Til lovforslag nr.
L 68
Folketinget 2023-24
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. januar 2024
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
(Indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, RV og ALT) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DD, LA, EL og DF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (KF) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Et
tredje mindretal
i udvalget (NB) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget kan ik-
ke støtte lovforslaget, da Danmarksdemokraterne mener, at
lovforslaget er et brud på EU’s nærhedsprincip.
Det er grundlæggende vigtigt for Danmarksdemokrater-
ne, at flest mulige beslutninger træffes så tæt på borgerne
som muligt. Nærhedsprincippet er afgørende for at sikre
EU’s legitimitet i befolkningen. Desværre er lovforslaget
et udtryk for, at EU i stigende grad blander sig i forhold,
som bedst varetages af medlemsstaterne selv. Det gælder
ikke mindst forholdene på det danske arbejdsmarked. Med
lovforslaget pålægges arbejdsgiverne et krav om at indføre
et tidsregistreringssystem for deres medarbejdere. Fra Dan-
marksdemokraternes side frygter vi især konsekvenserne for
små og mellemstore virksomheder, som bliver pålagt store
administrative omkostninger med lovforslaget. Desuden er
vi i Danmark kendetegnet ved at have et arbejdsmarked, der
er baseret på tillid. Det giver mulighed for, at medarbejdere
kan placere deres arbejdstid efter behov, med henblik på at
privatliv og arbejdsliv kan gå op. Den mulighed for fleksibi-
litet bliver desværre begrænset med nærværende lovforslag,
da arbejdsgiverne forpligtes til at indføre et rigidt tidsregi-
streringssystem, der hører en svunden tid til.
På baggrund af ovenstående kan Danmarksdemokraterne
ikke støtte lovforslaget.
Enhedslisten
For Enhedslistens medlem af udvalget er det vigtigt, at
det er trygt og sikkert at gå på arbejde, og at der ikke er no-
gen, som skal presses ud i urimelige arbejdsforhold. Derfor
er Enhedslisten også generelt skeptiske og tilbageholdende
i forhold til at give mulighed for, at der kan arbejdes ud
over 48 timer om ugen i gennemsnit, som der lægges op til
med forslaget. Dog anerkender Enhedslisten, at der er visse
lønmodtagere, der varetager samfundskritiske funktioner.
Det er dog formildende for Enhedslisten, at loven læg-
ger op til, at sådanne aftaler alene kan indgås, hvis der er
hjemmel hertil i en kollektiv overenskomst, der er indgået
mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter. Det
forudsættes således, at overenskomstparterne indgår en af-
tale om at skabe mulighed for optout på de enkelte over-
enskomstområder. Dermed indgår det som en del af den
danske model og bliver således underlagt organisationernes
kontrol. Enhedslisten anerkender også, at muligheden for
optout er begrænset til udvalgte arbejdsområder – og kun
til samfundskritiske funktioner, hvilket trods alt giver en vis
beskyttelse mod misbrug.
Enhedslisten er positive over for, at det med lovforslaget
indføres, at arbejdsgivere skal etablere et arbejdstidsregistre-
AX029535