Sundhedsudvalget 2023-24
L 47 Bilag 1
Offentligt
2760266_0001.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato: 05-10-2023
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPSAGL
Sagsnr.: 2023-431
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop har i perioden fra den 2. juni 2023 til den 30. juni 2023 været sendt i offentlig
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Organdonation, Dansk Neurokirurgisk
Selskab (DNKS), Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Råd for Genoplivning (DRG), Dansk
Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk
Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode (DSMFEM), Dansk Selskab for Palliativ
Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Sygepleje Selskab
(DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd,
Dataetisk Råd, Datatilsynet, Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK), Det Etiske Råd,
Faglige Seniorer, FOA, Heilsumálaráðið, Hjerteforeningen, KL, Lev
–
livet med
udviklingshandicap, Lægeforeningen, Murphys Lov, Patienterstatningen, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Region Hovedstaden, Region Midtjylland,
Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, SUFO - Landsforeningen for
ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg, og Ældre Sagen.
Udkastet til lovforslag blev endvidere den 2. juni 2023 sendt til Folketingets
Sundhedsudvalg til orientering.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
2. Høringssvarene
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Datatilsynet og Demenskoordinatorer i Danmark (DKDK).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Råd for Genoplivning (DRG), Dansk Selskab for
Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed (PS!), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Ældreråd, Det Etiske Råd, FOA, Heilsumálaráðið, KL, Lægeforeningen,
Patienterstatningen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, SUFO - Landsforeningen for
ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg og Ældre Sagen.
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har meddelt, at foreningen ikke ønsker at afgive
bemærkninger, da lovforslaget falder uden for foreningens virkefelt.
Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt. Da flere høringsparter
har henvist til tidligere fremsendte høringssvar til et tidligere udkast til lovforslaget, er der
for flere af høringsparterne vedlagt to udgaver af høringssvar med årsangivelse på.
Det bemærkes, at de tidligere fremsendte høringssvar er afgivet til en tidligere udgave af
lovforslaget. De fleste af disse bemærkninger er derfor allerede imødekommet i denne
høringsudgave. Høringssvar og bemærkninger, der ikke længere er aktuelle, er ikke
behandlet i nærværende høringsnotat.
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring. Ministeriets
bemærkninger hertil er
kursiverede.
3. Bemærkninger i høringssvarene
3.1. Generelt til lovforslaget om mulighed for forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop
Flere organisationer m.v., herunder
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk
Sygeplejeråd (DSR), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Det Etiske
Råd, FOA, KL, Lægeforeningen, Region Hovedstaden
og
Ældre Sagen,
har overordnet
bakket op om, at der gives mulighed for at kunne registrere et ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop.
En række organisationer, herunder
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk
Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner, Danske Ældreråd, Det Etiske Råd, FOA,
Lægeforeningen
og
Region Hovedstaden,
finder det positivt, at der udvikles en digital
løsning, der skal understøtte den nye rettighed og sikre, at oplysningen om et fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop bliver lettilgængelig.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til
lovforslaget.
3.2. Bemærkninger vedrørende lovforslagets målgruppe
En række organisationer m.v., herunder
Dansk Råd for Genoplivning (DRG), Dansk
Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Patienter, Danske
Regioner, Det Etiske Råd
og
SUFO - Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende
FOrebyggende hjemmebesøg,
har afgivet bemærkninger til lovforslagets aldersgrænse på
60 år.
Dansk Sygeplejeråd
angiver, at de fortsat savner en faglig forklaring på
aldersgrænsen på 60 år, mens
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Danske Regioner
og Dansk Råd for Genoplivning
bemærker, at der ikke findes en objektiv, sundhedsfaglig
begrundelse for aldersgrænsen.
Det Etiske Råd
angiver, at aldersgrænsen på 60 år virker
vilkårlig. Rådet bemærker, at ikke alle i den tænkte målgruppe for Aftale om udmøntning
af midlerne afsat til Det gode ældreliv har rundet 60 årsalderen og derfor vil stå uden for
rettigheden, mens andre, der omvendt ikke var tænkt som en del af målgruppen, vil kunne
anvende registreringsretten til andet end det tiltænkte.
SUFO - Landsforeningen for
ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg
bemærker, at
aldersgrænsen på 60 år virker arbitrær. De henviser til den demografiske udvikling, hvor
60 år snart er det, man kan kalde ”midt i livet”.
Dansk Råd for Genoplivning (DRG)
Side 2
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
foreslår, at aldersgrænsen ændres til 18 år, og
Danske Patienter
mener i udgangspunktet,
at den enkelte uanset alder, selv skal kunne træffe beslutning om, hvorvidt man vil
forsøges genoplivet eller ej.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget følger op på Aftale om
udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv af 18. december 2020 indgået af
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og
Frie Grønne. Aftalen blev efterfølgende justeret og konkretiseret i februar 2022. Af aftalen
følger, at der skal vedtages en lovændring, som giver habile borgere, som er fyldt 60 år,
mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Borgerens fravalg skal træde i kraft syv kalenderdage efter, at borgeren har registreret sit
fravalg.
Formålet med aftalen er at respektere den enkelte borgers livssyn og personlige ønsker,
hvad angår afslutningen på livet.
I den oprindelige politiske aftale var målgruppen defineret som ”ældre svækkede borgere,
som har levet et langt liv og er nået til et sted i livet, hvor de har behov for daglig hjælp til
omsorg og
personlig og praktisk hjælp”. Det viste sig imidlertid i praksis yderst
uhensigtsmæssigt at definere målgruppen således. I februar 2022 blev der derfor opnået
politisk enighed om at justere aftalen, således at målgruppen for lovforslaget blev alle
borgere, som er fyldt 60 år. En model baseret på et objektivt alderskriterium er både let for
borgeren at forstå, samtidig med at den sikrer lighed for alle borgere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er klar over, at de fleste borgere på 60 år ikke vil
beskrive sig selv som alderssvækkede.
Der har således også været overvejelser om, hvorvidt grænsen skulle være 65 år, 70 år eller
lignende. Efter politiske drøftelser med input fra relevante aktører på området blev det
imidlertid besluttet, at aldersgrænsen skulle være 60 år.
Aldersgrænsen kan snævert set ikke siges at være sundhedsfagligt begrundet. Det er i
bund og grund et politisk valg, hvem der skal være omfattet af ordningen om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop og dermed have mulighed for at træffe en informeret
beslutning om eget liv og død for det tilfælde, at deres hjerte skulle holde op med at slå.
Ministeriet har som opfølgning på den offentlige høring gennemført en høring af
aftalepartierne, hvor partierne blev bedt om at tilkendegive, såfremt deres partier måtte
ønske en anden specifik aldersgrænse end den aftalte.
På baggrund af ordførerhøringen fastholdes den aftalte aldersgrænse på 60 år.
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM)
og
Region Hovedstaden
har ønsket en
præcisering af, at fravalget gælder alle typer af hjertestop, mens
Dansk Selskab for
Patientsikkerhed (PS!)
finder det uhensigtsmæssigt, at det også gælder i ulykkestilfælde
og ved selvmordsforsøg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at
fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop vil være gældende i alle situationer, hvor
borgeren har konstateret eller bekræftet hjertestop, og ikke andre akutte situationer,
såsom anafylaktisk chok, blodprop i hjertet eller hjerne, hypoglykæmi m.v., som kan
afhjælpes uden brug af hjerte-lunge-redning. Der henvises bl.a. til lovforslagets
Side 3
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
almindelige bemærkninger pkt. 4.1 og lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (til
§ 25 a).
3.3. Bemærkninger vedrørende sikring af, at beslutningen træffes på oplyst grundlag og
sikring af borgerens habilitet
Flere organisationer m.v., herunder
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk
Sygeplejeråd (DSR), Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Etiske Råd (nogle af
medlemmerne), KL, Lægeforeningen
og
SUFO
–
Landsforeningen for ansatte i
SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg
har anført, at en sundhedsperson i
en eller anden grad bør involveres i registreringsprocessen, så det sikres, at fravalget
bliver truffet på et oplyst grundlag. Flere af organisationerne m.v., herunder også
Dansk
Selskab for Akutmedicin (DASEM), Region Hovedstaden og Region Sjælland,
har
endvidere udtrykt bekymring for, hvordan det sikres, at borgeren ikke er (midlertidigt)
inhabil eller depressiv på tidspunktet for registrering, ligesom
Dansk Psykiatrisk Selskab
(DPS), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) og Region Hovedstaden
har anført en
bekymring om deprimerede borgere, der fravælger genoplivningsforsøg ved hjertestop og
efterfølgende har et selvmordsforsøg.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
anfører,
at formuleringen,
om at personen ”skal være i stand til at varetage sine helbredsforhold”
ved registreringen af et fravalg, er bred og fordrer en vurdering af en sundhedsperson.
Der er i den politiske aftale lagt vægt på retten til selvbestemmelse. Der er således tale om
en rettighed uden krav om involvering af sundhedsperson. I registreringsprocessen vil
borgeren blive ledt igennem overvejelser om at tale med en læge, anden sundhedsperson
eller en anden, som borgeren har en tæt relation til. Borgeren vil endvidere blive ledt
igennem overvejelser om at orientere de pårørende. Således respekteres borgerens
selvbestemmelsesret samtidig med, at borgeren gøres opmærksom på muligheden for at
involvere andre, herunder sundhedspersoner, i sine overvejelser.
Det følger af den politiske aftale, at der skal vedtages en lovændring, som giver habile
borgere, som er fyldt 60 år, mulighed for at tilkendegive et ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det følger endvidere, at ordningen skal indebære en
syv dages betænkningsperiode mellem registreringstidspunkt og ikrafttrædelsestidspunkt.
I aftalen er der lagt vægt på, at betænkningsperioden skal sikre, at borgere, der eventuelt
måtte handle i affekt, har mulighed for at omgøre deres fravalg, inden fravalget træder i
kraft.
Der lægges i lovforslaget op til, at ordningen med forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop
–
i lighed med ordningen for livs- og
behandlingstestamenter
–
kan anvendes, uden at det er et krav, at en sundhedsperson har
en rolle i registreringsprocessen, og uden at det er et krav, at en myndighed har foretaget
en forudgående vurdering af borgerens habilitet i forbindelse med registreringen.
En række organisationer, herunder
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Patienter, Danske
Ældreråd, Det Etiske Råd, KL, Lægeforeningen, Region Sjælland
og
SUFO
–
Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg
har
haft bemærkninger til, hvordan det sikres, at borgere træffer deres beslutning på et oplyst
grundlag. F.eks. har flere organisationer udtrykt bekymring for, at borgere fejlagtigt tror,
at livet efter genoplivning nødvendigvis vil være præget af mén eller forringet livskvalitet.
Nogle organisationer har også udtrykt ønske om, at det skal sikres, at det står klart for
borgerne, hvilke faggrupper, de foreslåede regler vil gælde for, og at der kan være
situationer, hvor der ikke er adgang til oplysningerne i registret.
Side 4
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Flere organisationer, herunder også
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM),
Lægeforeningen
og
Ældre Sagen,
har dertil ønsket en informationsindsats/vejledning,
hvor borgere oplyses om bl.a. chancen for overlevelse, herunder livet efter et hjertestop,
og at det gøres klart for borgeren, at der er risiko for genoplivningsforsøg på trods af et
registreret fravalg, da sundhedspersonalet altid vil skulle starte forsøg på genoplivning,
indtil sundhedspersonen kender til borgerens registrerede fravalg. Endvidere er det anført
af
Dansk Råd for Genoplivning (DRG), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Region Sjælland,
at det er vigtigt, at der ikke
skabes tvivl for almindelige borgere om, at de fortsat skal træde til, hvis de er vidne til et
hjertestop.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i vigtigheden af, at borgere træffer beslutningen
om forudgående fravalg af genoplivningsforsøg på et oplyst grundlag. Det er efter
Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse især vigtigt, at der ikke er borgere, der
registrerer et fravalg, fordi de fejlagtigt tror, at man nødvendigvis vil have svært forringet
livskvalitet efter genoplivning, og at det også står klart, hvilke faggrupper de foreslåede
regler gælder for.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at borgeren undervejs i registreringen af sit
fravalg vil blive mødt af
–
eller henvist til
–
forskellig passende information. Borgeren vil
blive grundigt oplyst om bl.a., hvad et registreret fravalg i praksis vil betyde. Det vil blive
fremhævet bl.a., at det udelukkende er personer, som har adgang til registret, som vil være
bundet af et registreret fravalg, og at det alene vil gælde for behandling i Danmark.
Borgeren vil også blive oplyst om, at der på trods af et registreret fravalg er risiko for, at
borgeren vil blive forsøgt genoplivet, idet udgangspunktet er, at der altid skal startes
forsøg på genoplivning, så længe borgerens eventuelle registrerede ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg endnu er ukendt. Borgeren vil derudover blive oplyst generelt om
genoplivning ved hjertestop, herunder prognoserne for at leve et godt liv efter
genoplivning ved hjertestop.
Borgeren vil herudover blive mødt af en tekst, der leder borgeren igennem overvejelser om
at tale med en læge, en anden sundhedsperson eller en anden, som borgeren har en tæt
relation til. Borgeren vil også blive ledt igennem overvejelser om at orientere de
pårørende. Borgeren vil i den forbindelse også få vejledning om reglerne om livs- og
behandlingstestamenter, vejledning om den behandlingsansvarlige læges mulighed for
–
efter inddragelse af borgeren
–
at træffe beslutning om forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg i tilfælde, hvor genoplivningsforsøg vurderes at være udsigtsløst, samt
vejledning om reglerne om borgerens mulighed for fravalg af genoplivningsforsøg i
forbindelse med en aktuel sygdomssituation.
Det kan ligeledes oplyses, at der med Aftale om udmøntning af midler afsat til Det gode
ældreliv er afsat midler til en oplysningskampagne for at udbrede kendskabet til
ordningen, når den digitale løsning er færdig, og de foreslåede regler træder i kraft. Det
forventes, at der vil blive udarbejdet pjecer, plakater eller andet oplysningsmateriale,
ligesom Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil benytte ministeriets sædvanlige kanaler
(pressemeddelelse, opslag på sociale medier m.v.). Samtidig vil relevante
interesseorganisationers kanaler om muligt kunne benyttes. For at fastholde et langsigtet
kendskab til ordningen forventes det, at informationsmateriale vil blive stillet til rådighed
for bl.a. regioner, kommuner og de praktiserende læger, så de har materiale, der kan
hjælpe til at oplyse borgerne om retten til fravalg af genoplivningsforsøg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at borgere ikke tøver med at
starte genoplivningsforsøg ved hjertestop. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er
opmærksom på netværket af hjertestartere og hjerteløbere og deres medvirkende til at
redde liv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i forbindelse med oplysningskampagnen
Side 5
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
gøre det klart, at et registreret fravalg udelukkende omfatter sundhedspersonale, der har
adgang til registret, og at almindelige borgere, herunder f.eks. hjerteløbere, forsat skal
træde til, hvis de er vidne til et hjertestop.
Danske Regioner, FOA, Region Hovedstaden
og
Ældre Sagen
har understreget
nødvendigheden af klar kommunikation og præcise vejledninger til sundhedspersonalet.
Sundhedspersonens ansvar og udfordringer forbundet hermed
–
f.eks. hvad angår korrekt
validering af CPR-nummer ved 112-opkald
–
skal beskrives tydeligere, så der ikke opstår
tvivlstilfælde.
Ældre Sagen
har derudover fremhævet et ønske om klar offentlig
kommunikation omkring forskellen mellem lovforslaget og livs- og
behandlingstestamentet, ligesom flere organisationer m.v. ønsker, at vejledningerne på
området opdateres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den gældende vejledning nr. 9934 af 29.
oktober 2019 om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg vil blive revideret i
forbindelse med ikrafttrædelse af den nye ordning om mulighed for forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. I vejledningen vil sundhedspersonens ansvar blive
uddybet, og forskellen mellem den foreslåede ordning, livs- og behandlingstestamentet,
fravalg i forbindelse med en aktuel sygdomssituation og et lægeligt fravalg vil blive
beskrevet.
Danske Patienter
har understreget, at det ved afgivelse af oplysninger om ønsket til- eller
fravalg af genoplivningsforsøg, skal være tydeligt for den enkelte, at man kan ændre sit til-
eller fravalg på ethvert givet tidspunkt.
Ved registrering af et fravalg vil det fremgå tydeligt, at fravalget til enhver tid kan
tilbagekaldes. Muligheden for tilbagekaldelse vil endvidere fremgå af det kvitteringsbrev,
borgeren modtager efter registreringen af sit ønske, og i den årlige påmindelse, som
borgeren vil modtage, så længe der er registreret et ønske om fravalg af
genoplivningsforsøg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger, at der med lovforslaget udelukkende
foreslås en mulighed for at registrere et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg. Selvom
en borger tilbagekalder sit fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, vil den
behandlingsansvarlige læge således fortsat kunne træffe beslutning om forudgående
fravalg af genoplivningsforsøg, hvis borgeren er alvorlig syg eller døende, og hvis videre
behandling vurderes udsigtsløs. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt.
2.4., ”Undtagelse 3: Den behandlingsansvarlige læge har besluttet
forudgående fravalg af genoplivningsforsøg”.
3.4. Bemærkninger vedrørende it-understøttelse
En række organisationer, herunder
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner, FOA,
Lægeforeningen
og
Region Hovedstaden,
har understreget, at systemet, hvor
sundhedspersonalet kan tilgå borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg, på ingen
måde må blive en forsinkende faktor i genoplivningsforsøget, og at oplysningen om et
fravalg således skal ligge tydeligt tilgængeligt i det øjeblik, borgerens journaldata åbnes.
Endvidere påpeges det fra en række organisationer, at der skal sikres integration mellem
det centrale register og de øvrige opslags‐ og journalsystemer, som sundhedspersoner
allerede anvender, således at borgerens seneste registrering er tidstro opdateret i alle
systemer (inkl. tilbagekald af fravalg).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at orienteringen i fagsystemet ikke må blive en
forsinkende faktor i genoplivningsforsøget. Den digitale løsning via det centrale register og
Side 6
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
de dybe integrationer til fagsystemer sikrer, at oplysningen om fravalg af
genoplivningsforsøg er tilgængelig for relevant sundhedspersonale i deres respektive
fagsystemer. Desuden bemærkes det, at hvis sundhedspersonalet ikke ved, om en borger
har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg i det øjeblik, en borger får hjertestop, så
skal sundhedspersonalet altid påbegynde forsøg på genoplivning, imens øvrigt
sundhedspersonale foretager et opslag i fagsystemet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er
endvidere enig i, at oplysningen om fravalg af genoplivningsforsøg skal fremgå tydeligt i
fagsystemet, så det understøtter sundhedspersonalets arbejdsgang i den akutte situation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor i tæt dialog med regionerne og kommunerne
omkring udviklingen af den digitale understøttelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er også enig i, at de regionale og kommunale systemer
bør have så tidstro data som muligt efter et tilbagekaldt fravalg. Den digitale løsning vil
understøtte, at når borgere digitalt tilbagekalder et fravalg (eller når
Sundhedsdatastyrelsen digitalt tilbagekalder et fravalg på vegne af en borger, der har
anvendt den fysiske blanketordning), vil det være tilgængeligt i de regionale og
kommunale systemer. Det er stadig under afklaring med regioner og kommuner, hvor ofte
de lokale fagsystemer dagligt vil opdatere for at indhente oplysninger fra det centrale
register.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at hvis en borger i en aktuel
behandlingssituation mundtligt tilbagekalder sit fravalg af genoplivningsforsøg, vil
tilbagekaldelsen gælde, så snart tilkendegivelsen er fremsat over for en sundhedsperson,
men tilbagekaldelsen vil alene have virkning i forbindelse med den aktuelle
behandlingssituation. Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal så vidt muligt
informere de øvrige relevante sundhedspersoner om en sådan tilbagekaldelse af et
registreret fravalg, som alene er gældende i den aktuelle behandlingssituation, ligesom
sundhedspersonen skal journalføre borgerens tilkendegivelse. Sundhedspersonen bør
vejlede borgeren om, at tilkendegivelsen over for sundhedspersonen alene gælder i forhold
til den aktuelle behandlingssituation. Efter endt behandling skal borgeren selv trække
fravalget tilbage enten via sundhed.dk eller via den fysiske blanketordning. Ved brug af
den fysiske blanketordning sendes den fysiske blanket til Sundhedsdatastyrelsen, så
oplysningen om fravalget bliver registreret i det centrale register og herved bliver
tilgængelig for relevante sundhedspersoner i fremtidige situationer.
For så vidt angår spørgsmålet om ikrafttrædelsestidspunktet for et registreret fravalg har
Det Etiske Råd
anført, at de støtter betænkningstiden på syv kalenderdage, mens
Ældre
Sagen
har foreslået, at selve rejsetiden for fysisk post skal tælle med i de anførte syv dage.
KL
har stillet spørgsmål om, hvordan ikrafttrædelsestidspunktet på syv kalenderdage efter
registrering af et fravalg skal forstås i forhold til it-understøttelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at medregne den
såkaldte rejsetid ved beregningen af betænkningsperioden, idet betænkningsperioden
efter ministeriets opfattelse bør beregnes på baggrund af objektive oplysninger, som i alle
tilfælde allerede er tilgængelige for Sundhedsdatastyrelsen.
I den forbindelse bemærker ministeriet, at det skal være nemt at trække et fravalg tilbage,
og at et tilbagekaldt fravalg skal træde i kraft med det samme ved registrering, det vil sige
uden en betænkningstid på syv kalenderdage. En borger kan derfor til enhver tid via
sundhed.dk trække sit fravalg tilbage, hvorefter oplysningen om fravalg af
genoplivningsforsøg hurtigst muligt vil blive fjernet fra relevante fagsystemer. Borgere kan
også trække et registreret fravalg tilbage via en fysisk blanketordning. Det forudsættes, at
Side 7
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Sundhedsdatastyrelsen hurtigst muligt registrerer tilbagekaldelsen, efter at styrelsen har
modtaget blanketten.
I forhold til it-understøttelsen bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de
sundhedsfaglige systemer tilknyttes en abonnementsordning, hvor de med jævne
mellemrum (eksempelvis hvert 10. minut) spørger, om der er nye adviseringer på borgere
tilknyttet fagsystemet. Fagsystemet bliver adviseret, når en borger har oprettet et ønske
om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, og når de syv dages karenstid er gået.
Fagsystemerne får derved ikke kendskab til, at der er registeret et fravalg, før det er
gældende efter karensperioden. Har borgeren fortrudt sit ønske om fravalg inden for
karensperioden, vil der aldrig blive udsendt en advisering. Den tekniske løsning er
standardiseret og benytter den Nationale Adviserings Service, en løsning fagsystemerne
kender både fra Fælles Medicinkort og fra Et Samlet Patientoverblik. Der skal derfor ikke
bygges specialløsninger for at understøtte abonnementsordningen til borgerens fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop.
SUFO
–
Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende
hjemmebesøg
og
Ældre Sagen
har udtrykt tilfredshed vedrørende den årlige notifikation.
Ældre Sagen
har endvidere bemærket, at det fremgår af lovforslaget, at borgere fritaget
for Digital Post vil modtage kvitteringer med almindelig post samt en årlig notifikation.
Ældre Sagen
mener, at ordet notifikation relaterer sig til en elektronisk handling og
foreslår en ændret formulering, så der ikke er tvivl om, at notifikationen både dækker over
en digital påmindelse og en påmindelse pr. brev.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at borgere fritaget for Digital Post vil
modtage kvitteringer samt en årlig notifikation med almindelig post. Desuden er Indenrigs
og Sundhedsministeriet enig i, at der ikke bør være tvivl om, at notifikationen både dækker
over en digital påmindelse og en påmindelse pr. brev. Derfor imødekommer ministeriet
forslaget om, at notifikation i stedet omtales som påmindelse i den foreslået bestemmelse
i sundhedslovens § 25 b, stk. 2, og ved omtale af påmindelsesordningen i lovforslagets
bemærkninger.
En række organisationer, herunder
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk
Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner, FOA, KL og Lægeforeningen,
har ønsket, at den
digitale understøttelse af retten til fravalg af genoplivningsforsøg udvides til også at
omfatte digital understøttelse af fravalg efter allerede gældende regler på området om
livs- og behandlingstestamenter, patientens fravalg i forbindelse med en aktuel
sygdomssituation samt det lægelige fravalg.
Sundhedsdatastyrelsen har igangsat et arbejde med at undersøge, hvad det vil kræve at
udvide den digitale løsning til også at understøtte andre former for fravalg af
genoplivningsforsøg.
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM)
har bemærket, at lovforslaget stiller store krav
til datasikkerhed og sikker udveksling af data.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at den digitale løsning skal understøtte en
sikker og effektiv udveksling af data. For at sikre dette, bygges den digitale løsning på den
fælles offentlige it-infrastruktur, som understøtter en sikker udveksling af data mellem det
centrale register og de lokale fagsystemer.
Side 8
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Danske Patienter
har udtrykt undring over, at der skal udvikles og etableres et nyt centralt
register og har i stedet foreslået en udvidelse af systemet for registrering af
behandlingstestamenter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det vil være teknisk kompliceret og
omkostningsfuldt at udvide Behandlingstestamenteregistret til også at omfatte
oplysningen om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, fordi
behandlingstestamentet er underlagt en anden lovgivning. Dermed har registret nogle
tekniske egenskaber, som ikke skal gælde for oplysningen om fravalg af
genoplivningsforsøg. Det er vurderingen, at den bedste tekniske løsning er udvikling af et
selvstændigt register.
Det skal dertil bemærkes, at registret udvikles således, at det vil være muligt i fremtiden at
udvide registret, så det også kan indeholde oplysninger om andre fravalg, f.eks.
behandlingstestamentet og det lægelig fravalg.
Med henblik på at sikre det juridiske grundlag for en fremtidig udvidelse har ministeriet
fundet anledning til at foretage en ændring af den foreslåede bestemmelse om etablering
af et centralt register og bemyndigelsesbestemmelserne om registret. Ændringerne er i
overensstemmelse med den justerede politiske aftale fra februar 2022, hvoraf det følger,
at den digitale løsning så vidt muligt vil blive bygget på en sådan måde, at den på et
senere tidspunkt vil kunne udvides til at omfatte alle former for fravalg af behandling,
såfremt det besluttes, og der afsættes midler hertil.
Det Etiske Råd
har bemærket, at registreringstidspunktet, som er afgørende for en
eventuel eftervurdering af habilitet, skal gøres tilgængeligt for sundhedspersoner, hvis
bestemmelsen skal være virksom i hjertestop-situationen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at der som led i udviklingen af den digitale
løsning pågår en proces for afklaring af, om registreringstidspunktet for et registreret
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop skal være tilgængeligt for
sundhedspersonalet i fagsystemet.
Region Hovedstaden
og
Danske Regioner
har bemærket, at det ved mellem 65-75 % af
alle opkald til AMK-vagtcentralen ikke er muligt at få oplyst borgerens CPR-nummer, og at
det er særligt svært i forbindelse med hjertestop. Det medfører mange situationer, hvor
det ikke er muligt for det præhospitale område at identificere borgeren og derved at
efterleve borgerens fravalg.
Danske Regioner
har ønsket en bekræftelse af, at
sundhedspersonen ikke i sådanne tilfælde vil have pligt til at følge et registreret fravalg,
som den pågældende ikke med sikkerhed kan bekræfte tilhører borgeren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan bekræfte, at sundhedspersonen alene vil have pligt
til at følge et registreret fravalg, som den pågældende kan bekræfte tilhører borgeren.
3.5. Bemærkninger vedrørende den omfattede personalegruppe
En række organisationer m.v., herunder
Dansk Sygeplejeråd (DSR), FOA, KL
og
Danske
Regioner,
har ønsket præcisering af, hvilket personale, der skal følge fravalget.
Danske
Regioner
har anført, at den foreslåede ordning bør være bindende for alle faggrupper
med patientkontakt, herunder også chauffører, samt socialområdet, regionale botilbud og
institutioner.
Dansk Sygeplejeråd (DSR)
har ligeledes rejst spørgsmål om, hvad der gælder
for pædagogisk personale på bosteder og på private institutioner.
FOA og KL
har spurgt,
om ordningen alene gælder for autoriserede sundhedspersoner.
Side 9
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 25 a, stk. 4, og bemærkningerne hertil har givet anledning til flere
spørgsmål om den omfattede personalegruppe. Ministeriet har på den baggrund fundet
anledning til at præcisere, at et registreret fravalg gælder for sundhedspersoner i
sundhedslovens forstand.
Ved sundhedspersoner forstås i sundhedsloven personer, der er autoriseret i henhold til
særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på
disses ansvar, jf. sundhedslovens § 6. Omfattet af begrebet er blandt andet personer, som
er autoriseret til at varetage sundhedsfaglige opgaver i medfør af autorisationsloven,
f.eks. læger, sygeplejersker og jordemødre. Personer, der ikke er undergivet en
autorisationsordning, kan kun optræde som en sundhedsperson i lovens forstand, når det
sker efter delegation fra f.eks. en læge eller en sygeplejerske, jf. bemærkningerne til
sundhedslovens § 6, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 3204.
Personale, som ikke er sundhedspersoner i sundhedslovens forstand, vil skulle tilkalde en
sundhedsperson, som kan være behjælpelig med at tjekke, om borgeren har registreret et
ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (§ 25 a).
3.6. Bemærkninger vedrørende sundhedspersoners retsstilling
En række organisationer m.v., herunder
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk
Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner, Det Etiske Råd, FOA, Region Hovedstaden
og
Region Sjælland,
har anført, at det er vigtigt, at sundhedspersonernes ansvar og
forpligtelser er uddybet, så der ikke er tvivl om sundhedspersonernes retsstilling.
Flere organisationer, herunder
Dansk Sygeplejeråd (DSR), KL, Lægeforeningen
og
Region
Hovedstaden,
har videre anført, at der kan opstå situationer, hvor sundhedspersoner ikke
har mulighed for at se, om en borger har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg. Det
bemærkes hertil, at sundhedspersoners retssikkerhed skal sikres, ligesom der bør være
tydelige retningslinjer for sundhedspersonalet vedrørende opslag i praksis.
Dansk Selskab
for Almen Medicin (DSAM)
har derudover spurgt, hvordan lovgivningen forholder sig til
en sundhedsperson, der iværksætter genoplivningsforsøg på baggrund af et mundtligt
ønske, når der samtidig er registreret et fravalg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 25 a, stk. 4, og bemærkningerne hertil har givet anledning til flere
spørgsmål om sundhedspersonernes ansvar og retsstilling, og om personalegruppen.
Ministeriet er enig med høringsparterne i, at det er afgørende, at der ikke er tvivl om,
hvilke forpligtelser der følger med en ny rettighed.
Ministeriet har på den baggrund fundet det nødvendigt at udforme bestemmelsen på en
måde, hvor betingelserne for at skulle følge et registreret fravalg af genoplivningsforsøg
ved hjertestop fremgår direkte af bestemmelsen.
Det er således i lovforslagets § 25 a, stk. 4, præciseret, at fravalg omfattet af den
foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 25 a, stk. 1, er bindende for
sundhedspersonen, der har kendskab til fravalget.
Side 10
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Den forudgående tilkendegivelse i registret om fravalg af genoplivningsforsøg vil alene
være bindende for sundhedspersoner, som i den konkrete situation har kendskab til
oplysningen om en borgeres fravalg af genoplivningsforsøg fra registret.
Sundhedspersonerne har pligt til at se i deres it-fagsystem, om borgeren har fravalgt
genoplivningsforsøg ved hjertestop, ligesom sundhedspersonerne vil have pligt til at følge
borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg.
Som udgangspunkt vil der altid straks skulle iværksættes genoplivningsforsøg, hvis der
konstateres hjertestop, indtil det har været muligt at se, om der er registreret et fravalg.
Det afgørende for sundhedspersonen er således, om sundhedspersonen får kendskab til et
registreret fravalg. Hvis der er to sundhedspersoner til stede, er det tilstrækkeligt, at én af
sundhedspersonerne tjekker, om der er registreret et fravalg af genoplivningsforsøg i
registret.
Der kan opstå situationer, hvor sundhedspersonen i den konkrete situation helt
undtagelsesvist ikke har mulighed for at se, om en borger med hjertestop har fravalgt
genoplivningsforsøg. Et eksempel på en situation, hvor sundhedspersonen i den konkrete
situation ikke har mulighed for at se, om en borger med hjertestop har fravalgt
genoplivningsforsøg, og hvor der derfor vil skulle iværksættes fortsættes
genoplivningsforsøg på trods af et registreret fravalg af genoplivningsforsøg, kan være i
tilfælde af et it-nedbrud. Det kan f.eks. også være en situation, hvor sundhedspersonen er
alene med borgeren og derfor er nødt til at håndtere den akutte situation ved at
iværksætte hjerte-lunge-redning i stedet for at forlade borgeren for at se, om
vedkommende har registreret et fravalg.
En sundhedsperson som ikke ved, om borgeren har fravalgt genoplivningsforsøg ved
hjertestop, fordi det ikke er muligt at se, om borgeren har registreret et fravalg, vil være
forpligtet til at iværksætte eller fortsætte genoplivningsforsøg.
For så vidt angår retsstillingen for en sundhedsperson, der iværksætter
genoplivningsforsøg på baggrund af et mundtligt ønske, når der samtidig er registreret et
fravalg, bemærker ministeriet, at borgeren efter de gældende regler om samtykke til
behandling
–
ligesom med behandlings- og livstestamenteordningen
–
i en konkret, aktuel
behandlingssituation vil kunne tilkendegive over for en sundhedsperson, at vedkommende
ønsker at tilbagekalde et registreret fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
(midlertidigt tilbagekald af et registreret fravalg).
Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal så vidt muligt informere de øvrige
relevante sundhedspersoner om en sådan tilbagekaldelse af et registreret fravalg, som
alene er gældende i den aktuelle behandlingssituation. Sundhedspersonen bør vejlede
borgeren om, at tilkendegivelsen over for sundhedspersonen alene gælder i forhold til den
aktuelle behandlingssituation. Sundhedspersonen skal endvidere journalføre borgerens
mundtlige tilkendegivelse.
En sundhedsperson vil ikke kunne ifalde kritik for overtrædelse af autorisationslovens § 17
eller strafansvar efter autorisationslovens § 75, hvis sundhedspersonen i den konkrete
situation ikke har mulighed for at konstatere det forudgående fravalg i registret og har
forsøgt genoplivning ved hjertestop.
Endelig vil en sundhedsperson heller ikke kunne sanktioneres for at følge et registreret
fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Side 11
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Der henvises til lovforslagets § 25 a, stk. 4, og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (§ 25
a).
Flere organisationer, herunder
Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner og Region
Sjælland,
har anført, at det er vigtigt, at sundhedspersoners retsstilling sikres i forhold til
risikoen for et ugyldigt registreret fravalg.
Dansk Sygeplejeråd (DSR)
har endvidere ytret bekymring om sundhedspersonernes
retsstilling i forhold til midlertidigt inhabile borgere. Dansk Sygeplejeråd mener ikke, at
undtagelsen i § 25 a, stk. 4, er tilstrækkelig, da der vil være situationer, hvor det er umuligt
for en sundhedsperson at vide, at fravalget er foretaget på et tidspunkt, hvor borgeren var
midlertidigt inhabil, og hvor fravalget dermed er ugyldigt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ordningens opbygning, hvormed der ikke
er krav om involvering af en sundhedsperson i registreringsprocessen, og hvor det således
er muligt for en borger, der ikke opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i
sundhedslovens § 25 a, stk. 1, at registrere en tilkendegivelse om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop, ikke skal komme sundhedspersonen til last.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at hvis
sundhedspersonen er bekendt med, at borgeren har været inhabil gennem en længere
årrække, f.eks. fordi sundhedspersonen er borgerens faste læge, og derfor ved, at borgeren
har været varigt inhabil på registreringstidspunktet, vil sundhedspersonen heller ikke
kunne straffes for at forsøge at genoplive borgeren.
Endelig bemærker ministeriet, at det er præciseret i lovforslaget, at det forudsættes, at
fravalg, der er registreret af en borger, som ikke opfylder betingelserne i den foreslåede
bestemmelse i sundhedslovens § 25 a, stk. 1, vil blive slettet fra registret af
Sundhedsdatastyrelsen, som er administrator af registret. Proces herfor vil blive beskrevet i
administrative forskrifter efter lovens vedtagen.
Endelig bemærkes det, at den behandlingsansvarlige sundhedsperson så vidt muligt skal
informere de øvrige relevante sundhedspersoner om en sådan tilbagekaldelse af et
registreret fravalg, som alene er gældende i den aktuelle behandlingssituation, at
sundhedspersonen bør vejlede borgeren om, at tilkendegivelsen over for
sundhedspersonen alene gælder i forhold til den aktuelle behandlingssituation og at
sundhedspersonen skal journalføre borgerens mundtlige tilkendegivelse.
Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (§ 25 a).
En række organisationer m.v., herunder
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Råd for Genoplivning (DRG), Danske Regioner, KL
og
Ældre Sagen,
har bemærket, at det
er afgørende, at personalet oplæres i brugen af det nye register, og at personalet har
kendskab til de nye regler.
Danske Regioner
fremhæver, at det er vigtigt, at der ikke
opstår en behandlingstøven eller en tvivl om, at udgangspunktet fortsat må være, at der
skal ske hurtig og kvalificeret genoplivningsforsøg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at der ikke er tvivl om,
hvornår der skal iværksættes eller undlades genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at viden om den nye ordning
udbredes til både borgere og sundhedspersonale. Ministeriet bemærker, at der med
Side 12
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Aftale om udmøntning af midler afsat til Det gode ældreliv er afsat midler til, at Indenrigs-
og Sundhedsministeriet kan gennemføre en oplysningskampagne målrettet
sundhedspersonale for at udbrede kendskabet til ordningen, når den digitale løsning er
færdig, og de foreslåede regler træder i kraft.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at den gældende vejledning nr.
9934 af 29. oktober 2019 om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg vil blive
revideret i forbindelse med ikrafttrædelse af den nye ordning om mulighed for
forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Danske Regioner
og
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
har anført, at det bør
præciseres, hvordan sundhedspersonerne skal forhold sig, hvis der er registreret flere
forskellige former for fravalg, eller hvis der ikke er overensstemmelse mellem et
registreret fravalg og en personlig tilbagekaldelse af et registreret fravalg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der ikke bør være tvivl om, hvilket fravalg
der skal følges. Der fremgår af lovforslaget, at et registreret fravalg vil gå forud for øvrige
ordninger om fravalg af behandling, herunder behandlingstestamentet, og at hvis der er
uoverensstemmelse mellem et registreret fravalg og et øvrigt registreret fravalg, f.eks. i et
behandlingstestamente, vil sundhedspersonen således skulle følge et registreret fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop. Der henvises til lovforslagets specielle bemærkninger
til § 1, nr. 1 (§ 25 a).
3.7. Bemærkninger vedrørende øvrige dele af lovforslaget
Danske Regioner
har ønsket en præcisering af, hvorledes pårørendes holdning spiller en
rolle.
Pårørende vil i modsætning til behandlingstestamenteordningen på ingen måde kunne
modsætte sig eller ændre på borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop. Der henvises bl.a. til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.
Danske Patienter
har foreslået, at loven evalueres efter 2 år.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvejer løbende, om der er behov for ændringer af
gældende ret på ministeriets område.
Dansk Sygeplejeråd (DSR)
har bemærket, at det er et svært dilemma, om inhabile borgere
skal kunne tilbagekalde et registreret fravalg af genoplivningsforsøg. Rådet foreslår, at der
laves en ordning, hvor borgerens læge, pårørende m.v. inddrages, og at det præciseres
hvem, der skal foretage afregistreringen.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at en
borger, som efter registreringen er blevet inhabil, f.eks. som følge af demens, ikke kan
ændre holdning og dermed blive forsøgt genoplivet. Med den politiske aftale blev det
besluttet at indføre en rettighed for borgeren. Hermed skulle det kun være muligt for
borgeren selv at registrere sit fravalg i registret. Det vil således ikke være muligt for en
sundhedsperson, som får besked om en borgers midlertidige tilbagekaldelse af at fravalg,
at registrere en borgers fravalg i det centrale register. I praksis vil borgeren enten skulle
logge ind med MitID på sundhed.dk og slette registreringen eller udfylde en fysisk blanket
og sende denne til Sundhedsdatastyrelsen. Det er kun borgeren selv, der kan tilbagekalde
et registreret fravalg.
Side 13
 L 47 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Patienterstatningen
foreslår, at der i lovforslagets bemærkninger tages stilling til de
erstatningsretlige konsekvenser af manglende overholdelse af borgerens ønske.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet har været i dialog med
Patienterstatningen om deres bemærkning. Ministeriet har på baggrund af denne dialog
indsat afsnit om de erstatningsretlige konsekvenser af manglende overholdelse af
borgerens ønske i lovforslagets bemærkninger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2. og lovforslagets
specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 (til § 25 a).
4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
De modtagne høringssvar har ikke
–
ud over de ændringer og præciseringer, der fremgår
af punkt 3
–
givet anledning til at foretage ændringer af indholdsmæssig karakter.
Derudover er lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse af lovkvalitetsmæssige grunde
ændret, så hele loven vil skulle sættes i kraft ved en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, når
den samlede tekniske løsning, forventeligt ultimo 2024, er klar. Det bemærkes i den
forbindelse, at det har vist sig, at påbegyndelsen af it-understøttelsen mellem det centrale
register og de sundhedsfaglige systemer ikke forudsætter, at der er fastsat administrative
regler herom, hvilket tidligere var antagelsen.
Endelig er der foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter i
forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Der er desuden foretaget enkelte
mindre uddybninger og præciseringer i bemærkningerne til lovudkastet.
Side 14