Sundhedsudvalget 2023-24
L 158 Bilag 1
Offentligt
2850758_0001.png
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh.: emid
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 656
Dok. nr.: 90372
Dato: 15-03-2024
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,
afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og
lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har i perioden fra den 22.
januar til den 19. februar 2024 været sendt i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation
(ATO), Astma-Allergi Forbundet, Bedre Psykiatri, Center for hjerneskade, Danmarks Apotekerforening,
Danmarks Lungeforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Pædiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin
(DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk
Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Dansk Transplantations Selskab (DTS), Danske Tandplejere, Danske
Bio-analytikere, Danske Dental Laboratorier (DDL), Danske Diakonhjem, Danske Fodterapeuter, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,
Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiateres organisation (DPBO),
Den Danske Dommerforening, Depressionsforeningen, Det færøske sundhedsministerium,
Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Farmakonomforeningen, FOA, Fólkaheilsust�½rið, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske
lægestuderende, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af Kommunale
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af
Specialtandlæger i Ortodonti (FSO), Færøernes landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerne-
skadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemoderforeningen, KL, Kost og
Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
(LMS), Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation (PTO), Psoriasisforeningen, Psykolognævnet, Radiograf Rådet,
Scleroseforeningen, Sekretariat for den lægelige videreuddannelse Syd, Sekretariat for lægelige
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0002.png
videreuddannelse Øst, Sekretariat for lægers videreuddannelse Nord, SIND
–
Landsforeningen for psykisk
sundhed, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark - Foreningen af
danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, Tolkebureauernes Brancheforening, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),
Vaccinationsforum, Yngre Læger, Ældresagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Ældreråd, Kost- og Ernæringsforbundet, Patienterstatningen,
Psykolognævnet, Fólkaheilsust�½rið.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for
Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske
Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Lægefaglige
Tænketank, ATLAS, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Specialtandlæger i
Ortodonti (FSO), Forsikring og Pension (F&P), Heilsumálaráðið, Dansk Tandsundhed, Danske Advokater,
Danske Tandplejere, Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen, FOA, Tandlægeforeningen,
Murphys Lov, DASYS, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Erhvervsstyrelsen, SIND
–
Landsforeningen for psykisk sundhed
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte elementer i
lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er
kursiverede.
2. Bemærkninger til lovforslagets del om adgang disciplinærnævnssager
Danske Patienter bakker op om den foreslåede lovændring, som foreningen mener er et skridt på vejen til
at sikre en mere entydig indgang til klagesystemet, uden at patienter og pårørende mister muligheden for
at klage over enkeltpersoner, når sagen tilsiger det. Danske Handicaporganisationer finder det positivt, at
der lægges op til en forenkling af klageforløbet for patienten og et mere gennemskueligt forløb. Danske
Regioner bifalder intentionen om at skabe et mere enkelt klagesystem.
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Selskab for Almen Medicin, Danske Fysioterapeuter,
Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, DSR, Lægeforeningen, FSO, FOA og DASYS, er positive
over for ændring af adgangen til disciplinærnævnssager. Det bliver blandt andet begrundet med, at
ændringen vil kunne fremme læring på behandlingsstederne, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der
skyldes organisering, arbejdsgange eller arbejdsvilkår, ikke sanktioneres individuelt, og at
sundhedspersonernes psykologiske tryghed og retssikkerhed øges med ændringen, og at det den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid reduceres. Danske Regioner finder, at forslaget harmonerer med
anbefalingerne fra arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet.
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) anerkender forslagets intention om at fremme en
systemorienteret tilgang til klagehåndtering, men understreger vigtigheden af klarhed og transparens i
kriterierne for, hvornår og hvordan en klage kan skifte fokus fra behandlingssted til en specifik
sundhedsperson. Dansk Selskab for Patientsikkerhed er enig i, at forløbsklager skaber et bedre
udgangspunkt for læring, kortere sagsbehandlingstid og bedre mulighed for at identificere mere
generelle, strukturelle, organisatoriske, ledelses- og samarbejdsudfordringer, og at forslagene vil bidrage
til at gøre patientklagesystemet mere gennemskueligt, afkorte sagsbehandlingstiden og smidiggøre
håndteringen af en sag på tværs af klagetyperne forløbsklage (over et behandlingssted) og
disciplinærnævnsklage (over en eller flere sundhedspersoner). Dansk Selskab for Patientsikkerhed finder
også, at forslaget styrker sundhedspersoners retssikkerhed. ATLAS anerkender, at forslaget om flere
forløbsklager frem for individsager vil være mindre belastende for den enkelte sundhedsperson, men der
vil stadig være et betragteligt ressourceforbrug hos sundhedspersoner i forbindelse med
klagesagsbehandling.
Tandlægeforeningen beklager, at foreningen ikke har været inviteret til at deltage i arbejdsgruppen om
afdækning af patientklagesystemet. Tandlægeforeningen takker imidlertid for, at ministeriet har afholdt
møde med foreningen, hvor de foreslåede ændringer er blevet drøftet. Tandlægeforeningen vurderer, at
Side 2
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0003.png
forslaget samlet set er hensigtsmæssigt, da der derved sikres fokus på læring. Foreningen har dog en
bekymring for, at forslaget kan forlænge sagsbehandlingstiden, hvis alle sager starter som styrelsessager,
inden de eventuelt ender med at fortsætte som disciplinærnævnssager. Tandlægeforeningen finder det
positivt, at det fremover vil blive muligt at indgå forlig i begge typer af klagesager.
Dansk Tandsundhed er imod den foreslåede ændring og finder, at forslaget vil føre til en udviskning af det
individuelle faglige ansvar og vil forlænge sagsbehandlingstiden. Dansk Tandsundhed finder desuden, at
forslaget vil svække retssikkerheden for patienten, at det individuelle faglige ansvar udviskes, og at
tandlæger kan gøres uretmæssigt ansvarlige for en kollegas arbejde.
Danske Patienter påpeger, at ændringen ikke kan stå alene, og at de øvrige anbefalinger fra
afrapporteringen skal implementeres, hvis patienter og pårørende skal opleve reelle forbedringer af
klagesystemet. For det første skal det sikres, at arbejdsgruppens anbefalinger om i højere grad at sikre et
dialogbaseret klagesystem bliver indfriet. For det andet skal det sikres, at klagevejledningen styrkes som
foreslået i afrapporteringen. For det tredje skal det sikres, at Styrelsen for Patientklager ved kvittering for
modtagelsen af klagen skal oplyse klageren om, at klageren til enhver tid kan sende supplerende
oplysninger til styrelsen, og at alle oplysninger vil indgå i grundlaget for afgørelsen. Danske Patienter
finder, at der i patientklagesystemet i højere grad bør være mulighed for at inddrage andre former for
dokumentation, når og hvis det er sandsynligt, at der er sket andet eller yderligere end det, der fremgår
af journalen. Det kan for eksempel være udtalelser fra patienten, den pårørende eller medarbejdere, eller
e-mails.
Danske Bioanalytikere påpeger, at læringsperspektivet er vigtigt at understøtte
–
også for de patienter,
der indgiver en klage. De skal forsikres om, at arbejdsfællesskabet tager deres klage alvorligt og lærer af
de punkter, der er rejst. Der kan f.eks. udarbejdes inspirationsmateriale til den lokale opfølgning med
spørgsmål, der lægger op til dialog, refleksion og læring. DSR finder, at der i højere grad bør offentliggøres
afgørelser, hvor sundhedspersonerne ikke får kritik, da også disse afgørelser er egnede til at fastsætte,
hvad der er omhu og samvittighedsfuldhed for den enkelte faggruppe. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
savner iværksættelse af et lovpligtigt eller obligatorisk læringsarbejde og finder, at STPK bør sikre, at
læring opsamles på en sådan måde, at læring af patientklager når helt ud lokalt og til det kliniske
personale. Murphys Lov påpeger, at det er nødvendigt af hensyn til læring af nedbringe
sagsbehandlingstiden.
DSR er bekymrede for forslaget om, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan behandle sager, når
klagen vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, fordi reglen efter DSRs opfattelse risikerer at
medføre en væsentlig uigennemsigtighed for sundhedspersonerne. Det begrundes bl.a. med, at det er
uklart, om der er tale om en sundhedsfaglig vurdering. Dansk Selskab for Patientsikkerhed ser det
derimod som en styrke og bifalder, at Styrelsen for Patientklager laver en faglig screening for at vurdere,
om der er skærpende omstændigheder. DSR finder, at Styrelsen for Patientklager ved vurderingen af, om
der foreligger skærpende omstændigheder, er nødt til at inddrage sundhedspersonerne, og at det vil
være utilstrækkelig sagsoplysning, hvis det fastholdes, at hele denne del af proceduren foregår uden
inddragelse af sundhedspersonerne. DSR finder, at beslutningen om, at en sag kan behandles af
Disciplinærnævnet, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ansatte Tandlægers Organisation
(ATO) forventer at blive hørt, når Indenrigs- og sundhedsministeriet fastlægger, hvad der skal forstås ved
skærpende omstændigheder på tandlægeområdet. Danske Patienter ser frem til at kommentere på den
kommende bekendtgørelse, som skal klargøre, hvad skærpende omstændigheder omfatter.
Lægeforeningen påpeger, at det efter foreningens opfattelse skal være klare kriterier herfor, og at
retningslinjer ikke er tilstrækkelige. FOA og Danske Regioner er af tilsvarende opfattelse. DASEM bifalder
muligheden for direkte klagebehandling over autoriserede sundhedspersoner under skærpende
omstændigheder. De påpeger, at det er essentielt, at der fastsættes klare kriterier for, hvad der udgør og
hvem der afgør de ”skærpende
omstændigheder”,
så der sikres en ensartet og retfærdig praksis.
Murphys Lov finder det ikke klart, hvilke sager, der vil kunne behandles af Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, hvor mange sager der årligt sendes til styrelsen således, at det er muligt at vurdere,
hvor mange sager der kan ende med at blive sager i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, eller hvordan
Styrelsen for Patientklager i dag vurderer, hvilke sager de sender til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Side 3
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0004.png
Danske Regioner bemærker, at Styrelsen for Patientklager bør udvise upartiskhed i forbindelse med
screeningen af sagerne.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed bifalder fleksibiliteten mellem klagetyperne men savner, at klagere
yderligere får mulighed for at få kørt den del af en sag, der først har været afprøvet som en
disciplinærnævnssag, som en forløbsklage uafhængigt af sagens udfald.
Lægeforeningen finder, at det fremover alene bør være klagesager, der kategoriseres som
disciplinærnævnssager pga. skærpende omstændigheder, og de afgørelser, der i forløbsklager giver
anledning til kritik, der oversendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
DSR finder, at der er et behov for at styrke dialogsamtalerne for de klager, hvor behandlingsforløbet
foregår i kommunerne og på tværs af sektorer. DSR finder derfor fortsat, at tilbuddet om dialog også skal
gælde i kommunerne, og at der skal være en formel ret til dialog ved klagesager over kommunal
behandling. ATLAS finder tilsvarende et stort potentiale i dialogsamtaler. Dansk Selskab for
Patientsikkerhed finder også, at mulighederne for dialogsamtaler bør styrkes, og at behandlingsstederne
systematisk og i større udstrækning bør anvende dialogsamtaler, også før en patientklagesag.
Lægeforeningen foreslår, at det bliver muligt ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler, som
formaliserer dialogsamtalerne.
ATLAS finder ikke, at forslaget gør det mere gennemskueligt for patienten, fordi patienter fortsat skal
vælge mellem serviceklage, utilsigtet hændelse, forløbsklage, bekymringshenvendelse eller
erstatningssag. For at gøre systemet gennemskueligt og lettilgængeligt bør der efter tænketankens
opfattelse være én fælles indgang for patienten og primær telefonisk hjælp. Dansk Selskab for
Patientsikkerhed finder derimod, at forslaget gør det nemmere og mere overskueligt at indgive en klage
og følge sagsforløbet, fordi patienter og pårørende ikke selv skal tage stilling til den konkrete sagstype.
Danske Seniorer påpeger generelt, at det for mange patienter vil være umuligt at gennemskue, hvad der
skyldes personfejl, og hvad der skyldes organisatoriske uhensigtsmæssigheder. Foreningen finder derfor,
at man bør kunne klage ud fra den oplevede situation, uanset hvad der har forårsaget den, og derfor også
at det fortsat bør være muligt at starte med at klage over bestemte sundhedspersoner, selvom klagen i
første omgang vil blive behandlet som en forløbsklage. Hvis denne mulighed fratages patienter og
pårørende, vil det efter foreningens opfattelse føles som en væsentlig forringelse af klagemulighederne.
SIND finder, at det fortsat skal være patientens/klagerens fulde ret af få behandlet en klage som en
disciplinærnævnssag, uanset udfaldet af en forløbsklage. Det er efter foreningens opfattelse en
grundlæggende retssikkerhed at kunne få prøvet en oplevet fejl af et nævn, og ikke kun af en styrelse.
Dansk Selskab for Almen Medicin
havde gerne set, at den såkaldte ”gabestok” i samme ombæring var
blevet afskaffet, da denne mere har fokus på udskamning og straf end på læring og kvalitetsløft. DSR og
FOA er af samme opfattelse.
DASEM opfordrer til at området løbende bliver fulgt op med tilgængelige data, herunder om udvikling i
sagsbehandlingstid, antal og andel af disciplinærnævnssager overfor forløbsklager og i medholdsprocent,
såfremt lovforslaget vedtages.
Lægeforeningen finder, at der tydeligere bør fremgå, hvornår et behandlingssted er ophørt, og at
Sundhedsvæsenet Disciplinærnævn kun kan behandle sager, hvor ansvaret for behandlingen kan placeres
hos en eller flere konkrete sundhedspersoner, når et behandlingssted er ophørt.
DASYS finder, at det kommunale sundhedsvæsen bør defineres som behandlingssted, bl.a. fordi det er
afgørende i klagesager at fastholde ledelsens og organisationens ansvar for at de faglige medarbejderes
betingelser for at kunne varetage sundhedsfaglige opgaver på patientsikkerhed og faglig kvalificeret vis.
Murphys Lov finder ikke, at Styrelsen for Patientklagers praksissammenfatninger, der består af
enkeltstående afgørelser, der belyser styrelsens opfattelse af, hvordan lovgivningen skal tolkes i de
Side 4
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
konkrete situationer, kan opfattes som praksis, og at det derfor er svært at uddrage læring på den
baggrund.
På baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform, der blev indgået den 20. maj 2022, blev
arbejdsgruppe om afdækning af patientklagesystemet nedsat. Arbejdsgruppen skulle afdække, hvordan
patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter, samt drøfte mulige tiltag til
forbedringer og forenklinger.
Arbejdsgruppen, der afrapporterede den 15. december 2023, anbefalede bl.a. at alle klager fremover skal
starte som forløbsklager. Arbejdsgruppen anbefalede også muligheden for disciplinærnævnssag, hvis der
gives kritik i en forløbsklage. Endelig anbefalede arbejdsgruppen, at klagesager, som efter en
sundhedsfaglig screening i Styrelsen for Patientklager vurderes at have skærpende omstændigheder, kan
behandles som en disciplinærnævnssag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kan tilslutte sig ovenstående anbefalinger. Det er efter ministeriets
opfattelse afgørende, at ansvar for fejl og tilsidesættelse af faglige normer, der kan tilskrives driftsherrens
dispositioner og organisering af arbejdet og behandlingsstedet, ikke pålægges den enkelte
sundhedsperson. Ministeriet er desuden bevidst om, at det kan give anledning til stor utryghed og være en
stor belastning for en autoriseret sundhedsperson at have en klagesag i Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.
Det foreslås derfor, at en klage over sundhedsfaglig behandling som udgangspunkt først skal behandles
som en forløbsklage, dvs. en klage over et eller flere behandlingssteder, og ikke over den enkelte
sundhedsperson.
Forslaget vil efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse medvirke til at sætte øget fokus på det
organisatoriske ansvar fremfor det individuelle ansvar, ligesom forslaget vil være en forbedring for
patienterne, fordi indgangen til klagesystemet vil blive ensrettet og mere gennemskueligt. Ministeriet gør
opmærksom på, at en evt. kritik i en forløbsklage vil blive rettet mod behandlingsstedet, og ministeriet kan
derfor ikke genkende, at en sundhedsperson kan blive gjort ansvarlig for en kollegas arbejde.
Ministeriet er enige i, at der skal være tydelige kriterier for, hvornår der foreligger skærpende
omstændigheder, og at kriterierne herfor skal fastsættes ved bekendtgørelse. Ministeriet har tilrettet
udkastet til lovforslaget i overensstemmelse hermed.
Ministeriet bemærker også, at der fortsat i visse tilfælde vil være adgang til at klage over enkelte
sundhedspersoner. Det gælder bl.a., når klagen vurderes at indeholde skærpende omstændigheder.
Reglerne herfor vil blive fastsat i en bekendtgørelse, som vil blive sendt i offentlig høring. Som det fremgår
af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 forventes skærpende omstændigheder at svare til
de sager, som Styrelsen for Patientklager i dag oversender til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette
omfatter klager, der ved en indledningsvis screening af klagen rejser begrundet mistanke om aktuel,
overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Der skal fortsat være denne mistanke
efter indhentelse af journalmaterialet. Styrelsen for Patientklager er som offentlig myndighed forpligtet til
at behandle sagerne sagligt og objektivt, og styrelsen skal dermed udvise upartiskhed i forbindelse med
screening af sagerne.
Ministeriet er bekendt med, at Styrelsen for Patientklager i 2023 sendte 530 klager (7 procent) af i alt
7.825 klager til Styrelsen for Patientsikkerhed. Oversendelsen sker alene på baggrund af selve klagens
indhold. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at vurderingen af, om der foreligger skærpende
omstændigheder, først foretages endeligt, når Styrelsen for Patientklager har modtaget journalmaterialet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enige i, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn herudover alene skal
kunne behandle klager, hvor ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller flere sundhedspersoner,
når behandlingsstedet er ophørt. Ministeriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger til det
foreslåede § 1, nr. 6.
Side 5
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig med Danske Patienter i vigtigheden af at arbejde videre med de
anbefalinger fra afrapporteringen vedr. afdækningen af patientklagesystemet, som ikke implementeres
med lovændringen. Styrelsen for Patientklager har betrygget ministeriet i, at styrelsen vil være meget
opmærksom i forhold til den vejledning og kommunikation, som gives til patienter, pårørende og
indklagede om, hvordan styrelsen behandler klagesagen. Styrelsen vil også informere klagen om, at
klageren til enhver tid kan sende supplerende oplysninger til styrelsen, og at alle oplysninger vil indgå i
grundlaget for afgørelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan desuden oplyse, at Styrelsen for Patientklager offentliggør data på
deres hjemmeside STPK.dk vedrørende blandt andet sagsbehandlingstid og antal af sager.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er desuden enige i, afgørelser uden kritik også kan medvirke til læring.
Styrelsen for Patientklager vil være opmærksom på dette fremover. Styrelsen for Patientklager offentliggør
afgørelser i anonymiseret form, når afgørelsen vurderes at være afgørende eller principiel, uanset om der
er givet kritik eller ej.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra Styrelsen for Patientklager fået oplyst, at en sundhedsperson,
herunder en sygeplejerske, vil blive partshørt, hvis det vurderes, at sundhedspersonen er omfattet af en
klage, hvor der foreligger skærpende omstændigheder. Sundhedspersonen har således mulighed for at gå i
rette med denne vurdering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at det er forventningen at langt størstedelen af klagerne
–
også på tandområdet
–
vil være forløbsklager henset til de begrænsede muligheder for at få en
disciplinærnævnssag. Det er derfor fortsat ministeriets vurdering, at forslaget også vil medføre en
reduceret gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tandområdet. Det vil således kun være i de tilfælde, hvor
der gives kritik i en forløbsklage, og klageren efterfølgende ønsker en disciplinærnævnssag, at den
samlede sagsbehandlingstid vil kunne opleves længere. Ministeriet kan oplyse, at gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for forløbsklager i 2023 var på 7,3 måneder, mens den var 9,2 måneder for
disciplinærnævnssager. Ministeriet gør videre opmærksom på, at lovforslaget ikke indeholder ændringer
vedr. tilbagebetaling af honorar, omgørelse, betaling for omgørelse og besigtigelse på tandområdet.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Styrelsen for Patientklager altid skal bestræbe sig
på at opnå den højst mulige kvalitet i sin sagsbehandling og i sine afgørelser. Styrelsen har oplyst til
ministeriet, at styrelsen indhenter relevante oplysninger fra behandlingsstederne, og at styrelsen ikke
afviser at inddrage andre bevismidler, herunder oplysninger indsendt af klageren eller andre parter i
sagen. Styrelsen foretager altid en konkret bevisafvejning. Styrelsen for Patientklager og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kompetence til at behandle klager over den sundhedsfaglige
virksomhed. Styrelsen videresender derfor klager over service og adfærd til driftsherren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at lovændringen ikke indebærer en ændring i den måde,
klageren skal udfærdige sin klage på. En klager kan fortsat skrive om navngivne sundhedspersoner i sin
klage. Klageren behøver således ved indgivelsen af klagen ikke at vide, at klagen som udgangspunkt vil
blive behandlet af Styrelsen for Patientklager, og ikke Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Som det
fremgår af lovforslaget, vil Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kunne behandle klagen, når Styrelsen for
Patientklager i givet fald har udtalt kritik af behandlingsstedet. Styrelsen for Patientklager vejleder i sin
afgørelse klageren herom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er desuden bevidst om ønsket
–
som blev rejst af flere faglige
organisationer i arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet
–
om afvikling af
offentliggørelsesordningen henset til den belastning offentliggørelse af kritik kan være for en
sundhedsperson. Ministeriet er dog samtidig bevidst om, at en række øvrige parter ikke på nuværende
grundlag kan støtte en sådan afvikling. Af denne grund anbefalede arbejdsgruppen, at
offentliggørelsesordningen skal undersøges for at afdække formålet med og effekten af ordningen i lyset
af ambitionen om i højere grad at uddrage læring af klagesager. Undersøgelsen, der skal afdække
grundlaget for at justere eller afskaffe ordningen, skal starte i 1. kvartal 2024 og være afsluttet inden
udgangen af 3. kvartal 2024.
Side 6
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0007.png
3. Bemærkninger til lovforslagets del om organisering af bisidderordning
Danske Patienter er positive over for den foreslåede ændring, som også flugter med arbejdsgruppens
anbefalinger. Danske Patienter fremhæver i den forbindelse, at foreningen har drevet bisidderordningen,
siden den blev oprettet i 2013, og gennem årene har opbygget meget erfaring, som vil kunne sikre
kontinuitet i ordningen. Danske Patienter påpeger, at der er behov for at budgettet justeres. Danske
Handicaporganisationer bakker op om forslaget.
Dansk Selskab for Almen Medicin bemærker, at det er fint, at patienten har adgang til en bisidder, og hvis
Danske Patienter har drevet ordningen godt, er det i patienternes interesse, at de fortsætter denne
opgave. DASYS finder det også positivt med en fast og stabil ordning.
ATO har ikke bemærkninger til, at bisidderordningen henlægges permanent til Danske Patienter.
Danske Seniorer finder ikke grundlag for, at Danske Patienter skal have særbehandling.
På baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform, der blev indgået den 20. maj 2022, blev
arbejdsgruppe om afdækning af patientklagesystemet nedsat. Arbejdsgruppen skulle afdække, hvordan
patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter, samt drøfte mulige tiltag til
forbedringer og forenklinger.
I sin rapportering af 15. december 2023 fremhævede arbejdsgruppen om afdækning af
patientklagesystemet, at arbejdsgruppen ser dialog som et væsentligt redskab til at fremme læring, fordi
det tidligt kan afklare eventuelle misforståelser og helt afværge en klage. Arbejdsgruppen anbefalede
derfor bl.a., at dialogsamtaler fortsat skal ske i forbindelse med indgivelse af en klage til Styrelsen for
Patientklager, og at Danske Patienter får til opgave at drive bisidderordningen permanent.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kan tilslutte sig ovenstående anbefalinger. Det er efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse vigtigt at fortsætte en ordning med tilbud om dialogsamtaler, og at
patienten i den forbindelse får stillet en bisidder til rådighed. Af hensyn patienterne og en smidig drift
finder ministeriet det fornuftigt at sikre øget stabilitet og kontinuitet i driften af ordningen. Det er
ministeriets opfattelse, at Danske Patienter har varetaget bisidderordningen hensigtsmæssigt, og som det
fremgår af lovforslagets bemærkninger
–
og i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger
–
er
der således lagt op til, at indenrigs- og sundhedsministeren indgår aftale med Danske Patienter om drift af
ordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal dog understrege, at ministeren vil kunne indgå aftale med en
anden privat institution om varetagelse af bisidderordningen, hvis denne institution findes at være bedre
egnet. Ministeriet har desuden præciseret i lovforslagets afsnit 2.2.2, at såfremt en anden institution på
sigt vurderes at være mere kvalificeret, eller hvis den valgte institution ikke lever op til kvalitetskravene, vil
der være mulighed for at indgå aftale med en anden institution.
4. Bemærkninger til lovforslagets del om afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) kan tilslutte sig dette forslag og bemærker, at forslaget ligestiller
tandlægeområdet med øvrige sundhedsområde. Det er ATO’s generelle opfattelse, at der ikke på
tandlægeområdet bør være særregler, der afviger fra det øvrige sundhedsområdes generelle regler,
medmindre de begrundes i særlige forhold på tandlægeområdet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed
støtter også forslaget. Det samme gør Dansk Tandsundhed og Danske Tandplejere. Tandlægeforeningen
takker for forslaget. Danske Regioner vurderer, at ændringen er fornuftig.
Danske Tandplejere finder, at der er behov for yderligere regelændringer, og at det også bør være tilladt
at videregive patientjournaler med og uden samtykke, når en patient vælger at skifte fra en
tandlægeklinik til en tandplejerklinik (hvor tandlægeklinikken ikke ophører), og når en patient
overgår/skifter fra den kommunale tandpleje til en tandplejerklinik. Danske Tandplejere foreslår også
ændringer af øvrige regler om videregivelse og indhentning af patientjournaler med henblik på at sikre, at
Side 7
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0008.png
tandplejere får adgang til patienters tandjournaler i stedet for at skulle rekvirere en udvalgt del af en
tandjournal for en ny patient, der kommer fra kommunalpraksis eller en tandlægeklinik.
Danske Regioner finder, at det bør fremgå, at den ophørende tandlæge skal informere patienterne om
journaloverdragelsen og om muligheden for at få journalen sendt til opbevaring hos Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig opbakningen til forslaget.
Ministeriet kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed har indledt drøftelser med Danske Tandplejere,
ATO og Tandlægeforeningen vedrørende tandplejernes udfordringer med overdragelse af journaler. Dette
er med henblik på at undersøge, hvorvidt der er behov for ændringer på området. Ministeriet finder derfor
ikke grundlag for yderligere ændringer på området på nuværende tidspunkt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gør opmærksom på, at den afgivende tandlæge skal, hvis det er
praktisk muligt, oplyse patienten om overdragelse af patientjournalen, hvorefter patienten kan
tilkendegive, at denne ikke ønsker at få sin journal overdraget. I de situationer, hvor patienten ikke ønsker
at journalen overdrages til den overtagende tandlæge, vil patienten få oplysning om, at dennes journal
videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed til fortsat opbevaring, indtil patienten eventuelt anmoder om
at få journalen sendt til en ny tandlæge, eller indtil den pligtmæssige opbevaringsperiode udløber.
5. Bemærkninger til lovforslagets del om afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
Danske Patienter er enig i, at udvalget har udlevet sit virke og bakker således op om at afvikle det. Dansk
Selskab for Almen Medicin bemærker, at det er tydeligt, at udvalget ikke har haft den forventede
gennemslagskraft, og at det dermed er rationelt at nedlægge det. Selskabet finder det dog ærgerligt at
nedlægge et udvalg, der har fokus på læring. Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) har ikke
bemærkninger til nedlæggelse af Det Rådgivende Praksisudvalg, idet ATO forudsætter, at Styrelsen for
Patientklager etablerer den nødvendige dialog med de tandlægefaglige organisationer i forhold til
administrationen af klagesagsbehandlingen m.v., og at det er en dialog, som Styrelsen for Patientklager
allerede har indledt. Danske Handicaporganisationer bakker op om forslaget.
Danske Fysioterapeuter, FOA og DSR er imod forslaget om at afvikle Det Rådgivende Praksisudvalg. Det
begrundes bl.a. med, at Det Rådgivende Praksisudvalg har fungeret som et godt netværk og dialogforum
for den gensidige forståelse mellem organisationerne, arbejdsgivere og Styrelsen for Patientklager. DSR
forslår desuden, at udvalgets kommissorium i stedet ændres, og at udvalget fremover skal følge Styrelsen
for Patientklagers afgørelser i sager, der indbringes for Disciplinærnævnet. DSR finder, at udvalget
fremadrettet skal have adgang til at præge udviklingen af Styrelsen for Patientklagers praksis for
afgørelser af klager, der behandles i Disciplinærnævnet. Dansk Selskab for Patientsikkerhed er bekymret
over forslaget om at afvikle Det Rådgivende Praksisudvalg
.
FOA sætter generelt stor pris på samarbejdet
med STPK og finder, at det er vigtigt, at der sikres et formelt forum for sparringen med STPK. Danske
Regioner finder nedlæggelsen problematisk og påpeger behovet for et organ, hvor styrelsen og kredsen
af samarbejdspartnere og interessenter, kan præge udviklingen i styrelsens afgørelser.
Tandlægeforeningen påpeger, at nedlæggelsen bør foranledige, at de igangsatte dialogmøder med de
tandfaglige selskaber og organisationer bliver etableret som et formaliseret rum for dialog og input
mellem styrelsen og de faglige organisationer, hvilket Tandlægeforeningen på baggrund af drøftelse med
ministeriet, forstår, at Styrelsen for Patientklager vil tilsikre.
Danske Patienter og Dansk Selskab for Almen Medicin påpeger vigtigheden af at arbejde med læring, og
at Styrelsen for Patientklager kontinuerligt arbejder med at forbedre sin praksis for afgørelser. Dansk
Selskab for Almen Medicin ser hellere, at der frem for generelle lokale retningslinjer og kortere
sagsbehandling kommer adgang til frivillig debriefing efter klagesager.
ATLAS finder ikke, at det er underbygget, at offentliggørelse af flere afgørelser og flere
praksissammenfatninger vil give mere læring. ATLAS foreslår, at for hver enkelt klage skal
behandlingsstedet pålægges at beslutte om klagen giver anledning til læring/ændringer og
tilbagerapportere dette.
Side 8
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0009.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke grundlag for at opretholde et udvalg, hvis rolle ikke længere
synes aktuel, og hvis rolle ikke længere har den oprindeligt tiltænke virkning. Ministeriet er desuden
bekendt med, at ikke alle medlemmer synes at udvise det ønskede engagement i udvalget. Derudover er
udvalget begrænset af, at det alene kan drøfte styrelsens praksis i forløbsklager.
Det er dog uanset den foreslåede afvikling afgørende for ministeriet, at Styrelsen for Patientklager
bibeholder et højt niveau af inddragelse og dialog med styrelsens interessenter.
Styrelsen for Patientklager har understreget over for ministeriet, at styrelsen også fremover ønsker et tæt
netværk med bl.a. de faglige organisationer, og at styrelsen, selvom Det Rådgivende Praksisudvalg
afvikles, vil afholde møder med bl.a. de faglige organisationer, herunder også møder, hvor flere
organisationer deltager. Styrelsen finder den feedback, som den modtager fra både faglige og andre
organisationer værdifuld i arbejdet med løbende at sikre kvalitet og effektivitet i behandlingen af
klagesager. Styrelsen for Patientklager ønsker derfor i stedet frivillige netværk og bilaterale drøftelser med
de interesserede organisationer, hvor alle områder under Styrelsen for Patientklager kan drøftes, herunder
eksempelvis disciplinærnævnssager.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at anbefalingerne i afrapporteringen vedr. afdækning af
patientklagesystemet indeholder flere tiltag, som kan bidrage til en øget læring af klagesagerne.
Offentliggørelse af flere principielle afgørelser og andre afgørelser, der omhandler hyppigt forekommende
behandlingssituationer, samt prioritering af udfærdigelse af praksissammenfatninger, som efterspørges af
Danske Regioner, KL, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og de faglige organisationer, vil
kunne bidrage til øget læring. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at øget læring også skal sikres ved,
at ledelsen på behandlingssteder lokalt fastlægger retningslinjer om håndtering af afgørelser fra
patientklagesager.
6. Bemærkninger til lovforslagets del om sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager
Danske Patienter, Forsikring og Pension (F&P), Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer og
Tandlægeforeningen er bekymrede over forslaget om sekretariatsafgørelser i
patienterstatningsankesager. Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte forslaget. Danske Regioner finder, at
dette forslag udgør et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem. SIND finder det principielt
problematisk, hvis nævnsafgørelser og formandsafgørelser erstattes med administrative afgørelser.
Forsikring og Pension (F&P) bemærker, at nævnsbehandlingen sikrer, at der er stor tillid til afgørelserne
hos både skadevolderrepræsentanter, de skadelidte og hos domstolene. Det er F&Ps vurdering, at
sagernes behandling på nævnsmøder har en væsentlig betydning for kvalitetsniveauet af afgørelserne.
Forbrugerrådet Tænk og Danske Handicaporganisationer er af samme opfattelse. Danske Patienter,
Forbrugerrådet Tænk og Danske Handicaporganisationer finder ikke, at man kan sidestille
sekretariatsvurdering med vurdering i et bredt sammensat nævn. Forslaget vil efter Danske Patienters
opfattelse forringe retssikkerheden og give patienter og pårørende en oplevelse af ikke at blive taget
alvorligt, når en sag ankes. Danske Regioner finder ikke, at det kan antages, at sekretariatet besidder
samme faglige og juridiske indsigt som nævnet, og at forslag vil betyde en kvalitetsforringelse. Danske
Advokater påpeger også, at der er en særlig tillid til ankenævnet, at sagerne indeholder juridisk
komplicerede og principielle spørgsmål, der forudsætter særlig fagkundskab, og afgørelserne er af
betydelig interesse for de berørte patienter og/eller efterladte til patienter samt de erstatningspligtige
modparter. Dommerforeningen finder, at domstolspraksis viser, at der er en særlig tillid til Ankenævnet
for Patienterstatningens afgørelser. Lægeforeningen finder, at der er risiko for, at specialiststandarden
kommer til at ligge på et uhensigtsmæssigt niveau, hvis ikke sagerne nævnsbehandles.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed finder ikke, at forslaget vil ændre patienternes retssikkerhed, fordi der
er tale om afgørelser, som nævnets formand i dag kan træffe, og finder det positivt, hvis forslaget kan
medføre en reduktion i sagsbehandlingstiden. Danske Regioner finder, at det burde være
muligt at udnytte den kompetence, der allerede er delegeret til formanden.
Side 9
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2850758_0010.png
F&P finder, at det er uklart, hvordan man fra ministeriets side er kommet frem til, at mindst 50 procent af
sagerne kan afgøres af sekretariatet, fordi de ikke frembyder tvivl. F&P finder i den forbindelse behov for
at understrege, at det ikke kun er udfaldet af sagen, der er afgørende, men at det også er vigtigt, at
afgørelsen er juridisk og lægefaglig korrekt. Danske Seniorer er enig i, at sekretariatet bør kunne afgøre
visse sager men finder det betænkeligt, hvis sekretariatet selv kan afgøre, hvilke typer af sager, der er
uden problemer. Foreningen finder derfor, at ankenævnet bør udarbejde en liste over sager, som
sekretariatet kan afgøre, og hele tiden må vurdere, om denne liste er forsvarlig. Danske Advokater finder,
at det vil være forbundet med et væsentligt tab af retssikkerhed at lade sekretariatet afgøre, om en
afgørelse frembyder tvivl. Tandlægeforeningen finder ligeledes, at det strider mod grundlæggende
retssikkerhedsprincipper for både patienter og sundhedspersoner, at sekretariatsmedarbejdere skal
vurdere, hvornår en afgørelse frembyder tvivl.
DASEM støtter forslaget om at tillade sekretariatsafgørelser i sager, der ikke frembyder tvivl, som et
middel til at fremskynde klagebehandlingen. De opfordrer dog til, at der implementeres klare
retningslinjer for, hvilke sager der kvalificerer til sekretariatsafgørelser.
Forbrugerrådet Tænk påpeger, at der ofte foretages ændringer af de forelagte udkast fra sekretariatet
med hensyn til begrundelsen for afgørelsen, selv om resultatet af indstillingen følges. Forbrugerrådet
Tænk lægger vægt på, at forbrugerne forstår den afgørelse, de modtager, og at den faglige begrundelse,
der er i afgørelserne, er yderst vigtig.
Danske Patienter er ikke enig i forslagets økonomiske konsekvenser, da forslaget potentielt vil medføre
flere sagsanlæg ved domstolene og derved øge udgifterne. F&P vurderer, at der ikke er nogen tvivl om, at
en indførelse af sekretariatsafgørelser vil medføre, at et stigende antal afgørelser vil blive indbragt for
domstolene. Danske Advokater og Dommerforeningen er af tilsvarende opfattelse. Dommerforeningen
påpeger desuden, at der er indgået en flerårsaftale for 2024-2028, hvor retterne vil få tilført betydelige
ressourcer med henblik på at nedbringe sagsbunker og ventetider. Dommerforeningen påpeger i den
forbindelse, at det vil være meget uhensigtsmæssigt og fordyrende for samfundet, hvis man gennem
besparelser på en velfungerende ordning i sundhedsvæsenet, ender med at skabe et forøget tids- og
ressourceforbrug i retssystemet. F&P vurderer desuden, at forsikringsselskaberne vil skulle bruge flere
ressourcer på at gennemlæse og vurdere sekretariatsafgørelserne med henblik på vurdering af, om den
skal indbringes for domstolene. Et stigende antal domstolsprøvelser vil ifølge F&P påføre Ankenævnet for
Patienterstatningen
–
og dermed regioner, kommuner og forsikringsselskaber
–
meromkostninger til
retssagsbehandling. F&P finder det uklart, om disse meromkostninger dækkes ind af de skitserede 4,2
mio. kroner i besparelse.
F&P vurderer også, at forslaget om sekretariatsafgørelser sandsynligvis også vil have negativ betydning
for borgerne. Selv hvis forslaget medfører en lidt kortere sagsbehandlingstid i nævnet vil den øgede risiko
for domstolsprøvelse og den deraf følgende endnu længere sagsbehandlingstid påvirke borgerne
negativt. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det ikke kan udelukkes at have betydning for om
forbrugeren efterfølgende vælger at indbringe sagen for domstolene, hvilket risikerer at medføre store
økonomiske og personlige omkostninger for forbrugeren. Danske Regioner formoder også, at forslaget vil
føre til flere retssager.
Danske Regioner gør opmærksom på, at regionerne som erstatningspligtige har en åbenlys interesse i at
reducere omkostningerne til patienterstatningsankesystemet, og antager, at såfremt forslaget vedtages,
vil den takst, regionerne betaler for hver erstatningsankesag, blive reduceret betydeligt.
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) foreslår, at ordningen evalueres efter 2-3 år, så det sikres, at
ændringen i afgørelsespraksis ikke indebærer faktuelle ændringer i ankesagernes afgørelse.
Det er vigtigt for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der er tillid til de afgørelser, der træffes på
patienterstatningsområdet. Indenrigs- og sundhedsministeriet er i den forbindelse opmærksomt på, at
Ankenævnet for Patienterstatningen sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager, som derved
oplyser sagerne og indstiller en sag til afgørelse til ankenævnet. Det er således Styrelsen for Patientklagers
medarbejdere, der allerede i dag udarbejder en indstilling til afgørelse, som forelægges til behandling i
Side 10
 L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren
ankenævnet. Ministeriet er ligeledes opmærksomt på, at Ankenævnet for Patienterstatningen i dag
tiltræder over 90 procent af de indstillinger, som sekretariatet forelægger med henblik på ankenævnets
afgørelse. Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at Styrelsen for Patientklager (sekretariatet) har
opbygget de fornødne kompetencer og den nødvendige ekspertise og erfaring til at overtage
afgørelseskompetencen fra Ankenævnet for Patienterstatningen i de sager, som ikke frembyder tvivl. Det
er ligeledes ministeriets opfattelse, at niveauet for erfaren specialiststandard ikke vil blive påvirket. Den
erfarne specialiststandard vil forud for afgørelsen blive vurderet af de samme sagkyndige konsulenter,
som anvendes forud for behandlingen af en sag i ankenævnet. De sager, der frembyder tvivl, og hvor der
derfor er et behov for drøftelser, vil fortsat blive behandlet af ankenævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal understrege, at der netop alene vil være tale om sager, som ikke
frembyder tvivl. Sekretariatet vil således ikke kunne træffe afgørelse i sager, som frembyder tvivl. Hvis det
vurderes, at der vil være grundlag for at ændre Patienterstatningens afgørelse, vil der typisk være tale om
en sag, som frembyder tvivl. Det samme gør sig som udgangspunkt gældende, hvis der er tvivl om den
sundhedsfaglige vurdering af sagen, herunder hvis sekretariatets sagkyndige konsulent ikke er enig med
Patienterstatningens lægefaglige konsulent, eller der i øvrigt er uenighed blandt to sagkyndige konsulenter
i Styrelsen for Patientklager. Ministeriet kan videre oplyse, at Styrelsen for Patientklager (sekretariatet) har
gennemgået 250 afgørelser fra 2023 og på den baggrund vurderet, at mindst 50 procent af disse ikke
frembød tvivl.
Ministeriet bemærker samtidigt, at det allerede i dag er sådan, at ikke alle erstatningsankesager
behandles af et fuldt nævn, fordi kompetencen til at træffe afgørelse i sager, som ikke frembyder tvivl, er
overladt til formanden for ankenævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der bør fastsættes klare regler for, hvilke sager der
kvalificerer sig til sekretariatsafgørelser. Ministeriet har derfor ændret bestemmelsen således, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke sager Styrelsen for Patientklager
(sekretariatet) kan træffe afgørelse i. Ministeriet har præciseret i bemærkningerne, at der ved
bekendtgørelse skal fastsættes en udtømmende liste over de typer af sager, som sekretariatet skal kunne
træffe afgørelse i. Det lægges op til, at sekretariatet eksempelvis skal kunne træffe afgørelse i sager, hvor
den vejledende sagkyndige udtalelse er i overensstemmelse med Patienterstatningens sundhedsfaglige
vurdering i deres afgørelse, og hvor der ikke er øvrige forhold, der gør af afgørelse af sagen frembyder
tvivl.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke genkende, at sekretariatsbetjening fremfor nævnsbehandling i
sig selv vil medføre øgede udgifter til domstolsbehandling for parterne. Afgørende må efter ministeriets
opfattelse være afgørelsens materielle rigtighed og sekretariatets evne til og bevidsthed om at formidle
afgørelsen overskueligt og i et tilgængeligt og forståeligt sprog og format. Dette har Styrelsen for
Patientklagers (sekretariatets) fulde opmærksomhed. Styrelsen for Patientklager har i 2023 gennemført et
stort sprogprojekt og implementeret en ny sproglig linje, som især har til formål at skrive en afgørelse,
som er forståelig for klager. Endelig bemærker ministeriet, at stævninger i hovedsagen modtages i de
mest komplekse sager, som fortsat vil være undergivet nævnsbehandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således samlet set ingen betænkeligheder ved at overlade
afgørelseskompetencen fra Ankenævnet for Patienterstatningen til sekretariatet i de sager, som ikke
frembyder tvivl. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre relevante og involverede myndigheder vil dog
løbende følge med i reglernes anvendelse, herunder også løbende overveje, hvorvidt den foreslåede
ordning er hensigtsmæssig, eller om der er behov for eventuelle justeringer af de foreslåede regler.
Side 11