Transportudvalget 2023-24
L 21 Bilag 1
Offentligt
2758766_0001.png
4. oktober 2023
2023-2926
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til
forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber (10-
årige rutekørselstilladelser til nulemissionsbusser)
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Transportministeriet hørte den 30. juni 2023 en række myndighe-
der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast
til ovennævnte lovforslag. Høringsfristen udløb den 18. august
2023.
Lovudkastet blev den 30. juni 2023 endvidere sendt til Transport-
udvalget til orientering.
Herudover blev lovudkastet offentliggjort på Høringsportalen den
30. juni 2023.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer m.v., men som på egen foran-
ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-
danne interessenter er i oversigten markeret med *.
L 21 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758766_0002.png
Side 2/4
Høringspart
Hø-
rings-
svar
modta-
get
Bemærk-
ninger
Ingen
be-
mærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Dansk Erhverv
Ja
Støtter for-
slaget
Støtter for-
slaget
Dansk Person-
Transport
Danske Regio-
ner
Foreningen af
rejsearrangører i
Danmark
Horesta
DI Transport
KL
Københavns
Kommune
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Støtter over-
ordnet op,
men foreslår
at ruteføring
og stoppeste-
der skal god-
kendes inden
der udstedes
tilladelse
Noah Trafik
Trafikselska-
berne i Dan-
mark
Nej
Nej
L 21 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758766_0003.png
Side 3/4
2. Høringssvarene
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-
mærkninger hertil skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også
ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er
foretaget på ministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Dansk Erhverv og Dansk PersonTransport støtter begge lovforsla-
get.
Transportministeriet takker for opbakningen.
Dansk Erhverv og Dansk PersonTransport anfører, at efterfølgende
ændringer af konkrete optagnings- og afsætningssteder, som
vejmyndigheden fastsætter, kan forringe den service, som et bus-
selskab kan yde sine kunder. Af den grund opfordrer de to parter
Transportministeriet til at følge udviklingen.
Transportministeriet skal hertil anføre, at det er kommunerne,
der som vejmyndighed efter aftale med politiet anviser, hvilke
stoppesteder der kan stoppes ved. Derfor skal et busselskab, der
ønsker en rutekørselstilladelse altid først rette henvendelse til den
eller de kommuner, hvor de påtænker, at en given busrute skal
have stoppesteder. Busselskaberne skal således indgå en aftale
med en given kommune om, hvor den påtænkte busrute får mu-
lighed for at have på- og afstigningssteder.
Transportministeriet har ikke mulighed for at blande sig i de
kommunale vejmyndigheders anvisninger af stoppesteder i hen-
hold til færdselslovens § 92, stk. 1. Der kan naturligvis i løbet af en
10 årig periode forekomme justeringer af en busrutes forløb og
stoppesteder. Det er grundlæggende en god model, at det er
L 21 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren
2758766_0004.png
Side 4/4
vejmyndigheden, der har kompetencen til at træffe sådanne færd-
selsmæssige dispositioner, idet sådanne dispositioner blandt an-
det tillige skal ses i et planlægningsmæssigt perspektiv.
Københavns Kommune støtter regeringens ønske om grønnere
transport. Kommunen ønsker, at der indføres et krav om, at et bus-
selskab skal have godkendt ruteføring og stoppesteder af vejmyn-
digheden inden Færdselsstyrelsen udsteder en tilladelse.
Transportministeriet skal hertil anføre, at Færdselsstyrelsen
fremover vil justere styrelsens praksis, således at det tydeliggøres
på styrelsens hjemmeside, herunder på ansøgningsskemaerne, at
busselskaberne først skal kontakte den eller de kommuner, som en
påtænkt busrute skal køre i, med henblik på at indgå en aftale om
hvilke stoppesteder busselskabet kan anvende.
Transportministeriet skal yderligere tilføje, at såfremt Færdsels-
styrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgningen om
en rutekørselstilladelse er i tvivl om indholdet af en aftale mellem
det ansøgende busselskab og kommunen, vil styrelsen tage kon-
takt til kommunen for at afklare dette.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
Bemærkningerne til § 1 er ændret, så det fremgår, at et bus-
selskab først skal indgå en aftale med vejmyndigheden i
den eller de kommuner, som en påtænkt rute skal køre i,
inden de ansøger om en rutekørselstilladelse
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.