Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 157 Bilag 5
Offentligt
2863748_0001.png
Anmodning om foretræde for Folketingets udlændinge-
og integrationsudvalg
Både FN-forbundet og FN Byen indsendte høringssvar til
Lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og
integrationsloven (L157). Vi har efterfølgende med interesse læst den kommenterede høringsoversigt. Efter
læsningen har vi sendt udlændinge- og integrationsministeren et brev med to opfølgende kommentarer og
spørgsmål, da i har en stærk bekymring for, at den unikke situation, som danske udsendte med FN befinder
sig i, ikke er fuldt forstået.
Situationen for danske FN-udsendte er ulig nogen anden gruppe. De udsendte arbejder i offentlig dansk
interesse. De er ikke direkte ansat af en dansk myndighed – men af en mellemstatslig organisation, som
Danmark er del af og ønsker at påvirke, bl.a. gennem danske ansatte.
Udsendelserne er generelt meget lange (10-20-30 år), ofte med en række forskellige tjenestesteder rundt om
i verden uden ’hjemmetjeneste’. Tilknytningen til Danmark er dog stærk, bl.a. optjenes ret til folkepension
under tjenesten, der er regelmæssige hjemmeorlov betalt af arbejdsgiveren, som også betaler for
hjemsendelse (rejse, forsendelse, samt genetablering) ved afslutning af tjenesten.
Men man har dog ikke en ret til at vende hjem med sin familie, hvis éns ægtefælle er ikke-EU-borger. Det på
trods af, at årene ægtefællen har været gift med den danske statsborger under tjenesten ved FN f.eks. ved
ansøgning om dansk folkepension og statsborgerskab, regnes som havende haft bopæl i Danmark.
Det er svært at se, at en ret til at vende hjem med sin familie skulle kunne misbruges, bl.a. pga. den lange
tidsramme. Det er imidlertid let at se, at den manglende ret kan mindske incitamentet til at søge og
fortsætte i FN-ansættelse og dermed udøve dansk indflydelse i FN.
Løsningen ligger efter vores mening ikke i ad hoc at fortolke tiltag designet for andre grupper, men
eksplicit i udlændinge- og integrationslovkomplekset at indføre retten for denne gruppe at vende hjem
med deres familie efter endt tjeneste. Dette kunne eventuelt være under visse betingelser og
forudsætninger. Det vil give forudsigelighed og følelse af retssikkerhed.
Gruppen af udenlandske FN-ansatte, som har tjenestegjort i Danmark, er allerede eksplicit indskrevet i
lovgivningen.
Vi anmoder derfor om foretræde for udlændinge- og integrationsudvalget. Vi kan så forklare situationen
nærmere og besvare spørgsmål fra udvalgets medlemmer. Givet, at den politiske proces allerede er i gang,
anmoder vi om foretræde inden for de næste få uger.
Med venlig hilsen,
FN-forbundet
v. Torleif Jonasson, generalsekretær
FN-forbundet ▪ Tordenskjoldsgade 25 st.th. ▪ 1055 København K
Tlf. 33 46 46 90 ▪ Hjemmeside:
www.fnforbundet.dk
▪ E-mail: [email protected]