Retsudvalget 2023-24
L 65
Offentligt
2780404_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. november 2023
Strafferetskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2023-08825
3047971
Besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig
behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) (L 65)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) (L 65), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2023.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelse af 8. november 2023 fra Bjarke Raabjerg
Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund)
(L 65):
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 8. november 2023
fra Michael Andersen om kommentar til L 65 Forslag til lov om
ændring af straffeloven jf. L 65 - bilag 4?”
Svar:
1.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 110 e, stk. 2, vil forbyde
utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund, der sker offentligt eller med forsæt til udbredelse i
en videre kreds.
Det er angivet i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2023-
24, tillæg A, L 65 som fremsat, side 5 f., at der ved utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning forstås fysiske handlinger,
hvorved disse skrifter ødelægges eller beskadiges på en nedsættende eller
forhånende måde eller i øvrigt fysisk behandles forhånende eller
nedsættende.
Den foreslåede bestemmelse vil efter omstændighederne omfatte enhver
utilbørlig fysisk behandling, herunder afbrænding, tilsøling, at der f.eks.
trampes på eller sparkes til skriftet, at skriftet overhældes med en væske
eller svøbes i fødevarer, eller at skriftet ødelægges ved, at det f.eks. rives
eller klippes i stykker eller lignende. Den vil også omfatte tilfælde, hvor
skriftet stikkes i f.eks. med en kniv.
2.
Som det fremgår af ovenstående, er der i lovforslagets bemærkninger
angivet en række eksempler på handlinger, der vil indebære en utilbørlig
fysisk behandling af et religiøst skrift. Det er helt sædvanligt i forbindelse
med udformning af lovgivning at supplere lovteksten med forskellige
eksempler, der kan bidrage til afgræsningen af en given bestemmelse. Dette
vil i sagens natur sjældent kunne være udtømmende, og der vil derfor typisk
også være overladt et element at skøn til domstolene.
I sidste ende vil det være op til domstolene at tage stilling til, hvad der må
anses for at være utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs
betydning for et anerkendt trossamfund.
Side 2/3
L 65 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om kommentar til henvendelse af 8. november 2023 fra Bjarke Raabjerg
I forhold til eksemplet i henvendelsen, hvor koraner limes fast til vejbanen,
kan jeg dog for en god ordens skyld oplyse, at politiet naturligvis vil kunne
fjerne de pågældende koraner uden at overtræde det foreslåede forbud.
Side 3/3