L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Skatteudvalget 2023-24
L 5 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 5

Folketinget 2023-24

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2023

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om en ekstraskat for visse koncernenheder

(minimumsbeskatningsloven)

[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 25 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

skatteministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 4

nr. 6, litra d,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det ultimative

moderselskab i overensstemmelse med en almindeligt aner-

kendt regnskabsstandard har fravalgt konsolidering.«

[Præcisering af definitionen af konsoliderede regnskaber]

nr. 12, 5. pkt.,

udgår »enhedens«.

[Teknisk korrektion]

nr. 28

indsættes som

litra c

»c) Pligten til at betale den er ikke af den betalingspligtige

direkte eller indirekte anfægtet med henvisning til for-

fatnings-, traktat- eller aftalebaserede bestemmelser.

d) Skattemyndighederne har ikke konstateret, at den in-

denlandske ekstraskat ikke kan ansættes eller inddri-

ves.«

[Yderligere betingelser for en kvalificeret indenlandsk eks-

traskat]

nr. 38, litra b,

indsættes efter »delvis refunderbar,«:

»er den kvalificerede skattegodtgørelse«.

[Sproglig præcisering]

nr. 38, litra c, 1. pkt.,

ændres »skattegodtgørelsen

enten af den berettigede er overdraget« til: »den er af den

berettigede overdraget«.

[Præcisering]

Til § 15

stk. 5, 4. pkt.,

stk. 6, 1. pkt.,

ændres »kapitalgevin-

ster og -tab« til: »egenkapitalgevinster og -tab«.

[Teknisk korrektion]

Til § 17

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »behandlet« til: »betragtet«.

[Sproglig justering]

DokumentId

Journalnummer

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Til § 22

stk. 3, nr. 5,

ændres »senest« til: »inden for«.

[Præcisering af frist]

Til § 23

Stk. 8

affattes således:

»Stk. 8.

I denne bestemmelse forstås ved:

1) Ikketilladt periodisering: Enhver bevægelse i en ud-

skudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnska-

ber, som vedrører en usikker skattemæssig position, og

enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i

en koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger

fra en koncernenhed.

2) Uudnyttet periodisering: Enhver forøgelse af en ud-

skudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernen-

heds regnskab for et regnskabsår, som ikke forventes

betalt inden for de fem efterfølgende regnskabsår, og

som den indberettende koncernenhed i overensstem-

melse med § 54, stk. 2, årligt beslutter ikke at medreg-

ne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for

de nævnte regnskabsår.«

[Ændret struktur for definitionsbestemmelse]

Til § 24

10)

stk. 5

indsættes som

2. pkt.:

»Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for juris-

diktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for det

første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72

ikke længere anvendes for jurisdiktionen.«

[Tidspunktet for beslutning om kvalificeret tab ved anven-

delse af § 72]

11)

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »gennemløbsenheden,« til:

»gennemløbsenheden.«

[Teknisk korrektion]

Til § 31

12)

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »og 4, og« til: »og 5, eller«.

[Teknisk korrektion]

Til § 34

13)

Stk. 3

udgår.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

[Særlig undtagelsesbestemmelse for koncernenheder i andre

EU-lande udgår]

Til § 45

14)

Som

stk. 7

indsættes:

»Stk. 7.

En koncernenheds andel af den ekstraskat af un-

derbeskattet overskud, der skal betales til Danmark, opgøres

som summen af 50 pct. af forholdet mellem antal ansatte i

koncernenheden og antal ansatte i alle danske koncernenhe-

der og 50 pct. af forholdet mellem den samlede værdi af

koncernenhedens materielle aktiver og den samlede værdi

af alle danske koncernenheders materielle aktiver. Stk. 1-6

finder tilsvarende anvendelse.«

[Fordeling af ekstraskat efter reglen om underbeskattet over-

skud]

Til § 48

15)

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »kapitel 5-11«: »og §§

51 og 72-74«.

[Anvendelse af regel om overgang og særlig undtagelsesbe-

stemmelse ved indenlandsk ekstraskat]

Til § 51

16)

stk. 3

indsættes som

2.-6. pkt.:

»Den overtagende koncernenhed kan uanset 1. pkt. ind-

regne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i

det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved

overførslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan mak-

simalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv,

som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet

efter stk. 1, hvis overførslen ikke havde fundet sted. An-

vender den overtagende koncernenhed regnskabsmæssigt

dagsværdien af de overtagne aktiver, og ville den kunne

indregne et udskudt skatteaktiv med beløbet i 3. pkt., kan

den overtagende koncernenhed i stedet basere grundlaget

for de overdragne aktiver på den regnskabsmæssigt bogførte

værdi. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter enhver

situation, hvor den overtagende koncernenhed skaber eller

opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt, mens den

afhændende koncernenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører

et tilsvarende beløb. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt.

omfatter ligeledes enhver situation, hvor en koncernenhed

skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt

og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb, selv

om aktiverne ikke overføres til en anden koncernenhed.«

[Udvidelse af anvendelsesområdet for regel om overførsel af

aktiver]

17)

stk. 4

indsættes som

3. pkt.:

»Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdik-

tionen, er overgangsåret det første regnskabsår, hvor den

forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for

jurisdiktionen. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til

stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehøren-

de i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel

om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbe-

skattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk

ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed beskattes ved

overførslen af aktiverne, jf. stk. 3, 2.-6. pkt.«

[Fastsættelse af overgangsåret ved valg af § 72]

Til § 68

18)

stk. 1

ændres »en national sambeskatning, jf. sel-

skabsskattelovens § 31« til: »en sambeskatning, jf. sel-

skabsskattelovens §§ 31 eller 31 A«.

[Administrationsselskabet forestår indbetaling af ekstraskat

pålagt alle sambeskattede danske koncernenheder]

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

19)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Koncernenheder, hvis betaling af ekstraskat fore-

stås af administrationsselskabet, skal forpligte sig til beta-

ling til administrationsselskabet af et beløb svarende til

den betalte ekstraskat. Betalinger som nævnt i 1. pkt. har

ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller mod-

tageren.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Koncernenheders betaling til et administrationsselskab, der

har forestået betaling af koncernenhedernes ekstraskat]

Til § 71

20)

Stk. 4

udgår.

[Virkningsbestemmelse om periode med straffrihed m.v. ud-

går]

Til § 72

21)

stk. 4, nr. 4,

udgår »eller er indberettet i overens-

stemmelse med skattekontrollovens §§ 47-52«.

[Præcisering af definitionen af kvalificerede land for land-

rapporter]

22)

stk. 4, nr. 6,

indsættes som

3. pkt.:

»Den samlede omsætning i koncernenheder i jurisdiktio-

nen, der besiddes med henblik på salg, jf. § 4, nr. 3, litra a,

medregnes i koncernens samlede omsætning efter 1. pkt.«

[Præcisering af definition af den samlede omsætning]

23)

Som

stk. 5

indsættes:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store

nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ik-

ke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.«

[Udvidelse af undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområ-

de]

Til § 73

24)

stk. 2

ændres »kan tilskrives eller udloddes« til: »er

tilskrevet af gennemløbsenheden eller distribueret af enhe-

den omfattet af § 20«.

[Tydeliggørelse af reduktion af resultat før skat med beløb

tilgået ejerandelens ejer]

Til § 77

25)

Før nr. 1 indsættes:

»01.

§ 31 A, stk. 10, 5. pkt.,

indsættes efter »8. pkt.«: »og

ekstraskat efter 10. pkt.«

02.

§ 31 A, stk. 10,

indsættes som

10. pkt.:

»Efterbeskattes administrationsselskabet efter minimums-

beskatningslovens § 23, stk. 6, af en udskudt skatteforplig-

telse, der vedrører genbeskatningssaldoen for et land, og ud-

løser denne efterbeskatning en ekstraskat efter minimumsbe-

skatningslovens afsnit IV, nedsættes genbeskatningssaldoen

for det pågældende land med et beløb svarende til den betal-

te ekstraskat.««

[Fradrag i genbeskatningssaldoen for ekstraskat betalt som

følge af efterbeskatning af udskudt skatteforpligtelse efter

minimumsbeskatningsloven]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af defini-

tionen af konsoliderede regnskaber.

Ændringsforslaget vedrører tilfælde, hvor det ultimative

moderselskab som udgangspunkt skal udarbejde konsolide-

rede regnskaber efter en almindeligt anerkendt regnskabs-

standard, men hvor den pågældende regnskabsstandard gi-

ver selskabet mulighed for at fravælge konsolidering. Om

sådant tilfælde er det i kommentaren i høringsskemaet (L

5 – bilag 1) til KPMG Acor Tax vedrørende moderfonde,

der efter årsregnskabslovens § 111 vælger at undlade at

udarbejde et konsolideret koncernregnskab, anført, at reglen

om tvungen konsolidering i lovforslagets § 4, nr. 6, litra

d, ikke finder anvendelse, da årsregnskabsloven vil være

en almindeligt anerkendt regnskabsstandard i lovforslagets

forstand. OECD’s sekretariat har imidlertid oplyst, at denne

fortolkning af den bagvedliggende bestemmelse i OECD’s

modelregel ikke er korrekt, idet reglen om tvungen konsoli-

dering vil skulle finde anvendelse, når fonden ikke indgår i

konsolideringen som følge af et fravalg.

Med ændringsforslaget foreslås det derfor præciseret, at

de konsoliderede regnskaber vil skulle være de regnskaber,

som det ultimative moderselskab ville have udarbejdet, hvis

det ikke havde fravalgt konsolidering i overensstemmelse

med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard (tvungen

konsolidering).

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås en teknisk korrektion af

bestemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 12, 5. pkt.

I den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse er det an-

ført, at den kun finder anvendelse, hvor en koncernenhed

ikke er underlagt en omfattet skat eller en kvalificeret in-

denlandsk ekstraskat, der er »baseret på enhedens ledelsens

sæde, etableringssted eller lignende kriterier«. Ordet »enhe-

dens« er imidlertid overflødigt og er ikke sprogligt korrekt i

sammenhængen, hvorfor ordet med ændringsforslaget fore-

slås at skulle udgå.

Ændringsforslaget medfører ingen ændring af indholds-

mæssig karakter.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås to yderligere betingelser,

der vil skulle være opfyldt, hvis en indenlandsk ekstraskat

ved anvendelsen af reglerne i lovforslaget skal kunne anses

for en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

Det foreslås for det første, at det skal være en betingelse

for, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en kvalifi-

ceret indenlandsk ekstraskat, at den betalingspligtige ikke

direkte eller indirekte har anfægtet pligten til at betale eks-

traskatten med henvisning til forfatnings-, traktat- eller afta-

lebaserede bestemmelser.

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Der vil være tale om en anfægtelse af pligten til at betale

den indenlandske ekstraskat i ændringsforslagets forstand,

når den betalingspligtige i forhold til myndighederne eller

ved domstolen anfægter, at vedkommende har pligt til at

betale en ekstraskat, der ellers følger af de regler om den in-

denlandske ekstraskat, der er gennemført i den pågældende

jurisdiktion, og som opfylder kriterierne i lovforslagets § 4,

nr. 28, litra a eller b. En anfægtelse i ændringsforslagets for-

stand vil altså forudsætte, at den betalingspligtige hævder, at

minimumsbeskatningsreglerne strider mod et andet regelsæt,

herunder aftalebestemmelser.

Hvis den betalingspligtige blot anfægter, at jurisdiktio-

nens regelsæt om indenlandsk ekstraskat indebærer en pligt

til at betale en ekstraskat f.eks. med henvisning til, at en af

undtagelsesbestemmelserne i regelsættet finder anvendelse,

vil dette ikke udgøre en anfægtelse af pligten til at betale

den indenlandske ekstraskat i ændringsforslagets forstand.

En indirekte anfægtelse vil f.eks. kunne forekomme, hvis

den betalingspligtige hævder helt eller delvist at skulle kom-

penseres for den ekstraskat, som følger af jurisdiktionens

regelsæt om den indenlandske ekstraskat.

Det foreslås for det andet, at det skal være en betingelse

for, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en kvalifice-

ret indenlandsk ekstraskat, at skattemyndighederne ikke har

konstateret, at det ikke er muligt at ansætte eller opkræve

ekstraskatten.

Det bemærkes, at den foreslåede betingelse skal forstås

således, at det afgørende er, om skattemyndighederne i den

jurisdiktion, der ansætter og/eller opkræver den pågældende

indenlandske ekstraskat, har konstateret, at den indenland-

ske ekstraskat ikke er mulig at ansætte eller opkræve.

Konsekvensen af, at der ikke foreligger en kvalificeret

indenlandsk ekstraskat, fordi et eller flere af de foreslåede

kriterier ikke er opfyldt i forhold til den pågældende enhed,

vil være, at der ved anvendelsen af reglen i lovforslagets §

29, stk. 2, 1. pkt., om beregningen af ekstraskat efter reglen

om indkomstmedregning ikke vil kunne fradrages et beløb

som indenlandsk ekstraskat.

Konsekvensen vil desuden være, at ekstraskatten for en-

heden heller ikke vil kunne fastsættes til nul efter undtagel-

sesbestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 2, der vedrører

koncernenheder, der er pålagt en anerkendt kvalificeret in-

denlandsk ekstraskat i den jurisdiktion, hvor enheden er

hjemmehørende.

Ændringsforslaget har til formål at tage højde for punkt

20.1-20.3 i kommentarerne til artikel 5.2.3 i OECD’s model-

regler.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af be-

stemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 38, litra b, der angiver

kriteriet for, hvornår en skattegodtgørelse, der delvist er re-

funderbar, og som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, nr.

38, skal anses for at være en kvalificeret skattegodtgørelse.

Ved den foreslåede ændring foreslås det indsat, at når en

skattegodtgørelse er delvis refunderbar, »er den kvalificere-

de skattegodtgørelse« den del af skattegodtgørelsen, der skal

betales kontant eller med tilsvarende likvide midler til en

koncernenhed senest fire år efter den dato, hvor koncernen-

heden er berettiget til skattegodtgørelsen. Ændringsforslaget

har til formål at gøre det tydeligere, at ved delvist refun-

derbare skattegodtgørelser vil skattegodtgørelsen kun kunne

anses for kvalificeret for så vidt angår den del af skattegodt-

gørelsen, der delvist skal refunderes til koncernenheden.

Ændringsforslaget medfører ingen ændring af indholds-

mæssig karakter.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås en præcisering af be-

stemmelsen i lovforslagets § 4, nr. 38, litra c, 1. pkt., der

angiver kriteriet for, hvornår der i forhold til den, der er

berettiget til en skattegodtgørelse, der kan overdrages, og

som i øvrigt opfylder betingelserne i § 4, nr. 38, foreligger

en kvalificeret skattegodtgørelse.

Den foreslåede ændring er en rent sproglig præcisering,

der har til formål at gøre det tydeligere, at en sådan overdra-

gelig skattegodtgørelse vil opfylde kriteriet, hvis tilsvarende

godtgørelser er overdraget til uafhængige tredjemænd i den i

bestemmelsen angivne periode til en pris, der mindst udgør

80 pct. af godtgørelsernes netto nutidsværdi.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås der en teknisk korrektion

med henblik på at tydeliggøre, at bestemmelserne i § 15, stk.

5, 4. pkt., og stk. 6, 1. pkt., omhandler egenkapitalgevinster

og -tab.

I lovforslaget er der i de pågældende bestemmelser be-

nyttet udtrykket »kapitalgevinster og -tab«, idet det dog af

sammenhængen klart fremgår, at de kun omhandler gevin-

ster og tab på egenkapital. Når det med ændringsforslaget

foreslås, at det udtrykkeligt angives, at bestemmelserne om-

handler egenkapitalgevinster og -tab, er det således ikke

udtryk for en indholdsmæssig ændring.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget foreslås en teknisk korrektion

med henblik på, at der i § 17, stk. 6, 2. pkt., benyttes samme

udtryk som det, der er anvendt i bestemmelsen i lovforsla-

gets § 17, stk. 6, 1. pkt.

Ændringsforslaget indebærer således ikke en indholds-

mæssig ændring.

Til nr. 8

Bestemmelsen i lovforslagets § 22, stk. 3, nr. 5, fastsæt-

ter, at en koncernenheds omfattede skatter for et regnskabsår

vil skulle nedsættes med bl.a. ethvert beløb for omfattede

skatter, der ikke forventes betalt inden for en nærmere angi-

vet frist. Fristen er i lovforslaget angivet som »senest« tre år

efter regnskabsårets udløb.

Med ændringsforslaget foreslås en sproglig præcisering,

således at det afgørende er, om de omfattede skatter, der for-

ventes betalt »inden for« tre år efter regnskabsårets udløb.

Denne formulering af, hvordan fristen beregnes, vurderes

sprogligt at være mere korrekt, men indebærer ikke en ind-

holdsmæssig ændring.

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Til nr. 9

Med ændringsforslaget foreslås en ændret struktur for be-

stemmelsen i lovforslagets § 23, stk. 8, der fastlægger, hvad

der skal forstås ved to udtryk, der anvendes i bestemmelsen

i lovforslagets § 23.

Lovforslagets § 23, stk. 8, 1. pkt., fastlægger, hvad der

skal forstås ved udtrykket »ikketilladt periodisering«, mens

2. pkt. fastlægger, hvad der skal forstås ved udtrykket »uud-

nyttet periodisering«.

Ændringsforslaget ændrer bestemmelsens struktur ved at

indsætte de to definitioner som to selvstændige numre. Hen-

sigten hermed er at gøre det tydeligere, at der er tale om en

definitionsbestemmelse, men den ændrede struktur indebæ-

rer i øvrigt ingen ændringer af indholdsmæssig karakter.

Til nr. 10

Efter lovforslagets § 24, stk. 5, skal en beslutning om,

at reglen i lovforslagets § 24 om kvalificeret tab skal anven-

des for en jurisdiktion, indgives sammen med det første

skema med oplysninger om ekstraskat, jf. lovforslagets §

53, for den multinationale koncern eller den store nationale

koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen

vedrører.

Med ændringsforslaget foreslås det, at er den forenklede

beregning efter lovforslagets § 72 valgt for jurisdiktionen,

skal beslutningen indgives med skemaet for det første regn-

skabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke læn-

gere anvendes for jurisdiktionen.

Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-

bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder

senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansæt-

te ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet

opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-

rapport.

Er der truffet beslutning om at anvende safe harbour-be-

stemmelsen for enhederne i en jurisdiktion, vil der således

først skulle træffes beslutning om, hvorvidt ordningen i lov-

forslagets § 24 skal finde anvendelse for jurisdiktionen ved

indgivelse af skemaet efter lovforslagets § 53 for det første

regnskabsår, hvor safe harbour-bestemmelsen ikke længere

anvendes for jurisdiktionen. Det vil gælde, både hvor be-

tingelserne for at anvende safe harbour-bestemmelsen ikke

længere er opfyldt for enhederne i jurisdiktionen, og hvor

det besluttes ikke længere at anvende bestemmelsen.

Ændringsforslaget har til hensigt at bringe bestemmelsen

i overensstemmelse med afsnit 1, punkt 34, i dokumentet

Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion

Rules (Pillar Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Fra-

mework og offentliggjort den 15. december 2022.

Til nr. 11

Med ændringsforslaget rettes en trykfejl i lovforslagets §

24, stk. 6, 2. pkt., idet det pågældende punktum i lovforsla-

get afsluttes med et komma i stedet for et punktum.

Til nr. 12

Med ændringsforslaget rettes en henvisningsfejl, idet

henvisningen til § 26, stk. 4, retteligt skal være til § 26,

stk. 5.

Derudover præciseres det med ændringsforslaget, at be-

stemmelsen finder anvendelse på enhver regulering af om-

fattede skatter, der foretages efter en af de bestemmelser, der

er opregnet i forslaget til § 31, stk. 1, 1. pkt.

Brugen af ordet »og« i den ved lovforslaget foreslåede

bestemmelse kunne forstås sådan, at bestemmelsen kun fin-

der anvendelse, hvor der samtidigt er foretaget en regulering

af omfattede skatter efter alle de i bestemmelsen opregnede

bestemmelser, hvilket ikke er hensigten.

Til nr. 13

Lovforslagets § 34, stk. 3, indeholder en særlig undta-

gelsesregel (en såkaldt safe harbour-regel), hvorefter ekstra-

skatten kan ansættes til nul, når en koncernenhed i et andet

EU-medlemsland er undergivet en kvalificeret indenlandsk

ekstraskat.

Bestemmelsen i lovforslagets § 34, stk. 3, er udformet

i overensstemmelse med ordlyden af artikel 11, stk. 2, i

Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om

sikring af en global minimumsskattesats for multinationale

koncerner og store nationale koncerner i Unionen.

Lovforslagets § 34, stk. 2, indeholder desuden en safe

harbour-bestemmelse, der, er udformet i overensstemmelse

med afsnit 5.1 i de administrative retningslinjer (»Agreed

Administrative Guidance«) vedrørende OECD’s modelreg-

ler, der blev offentliggjort den 13. juli 2023. Denne safe har-

bour-bestemmelse indebærer, at ekstraskatten kan ansættes

til nul for alle udenlandske koncernenheder, der er undergi-

vet en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. I mod-

sætning til reglen i lovforslagets § 34, stk. 3, gælder denne

safe harbour-bestemmelse således alene, hvis den kvalifice-

rede indenlandske ekstraskat opfylder betingelserne for at

være en »anerkendt« kvalificeret indenlandske ekstraskat.

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 34,

stk. 3, udgår.

Ændringsforslaget skyldes, at der under drøftelser med

Kommissionen og de øvrige medlemslande har været enig-

hed om, at bestemmelsen i direktivets artikel 11, stk. 2, skal

forstås i overensstemmelse med safe harbour-bestemmelsen

i lovforslagets § 34, stk. 2.

Ændringsforslaget vil indebære, at den generelle safe

harbour-bestemmelse i lovforslagets § 34, stk. 2, også vil

skulle gælde for koncernenheder i andre EU-lande. Også for

koncernenheder i andre EU-lande vil det således skulle være

en betingelse for anvendelse af safe harbour-reglen, at den

pågældende jurisdiktion har pålagt en anerkendt kvalificeret

indenlandsk ekstraskat som defineret i lovforslagets § 4, nr.

49.

Til nr. 14

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en

regel om, hvorledes den eventuelle ekstraskat, der er alloke-

ret til Danmark efter reglerne om underbeskattet overskud,

vil skulle fordeles mellem flere danske koncernenheder.

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Ændringsforslaget vil medføre, at en sådan fordeling af

ekstraskatten vil skulle foretages efter de helt samme prin-

cipper som dem, der finder anvendelse på fordelingen af

ekstraskatten mellem koncernenheder i Danmark og koncer-

nenheder i andre jurisdiktioner efter lovforslagets § 45, stk.

Det indebærer, at en koncernenhed vil skulle betale en

andel af ekstraskatten, der er fordelt til Danmark, svarende

til summen af 50 pct. af koncernenhedens andel af ansatte

i forhold til det samlede antal ansatte i danske koncernenhe-

der med tillæg af 50 pct. af den andel, som den samlede

værdi af koncernenhedens materielle aktiver udgør af den

samlede værdi af samtlige danske koncernenheders materi-

elle aktiver.

Er halvdelen af samtlige ansatte i Danmark ansat i en

given koncernenhed, og udgør den samlede værdi af den-

ne koncernenheds materielle aktiver 20 pct. af den samle-

de værdi af samtlige danske koncernenheders materielle

aktiver, vil 35 pct. af den ekstraskat, der er allokeret til

Danmark, skulle allokeres til den pågældende koncernenhed

((50 pct. af �½) + (50 pct. af 2/10)).

Til nr. 15

Efter lovforslagets § 48, stk. 1, opgøres og beregnes den

indenlandske ekstraskat efter reglerne i lovforslagets kapitel

5-11.

Med ændringsforslaget foreslås det, at reglerne i lovfor-

slagets §§ 51 og 72-74 også vil skulle gælde ved opgørelsen

og beregningen af den indenlandske ekstraskat efter lovfor-

slagets afsnit IV.

Ændringsforslaget vil for det første indebære, at også

reglen i lovforslagets § 51, der regulerer overgang til beskat-

ning efter loven, vil skulle finde anvendelse ved opgørelsen

og beregningen af den indenlandske ekstraskat.

Lovforslagets § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle

tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der

vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor koncernen-

hederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven. Ændrings-

forslaget vil således sikre, at der i relation til sådanne ud-

skudte skatteaktiver og skatteforpligtelser fra før overgan-

gen er overensstemmelse mellem reglerne om beregning og

opgørelse af ekstraskat efter henholdsvis reglerne om ind-

komstmedregning og reglerne om indenlandsk ekstraskat.

Ændringsforslaget vil for det andet medføre, at reglerne

om den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets

§§ 72-74 også vil finde anvendelse i forhold til den inden-

landske ekstraskat.

Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-

bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begyn-

der senest den 31. december 2026, giver mulighed for at

ansætte ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en for-

enklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land

for land-rapport. Ud over de betingelser for anvendelse af

undtagelsesbestemmelsen, der fremgår af lovforslagets § 72,

fastsætter lovforslagets §§ 73 og 74 yderligere betingelser

for, hvornår undtagelsesbestemmelsen vil kunne anvendes.

Ændringsforslaget vil således indebære, at enheder, der

er omfattet af reglerne om den indenlandske ekstraskat i

lovforslagets afsnit IV, vil kunne ansætte den indenlandske

ekstraskat til nul, når betingelserne for anvendelsen af den

særlige midlertidige safe harbour-bestemmelse er opfyldt i

relation til Danmark. Også på dette punkt vil ændringsfor-

slaget således skulle sikre, at der er overensstemmelse mel-

lem reglerne om beregning og opgørelse af ekstraskat efter

henholdsvis reglerne om indkomstmedregning og reglerne

om indenlandsk ekstraskat.

Til nr. 16

Lovforslagets § 51 fastlægger, hvordan der vil skulle

tages højde for udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der

vedrører perioden forud for det tidspunkt, hvor koncernen-

hederne i en jurisdiktion bliver omfattet af loven.

Efter lovforslagets § 51, stk. 3, baseres grundlaget for

aktiver, bortset fra lagerbeholdningen, der overføres mellem

koncernenheder efter den 30. november 2021 og før begyn-

delsen af et overgangsår, på den afhændende koncernenheds

bogførte værdi af de overdragne aktiver ved afhændelsen,

idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes

på dette grundlag.

Bestemmelsen i lovforslagets § 51, stk. 3, indebærer en

begrænsning i anvendelsen af lovforslagets § 51, stk. 1, for

så vidt angår koncerninterne overførsler af aktiver i den

anførte periode. I sådanne tilfælde vil overdragelsen skulle

anses for at være sket til den afhændende koncernenheds

bogførte værdi af aktiverne, hvilket sikrer, at der ikke vil

være mulighed for at opnå en opskrivning af værdien af de

pågældende aktiver, uden at det modsvarende tab indgår i

den indkomst, der beskattes efter regelsættet.

Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser skal ligele-

des ansættes på grundlag af den afhændende koncernenheds

bogførte værdi af aktiverne. Reglen finder således også

anvendelse, hvor den overtagende koncernenhed regnskabs-

mæssigt anvender den afhændende koncernenheds bogførte

værdi og indregner et udskudt skatteaktiv baseret på forskel-

len mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi

under lokale skatteregler. Reglen medfører, at der skal ses

bort fra det udskudte skatteaktiv i denne situation.

OECD har i februar 2023 med kommentarerne

10.1-10.10 uddybet kommentarerne til den bagvedliggende

modelregel, artikel 9.1.3.

Det fremgår af kommentar 10.9 til artikel 9.1.3, at der

skal undtages fra reglen, hvis den afhændende koncernenhed

beskattes ved den koncerninterne overdragelse.

Med ændringsforslaget foreslås det derfor i overensstem-

melse hermed, at den overtagende koncernenhed kan indreg-

ne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i det

omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved over-

førslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan dog mak-

simalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv,

som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet

efter lovforslagets § 51, stk. 1, hvis overførslen ikke havde

fundet sted.

Det udskudte skatteaktiv er således maksimeret til det

mindste beløb af enten:

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

beskatningen af den afhændende koncernenhed (beskat-

ning skal i følge OECD-kommentarerne i denne forbin-

delse forstås bredt), eller

– et beløb svarende til minimumsskattesatsen ganget med

forskellen mellem den skattemæssige værdi efter de lo-

kale skatteregler for den overtagende koncernenhed og

den afhændende koncernenheds bogførte værdi, dvs. den

koncerninterne gevinst ved aktivoverdragelsen.

Anvender den overtagende koncernenhed regnskabsmæs-

sigt dagsværdien på aktiverne, kan denne værdi anvendes i

stedet for at opgøre et udskudt skatteaktiv. Det er en forud-

sætning for dette alternativ, at koncernenheden ville være

berettiget til at indregne et udskudt skatteaktiv svarende

til minimumsskattesatsen ganget med den koncerninterne

gevinst ved aktivoverdragelsen.

Det foreslås desuden i ændringsforslaget, at det præcise-

res, hvad der forstås ved overførsel af aktiver, som ifølge

OECD-kommentarerne skal fortolkes meget bredt, så det

omfatter transaktioner, der regnskabsmæssigt behandles på

samme måde som salg af aktiver. Overførsel af aktiver skal

derfor forstås som omfattende enhver situation, hvor den

overtagende koncernenhed skaber eller opskriver værdien

af aktiver regnskabsmæssigt, mens den afhændende koncer-

nenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb.

I overensstemmelse med OECD-kommentarerne vil be-

stemmelserne om overførsel af aktiver efter ændringsforsla-

get også skulle gælde i tilfælde, hvor en koncernenhed

skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt

og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb,

selv om aktiverne ikke overføres til en anden koncernen-

hed. Overførsel af aktiver omfatter således bl.a. også et

regnskabsmæssigt principskifte, hvor der sker en opskriv-

ning til dagsværdien, og koncernenheden indtægtsfører op-

skrivningen.

Der henvises for en nærmere gennemgang til OECD-

kommentarerne og de eksempler, som OECD har udarbejdet

i den forbindelse.

Til nr. 17

Det følger af lovforslagets § 51, stk. 4, at overgangsåret

for en jurisdiktion i relation til bestemmelsen i lovforslagets

§ 51 er det første regnskabsår, hvor en multinational koncern

eller en stor national koncern falder ind under lovens anven-

delsesområde for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.

Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-

bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder

senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansæt-

te ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet

opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-

rapport.

Med den ved ændringsforslaget foreslåede regel i § 51,

stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at overgangsåret, når den for-

enklede beregning efter lovforslagets § 72 er valgt for juris-

diktionen, er det første regnskabsår, hvor den forenklede

beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktio-

nen. Det vil gælde, både hvor betingelserne for at anvende

safe harbour-bestemmelsen ikke længere er opfyldt for en-

–

hederne i jurisdiktionen, og hvor det besluttes ikke længere

at anvende bestemmelsen.

Det foreslås endvidere ved den ved ændringsforslaget

foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 4, 3. pkt., at den fore-

slåede bestemmelse i § 51, stk. 4, 2. pkt., dog ikke finder

anvendelse i forhold til bestemmelsen i § 51, stk. 3, hvis

den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i en juris-

diktion, der omfattes af en kvalificeret regel om indkomst-

medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-

skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat,

eller hvis den afhændende enhed beskattes ved overførslen

af aktiverne, jf. de ved ændringsforslag nr. 16 foreslåede

bestemmelser i § 51, stk. 3, 2.-6. pkt.

I disse tilfælde vil overgangsåret således fortsat være det

første år, hvor koncernen omfattes af lovens anvendelsesom-

råde for så vidt angår den pågældende jurisdiktion.

Det bemærkes, at en koncernenhed ikke vil skulle anses

for at være omfattet af en kvalificeret regel om indkomst-

medregning, en kvalificeret regel om underbeskattet over-

skud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat,

hvis den forenklede ordning efter § 72 ikke anvendes for

den afhændende koncernenheds jurisdiktion.

Ændringsforslaget har til hensigt at bringe bestemmelsen

i overensstemmelse med afsnit 1, punkt 34 i dokumentet om

Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion

Rules (Pillar Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Fra-

mework og offentliggjort den 15. december 2022.

Til nr. 18

Når en koncernenhed pålægges en ekstraskat i henhold

til lovforslaget, er det efter lovforslagets § 68, stk. 1, kon-

cernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrati-

onsselskabet, der forestår indbetalingen af ekstraskatten i det

indkomstår, hvor ekstraskatten pålægges.

Med ændringsforslaget foreslås det, at administrations-

selskabet også vil skulle forestå betalingen af ekstraskat

pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, hvis de danske

koncernenheder indgår i en international sambeskatning ef-

ter selskabsskattelovens § 31 A.

Der vil således skulle gælde samme regel om indbetaling

af ekstraskatter pålagt danske sambeskattede koncernenhe-

der, uanset om de indgår i en national eller en international

sambeskatning.

Til nr. 19

Når en koncernenhed pålægges en ekstraskat i henhold

til lovforslaget, er det efter lovforslagets § 68, stk. 1, kon-

cernenheden eller, hvis koncernenheden indgår i en national

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, administrati-

onsselskabet, der forestår indbetalingen af ekstraskatten i

det indkomstår, hvor ekstraskatten pålægges. Bestemmelsen

foreslås ved ændringsforslag nr. 18 ændret, således at ad-

ministrationsselskabet også vil skulle forestå betalingen af

ekstraskat pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, hvis

de danske koncernenheder indgår i en international sambe-

skatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Med ændringsforslaget foreslås et nyt stykke som § 68,

stk. 2, hvorefter en sambeskattet dansk koncernenhed, skal

forpligte sig til at betale skattebeløbet til administrationssel-

skabet, når administrationsselskabet har forestået betalingen

af ekstraskat pålagt den pågældende koncernenhed. Desuden

foreslås det, at sådanne betalinger ikke vil skulle have skat-

temæssige konsekvenser for hverken den koncernenhed, der

foretager betalingen, eller for administrationsselskabet, der

modtager betalingen.

Ændringsforslaget har navnlig sammenhæng med, at ad-

ministrationsselskabet skal betale hele den ekstraskat, der

er pålagt en sambeskattet dansk koncernenhed, også hvor

administrationsselskabet ikke ejer koncernenheden fuldt

ud. Ændringsforslaget gør det klart, at det er den pågælden-

de koncernenhed, der i det indbyrdes forhold skal afholde

beløbet, således at administrationsselskabet ikke ender med

at afholde et beløb, der delvist må anses for at vedrøre

minoritetsaktionærers andel af koncernenheden.

Til nr. 20

Lovforslagets § 71, stk. 4, er en særlig virkningsbestem-

melse, hvorefter lovforslagets straffebestemmelser kun vil

skulle anvendes for regnskabsår, der begynder efter den 31.

december 2026.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den særlige virk-

ningsbestemmelse udgår.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

71, stk. 4, var det ved udformningen af den foreslåede be-

stemmelse lagt til grund, at der skulle gælde en fritagelse

for straf i en overgangsperiode i medfør af de i OECD aftal-

te regler i dokumentet Safe Harbours and Penalty Relief:

Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar Two), som er tiltrådt

af OECD’s Inclusive Framework og offentliggjort den 15.

december 2022.

Den fælles forståelse, der er henvist til i lovforslagets

bemærkninger, indebærer dog udelukkende, at det i en over-

gangsperiode bør undlades at pålægge straf for overtrædelse

af minimumsbeskatningsreglerne, hvis en koncern har fore-

taget rimelige bestræbelser (»reasonable measures«) med

henblik på at overholde reglerne. Det nævnes også, at det

i en række lande allerede vil være tilfældet efter gældende

regler og praksis.

Det vurderes, at den danske praksis i skatte- og afgifts-

straffesager er i overensstemmelse med den fælles forståel-

se, som OECD-landene er nået til enighed om inden for

rammerne af Inclusive Framework. Det følger således af

praksis, at der ved vurderingen af, om overtrædelser af skat-

te- og afgiftslovgivningen er strafbare, blandt andet henses

til kompleksiteten af de pågældende regler, og til om regler-

ne er af nyere dato. Hvis der er tale om en overtrædelse af

komplekse regler af nyere dato – hvilket vil være tilfældet

ved overtrædelse af straffebestemmelserne i lovforslaget –

og den pågældende har gennemført rimelige foranstaltninger

til sikring af reglernes overholdelse, vil disse forhold således

efter praksis kunne medføre, at der vil være tale om et

simpelt uagtsomt forhold, hvorved forholdet ikke vil kunne

straffes.

Hvis den pågældende overtræder reglerne forsætligt eller

groft uagtsomt, vil forholdet derimod være strafbart.

Til nr. 21

Efter lovforslagets § 72, stk. 4, nr. 4, er en kvalificeret

land for land-rapport ved anvendelsen af bestemmelsen i

lovforslagets § 72 en land for land-rapportering, der er udar-

bejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber,

eller er indberettet i overensstemmelse med skattekontrollo-

vens §§ 47-52.

Med ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen til

rapporteringer, der er indberettet i overensstemmelse med

skattekontrollovens §§ 47-52, udgår af definitionen af, hvad

der skal forstås ved den kvalificerede land for land-rapport.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 72 er

bestemmelsen en midlertidig undtagelsesbestemmelse, der

er udformet i overensstemmelse med de herfor angivne

retningslinjer i afsnit 1 i dokumentet om Safe Harbours

and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar

Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og

offentliggjort den 15. december 2022. Efter disse retnings-

linjer skal der ved en kvalificeret land for land-rapport for-

stås en rapport, der er udarbejdet og indgivet på baggrund

af kvalificerede regnskaber, og ændringsforslaget sikrer, at

definitionen i § 72, stk. 4, nr. 4, er i overensstemmelse

hermed.

En rapport, der er indberettet i overensstemmelse med

skattekontrollovens §§ 47-52, men som ikke er udarbejdet

på grundlag af kvalificerede regnskaber, vil således ikke

udgøre en kvalificeret land for land-rapport ved anvendelsen

af bestemmelsen.

Til nr. 22

Efter lovforslagets § 72, stk. 4, nr. 6, forstås ved »samlet

omsætning« ved anvendelsen af § 72 en multinational kon-

cerns samlede omsætning i en jurisdiktion ifølge koncernens

kvalificerede land for land-rapport.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den samlede om-

sætning i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med

henblik på salg, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, litra a, skal

medregnes i koncernens samlede omsætning.

Ændringsforslaget skal sikre, at den midlertidige undta-

gelsesbestemmelse i lovforslagets § 72 er i overensstemmel-

se med de retningslinjer for udformningen af bestemmelsen,

der fremgår af afsnit 1 i dokumentet om Safe Harbours

and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Rules (Pillar

Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Framework og

offentliggjort den 15. december 2022. Det fremgår således

udtrykkeligt af retningslinjernes punkt 26, at omsætningen

i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med henblik

på salg, skal medregnes i koncernens samlede omsætning.

Til nr. 23

Lovforslagets § 72 er en særlig midlertidig safe harbour-

bestemmelse, der med hensyn til regnskabsår, der begynder

senest den 31. december 2026, giver mulighed for at ansæt-

te ekstraskatten for en jurisdiktion til nul ved en forenklet

opgørelse baseret på koncernens kvalificerede land for land-

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

rapport. Efter lovforslaget finder bestemmelsen anvendelse

for multinationale koncerner, der har indgivet en kvalificeret

land for land-rapport.

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stk.

5, hvorefter stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store

nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ik-

ke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.

Ændringsforslaget vil indebære, at bestemmelsen i lov-

forslagets § 72 kan finde tilsvarende anvendelse for store

nationale koncerner og for multinationale koncerner, der

ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport. Så-

danne koncerner vil således kunne udarbejde en land for

land-rapport, der opfylder kravene i bestemmelsen, og vil

kunne anvende bestemmelsen på samme måde som de kon-

cerner, der er undergivet en forpligtelse til at indgive en

sådan rapport.

Ændringsforslaget vil sikre, at muligheden for at anven-

de den midlertidige undtagelsesbestemmelse i lovforslagets

§ 72 vil gælde på helt tilsvarende vis for alle koncernen-

heder. Dette vurderes at være i overensstemmelse med de

retningslinjer, der fremgår af afsnit 1 i dokumentet om Safe

Harbours and Penalty Relief: Global Anti-Base Erosion Ru-

les (Pillar Two), som er tiltrådt af OECD’s Inclusive Frame-

work og offentliggjort den 15. december 2022, hvilket også

forventes at blive indarbejdet i fremtidige administrative

retningslinjer fra OECD om forståelsen af bestemmelsen.

Til nr. 24

Lovforslagets § 73, stk. 2, fastsætter, at når undtagelses-

bestemmelsen i lovforslagets § 72 anvendes af et ultimativt

moderselskab, der er en gennemløbsenhed, eller en enhed

omfattet af en ordning med fradragsberettigede udlodninger,

jf. lovforslagets § 20, vil beløbet »resultat før skat« skulle

reduceres med den andel af dette beløb, som vil blive til-

skrevet eller udloddet som værende et resultat af ejerandele

ejet af en kvalificeret person.

Med ændringsforslaget foreslås, at reduktionen af resul-

tatet før skat skal ske med det beløb, der er tilskrevet af

gennemløbsenheden eller distribueret af enheden omfattet af

§ 20.

Forslaget har til formål at tydeliggøre, at en reduktion

med et beløb svarende til det, der tilskrives som et resultat

af en ejerandel ejet af en kvalificeret person, alene relaterer

sig til den situation, hvor det ultimative moderselskab er en

gennemløbsenhed. Samtidig tydeliggøres det med ændrings-

forslaget, at en reduktion med et beløb svarende til det, der

udloddes som et resultat af en ejerandel ejet af en kvalifice-

ret person, alene relaterer sig til den situation, hvor det ulti-

mative moderselskab er en enhed omfattet af den foreslåede

§ 20 om ordninger med fradragsberettigede udlodninger.

Ændringsforslaget vil således indebære en præcisering af,

at kravet i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 20 er

en egentlig udlodning til deltagerne (ejerne), og dermed at

det ikke er tilstrækkeligt, at der foretages tilskrivning til en

konto eller lignende. I og med at der i den foreslåede § 20

tales om beløb, der er distribueret, er det samtidig foreslået

at ændre »udloddes« til »distribueret«.

Til nr. 25

Til nr. 01

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 5.

pkt., indeholder reglerne om, hvilke beløb der skal tilskrives

henholdsvis fratrækkes ved den løbende opgørelse af den

såkaldte genbeskatningssaldo, der skal føres, når der ved

international sambeskatning er fratrukket underskud fra sel-

skaber m.v. i et fremmed land i overskud fra andre selskaber

eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambe-

skatning.

Det foreslås ved ændringsforslaget, at det i selskabsskat-

telovens § 31 A, stk. 10, 5. pkt., anføres, at ekstraskat efter

10. pkt. vil skulle fratrækkes genbeskatningssaldoen.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn-

dringsforslag nr. 02 under dette ændringsnummer, hvorved

det foreslås, at genbeskatningssaldoen for et land vil skulle

nedsættes med en eventuel ekstraskat, der efter lovforslagets

§ 23, stk. 6, er pålagt som følge af en efterbeskatning af en

udskudt skatteforpligtelse vedrørende den pågældende gen-

beskatningssaldo. Der henvises herom til ændringsforslag

nr. 02 og bemærkningerne hertil.

Ændringsforslaget tager højde for, at der ved den løbende

opgørelse af genbeskatningssaldoen vil skulle fratrækkes en

sådan eventuel ekstraskat.

Til nr. 02

Når en koncerns ultimative moderselskab har valgt inter-

national sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A,

er valget bindende for en periode på mindst 10 år. Vælges

international sambeskatning ikke ved bindingsperiodens ud-

løb, skal der ske genbeskatning. Udtræder et udenlandsk sel-

skab eller fast driftssted af sambeskatningen i bindingsperio-

den, f.eks. fordi koncernforbindelsen til det ultimative mo-

derselskab afbrydes, skal der ligeledes ske genbeskatning.

Genbeskatningen sker efter selskabsskattelovens § 31 A,

stk. 10 (ordinær genbeskatning), og gennemføres ved, at

administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor

sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb svarende

til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det

faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden

og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i

behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved

ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatnings-

saldoen, som er opgjort land-for-land, og som består af skat-

teværdien af de beløb, som er fratrukket som underskud fra

det pågældende land i andre selskaber eller faste driftssteder,

der indgår i den internationale sambeskatning.

Genbeskatningssaldoen nedsættes løbende med skatte-

værdien af senere års overskud fratrukket eventuel credit-

lempelse samt skatteværdien af eventuel genbeskatning, der

er foretaget ved et selskabs eller fast driftssteds udtræden af

sambeskatningen.

Maksimeringen af beskatningen indebærer, at administra-

tionsselskabets indkomst i det indkomstår, hvor sambeskat-

ningen ophører, maksimalt vil kunne forhøjes med et beløb

svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den for

administrationsselskabet gældende selskabsskatteprocent.

Ved afbrydelse af den internationale sambeskatning in-

den bindingsperiodens udløb sker der ligeledes genbeskat-

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

ning. Denne genbeskatning (fuld genbeskatning) sker efter

selskabsskattelovens § 31 A, stk. 11. Genbeskatningen inde-

bærer, at det beløb, der indgår på samtlige genbeskatnings-

saldi divideret med den for administrationsselskabet gælden-

de selskabsskatteprocent, medregnes til administrationssel-

skabets indkomst i det indkomstår, hvor den internationale

sambeskatning ophører.

Mens den internationale sambeskatning gælder, vil gen-

beskatningssaldoen således udgøre en udskudt skatteforplig-

telse, der eventuelt vil blive udløst på det tidspunkt, hvor

den internationale sambeskatning ophører.

I det år, hvor der opstår en udskudt skatteforpligtelse ved-

rørende den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede

tab opgjort efter lovforslagets kapitel 5, vil den udskudte

skatteforpligtelse kunne medregnes til de omfattede skatter,

idet den udskudte skatteforpligtelse dog vil skulle ombereg-

nes til minimumsskattesatsen på 15 pct., jf. lovforslagets §

23, stk. 1.

En sådan udskudt skatteforpligtelse vil skulle efterbeskat-

tes efter lovforslagets § 23, stk. 6, i det omfang den ikke

er betalt eller tilbageført inden for de fem efterfølgende

regnskabsår. Efterbeskatningen gennemføres ved, at beløbet

for den udskudte skatteforpligtelse behandles som en ned-

sættelse af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor den

blev indregnet i reguleringsbeløbet for udskudt skat, idet

den effektive skattesats og ekstraskat for det pågældende

regnskabsår vil skulle omberegnes.

Udløser omberegningen en ekstraskat, vil denne efter

reglen i lovforslagets § 31, stk. 1, skulle behandles som

en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor omberegningen

foretages. Tillægsekstraskatten vil efter lovforslagets § 29,

stk. 2, skulle anses for en yderligere ekstraskat, der opkræ-

ves for det regnskabsår, hvor omberegningen foretages, dvs.

det sjette regnskabsår efter udløbet af det regnskabsår, hvor

den udskudte skatteforpligtelse oprindeligt blev medregnet

til omfattede skatter.

For en koncern, der har valgt international sambeskat-

ning, vil der således i relation til den udskudte skatteforplig-

telse, der vedrører genbeskatningssaldoen, kunne udløses en

ekstraskat som følge af efterbeskatning (såkaldt recapture)

af den udskudte skatteforpligtelse, selv om denne udskudte

skatteforpligtelse stadig består i relation til sambeskatnings-

reglerne.

Med ændringsforslaget foreslås et nyt 10. pkt. i sel-

skabsskattelovens § 31 A, stk. 10, der fastsætter, at hvis

administrationsselskabet beskattes efter lovforslagets § 23,

stk. 6, af en udskudt skatteforpligtelse, der vedrører genbe-

skatningssaldoen for et land, og denne efterbeskatning udlø-

ser en ekstraskat efter lovforslagets afsnit IV, nedsættes gen-

beskatningssaldoen for det pågældende land med et beløb

svarende til den betalte ekstraskat.

Ændringsforslaget vil indebære, at genbeskatningssal-

doen efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, i givet

fald vil skulle nedsættes med den ekstraskat, der er pålagt

som følge af en efterbeskatning af den udskudte skattefor-

pligtelse efter lovforslagets § 23, stk. 6. Dette vil sikre, at

der ikke sker (dobbelt)beskatning af samme beløb på genbe-

skatningssaldoen både efter reglerne i lovforslaget og efter

selskabsskattelovens 31 A, stk. 9 eller 10.

Det bemærkes, at der ikke skal ske efterbeskatning efter

lovforslagets § 23, stk. 6, af udskudte skatteforpligtelser,

der vedrører perioden forud for det første regnskabsår, hvor

koncernen bliver omfattet af minimumsbeskatningsreglerne

(overgangsåret). De udskudte skatteforpligtelser og skatte-

aktiver vedrørende perioden forud for overgangsåret vil

skulle indregnes som et samlet nettobeløb efter reglen i lov-

forslagets § 51, og der sker ingen henførsel af dette nettobe-

løb til bestemte udskudte skatteforpligtelser eller -aktiver.

Der sker heller ingen efterbeskatning af udskudte skatte-

forpligtelser, der vedrører et år, hvor administrationsselska-

bets indenlandske ekstraskat er ansat til nul i medfør af

bestemmelsen i lovforslagets § 72, der er en særlig mid-

lertidig safe harbour-bestemmelse, der giver mulighed for

en forenklet opgørelse baseret på koncernens kvalificerede

land for land-rapport. Hvor den indenlandske ekstraskat er

ansat til nul i medfør af denne midlertidige safe harbour-be-

stemmelse, vil der således ikke i forhold til det pågældende

regnskabsår skulle foretages omberegninger, der kan medfø-

re, at der efter reglen i lovforslagets § 31, stk. 1, opgøres

en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor omberegningen

foretages. Der kan herom henvises til afsnit 1, punkt 33 i

dokumentet Safe Harbours and Penalty Relief: Global Anti-

Base Erosion Rules (Pillar Two), der er tiltrådt af OECD’s

Inclusive Framework og offentliggjort den 15. december

2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til

1. behandling den 10. oktober 2023. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Skaudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 27. juni 2023

dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 183,

folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 3. oktober 2023

sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <7> bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <3> skrift-

lige henvendelser om lovforslaget.

L 5 - 2023-24 - Bilag 8: 1. udkast til betænkning

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <21> spørgs-

mål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-

ren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S)

fmd.

Malte Larsen (S)

Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)

Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)

Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF)

nfmd.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Moderaterne (M)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)