

DMI.

Gældsstyrelsen har foretaget en

forsigtig vurdering af potentialet

for den tværgående lønindehol-

delse.

Supplerende bagatelgrænse for afskriv-

ning af ikkeinddrivelsesparate fordringer

KL henviser til, at fx biblioteksge-

byrer kan inddrives ved særskilt

lønindeholdelse, men lovforslaget

lægger op til, at disse krav kan

ende med at blive afskrevet. KL

tager det til efterretning med en

forventning om, at udbredelsen af

reglerne om særlig lønindehol-

delse, så de gælder al gæld, vil

styrke inddrivelsen på andre områ-

der.

KL udtrykker forståelse for inten-

tionerne i forslaget, men der er

brug for, at Skatteministeriet sik-

rer, at kommunerne ikke i denne

sammenhæng kommer til at fore-

tage ulovlig opkrævning. Det kan

ske, hvis det efter reglerne ikke er

muligt for kommunerne at

Hvis opkrævningsrenter og geby-

rer vedrørende gældsposter, der af-

skrives, ikke er ramt af de samme

fejl, som begrunder afskrivningen,

vil der ikke være noget til hinder

for kommunernes opkrævning,

men kommunerne vil blive orien-

teret om afskrivningen og kan

Side 9 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oversende renter og gebyrer til

inddrivelse på det tidspunkt, hvor

Gældsstyrelsen foretager afskriv-

ning, hvorfor opkrævningen fort-

sætter over for borgerne. Skattemi-

nisteriet må tage hånd om, at bor-

gerne ikke oplever ulovlig opkræv-

ning, ved at kommunerne opkræ-

ver renter og gebyrer, der vedrører

afskrevet gæld. KL kan ikke af-

dække problemets omfang, men

ifølge lovforslaget kan op til

349.000 borgere blive ramt af

Gældsstyrelsens afskrivninger.

derfor tage højde herfor i forbin-

delse med opkrævningen, hvis

kommunerne vurderer, at dette er

relevant.

Forlængelse af afklaringsfrist for restan-

ceinddrivelsesmyndigheden i tilfælde af lå-

ste indbetalinger

KL kan som udgangspunkt bakke

op om forslaget, men har en for-

ventning om, at placeringen af de

låste indbetalinger sker så hurtigt

som muligt, så de berørte borgere

kan blive frigjort for deres gæld til

det offentlige.

Den foreslåede forlængelse af af-

klaringsfristen har til formål at

nedbringe antallet af sager, hvor en

skyldner får returneret det indbe-

talte beløb som følge af manglende

mulighed for inden for afklarings-

fristen at anvende det til dækning

af fejlramt gæld. Gældsstyrelsen vil

som ansvarlig myndighed i sagens

natur bestræbe sig på, at indbeta-

linger så vidt muligt fører til dæk-

ning af gæld frem for tilbagebeta-

ling af det indbetalte beløb. Hertil

kommer, at området forstærkes

med tilførsel af yderligere ressour-

cer.

KL har ingen bemærkninger til de

øvrige 11 tiltag i lovforslaget.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug & Fødevarer (L&F) fin-

der, at lovforslaget indeholder po-

sitive elementer, men også

Side 10 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

elementer, der svækker retssikker-

heden for skyldnerne, herunder

særligt at forældelsesfristen udsky-

des til 2030. L&F kan derfor sam-

let set ikke støtte forslaget, som

det ser ud nu. L&F har derudover

følgende bemærkninger:

Forlængelse af forældelsesudskydelse for

fordringer under inddrivelse hos restance-

inddrivelsesmyndigheden

L&F kritiserer forslaget om udsky-

delse af forældelsesfristen til 2023,

idet borgere og virksomheder der-

med bliver fastholdt i gæld i 15 år

pga. et mangelfuldt inddrivelsessy-

stem.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Advokatrådet.

Genindførelse af mulighed for ekstraordi-

nær afskrivning af grupper af fordringer

L&F havde gerne set, at fordringer

og renter, der opkræves af Land-

brugsstyrelsen, kunne afskrives

ekstraordinært på lige fod med øv-

rige fordringer, når der er tale om

nationale midler, og betingelserne i

§ 18 h, stk. 10, i lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige i øvrigt er

opfyldt.

I forbindelse med indførelsen af

den oprindelige afskrivningshjem-

mel i 2018 blev det besluttet, at det

som følge af EU-retlige bindinger

ikke skulle være muligt at afskrive

tilbagebetalingskrav bestående af

tilskud udbetalt under tre forskel-

lige EU-fonde: Den Europæiske

Garantifond for Landbruget

(EGFL), Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne (ELFUL) og Europæi-

ske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Ved overdragelsen af denne gæld

til inddrivelse er det ikke blevet

specificeret, om der er tale om na-

tionale krav, medfinansierede EU-

krav eller rene EU-krav, hvorfor

det ikke uden en manuel vurdering

vil være muligt at skelne mellem de

enkelte fordringstyper. Alle så-

danne fordringer bliver derfor

Side 11 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

holdt uden for anvendelsesområ-

det for afskrivningshjemlen.

Tværgående lønindeholdelse for fordringer

fra flere inddrivelsessystemer m.v.

L&F finder det positivt, at lønin-

deholdelse fremover også vil

kunne ske for fordringer i DMI, da

lønindeholdelse er en effektiv

gældsinddrivelsesmåde. L&F har

dog et par bemærkninger hertil.

For så vidt angår, at restanceind-

drivelsesmyndigheden selv skal

fastlægge de driftsmæssige kriterier

for iværksættelse af lønindehol-

delse, finder L&F, at dette af hen-

syn til gennemsigtighed bør ske ef-

ter objektive kriterier, som offent-

liggøres af skatteforvaltningen.

L&F finder det problematisk, at

skyldner ikke skal orienteres i til-

fælde, hvor lønindeholdelsen bli-

ver ved længere end forventet ved

afgørelsen om lønindeholdelse.

Gældsstyrelsen tilrettelægger sin

inddrivelse, så den sker både effek-

tivt og med en hensigtsmæssig an-

vendelse af ressourcerne. Det vur-

deres altid, hvilken indsats der bør

anvendes i forhold til den enkelte

borger.

Som det fremgår af lovforslaget,

kan en opjustering af en fordring i

DMI potentielt medføre, at skyld-

neren holdes længere i lønindehol-

delse. Skyldneren vil dog få oplyst,

at de fordringer, der omfattes af

afgørelsen, efterfølgende vil kunne

blive op- eller nedskrevet, og at

skyldneren vil kunne anmode om

en posteringsoversigt. Skyldneren

vil også kunne kontakte Gældssty-

relsen for at få kendskab til størrel-

sen på de fordringer, der er omfat-

tet af afgørelsen.

Gældsstyrelsen undersøger også

mulighederne for at etablere en

onlineadgang, så skyldnere kan

tilgå et overblik over deres gæld

under inddrivelse.

Side 12 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Hertil kommer, at fordringshave-

ren desuden må forventes i mange

tilfælde at ville orientere skyldne-

ren om opjusteringen.

Tiltag vedrørende håndtering af låste ind-

betalinger hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden

L&F er positiv over for, at der

fremover efter forslaget ikke sker

rentetilskrivning på ikkeinddrivel-

sesparat gæld, og opfordrer kraf-

tigt til, at skyldnere altid varsles,

inden rentetilskrivning påbegyn-

des, så skyldner får mulighed for at

betale gælden inden da. Rentetil-

skrivning bør således tidligst

kunne påbegyndes på det tids-

punkt, hvor skyldneren er oriente-

ret om gælden og er givet en pas-

sende betalingsfrist.

L&F er positiv over for, at restan-

ceinddrivelsesmyndigheden frem-

over kan afskrive ikkeinddrivelses-

parate fordringer på op til 2.000

kr., inkl. renter, gebyrer m.v., i

hvert inddrivelsessystem. Det er

dog en balance, da man ikke be-

vidst skal lade være med at betale

sin gæld, så den i stedet afskrives.

Det fremgår af lovforslaget, at

skyldnere i udgangspunktet vil

skulle varsles om, at der tilskrives

renter på gælden, hvis gælden gø-

res inddrivelsesparat. I disse situa-

tioner vil skyldner inden for en ri-

melig frist få mulighed for at be-

tale gælden, før rentetilskrivningen

går i gang.

Det fremgår af lovforslaget, at det

bl.a. er hensigten med bestemmel-

sen at begrænse Gældsstyrelsens

ressourceanvendelse til administra-

tion af de pågældende fordringer

på relativt lave beløb. Hertil kom-

mer, at den foreslåede bestem-

melse også vil begrænse omfanget

af afskrivningsvurderinger af gæld,

der også ville kunne afskrives efter

reglen i § 16, stk. 1.

Lovfæstelse af praksis vedrørende op-

krævningen af restskat, ophævelse af ac-

cessorisk forældelse af morarenter efter

kildeskatteloven m.v.

L&F finder det uhensigtsmæssigt,

at færre fremover har mulighed for

at få restskat indregnet i forskuds-

skatten, men i stedet skal betale

denne i rater da det alene sker af

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra FSR.

Endvidere bemærkes, at hvis en

skatteyder antager, at dennes

Side 13 af 14

L 9 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensyn til systemmæssig it-under-

støttelse.

indkomstforhold vil afvige væsent-

ligt fra grundlaget i forskudsopgø-

relsen, kan skatteyderen anmode

om at få ændret sin forskudsopgø-

relse.

Onlineadgang til gældsoversigt

L&F er positiv overfor at restance-

inddrivelsesmyndigheden vil un-

dersøge muligheden for at etablere

en onlineadgang, hvor skyldnere

vil kunne få overblik over deres

gæld, og mener at dette skal priori-

teres højt.

L&F opfordrer til, at alle skyldnere

løbende selv kan orientere sig om

deres gæld, både inddrivelsesparat

og ikkeinddrivelsesparat. L&F an-

moder også om en status på arbej-

det med at give skyldnerne indblik

online.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil Gældsstyrelsen undersøge mu-

lighederne for at etablere en onli-

neadgang, så skyldnere kan tilgå et

overblik over deres gæld hos

Gældsstyrelsen. Det vurderes såle-

des, om det er muligt at etablere

en sådan adgang.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ingen

bemærkninger.

Side 14 af 14