L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2023-24
L 150 Bilag 1
Offentligt

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt på mail til [email protected] og [email protected]

8. marts 2024

J.nr.: 24/03987-2

Sagsbehandler: RSL

Justitsministeriet har ved brev af 9. februar 2024 (sagsnr. 2023-05184) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).

Det fremgår af pkt. 7.1 i lovudkastets almindelige bemærkninger, at en række elementer i lovudkastet

vil medføre ikke-uvæsentlige merudgifter for bl.a. domstolene. De forventede merudgifter alene for

domstolene og finansieringen er ikke nærmere omtalt i lovbemærkningerne. Landsretten finder det

væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som

medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om

domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive udhulet af nye ressourcekrævende

lovgivningsinitiativer.

Landsretten henviser endvidere til Dommerforeningens høringssvar om lovudkastet. Landsretten

bemærker i forbindelse hermed, at de foreslåede retsvirkninger af kontaktforbud, herunder den

obligatoriske retsfølge om fastsættelse af tilsyn, hvor den dømte skal tåle indgreb i boligens

ukrænkelighed og brevhemmeligheden m.v., vil skulle inddrages ved domstolenes

proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør fastsættes et forbud og i givet fald af længden

heraf.

Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.

Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

11. marts 2024

J.nr.: 24/04027-2

Justitsministeriet har ved brev af 9. februar 2024 (sagsnr. 2023-05184) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).

Det fremgår af pkt. 7.1 i lovudkastets almindelige bemærkninger, at en række elementer i lovudkastet

vil medføre ikke-uvæsentlige merudgifter for bl.a. domstolene. Det gælder f.eks. de nye regler om

opholdsforbud, kontaktforbud, nattelivsforbud og rejseforbud, som betyder, at der i de pågældende

straffesager skal anvendes yderligere tid og dermed ressourcer til behandling af de nævnte spørgsmål.

Det samme gælder eksempelvis for udvidelsen af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a.

De forventede merudgifter alene for domstolene og finansieringen heraf er ikke nærmere omtalt i

lovudkastets bemærkninger. Landsretten finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de

fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat

fald vil flerårsaftalen fra november 2023 om domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive

udhulet af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.

Landsretten henviser endvidere til Dommerforeningens høringssvar om lovudkastet. Landsretten

bemærker i den forbindelse, at de foreslåede retsvirkninger af kontaktforbud, herunder den

obligatoriske retsfølge om fastsættelse af tilsyn, hvor den dømte skal tåle indgreb i boligens

ukrænkelighed og brevhemmeligheden mv., vil skulle inddrages ved domstolenes

proportionalitetsafvejning af, om der i det hele taget bør fastsættes et forbud og i givet fald længden

heraf.

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.

Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR 21 65 95 09

[email protected]

J.nr. 24/03910

Den 8. marts 2024

Ved e-mail af 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

et udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af bandepakke IV).

Det fremgår af udkastet, at der er tale om en samlet lovpakke, der har til formål at gøre det

”endnu sværere at være bandemedlem i Danmark”.

Forslaget indeholder på den baggrund en

række stramninger, der er målrettet den organiserede kriminalitet, herunder strafskærpelser

(f.eks. om våbenlagre og kriminalitet af ydmygende karakter), udvidelser af en række eksiste-

rende indgribende bestemmelser (f.eks. om opholdsforbud, kontaktforbud, tredjemandskonfi-

skation, nattelivsforbud for narkotikakriminalitet samt varetægtsfængsling), øgede efterforsk-

ningsmuligheder for politiet (f.eks. om brug af civile agenter, hemmelig ransagning og telefon-

aflytning) samt helt nye indgrebsmuligheder (f.eks. om forbud mod udrejse og ophold i visse

lande samt straf for rekrutteringsfremmende handlinger). Det fremgår desuden, at en række af

de fremsatte forslag også vil finde anvendelse på andet end bandekriminalitet.

Jeg kan på vegne af byretterne oplyse, at retterne kan henvise til Dommerforeningens hø-

ringssvar af 8. marts 2024 om lovudkastet.

Jeg vil i den forbindelse særligt fremhæve, at byretterne herunder kan tiltræde, at de foreslåe-

de tiltag vil være forbundet med betydelige merudgifter for domstolene, og at dette

–

udover

en øget sagstilgang, som beskrevet i lovudkastet

–

også må forventes at blive konsekvensen

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

af, at de enkelte straffesager i mange tilfælde vil blive mere tids- og ressourcekrævende. Dette

sidste vil

–

som også anført at Dommerforeningen

–

blive tilfældet som følge af øget bevisfø-

relse, men der må herudover også forventes et øget tidsforbrug under sagerne ved procedurer

og votering, da der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til, da der er mere på spil for de

involverede, og da anvendelsen af reglerne i flere tilfælde vil skulle vurderes i forhold til Dan-

marks internationale forpligtelser.

Byretterne finder det væsentligt, at domstolene fremover tilføres de fornødne midler i forbin-

delse med lovændringer, som medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil flerårsaf-

talen fra november 2023 om domstolenes økonomi for 2024-2027 løbende kunne blive udhu-

let af nye ressourcekrævende lovgivningsinitiativer.

Byretterne ønsker herudover ikke at udtale sig om lovudkastet.

Der henvises til Justitsministeriets j.nr. 2023

–

05184.

Kopi af dette brev er sendt til Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Nikolaj Aarø-Hansen

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 7. marts 2024

SAGSNR.: 2024 - 563

ID NR.: 982086

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Sendt via e-mail:

[email protected] og [email protected] m

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV) Justitsministeriets j.nr - 2023-05184

Ved brev af

9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en

udtalelse til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har i relation til det relativt omfattende lovforslag valgt at

koncentrere sine bemærkninger om følgende:

Vedrørende kontaktforbud,

jf. § 79 a

Det fremgår af

lovforslagets

almindelige bemærkninger s. 46, at det foreslås at ændre

straffelovens § 79 a med henblik på bl.a. at give domstolene mulighed for at idømme

bandemedlemmer et forbud mod kontakt til personer, der har tilknytning til samme

gruppe af personer som den dømte.

For så vidt angår den omfattede personkreds fremgår, at det forudsættes, at et

kontaktforbud vil skulle omfatte kontakt med alle personer, der på ethvert givent

tidspunkt har tilknytning til samme gruppe af personer, som den dømte på

gerningstidspunktet havde tilknytning til.

Kontaktforbuddet forudsættes herved at være dynamisk og vil også omfatte kontakt

med personer, der bliver tilknyttet den

samme gruppe af personer på et senere

tidspunkt end den dom, hvor forbuddet er givet.

Det fremgår

videre af lovforslagets

almindelige bemærkninger

s. 51, at det med

henblik på at sikre, at den dømte har tilstrækkeligt kendskab til den omfattede

personkreds for kontaktforbuddet, forudsættes, at straf for overtrædelse af forbuddet

i tilfælde, hvor tilknytningen til grupperingen ikke er klar – f.eks. på grund af

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

manglende

forudgående kendskab eller fravær af tydelige kendetegn – vil kræve en

forudgående advarsel fra politiet om, at kontakt med personen af politiet vurderes at

udgøre en overtrædelse af forbuddet.

Advokatrådet bemærker hertil,

at Folketinget tidligere har vedtaget lovgivning,

hvorefter visse

dømte personer kan meddeles kontaktforbud. Der er således tale om

et kendt lovgivningsmæssigt værktøj, der nu udstrækkes til også at gælde

personer,

som dømmes for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81

Advokatrådet har selvsagt forståelse for ønsket om at forebygge

bandekriminalitet og

dermed beskytte vores samfund og dets borgere. Advokatrådet er imidlertid bekymret

for rækkevidden af det foreslåede kontaktforbud samt politiets tilsyn hermed.

Der

lægges op til et særdeles vidtgående indgreb i den personlige frihed, hvorfor der

i tillæg til en grundig og konkret proportionalitetsafvejning bør stilles betydelige krav

til klarhed omkring forbuddets konkrete omfang. Advokatrådet anbefaler således, at

det

præciseres i lovforslaget, at straf for overtrædelse af forbuddet forudsætter

forudgående advarsel fra politiet, bortset fra tilfælde hvor det er helt ubetænkeligt at

lægge til grund, at den dømte måtte anse den pågældende for omfattet af forbuddet.

Da der ofte i betydelig grad indgår et subjektivt element ved vurderingen af, om en

person kan anses som banderelateret, bør det endvidere fremgå udtrykkeligt, at

politiets forudgående advarsel vil være genstand for særskilt prøvelse ved

domstolenes behandling

af straffesager vedrørende overtrædelse af kontaktforbud.

Vedrørende tilsyn

med overholdelse af kontaktforbud, jf. § 79 a

Det fremgår af

lovforslagets

almindelige bemærkninger

53, at det i § 79 a, stk. 6,

foreslås, at politiet

skal

føre tilsyn med dømtes overholdelse af kontaktforbud efter

den foreslåede § 79 a, stk. 1.

Med henvisning til at tilsynet er af forebyggende og kontrollerende karakter, vurderer

Justitsministeriet, at de indgreb, som foretages som led i tilsynets gennemførelse,

ikke har karakter af straffeprocessuelle indgreb, og at det derfor ikke er nødvendigt

at stille krav om, at politiet i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet med et

meddelt kontaktforbud indhenter en retskendelse fra domstolene.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Det foreslås derfor, at kravet om retskendelse i grundlovens § 72 fraviges, således at

politiet som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse vil kunne skaffe sig

adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og

foretage undersøgelser

heraf. Tilsvarende vil politiet uden retskendelse kunne

foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, herunder computere,

telefoner og andet IT-udstyr,

som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage

disse med henblik på

undersøgelse

af deres indhold.

Med henvisning bl.a. til Advokatrådets høringssvar af

henholdsvis 8. februar 2019

(Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven – Forbud til dømte

seksualforbrydere) og 18. februar 2020 (Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven –

Initiativer mod fremmedkrigere og andre terrordømte)

bemærker Advokatrådet, at det findes særdeles betænkeligt, at et så omfattende

tilsyn kan gennemføres alene på baggrund af den tidligere dom og uden noget krav

om mistanke om tilbagefald til ny kriminalitet. Da der ikke er tale om et

straffeprocessuelt

indgreb, vil den dømte ligeledes være afskåret fra at få erstatning

for uretmæssig ransagning mv.

Videre

bemærker Advokatrådet, at det af

lovforslagets

almindelige bemærkninger

54 fremgår, at hvis den dømte

(derimod)

i forbindelse med et tilsyn med rimelig grund

mistænkes for at have begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser

om straffeprocessuelle tvangsindgreb skulle iagttages, jf. retssikkerhedslovens § 9,

stk. 1. Politiet vil i en sådan situation derfor skulle indhente en retskendelse

for at

kunne

foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer mv.

Justitsministeriet medgiver således tilsyneladende, at den dømte der med rimelig

grund mistænkes for at have overtrådt kontaktforbuddet (hvilket vil være strafbart),

retssikkerhedsmæssigt stilles bedre, end den dømte mod hvem der ingen mistanke

er.

Advokatrådet bemærker, at en sådan retstilstand forekommer uhensigtsmæssig,

ligesom det kan frygtes,

at der fra politiets side vil være en tilbøjelighed til at nedtone

eller

ignorere en mistanke, for derigennem at undgå kravet om

at indhente

retskendelse.

Det fremgår videre, at formålet med forslaget er at forhindre, at dømte personer

fastholdes eller falder tilbage i en kriminel løbebane gennem kontakt med andre

personer, der

har tilknytning til samme gruppe af personer som den dømte. Forslaget

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

angiver således at ville varetage hensynene til opretholdelse af den offentlige orden,

forebyggelse af forbrydelse mv., og Justitsministeriet vurderer ikke, at forslaget går

videre, end

hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn.

Advokatrådet bemærker, at forslaget vil tillade politiet uden forudgående

retskendelse at gøre særdeles vidtgående indgreb i retten til respekt for privatliv,

hjem

korrespondance,

som

bl.a.

beskyttet

Den

Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.

Det foreslåede kontaktforbud vil omfatte enhver kontakt til omfattede personer og

vil således ikke være begrænset til korrespondance vedrørende påtænkt ny

kriminalitet eller lignende.

Tilsvarende vil tilsynet bevæge sig væsentligt udover at

være en beskyttelsesforanstaltning rettet mod forebyggelse af

ny konkret

kriminalitet og beskyttelse af ofre.

Advokatrådet er således af den opfattelse,

at forslaget

rækker

videre, end hvad der er

nødvendigt for varetagelse af de ovennævnte hensyn,

Advokatrådet finder, at

forslaget

bør genovervejes.

Vedrørende rejseforbud,

jf. § 79 a

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger

160, at det foreslås, at

personer, der dømmes for overtrædelse af straffelovens §§ 191, 191 a og 192 a, ved

dommen skal kunne gives et rejseforbud. Det samme foreslås at skulle gælde

for

personer,

der idømmes

ubetinget fængselsstraf eller

en anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om

euforiserende stoffer, lov om forbud mod visse dopingmidler eller våbenloven, og

som på gerningstidspunktet har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen

står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den

dømtes tilknytning til gruppen.

Der er tale om et kendt lovgivningsmæssigt værktøj, der nu udstrækkes til at gælde

ovennævnte personer.

Advokatrådet kan i det hele henvise til rådets bemærkninger

vedr. udrejseforbud i

høringssvar af 29. oktober 2021 (Høring over forslag til ændring af straffeloven m.fl.

– Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn mv.)

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Vedrørende rekrutteringsfremmende

handlinger rettet mod børn og unge

Det fremgår af

lovforslagets

almindelige bemærkninger

259, at det (som § 191 b,

stk. 1, 1. pkt.) foreslås, at den, som er fyldt 18 år, og tidligere er idømt

fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller

knivloven, og som foretager en handling, der er egnet til at bidrage til, at en person

under 18 år involveres i kriminalitet omfattet af disse love, straffes med fængsel indtil

4 år.

Det fremgår, at det

afgørende for, om en handling vil være omfattet, om den er

egnet til at bidrage til at give en person under 18 år forudsætningerne for at begå

kriminalitet omfattet af de pågældende love.

Hvilke handlinger, der konkret er egnet

hertil (og dermed hvilke handlinger, der kriminaliseres)

vil afhænge af

omstændighederne, der knytter sig til handlingerne.

Det vil

således

ikke

være en betingelse, at den pågældende handling i sig selv er egnet

til at give en person under 18 år samtlige forudsætninger for at begå kriminalitet

omfattet af de pågældende love. Det vil heller

ikke

være en betingelse, at personen

under 18 år ikke ville have været i stand til at begå den omhandlede kriminalitet, hvis

gerningspersonen ikke havde udført den pågældende handling.

Det vil heller ikke

være en betingelse, at gerningspersonens handlinger fører til, at personen under 18

år faktisk begår eller medvirker til at begå kriminalitet.

Det fremgår, at bestemmelsen efter omstændighederne også vil

kunne omfatte

tilfælde, hvor en person under 18 år medvirker til eller overværer udførelsen af en

kriminel handling som led i oplæring i kriminalitet, herunder

hvor gerningspersonen

stiltiende accepterer dette.

Gerningspersonen vil i sådanne tilfælde ved sin passivitet

kunne anses for at have bidraget til, at personen under 18 år involveres i

kriminaliteten.

Det fremgår

endelig,

at der efter den foreslåede bestemmelse ikke vil skulle føres

bevis for, at gerningspersonens handlinger har ført til, at en person under 18 år

faktisk begår eller medvirker til en strafbar handling eller forsøger herpå.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Advokatrådet har noteret sig, at det er hensigten med forslaget,

at der for kriminalitet

begået i forening/medvirken med en person under 18 år og for overtrædelse af den

foreslåede bestemmelse

skal

straffes i sammenstød, såfremt betingelserne for at

straffe efter den foreslåede bestemmelse tillige opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at gerningspersonen efter

omstændighederne vil kunne straffes hårdere end i dag i de tilfælde, hvor

gerningspersonen og en person under 18 år begår kriminalitet i forening, eller hvor

gerningspersonen medvirker til, at

en person under 18 år begår kriminalitet, og hvor

betingelserne for at straffe efter den foreslåede bestemmelse også er opfyldt.

Advokatrådet udtaler sig principielt ikke om straf og strafferammer,

men forså

vidt

angår bestemmelsens omfang bemærker

Advokatrådet imidlertid, at det er af central

retssikkerhedsmæssig betydning, at straffebestemmelser formuleres så præcist, at

der ikke efterlades tvivl om, hvilke handlinger der kriminaliseres (princippet lex

certa).

Det

fremstår efter Advokatrådets opfattelse

uklart, hvilke handlinger der omfattes af

forslaget, herunder navnlig om der tilsigtes en egentlig udvidelse af det strafbare

område i forhold til handlinger, der allerede i dag vil være

omfattet af den

almindelige bestemmelse om medvirkensansvar, jf.

straffelovens § 23, henholdsvis

forsøg på medvirken, jf. straffelovens § 23, jf. § 21.

Det er således Advokatrådets anbefaling, at dette bør tydeliggøres i forslaget.

Vedrørende

udvidelse af udstrækningen af forsvarerpålæg

I lovforslaget lægges der op til,

at et

forsvarerpålæg i medfør retsplejelovens § 729

a, stk. 4, skal kunne udstrækkes så længe det er nødvendigt af hensyn til sikring af

krav i sagen.

Advokatrådet bemærker i den anledning, at det er af afgørende betydning for den

tiltaltes varetagelse af sine interesser

–

og forsvarsadvokatens bistand hertil

–

der sikres adgang til alt relevant materiale for sagen. Enhver begrænsning heri bør

således af retssikkerhedsmæssige grunde have undtagelsens karakter og bør være

specifikt begrundet og afgrænset i videst muligt omfang.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Advokatrådet har i den forbindelse noteret sig, at der med lovforslaget tilsigtes en

specifik og udtømmende adgang til at udstrække et forsvarerpålæg, således at det

alene kan ske af hensyn til at sikre krav i sagen.

Af hensyn til den tiltaltes berettigede forventning om, at der med afslutningen af

en hovedforhandling samtidig er taget endelig stilling til eventuel konfiskation i

relation til allerede kendte aktiver, finder Advokatrådet, at politiets adgang til at

udstrække et pålæg alene bør gælde i netop de tilfælde, som er beskrevet i

lovforslaget, hvor politiet og anklagemyndigheden først sent bliver opmærksom

på et aktiv. Adgangen bør således efter Advokatrådets opfattelse ikke udstrækkes

til også at gælde i tilfælde, hvor aktivet har været kendt af politiet og/eller

anklagemyndigheden f.eks. via sagens øvrige materiale og hvor en sikring heraf

således kunne være sket forud

for hovedforhandlingen.

Vedrørende

ændring af tv-overvågningsloven

Med lovforslaget lægges der op til en ændring af tv-overvågningsloven således, at

afstandskravet for visse erhvervsdrivende og offentlige myndigheder, når de

foretager tv-overvågning

omkring egne indgange mv., ændres fra op til 30m til op

til 100m.

Advokatrådet kan indledningsvis henvise til rådets bemærkninger af 9. januar

2020 til høring

over udkast til lovforslag

ændring af

lov om tv-overvågning

(Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-

overvågning mv.).

Advokatrådet finder i den forbindelse fortsat, at der alene bør ske

indskrænkninger i borgernes retssikkerhed og adgang til at færdes frit og uden

registrering heraf efter en nøje afvejning af fordelene

og betydningen for borgerne

ved indskrænkningen.

Der ses med lovforslaget ikke at være taget stilling til databeskyttelses-

forordningens regler om behandling af personoplysninger, hvoraf det bl.a.

fremgår af artikel 5, at enhver behandling af personoplysninger skal være

tilstrækkelig, relevant og begrænses til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles.

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

Advokatrådet finder den betydelige

udvidelse af adgangen til at foretage

overvågning retssikkerhedsmæssigt bekymrende.

Med den foreslåede ændring

af afstandskravet fra op til 30m til op til 100m synes

trygheden omkring den enkelte lokalitet (indgang, opgang mv.) ikke længere at

være bærende for indsatsen. I stedet synes forslaget at være et middel til en bred,

generel og i praksis ubegrænset adgang til borgerovervågning, hvor den enkelte

lokation blot alene bliver et tilfældigt redskab hertil.

Advokatrådet finder, at en sådan betydelig udvidelse ikke bør ske uden en

forudgående

mere grundig og principiel behandling.

Advokatrådet bemærker i den forbindelse i øvrigt, at der i behandlingen og

vedtagelsen af ændringsforslag nr. 1 til § 1 i lovforslag L 102 (Forslag

til lov om

ændring af lov om tv-overvågning) jf. betænkning afgivet af Retsudvalget af 19.

maj 2020, at justitsministeren senest 4 år efter lovens ikrafttræden ville

udearbejde en evaluering af lovforslagets mulighed for øget tv-overvågning.

Idet Advokatrådet ikke kan se, at en sådan endnu er udarbejdet, skal Advokatrådet

opfordre til, at den foreslåede ændring afventer denne evaluering.

Vedrørende

ophævelse af forbud mod at bruge civile agenter

Med lovforslaget lægges der op til en ændring i retsplejelovens § 754b, stk. 2,

hvorefter det nugældende generelle forbud mod brugen af civile agenter fremgår,

således at det fremadrettet tillades politiet at anvende sådanne.

Anvendelsen af agenter, herunder navnlig civile agenter, rejser flere principielle

retssikkerhedsmæssige spørgsmål, og blev indgående drøftet og debatteret i

Justitsministeriets Strafferetsudvalg i forbindelse med afgivelsen

af betænkning

nr. 1023/1984, samt i forlængelse heraf i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.

319 af 10. juni 1986. Bekymringerne omkring brugen af civile agenter medførte

dengang, at man ikke

fandt det betryggende at indføre en sådan adgang for

politiet.

Advokatrådet finder, at en ændring af det nugældende meget klare forbud, ikke

bør

ske

uden

forudgående

fornyet

grundig

undersøgelse

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

retssikkerhedsmæssige risici, der er forbundet hermed. Advokatrådet skal derfor

anbefale, at lovforslaget på dette punkt udskydes til en sådan er foretaget.

Justitsministeriet har i lovforslaget påpeget nogle af de risici, der er forbundet med

at anvende civile agenter, herunder at civile agenter ikke har samme uddannelse

og erfaring som polititjenestemænd, og at anvendelsen af civile agenter medfører

en forøget risiko for overtrædelse af provokationsforbuddet.

Advokatrådet finder i lyset af disse risici, at anvendelsen af civile agenter bør være

sekundær

i forhold til anvendelsen af politiagenter, og at dette bør fremgå ved en

ændring af loven, f.eks. ved at tilføje, at civile agenter alene må anvendes, hvis

anvendelsen af politiagenter har vist sig nyttesløs eller umulig. Herved opnås

større sikkerhed for, at civile agenter ikke træder i stedet for politiagenter i

situationer, hvor sådanne ville kunne anvendes.

Advokatrådet

kan

i øvrigt

tilslutte sig

den foreslåede tilføjelse af retsplejelovens §

754 c, stk. 4, hvorefter der skal beskikkes en indgrebsadvokat

før retten træffer

afgørelse om anvendelsen af en civil agent, samt endvidere, at eventuelle

forsvarere for de sigtede, som agentaktionen måtte vedrøre, tillige underrettes i

medfør af den allerede gældende bestemmelse herom i retsplejelovens §

748, stk.

Advokatrådet skal afslutningsvist påpege, at en flerhed af de forslåede

tiltag

må

antages at

medføre et øget ressourceforbrug hos

politi, anklagemyndighed og

domstolene, og således må forventes at medføre en øget sagsbehandlingstid i et i

forvejen presset domstolssystem.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Carsten Sennels

Justitsministeriet

Kim Sparlund

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

16. februar 2024 11:00:45

Til kontoret for organiseret kriminalitet

Tak for den fremsendte høringsmail.

Ankenævnet for Forsikring har ingen bemærkninger.

Vi henviser i øvrigt til de bemærkninger Ankenævnet for Forsikrings stiftende

organisationer, Forsikring og Pension og Forbrugerrådet, måtte fremkomme med.

Med venlig hilsen

Carsten Sennels

Kontorchef, cand. jur.

Ankenævnet

for

Forsikring

Østergade 18, 2. sal

1100 København K

33 43 58 02 (direkte)

Tænk på miljøet, før du printer denne mail og/eller de vedhæftede dokumenter.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele

af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184.

Ankestyrelsen har ikke bemærkninger i anledning af høringen.

Venlig hilsen

8. marts 2024

J.nr. 24-15563

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

8. marts 2024

Høringssvar til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførsel af dele af bandepakken IV)

Justitsministeriet har den 9. februar 2024 anmodet Udbetaling Danmark om bemærkninger til forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførsel af dele af bandepakken

IV).

Udbetaling Danmark har følgende bemærkninger til forslaget:

Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at udbetaling af børneydelsen ophører fra det kvartal, der følger efter det

kvartal, hvor den dømte har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

karakter. I forhold til ungeydelsen fremgår det, at udbetaling af ungeydelsen ophører fra den måned, der

følger efter den måned, hvor den dømte har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af

frihedsberøvende karakter.

Udbetaling Danmark henviser herefter til, at det i Udbetaling Danmark-lovens § 12 i, stk. 2, er forudsat, at

Udbetaling Danmark skal samkøre oplysninger om personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er

omfattet af straffelovens § 81 a, med oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige

indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om

personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af

dommen er udelukket fra at modtage eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.

Det er således forudsat, at afdelingen i Udbetaling Danmark, der foretager disse samkøringer, først kan

underrette den udbetalende afdeling efter første udbetaling efter registrering i karantæneregisteret.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke nødvendigvis vil kunne nå at stoppe udbetalingen af børne- og

ungeydelsen fra kvartalet/måneden efter løsladelsen. Vi skal i den forbindelse i øvrigt gøre opmærksom

på, at Udbetaling Danmark også er afhængig af at få oplysningerne om løsladelsen fra Kriminalforsorgen

tids nok til, at vi vil kunne stoppe børne- og ungeydelsen som foreslået.

Hvis ovenstående del af lovforslaget skal forstås således, at Udbetaling Danmark skal kunne stoppe børne-

og ungeydelsen inden den første udbetaling efter løsladelsen, forudsætter det, at Udbetaling Danmark på

forhånd ved, hvilke ydelser borger modtager, og det gør vi ikke i dag. Hvis det er tanken med den foreslåede

bestemmelse, forudsætter det en grundlæggende ændring af den måde, vi foretager samkøringen af

oplysninger på i dag. En sådan administration vil desuden adskille sig fra håndteringen af de øvrige

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

karantæneordninger, hvilket vil betyde, at Udbetaling Danmark skal implementere nye regler i

registersamkøringssystemet, som skal håndteres parallelt med de eksisterende, hvilket vil øge

kompleksiteten.

Udbetaling Danmark anbefaler derfor, at indførelsen af karantæneordningen på børne- og

ungeydelsesområdet skal forstås og administreres på tilsvarende vis som ved de øvrige

karantæneordninger. Det vil sige, at vi først underretter borger om stop af børne- og ungeydelsen og

effektuerer dette efter, at vi har udbetalt ydelsen, hvilket betyder, at borger vil blive mødt af et

tilbagebetalingskrav. Vi anbefaler som følge heraf, at der i stil med de øvrige karantæneordninger tilføjes

en tilbagebetalingsbestemmelse i forlængelse af ovennævnte foreslåede bestemmelse således, at vi har

tilstrækkelig hjemmel til at kræve den uberettigede ydelse tilbagebetalt. Udbetaling Danmark anbefaler i

den forbindelse en tilbagebetalingshjemmel på objektivt grundlag, fx som ved karantæneordningen på

barselsdagpenge- og pensionsområdet, hvor det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er et krav i

forbindelse med afgørelsen om tilbagebetaling, at personen skal have modtaget den for meget

udbetalte ydelse mod bedre vidende.

En sådan løsning vil betyde, at Udbetaling Danmark, ud over at skulle kræve den dømtes del af børne- og

ungeydelsen tilbagebetalt, også skal udbetale den dømtes del af ydelsen til den anden

forældremyndighedsindehaver eller til den eller de personer, der har taget barnet i pleje, med

tilbagevirkende kraft. Udbetaling Danmark henviser i den forbindelse til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at

den dømtes del af ydelsen skal udbetales til den anden forældremyndighedsindehaver eller til den eller de

personer, der har taget barnet i pleje under den 3-årige karantæneperiode.

Udbetaling Danmark anbefaler dog fortsat ovenstående løsning henset til den forventede beskedne

mængde af borgere, som lovforslaget vil omfatte. Det vil efter Udbetaling Danmarks vurdering herefter ikke

være proportionalt at implementere nye regler i registersamkøringssystemet, jf. det ovenfor beskrevne.

Udbetaling Danmark skal endvidere for god ordens skyld bemærke, at der i andet afsnit på s. 306 ikke

skelnes mellem, om der er tale om børne- eller ungeydelse. Der bør retteligt stå følgende, jf. ordlyden i §

4, stk. 10, 1. pkt.:

For forældremyndighedsindehavere, som ikke var bopælsregistreret på samme bopælsadresse i CPR i

hele perioden fra og med den 19. oktober 2021 til og med den 21. november 2021, udbetales hele børne-

og ungeydelsen til den forældremyndighedsindehaver, der, for

så vidt angår børneydelse, den seneste

hverdag forud for den 21. oktober 2021 fik udbetalt ydelsen, og, for så vidt angår ungeydelse, den seneste

hverdag forud for den 21. december 2021 fik udbetalt ydelsen, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 4 og 6-8.

Herudover skal Udbetaling Danmark også for en god ordens skyld bemærke, at der i sidste afsnit på s. 307

for så vidt angår børneydelsen retteligt bør stå, at ydelsen vil ophøre med at blive udbetalt fra og med 1.

oktober 2025 (4. kvartal 2025) til og med

30. september

2028 i stedet for til og med

31. august

2028.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Maria Kangas Christensen

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

sagsnr. 2023-05184

29. februar 2024 10:50:41

image002.png

image004.png

Kære Justitsministerium

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at komme med høringssvar på dette

lovforslag. Børne- og Kulturchefforeningen har ikke nogen kommentarer til dette udkast.

Vh Maria Kangas Christensen

-----

Maria Kangas Christensen

Foreningssekretær | Chefkonsulent

Børne- og Kulturchefforeningen

41 75 06 60

Bellisvej 2

8766 Nørre Snede

bkchefer.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

08.03.2024

J.nr. 3.7.27/HES

Vi skal turde investere meget mere i børne- og ungeområdet, hvis

vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs

Børnerådets bemærkninger til udkast til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Gennemførelse af dele af bandepakke IV)

Der er i forslaget vedrørende bandepakke IV bekymrende lidt fokus på tidlig forebyggelse af bandekrimi-

nalitet. Børnerådet ser et behov for at styrke det forebyggende arbejde gennem helhedsorienterede

indsatser. Derudover mener vi, at der i flere dele af forslaget mangler afklaring af konsekvenser for børn

og unge ved de forskellige tiltag. Ydermere ser Børnerådet uforstående på forslaget om øget brug af

varetægtsfængsling og straf.

Forslaget vil sikre øget informationsdeling i SSP-samarbejdet og ændre barnets lov, så det fremgår, at

kommunerne ved vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, bl.a. skal lægge

vægt på, om barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet.

Børnerådet finder det positivt, at forslaget har til formål at styrke det vidensgrundlag, der danner

baggrund for arbejdet blandt professionelle som arbejder med børn og unge med sociale problemstillin-

ger. Dermed kan det reelt kriminalitetsforebyggende arbejde udføres af disse professionelle, der har mu-

lighed for at arbejde med sociale indsatser, som fokuserer på skole, fritidsliv, familie etc.

Børnerådet mener at der fortsat skal være stor opmærksom på,

hvilke

informationer deles pga. de mulige

negative konsekvenser, der kan være heraf. Børnerådet finder det centralt, at der er særlig opmærksom-

hed på ikke at dele flere informationer end strengt nødvendigt for det kriminalitetsforebyggende arbejde,

da delingen af informationer om barnets eller den unges familiemedlemmers tilknytning til bandemiljøer

kan føre til potentiel stempling af barnet eller den unge samt familie. Der skal være en særlig opmærk-

somhed på ikke at tillægge informationen en for stor vægt i valget af indsatser, der igangsættes, og på

hvordan informationer bruges og italesættes over for børn. Det skal der, fordi denne type informationer

og de forventninger, det kan medføre til barnets adfærd på baggrund heraf, kan blive til selvopfyldende

profetier.

Børnerådet stiller sig undrende over, hvorfor familiemedlemmers bandetilhørsforhold skal fremhæves og

dermed have særstatus i vurderingen af, om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse.

Børnerådet mener, at børne- og ungerådgivere altid skal foretage en helhedsorienteret og individuel

vurdering af et barns hele liv og være varsom med at tilægge særlig vægt til nogle forudbestemte forhold,

som måske/måske ikke har betydning.

Øget informationsdeling i SSP

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det foreslås også at indføre en karantæneordning i lov om børne- og ungeydelse, hvorefter dømte bande-

medlemmer skal fratages børne- og ungeydelsen i en vis periode. Børnerådet finder det uklart, hvorvidt

karantæneordningen i sidste ende medfører en reduceret udbetaling af børne- og ungeydelsen. I

forslaget beskrives det, at ydelsen som udgangspunkt udbetales til den anden forældremyndighedshaver,

personer der har barnet i pleje eller barnet/den unge selv, men under afsnittet om de økonomiske konse-

kvenser af forslaget beskrives en forventet mindreudgift til børn- og ungeydelse. Det er derfor uklart,

hvorvidt forslaget potentielt kan få økonomiske konsekvenser for barnet/den unge, hvis forælder

omfattes af karantæneordningen. Derudover finder Børnerådet det uklart, hvordan ordningen vil fungere

i praksis, hvis den dømte forælder ved løsladelse er barnets eneste forældremyndighedshaver. Det er

uklart, hvordan ordningen skal fungere i praksis, hvis børne og ungeydelsen i dette tilfælde udbetales til

et potentielt mindre barn.

I tilfælde af at karantæneordningen påvirker størrelsen af den udbetalte børne- og ungeydelse, vil Børne-

rådet på det kraftigste opfordre til, at der foretages en børnerettighedsvurdering (Child Rights Impact

Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op til Børnekonventionen

. Ændringen bør vurderes

i forhold til dens konsekvenser for børns rettigheder, hverdag og trivsel. Det er veldokumenteret, at en

opvækst i fattigdom kan trække lange spor ind i voksenlivet og være med til at svække både barnets

udvikling og trivsel

. Staten har derfor en forpligtelse ift. at forhindre, at børn vokser op i fattigdom.

Børne- og ungeydelse

Mere straf

Med foreslaget skærpes straffen for bestemte lovovertrædelser. Omfattende forskning peger på, at læn-

gere fængselsstraffe generelt ikke virker forebyggende, når det handler om alvorlig personfarlig kriminali-

tet. Forskning viser også, at rocker- og bandemedlemmer ofte kommer fra socialt udsatte baggrunde

Børnerådet mener, at ny lovgivning, der har til formål at løse bandeproblematikker, bør fokusere på at

iværksætte indsatser, der er evidens for har en kriminalitetsforebyggende effekt. Det gælder fx indsatser i

skole, fritid og familie, som fokuserer på positive voksenrelationer og fællesskaber.

Øget brug af varetægtsfængsling

Forslaget udvider brugen af varetægtsfængsling til at gælde mistanker om flere typer kriminalitet. Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at varetægtfængslinger kun må anvendes, hvis

mindre indgribende foranstaltninger ikke er fundet tilstrækkelige

og FN’s torturkomité har

Børnekonvention, General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken

as a primary consideration

Artikel om børnefattigdom af seniorforsker hos VIVE Rune Lesner: Lesner, R. (2023) “Konsekvenser af børnefattig-

dom”, Samfundsøkonomen, 2023(2)

Debatindlæg af Thomas Brenøe, næstformand i Det Kriminalpræventive Råd

Strengere straffe er en kurs uden

virkning - Det Kriminalpræventive råd (dkr.dk)

banderelateret_kriminalitet_og_forebyggelse.pdf (dkr.dk)

Institut formenneskerettigheders rapport om frihedsberøvelse:

Frihedsberøvelse (menneskeret.dk)

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

udtrykt bekymring for brugen af varetægtsfængsling i Danmark.

Generelt finder Børnerådet flere problematikker forbundet med overdreven brug af varetængts-

fængsling, hvilket, FN’s torturkomité peger på, kan være tilfældet i Danmark. Varetægtsfængsling har

store konsekvenser for de børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, og for de børn, hvis forældre

varetægtsfængsles. Børnerådet finder det derfor problematisk, at Justitsministeret foreslår at udvide

brugen af det yderligere.

Når forældre varetægtsfængsles, straffes deres børn også. Kontakten mellem børn og forældre er

afgørende for, hvordan familien håndterer, at en forælder varetægtsfængsles. Børnerådet finder besøgs-

og kontaktvilkårene under en varetægtsfængsling højest kritisable i forhold til muligheden for at opret-

holde en relation mellem barn og den varetægtsfængslede forælder. Børnerådet vil gerne gøre opmærk-

som på, at Folketingets Ombudsmand i 2024 sætter fokus på de indsattes besøgsvilkår af samme årsag. I

tilfælde af, at Justitsministeriet gennemfører udvidelsen af brug af varetægtsfængsling, vil Børnerådet

stærkt anbefale en forbedring i kontakt- og besøgsforholdene mellem børn og varetægtsfængslede

forældre.

Børn (15-17-årige), der varetægtsfængsles, oplever, ligesom voksne, stor stress i forbindelse med tidsube-

stemt frihedsberøvelse. VIVE har dokumenteret, hvordan børn græder om natten, ikke må tale med deres

forældre om deres sag og generelt er utrygge. Varetægtfængsling kan betyde, at børn mister tilknytning

til deres uddannelsestilbud og de positive fællesskaber, som de er en del af i den forbindelse. Forskning

viser, at disse fællesskaber er kriminalitetsforebyggende

. I Norge er antallet af mindreårige, som bliver

varetægtsfængslet, væsentligt reduceret, fordi de har indført strengere krav til varetægtsfængsling af

mindreårige.

Børnerådet anbefaler stærkt, at Danmark følger Norges eksempel og mindsker brugen af varetægts-

fængslinger af mindreårige og dermed sikrer mindreåriges rettigheder på dette område.

Børnerådet anbefaler generelt, at der lægges vægt på forebyggelse af bandekriminalitet. Der er evidens

for, at forebyggelse virker, og at forebyggelse betaler sig.

Overordnet set adskiller risikofaktorer for unges tilknytning til kriminelle grupperinger og bander sig ikke

synderligt fra ”almindelige” kriminelle unge. Individuelle faktorer som emotionelle vanskeligheder og

opvækst i en ressourcesvag familie præget af faktorer som fattigdom, omsorgssvigt eller vold øger

risikoen for at indgå i en kriminel gruppering. Der bør sættes ind med tidlig forebyggelse, så færre børn og

unge i udsatte positioner havner i kriminalitet. Der findes ingen nemme, hurtige løsninger på dette felt.

Hvis vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs, skal vi styrke den sociale indsats og turde investere

meget mere i børne- og ungeområdet.

Børnerådets generelle anbefaling

FNs torturkomitees rapport på baggrund af eksamination af Danmark

docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHand-

ler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yhsn8r9LWIN-

RbKCgMhZhC1U4D8EiB64MGOLyHv8loN7p26712bbvn%2BKE5kQwvKYKNdAvqZu6NRr9rPP-

fymKy4xT5MeQP8QVag4pjnZ8dWvtfR0

VIVE artikel om varetægtsfængsling af børn

Hvert år varetægtsfængsler vi 250 børn under forhold, som har store

konsekvenser for dem - vive.dk

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Skal disse børn og unge væk fra gaden og hjælpes til at fokusere mod skole, uddannelse og

almindelige fritidsaktiviteter, er der behov for at styrke det forebyggende arbejde gennem

helhedsorienterede indsatser, der er målrettet hele den unges liv og familie og går på tværs af

civilsamfund og myndighederne.

Børnerådet anbefaler derfor, ar der prioriteres skræddersyede, helhedsorienterede og langsigtede

indsatser med et stærkt og velkoordineret lokalt samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CVR-nr. 15 79 61 46

7. marts 2024

xx dato 2016

Vedr.: sagsnr. 2023-05184. Høring over udkast til forslag til Lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Justitsministeriet har den 9. februar 2024 udsendt forslag til ovennævnte love i

høring, og i denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give følgende

bemærkninger:

Danmarks Jægerforbund vil indledningsvis gerne takke for muligheden for at

komme med bemærkninger til denne høring over udkast til forslag til Lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse

af dele af Bandepakke IV).

Knivkampagne

Danmarks Jægerforbund anerkender, at knive, på nær i forbindelse med

anerkendelsesværdige formål, ikke hører til i det offentlige rum, men er samtidig

stærkt tvivlende over for, om hævelse af bødestraffene, som lovforslaget lægger

op til, er den mest effektive vej til at undgå ulovlige knive i det offentlige rum.

Danmarks Jægerforbund betragter derimod kontinuerlige informationskampagner

rettet mod alle landets borgere som den primære vej til, at knivloven generelt

bliver efterlevet, og vil derfor gerne enten deltage i en bred

myndighedskoordineret kampagne rettet mod borgerne i Danmark om brug af knive

eller selv foranstalte en indsats over for jægerne, så knivlovens mange

bestemmelser gentages og dermed kan blive efterlevet.

Danmarks Jægerforbund vil klart anbefale en bred kampagne iværksat af

myndighederne, som de forskellige relevante organisationer kan deltage i, i lighed

med kampagnen i 2018 om sikker våbenopbevaring.

Formildende omstændigheder

I bemærkningerne til lovforslaget bliver en række formildende omstændigheder

beskrevet. Det er f.eks. hvis man er ude i et anerkendelsesværdigt formål, hvor

kniven lovligt kan medbringes, som eksempelvis jagt, fiske- eller spejderture og

efterfølgende overtræder forbuddet mod at besidde kniv på offentligt tilgængelige

steder uden et anerkendelsesværdigt formål.

I sådanne og lignende situationer forventer Danmarks Jægerforbund, at

myndighederne i form af politi og domstole, i praksis følger hensigten i både

formålet med og bemærkningerne til lovforslaget, så stramningerne rammer den

tiltænkte målgruppe og ikke borgere, der uforvarende og ubevidst får overtrådt

knivlovens bestemmelser.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Spørgsmål vedrørende høringssvaret bedes rettet til politisk chefkonsulent Morten

Sinding-Jensen. Telefon: 23 93 03 32, mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen

Formand, Danmarks Jægerforbund

Direkte tlf. + 45 27 80 28 55, E-mail

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Dansk Arbejdsgiverforening

Justitsministeriet

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

9. februar 2024 15:22:42

Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.

Med venlig hilsen

Susanne Borvang

Chefsekretær

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 12:03

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Justitsministeriet

Att.: Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

[email protected]

Den 8. marts 2024

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Justitsministeriet har den 9. februar 2024 udsendt udkast til forslag om lov om ændring af straf-

feloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).

Dansk Erhverv har hertil følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Der er tale om et omfattende lovforslag, der berører forskellige dele af lovgivningen. Dansk Er-

hverv forholder sig i høringssvaret her alene til den del der direkte har betydning for de erhvervs-

drivende, hvilket er ændringen i lov om tv-overvågning, hvor der i nærværende lovforslags § 6

lægges op til at foretage en ændring i § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, § 2 c, stk. 1, og § 2 d, stk. 1, sådan at

ordet »umiddelbar« udgår

Med ændringen gives der mulighed for at bl.a. erhvervsdrivende der foretager tv-overvågning

ikke begrænses til kun at overvåge op til ca. 30 meter fra facader og indgange, men kan overvåge

op til 100 meter fra facader og indgange.

Dansk Erhverv er grundlæggende positivt stemt over for udvidelsen, som giver virksomhederne

øgede muligheder for at hjælpe politiet med efterforskning af kriminalitet og samtidig letter virk-

somhederne for en række eksisterende administrative byrder i form af maskering af områder,

vinkling af kameraer etc.

Imidlertid er det afgørende at være opmærksom på, at tv-overvågning er opsat som et redskab til

at forebygge at virksomhederne bliver udsat for kriminalitet. For en række virksomheder og bu-

tikker vil en udvidelse af området, hvor der overvåges, ikke bidrage væsentligt til dette formål.

Der lægges ikke i øvrigt op til at foretage ændringer af bestemmelserne. Med ændringsforslaget

opretholdes det således bl.a., at tv-overvågning efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, og § 2 d, alene må fo-

retages, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det vil

indebære, at den erhvervsdrivende også i fremtiden vil skulle foretage en konkret vurdering af,

om et hensyn til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod virksomheden gør det klart nød-

vendigt at foretage tv-overvågning af de arealer, som ligger i tilknytning til og op til 100 meter fra

egne indgange og facader.

Der er derfor behov for at præcisere i forslaget, om erhvervsdrivende uden videre kan foretage

overvågning op til 100 meter fra egne indgange og facader, eller om den erhvervsdrivende der øn-

sker at overvåge 100 meter ud fra egne indgange og facader skal kunne godtgøre, at overvågning

på den afstand medvirker til at forebygge og opklare kriminalitet rettet mod virksomheden.

Deres ref.: 2023-05184

[email protected]

hls/HLS

Side 1/2

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv er bekymrede for om udvidelsen af området, hvor butikkerne må foretage over-

vågning, kommer til at medføre, at butikkerne igen skal bruge yderligere tid og ressourcer på at

gennemgå overvågningsmateriale vedrørende hændelser der ikke vedrører virksomheden, alene

for at hjælpe politiet med efterforskningen. Allerede i dag modtager butikkerne og virksomhe-

derne mange forespørgsler fra politiet på overvågningsmateriale, og de danske virksomheder

hjælper meget gerne politiet med efterforskning– også af hændelser der ikke vedrører virksomhe-

den selv. Imidlertid oplever butikkerne desværre ikke altid samme velvilje fra politiet, når det er

butikken der rammes af kriminalitet.

Det fremgår da også af forslaget, at udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning forventes at

medføre varige merudgifter for politiet og anklagemyndigheden på i alt ca. 4,9 mio. kr. årligt fuldt

indfaset, som kan henføres til anvendelsen af tv-overvågning i efterforskningen og en øget sagstil-

gang i straffesagskæden. Forslaget forventes ligeledes at medføre begrænsede merudgifter for

domstolene, der ikke kan opgøres nærmere.

Der er derfor en forventning om, at der skal indhentes ikke ubetydelige mængder overvågning fra

virksomhederne. Når politiet fra bl.a. erhvervsdrivende indhenter overvågning, medfører det ikke

ubetydelige omkostninger for de erhvervsdrivende, idet de skal afsætte tid og ressourcer til at

gennemgå overvågning, foretage kopiering etc.

–

det er udgifter erhvervslivet ikke kompenseres

for. Dansk Erhverv skal derfor opfordre til, at der sikres en nem og effektiv adgang til at overle-

vere videoovervågningsmateriale til politiet

–

det kunne fx være gennem PolMedia, som på nuvæ-

rende tidspunkt fortsat afventer udrulning til offentligheden.

Det er afslutningsvist Dansk Erhvervs ønske, at politiet i højere grad end i dag vil prioritere at be-

nytte overvågningsoptagelser fra butikkerne, når det vedrører opklaring af butikskriminalitet, li-

gesom når politiet benytter optagelser til opklaring af fx personfarlig kriminalitet og bandekrimi-

nalitet.

Dansk Erhverv står til rådighed for uddybning og spørgsmål.

Med venlig hilsen

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for detailhandelssikkerhed

Side 2/2

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Lars Green Bach

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

7. marts 2024 15:57:48

image002.png

image004.png

Høringsbrev (generelt).pdf

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele

af Bandepakke IV).pdf

Høringsliste.pdf

Til rette vedkommende

Tak for muligheden for at indsende bemærkninger til dette udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre lov (Gennemførelse af dele

af Bandepakke IV).

Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark) har ingen bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen

Lars Green Bach

Generalsekretær

Dansk Skytte Union | Skydesport Danmark

+45 29 35 25 03

Idrættens Hus Brøndby Stadion 20

DK-2605 Brøndby

www.skytteunion.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Høringssvar

6. marts 2024

Høringssvar til gennemførelse af dele af bandepakke IV

Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Dansk Socialrådgiverforenings

høringssvar vil fokusere på de dele af lovforslaget, der omhandler initiativer til at

tage bedre hånd om børn og unge på kanten af kriminalitet.

Den retlige ramme om SSP-samarbejdet

Dansk Socialrådgiverforening har ingen bemærkninger til at der skabes en retlig

ramme med henblik på at sikre øget informationsdeling i SSP-samarbejdet.

Ændringer af barnets lov

Det foreslås at ændre barnets lov, så det fremgår, at kommunerne ved

vurderingen af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, bl.a. skal

lægge vægt på, om barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for

bandekriminalitet.

Dansk Socialrådgiverforenings faglige vurdering er, at man skal være varsom

med at bruge en problemorienteret tilgang til en målgruppe, hvor det er usikkert

om der er en problematisk adfærd/er i risiko (endnu). Såfremt dette alligevel

sker, kan der ske en stigmatisering, hvilket kan have store konsekvenser på sigt.

Forslaget om at familiemedlemmers kriminalitet skal have ”et væsentligt og

tungtvejende element i vurderingen” i forbindelse med vurderingen af opstarten

af en børnefaglig undersøgelse, er efter Dansk Socialrådgiverforeningsvurdering

et problemorienteret og ensidigt fokus på bandekriminalitet som eventuel årsag

til barnets mulige udfordringer.

Forslaget rummer for det første risiko for at medføre stigmatisering med

medfølgende risiko for negativ selvidentitet, selvopfyldende profeti og afvigende

adfærd i forlængelse af stemplingen. Forslaget medfører for det andet risiko for

at proportionaliteten mellem indsats og risiko for negativ adfærd forskydes. For

det tredje vil Dansk Socialrådgiverforening anføre, at socialrådgiverne har den

relevante viden om (bande)kriminalitet, recidiv mv, der gør at de på et fagligt

grundlag kan vurdere, hvorvidt det at et familiemedlem er dømt for

bandekriminalitet eller ej risikerer at påvirke barnet negativt i forbindelse med at

der tages stilling til om det er relevant med en børnefaglig undersøgelse. For det

fjerde vil forslaget medføre et øget ressourcetræk i kommunerne, der i forvejen

skal implementere barnets lov og hvor socialrådgiverne mange steder i forvejen

sidder med et højt sagstal.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 2 af 3

Dansk Socialrådgiverforening foreslår som minimum at lovforslaget i højere grad

tilpasses barnets lov, således at kommunen allerede ved den indledende

screening af sagen kan vurdere om en børnefaglig undersøgelse er ude af

proportion. Konkret foreslås det at lovforslagets formuleringen om at kommunen

i ”særlige situationer” kan undlade at gennemføre en børnefaglig undersøgelse

bliver omformuleret, således at

”særlige situationer”

erstattes

med ”efter en

børnefaglig vurdering” (jf. side 29, første afsnit,

s. 311, første afsnit) og at

formuleringen på side 28:

”Kommunerne vil ikke i alle tilfælde skulle igangsætte

en børnefaglig undersøgelse, hvis der er viden om, at nære familiemedlemmer er

dømt for bandekriminalitet. Der kan f.eks. være særlige situationer, hvor barnet

eller den unge kun har meget begrænset kontakt med det dømte

familiemedlem.” erstattes med: ”Kommunerne vil alene skulle igangsættes en

børnefaglig undersøgelse, når det vurderes relevant af hensyn til barnets trivsel

og udvikling. Der kan f.eks. være situationer, hvor barnet eller den unge kun har

meget begrænset kontakt med det dømte familiemedlem, eller hvor en

børnefaglig undersøgelse vurderes ude af proportion i den indledende

screening.”

Videregivelse af fortrolige oplysninger

Det foreslås i retsplejeloven at indføre adgang for kommunerne til at videregive

fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller

andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den

pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en

kriminalitetsforebyggende indsats over for personen.

Overordnet er det positivt at lovgiver ser forældre og netværk som en ressource

og at man ønsker at inddrage familien i det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Dog er DS medet bekymrede for muligheden for at videregive fortrolige

oplysninger om voksne borgere til familiemedlemmer, uden borgerens samtykke.

Forslaget er et brud med den grundlæggende forvaltningsretlige bestemmelse

om tavshedspligt, der er helt afgørende i de socialrådgivernes og de sociale

myndigheders arbejde. Vi kan være bekymrede for, at muligheden for at

socialrådgiveren videregiver fortrolige oplysninger uden samtykke, kan præge

den samarbejdsrelation og tillid, som er helt afgørende i det

kriminalitetsforebyggende arbejde.

Lovforslaget rejser desuden en række spørgsmål i forhold til hvordan det skal

gennemføres i praksis, idet aldersgruppen er helt op til 25 år. Det er uklart hvem

der handler og har ansvaret for at give den relevante støtte, i tilfælde af at

familiemedlemmer inddrages. Samtidig kan forslaget betragtes som indgribende

i den unges rettigheder, især for de unge, der ellers ikke er i målgruppen for

ungestøtte. Hvem er familien, som vi nu skal videregive oplysninger til? Og

hvilken indflydelse har videregivelsen af oplysningerne på den unge?

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 3 af 3

Kriminalisering af rekrutteringsfremmende handlinger

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer

rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge til kriminalitet

omfattet af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller

knivloven.

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget, som vi betragter som en

beskyttelse af sårbare børn og unge.

Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer

Det foreslås, at personer, som ved endelig dom er idømt ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter

for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fremover skal

udelukkes fra ret til udbetaling af børne- og ungeydelsen i en 3-årig

karantæneperiode, uanset om personen i øvrigt opfylder betingelserne for

udbetaling af børne- og ungeydelsen efter lov om en børne- og ungeydelse.

Dansk Socialrådgiverforening mener at hensigten med børne- og ungeydelsen er

at dække nogle af de udgifter, der er forbundet med at være en børnefamilie, og

at det forskyder formålet med ydelsen at blande den sammen med strafferetten.

En karantæne for at modtage ydelsen risikerer at ramme børnene, og hensynet til

barnets tarv bør være udgangspunktet.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotshomsgade 10

1216 København K

Att: Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Sendt til: [email protected] og [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dato 6. marts 2024

Dok.nr. D-2024-008149

Høringssvar over lovforslag om gennemførelse af dele af Bandepakke IV

–

JM sagsnr. 2023-05184

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og

straffeproces.

Danske Advokater støtter naturligvis indsatsen mod bandekriminalitet og mener, at

det skal ske med respekt for retssikkerheden.

Det fremsendte lovforslag har til formål at implementere dele af Bandepakke IV.

Lovforslaget indeholder således en række forskellige initiativer, som vi ikke alle vil

berøre i dette høringssvar. Vi har i stedet valgt at fokusere på de punkter, hvor vi ser

størst retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, og hvor vi vil appellere til, at

bestemmelserne genbesøges.

Overordnede bemærkninger

Danske Advokater forstår det politiske ønske om at skærpe visse bestemmelser for at

begrænse bandekriminaliteten i Danmark. Af hensyn til retssikkerheden opfordrer vi

til, at der altid foretages en konkret proportionalitetsafvejning over hver enkelt

stramning, når der foretages indgreb i de principper, som ellers er sikret ved lov. Vi

opfordrer desuden til, at proportionalitetsafvejningen skrives i bemærkningerne til

loven.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Udvidelse af konfiskation til andre med særlig tæt relation til den pågældende -

lovforslagets § 1, nr. 4 og 5

Efter gældende ret kan der ske konfiskation hos den, som udbyttet ved en strafbar

handling er overdraget til og den overdragne værdi. Derudover kan der ske

konfiskation af formuegoder hos den skyldiges ægtefælle eller samlever eller

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

juridiske person, som den skyldige sammen med sine nærmeste har bestemmende

indflydelse på.

Med lovforslaget er det foreslået at udvide personkredsen, der kan foretages

konfiskation hos, til også at omfatte personer, som den skyldige har en særlig tæt

relation til.

Danske Advokater er bekymrede

for at udvide målgruppen for konfiskation, til også

at omfatte personer med en særlig tæt relation, da der er tale om et nyt begreb, som

ikke er fuldt ud defineret, men skal bero på en konkret vurdering. Det skal her

bemærkes, at disse ”særlig tætte relationer” ikke i sig selv har gjort sig skyldige i

kriminelle forhold.

Påhør, aflytning og optagelse uden retskendelse - lovforslagets § 1, nr. 10

Det er meget indgribende, når der gives hjemmel til optagelse og aflytning af

telefonsamtaler, og vi er således enige med Justitsministeriet i, at hvis det skal

indføres, skal det ske direkte i loven. Det gælder særligt, når det er indgreb uden

retskendelse. Når der indføres ny lovhjemmel om indgreb uden retskendelse, bør der

altid være en nøje proportionalitetsafvejning i forhold til, om der er et reelt og

nødvendigt behov for indgrebet eller om samme formål kan opnås med mindre

indgribende midler.

Danske Advokater opfordrer

til, at der i bemærkningerne til bestemmelsen foretages

den nødvendige proportionalitetsafvejning.

Vi hæfter os ved, at uanset, at det foreslås, at aflytning kan ske uden retskendelse, så

lægges der i forslaget op til, at der forud for optagelsen altid skal være truffet

afgørelse af kriminalforsorgsområdet, og at samtaleparterne skal være blevet gjort

bekendt med optagelsen. Dette anser vi for positivt.

Danske Advokater bemærker desuden, at samtaler med personer nævnt i

straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, herunder forsvarsadvokaten

–

ikke er omfattet

af forslaget om aflytning uden retskendelse.

Rekruttering af unge - lovforslagets 1, nr. 15

Det er prisværdigt, at man gerne vil forebygge, at børn og unge kommer ind på den

kriminelle løbebane og i bander.

Det er dog et retssikkerhedsmæssigt grundprincip, at loven skal være klar og

gennemskuelig, og at sammenhængen mellem forbrydelse og straf skal være

proportional, klar og forudsigelig. Det er dog ikke tilfældet med bestemmelsen om at

kriminalisere kriminelles handlinger, der er egnede til at involvere børn og unge

under 18 i kriminalitet.

Overtrædelse af den foreslåede bestemmelse vil kunne give op til fire års fængsel. Det

er derfor foruroligende, at gerningsindholdet er uklart og ikke tilstrækkeligt

beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslagets § 1, nr. 15).

Danske Advokater opfordrer

til, at gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse

præciseres, og der gives konkrete eksempler i bemærkningerne på, hvad der skal til

for at gerningsindholdet er fuldbyrdet. Er det fx nok, at en tidligere dømt låner en

hammer til naboens søn, da hammeren potentielt kan bruges til kriminalitet?

2/4

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tværfaglige efterforskningsgrupper (Lovforslagets § 2, nr. 1)

Det er foreslået, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal kunne oprette

tværfaglige efterforskningsgrupper, hvor myndighedspersoner fra Erhvervsstyrelsen

og andre myndigheder kan deltage i efterforskningen af forbrydelser af særligt

betydeligt omfang m.v. (omfattet af retsplejelovens § 110 a, stk. 1, 1. pkt.).

Danske Advokater kan have en bekymring

for, at myndighedspersonerne, som ikke

har den samme politimæssige baggrund som i NSK, indgår i et sådan formaliseret

samarbejde. Danske Advokater bemærker dog, at myndigheders deltagelse skal ske

under NSK’s ledelse og i overensstemmelse med de regler, der

gælder for politiets

varetagelse af de pågældende opgaver.

Vidneforklaringer - lovforslagets § 2, nr. 14

Der gælder i dansk ret et almindeligt princip om bevisumiddelbarhed. Bevisførelsen

skal således i videst mulig udstrækning ske umiddelbart for den dømmende ret under

hovedforhandlingen. Med hjemmel i retsplejelovens § 747, stk. 2, kan der dog ske

anticiperet bevisførelse ved afholdelse af retsmøder i særlige tilfælde. Det gælder, fx

når det er påkrævet for at sikre bevis før hovedforhandlingen, som, det ellers må

frygtes, vil gå tabt, eller når det ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil

kunne føres for den dømmende ret. Muligheden for anticiperet bevisførelse kan bl.a.

anvendes, hvor der er risiko for, at vidnets forklaring ikke kan opnås under

hovedforhandlingen, fordi vidnet lider af en alvorlig sygdom eller ligger for døden.

Efter gældende praksis ses anticiperet bevisførelse fx anvendt i bandesager, hvor det

på baggrund af konkrete trusler eller lignende har måttet frygtes, at et vidne under

hovedforhandlingen ikke ville afgive en uforbeholden og sandfærdig forklaring. Som

følge af princippet om bevisumiddelbarhed vil vidnet i sådanne tilfælde også blive

indkaldt til at afgive forklaring under hovedforhandlingen.

Danske Advokater finder

det foruroligende, at brugen af anticiperet bevisførelse

foreslås udvidet til at kunne anvendes

”… når afgivelse af forklaring vil udsætte

vidnet for unødigt ubehag”.

Danske Advokater savner en beskrivelse af, hvad der

skal til for at opfylde betingelsen om ”unødigt ubehag” –

da det ellers er en åben port

til at omgå princippet om bevisumiddelbarhed, som er vigtigt af hensynet til

retssikkerheden.

Børne- og ungeydelsen - lovforslagets § 7, nr. 1

Danske Advokater forstår forslaget således, at en person, som er dømt for en

overtrædelse omfattet af straffelovens § 81 a, mister retten til børne- og ungeydelse i

3 år efter den udståede dobbelte straf.

Vi er undrende over for denne efterfølgende sanktion på børne- og ungeydelsen, som

i sidste ende kan risikere at gå ud over barnet. Efter forslaget skal børne- og

ungeydelsen fortsat udbetales, bare ikke til den tidligere dømte

–

men evt. til en

anden forældremyndighedsindehaver, til dem der har barnet i pleje eller barnet selv.

Danske Advokater opfordrer derfor til,

at det overvejes at lave en

undtagelsesbestemmelse, hvor ydelsen alligevel kan udbetales til den tidligere

straffede, hvis dette vurderes at tjene barnets bedste. Det kan fx være i tilfælde, hvor

den tidligere straffede er eneforældremyndighedsindehaver, har barnet boende hos

sig, og barnet ikke selv vurderes at kunne varetage sine økonomiske interesser, fx

pga. alder. En sådan ændring vil også være i overensstemmelse med aftale om

3/4

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Bandepakke IV, hvor det er aftalt at ”Dømte

bandemedlemmer skal kunne fratages

børne-

og ungeydelser”. (vores understregning)

Det er altså efter aftalens ordlyd ikke

et krav, at den i alle tilfælde skal fratages.

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Charlotte Hvid Olavsgaard

Specialkonsulent

[email protected]

4/4

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Julie Kjærgaard

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

4. marts 2024 15:18:04

Til Justitsministeriet

Danske Regioner har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).

De bedste hilsner,

Julie Kjærgaard

Konsulent

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

21 76 58 39

[email protected]

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Sendt til

[email protected]

7. marts 2024

J.nr. 2024-11-0084

Dok.nr. 565483

Sagsbehandler

Sara Sarmanlu

Justitsministeriets sagsnr. 2023-05184:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV)

1. Indledende bemærkninger

Ved brev af 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Med lovforslaget foreslås der en række ændringer i bl.a. straffeloven, retsplejeloven og tv-

overvågningsloven. Datatilsynet har bemærkninger til enkelte af lovforslagets bestemmelser,

jf. pkt. 2 – 4 nedenfor.

2. Straffeloven – lovforslagets § 1, nr. 6

2.1.

I medfør af lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat en ny bestemmelse i straffeloven, nem-

lig § 79 a. Det fremgår af den foreslåede bestemmelse bl.a., at den, som idømmes en nærmere

bestemt frihedsstraf kan meddeles et kontaktforbud, hvorved forstås et forbud mod – med

visse undtagelser – at søge at kontakte personer, der har tilknytning til samme gruppe af per-

soner, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig det anførte i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, pkt. 5.2, herunder det anførte om, at den dømtes behandling af personoplysninger i

den forbindelse – som udgangspunkt – vil være at anse som en behandling, der foretages af

en fysisk person som led i rent personlige aktiviteter, jf. databeskyttelsesforordningen artikel

2, stk. 2, litra c. Tilsynet har samtidig noteret sig det anførte om, at den dømte dog efter Ju-

stitsministeriets vurdering kan behandle personoplysningerne på en sådan måde, at behand-

lingen, uanset udgangspunktet, ikke kan karakteriseres som en rent personlig aktivitet i data-

beskyttelsesforordningens forstand.

2.2.

I forlængelse af det ovenfor anførte har Datatilsynet forstået det sådan, at det ikke er

Justitsministeriets vurdering, at den dømte – så længe vedkommende behandler de pågæl-

dende personoplysninger som led i rent personlig aktivitet, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 2, stk. 2, litra c, og inden for rammerne af tavshedspligten, jf. den forslåede bestem-

melse i § 79 a, stk. 9 – er underlagt regler om opbevaring eller behandling.

Det følger af den forslåede bestemmelse i straffelovens § 79 a, stk. 11, at justitsministeren

fastsætter nærmere regler om forskellige forhold, der er fastsat i § 79 a, herunder (stk. 11, nr.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

5) den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk.

Datatilsynet henviser i den forbindelse til databeskyttelseslovens § 28, hvoraf det følger, at

ved udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter,

der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet skal dertil opfordre til, at Justitsministeriet overvejer, hvorvidt der er grundlag for

at udarbejde en bestemmelse i de nærmere regler, der skal udarbejdes, jf. den foreslåede §

79 a, stk. 11, der fastsætter – eller giver politiet mulighed for i forbindelse med videregivelsen

at fastsætte – specifikke vilkår for den dømtes opbevaring af oplysningerne. Disse specifikke

vilkår kan eksempelvis i mere detaljeret grad regulere den dømtes opbevaring og sletning af

oplysningerne.

Baggrunden herfor er, at det må antages, at privatpersoner ikke nødvendigvis har indsigt i,

hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at sikre, at oplysningerne opbevares utilgæn-

geligt for andre, og hvilke procedurer der skal følges i forbindelse med en sletning af oplysnin-

ger.

Alternativt skal Datatilsynet opfordre til, at Justitsministeriet eller politiet udarbejder en vejled-

ning vedrørende den dømtes opbevaring og sletning af personoplysninger.

3. Retsplejeloven – lovforslagets § 2, nr. 1, 3 og 10

3.1.

I lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås indsat en bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter myn-

digheder, der deltager i en tværfaglig efterforskningsgruppe har mulighed for, uanset tavs-

hedspligt i anden lovgivning, at dele og videregive oplysninger til myndigheder, hvis oplysnin-

gerne kan have betydning for efterforskningen.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det vurderes, at oplysninger, der behandles af

en tværfaglig efterforskningsgruppe vil være undtaget kravene i databeskyttelseslovgivningen

om oplysningspligt og indsigtsret i medfør af undtagelsesbestemmelserne i databeskyttelses-

forordningens artikel 14, stk. 5, litra d, databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 4, og retshånd-

hævelseslovens §§ 14 og 16.

Det fremgår dog efterfølgende af lovforslagets bemærkninger, at bestemmelserne kan fast-

sættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, som er en be-

stemmelse, der giver mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse ræk-

kevidden af bl.a. oplysningspligten og indsigtsretten.

Datatilsynet skal på den baggrund bemærke, at det fremstår uklart, hvad der menes med ”be-

stemmelserne”, og om det er vurderingen i lovforslaget, at undtagelsen fra oplysningspligten

og indsigtsretten kan ske inden for rammerne af de gældende undtagelsesbestemmelser i

databeskyttelseslovgivningen, eller om der med lovforslaget lægges op til at begrænse ræk-

kevidden af oplysningspligten og indsigtsretten. Datatilsynet skal opfordre til, at dette præci-

seres i lovforslaget.

3.2.

Datatilsynet har noteret sig, at det i medfør af lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås at udvide

retsplejelovens § 115 a således, at sociale myndigheder – i samme omfang som politiet kan i

dag – fremover skal kunne videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt

18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til

Side 2 af 6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminali-

tetsforebyggende indsats over for personen.

Det er Datatilsynets opfattelse, at der med den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 115

a fastsættes en væsentligt lempeligere mulighed end efter databeskyttelsesreglerne for de

sociale myndigheder til at videregive personoplysninger om en person over 18 år til dennes

forældre m.v. .

Datatilsynet skal foreslå, at det i lovbemærkningerne uddybes, hvilke nærmere kriterier sociale

myndigheder kan lægge vægt på, når de skal vurdere, om der kan videregives personoplys-

ninger med hjemmel i den foreslåede bestemmelse. F.eks. fremgår det af de specielle be-

mærkninger til lovforslaget, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde vil skulle vurdere, om det

konkret er nødvendigt for den kriminalpræventive indsats at videregive de pågældende oplys-

ninger, samt om der er grund til at antage, at netop den person, hvortil videregivelse sker, vil

kunne påvirke den unge i en positiv retning og derved bidrage til at forhindre, at den unge

udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd, herunder udbygger sin tilknytning til en

kriminel gruppering. Det står ikke klart for Datatilsynet, hvordan de sociale myndigheder i den

enkelte situation vil skulle foretage denne vurdering, herunder vurderingen af, i hvilket omfang

forældre eller andre vil kunne påvirke den unge i en positiv retning, og tilsynet finder, at dette

bør fremgå nærmere af forslaget.

For så vidt angår det krav om nødvendighed, som fremgår af den foreslåede § 115 a, stk. 8,

skal Datatilsynet endvidere bemærke, at det ikke står tilsynet klart, hvorvidt det i praksis vil

være muligt for sociale myndigheder at vurdere, om forældre eller andre med lignende tætte

relationer til en person over 18 år konkret vil kunne påvirke personen i en positiv retning.

I den forbindelse henviser Datatilsynet endvidere til, at det i bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse fremgår, at en videregivelse fra de sociale myndigheder til forældre m.v. vil være

gavnlig og nyttig. Det er på den baggrund ikke klart for Datatilsynet, i hvilket omfang videregi-

velsen vil være

nødvendig

i den foreslåede bestemmelses forstand, herunder om en sådan

videregivelse vil være proportional i forhold til den forringelse af beskyttelsen af oplysninger

om de personer, hvis oplysninger omfattes af videregivelsen.

3.3.

Datatilsynet har noteret sig, at der i lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås indsat en bestem-

melse i retsplejelovens § 776, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om påhør, aflyt-

ning og optagelse af varetægtsarrestanters telefonsamtaler samt om kontrol, og at påhør mv.

kan ske uden retskendelse.

Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler ses ikke behandlet i lovforslagets bemærkninger

for så vidt angår dette forslag. Datatilsynet forudsætter imidlertid, at den behandling af perso-

noplysninger, som anvendelsen af de foreslåede regler vil medføre, sker under iagttagelse af

databeskyttelseslovgivningen, herunder principperne om proportionalitet og dataminimering.

4. Tv-overvågningsloven – lovforslagets § 6, nr. 1

4.1.

Afstandskravet (ved umiddelbar tilknytning) blev for erhvervsdrivende, der foretager tv-

overvågning efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, hævet fra op til ca. 10-15 meter til op til ca.

30 meter ved L 102 af 19. maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg B, L 102, side 3.

Ligeledes blev afstandskravet (ved umiddelbar tilknytning) for offentlige myndigheder og kom-

munalbestyrelser, der foretager tv-overvågning efter henholdsvis lovens § 2 c, stk. 1, og § 2

d, stk. 1, fastsat til op til ca. 30 meter, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg B, L 102, side 4 og

Side 3 af 6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af pkt. 3.5.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at billeder fra tv-over-

vågning i mange tilfælde er helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt at kunne identificere

og lokalisere potentielle gerningsmænd, bl.a. i forbindelse med kriminalitet begået af bande-

medlemmer, og at rækkevidden af det areal, som både visse erhvervsdrivende samt offentlige

myndigheder og kommunalbestyrelser må foretage tv-overvågning af, derfor har stor betyd-

ning i forhold til politiets opklaring af forbrydelser.

Det fremgår videre, at det, med henblik på bl.a. at styrke politiets indsats mod bandekriminali-

tet, er Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at udvide afstandskravet i tv-overvåg-

ningsloven. Ved at udvide afstandskravet – og dermed området for tv-overvågning - får politiet

efter Justitsministeriets opfattelse yderligere redskaber, der vil kunne lede til en hurtigere og

mere effektiv opklaring af kriminalitet.

På den baggrund foreslås det, at ”umiddelbar” udgår i tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 3,

litra b, § 2 c, stk. 1, og § 2 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, med henblik på at udvide det

område, der kan tv-overvåges i. Det indebærer, at afstandskravet for visse erhvervsdrivende

og offentlige myndigheder, når de foretager tv-overvågning af området omkring egne indgange

og facader, samt for kommunalbestyrelser, der efter drøftelse med politidirektøren foretager

tv-overvågning af vej, gade, plads eller lignende, som ligger i tilknytning til en restaurations-

virksomhed, vil blive udvidet fra op til 30 meter til op til 100 meter.

4.2.

Datatilsynet anerkender de saglige formål, der ligger til grund for den forslåede lovæn-

dring, men tilsynet finder, at de foreslåede ændringer af tv-overvågningsloven rejser væsent-

lige spørgsmål i relation til databeskyttelse.

Dette hænger sammen med, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler sker

en ikke ubetydelig indsamling, behandling og opbevaring af store mængder oplysninger om

fysiske personer. De videre rammer for behandling af personoplysninger, der foreslås i det

foreliggende udkast til lovforslag, vil markant øge antallet af registrerede og antallet af regi-

streringer, hvilket afspejles i de risici, der er for de fysiske personers rettigheder.

Det er derfor Datatilsynets opfattelse, at en så omfattende indsamling og efterfølgende be-

handling af personoplysninger øger risikoen for konkrete og ikke-proportionelle indgreb i pri-

vatlivets fred, f.eks. i form af en nærmere kortlægning af enkeltpersoners færden, som vil

ramme langt flere personer, end de personer som forslaget tilsigter at ramme (potentielle ger-

ningsmænd, bl.a. i forbindelse med kriminalitet begået af bandemedlemmer).

Herudover ser Datatilsynet en forøget risikoprofil for yderligere behandling af oplysningerne

uden hjemmel, samt for hændelig og ulovlig videregivelse af, adgang til eller tab af disse. Der

er således med det foreliggende udkast til lovforslag en betydelig risiko for, at de registreredes

muligheder for at varetage deres rettigheder vanskeliggøres, herunder særligt på steder, hvor

flere dataansvarlige foretager tv-overvågning af samme areal(er), og der dermed sker kryd-

sende registreringer af oplysninger.

Tilsvarende kan der opstå udfordringer i relation til skiltningskravet, da det tv-overvågede

areal, som skiltningen skal dække, med lovforslaget vil blive udvidet markant og evt. være

sammenfaldende med arealer, som også tv-overvåges af en eller flere andre dataansvarlige.

Der er herefter stor risiko for, at det vil blive vanskeligt som borger at vide, om man befinder

sig i et tv-overvåget område, og hvem der er dataansvarlig for tv-overvågning på et givent sted,

jf. herved også databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, hvorefter personoplys-

ninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registre-

rede.

Side 4 af 6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 5 af 6

4.3.

Datatilsynet finder det generelt betænkeligt, at der med lovforslaget indføres mulighed for

at øge den afstand, som en dataansvarlig kan foretage tv-overvågning på. En udvidelse i for-

hold til det nuværende ikke-ulovlige areal, der kan tv-overvåges, vil medføre en markant øget

overvågning af endnu flere almindelige borgere, når de færdes i det offentlige rum. Datatilsynet

bemærker i den forbindelse, at der allerede under de nuværende tv-overvågningsregler med

et tilladt afstandskrav på op til 30 meter sker indsamling og behandling af meget store mæng-

der personoplysninger.

4.4.

Datatilsynet finder det desuden yderst betænkeligt, at private erhvervsdrivende og offent-

lige myndigheder mv. som konsekvens af lovforslaget vil skulle foretage tv-overvågning, som

rækker ud over behandling af personoplysninger til deres egne formål, idet der med lovforsla-

get lægges op til, at private erhvervsdrivende og offentlige myndigheder skal foretage tv-over-

vågning, som skal ske til varetagelse af politiets opgave med at håndtere særligt bandekrimi-

nalitet. Det er Datatilsynets opfattelse, at tv-overvågning i det offentlige rum med henblik på

generel kriminalitetsbekæmpelse og fremme af trygheden er en politimæssig opgave – og ikke

en opgave for de enkelte dataansvarlige – og at en sådan tv-overvågning i stedet bør ske

inden for de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.

Det følger af de almindelige bemærkninger pkt. 5.4, at formålet med indsamlingen af perso-

noplysninger er overordnet kriminalitetsbekæmpelse, herunder at øge mulighederne for, at

politiet kan efterforske og afsløre bandekriminalitet og generelt styrke politiets indsats mod

denne kriminalitet. Samtidig følger det af databeskyttelsesreglerne, at det foreslåede øgede

afstandskrav kun må benyttes i de tilfælde, hvor der foretages tv-overvågning, der er klart

nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Efter Datatilsynets opfattelse vil det være

vanskeligt for den enkelte erhvervsdrivende at skulle foretage den påkrævede nødvendigheds-

vurdering af, om tv-overvågning op til 100 meter fra butikkens indgang og facader kan anses

for klart nødvendig for, at politiet kan afsløre og efterforske bandekriminalitet, idet erhvervsdri-

vende almindeligvis ikke vil have den nødvendige politifaglige indsigt heri. Det vil derfor være

vanskeligt for den enkelte erhvervsdrivende at sikre sig, at tv-overvågning sker på et lovligt

grundlag.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal

være begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (data-

minimeringsprincippet). Efter Datatilsynets opfattelse indebærer dataminimeringsprincippet, at

den påtænkte udvidelse – som vil indebære indsamling af en meget stor mængde oplysninger

om et stort antal personer – ikke bør omfatte arealer, hvor der hverken aktuelt eller forventeligt

vil være problemer med bandekriminalitet. Det er således Datatilsynets opfattelse, at en sådan

tv-overvågning ikke bør foretages uindskrænket, som der lægges op til i lovforslaget, men i

stedet kun bør ske på udvalgte steder som følge af en politifaglig vurdering, og inden for de

lovgivningsmæssige rammer, der gælder for politiets arbejde.

4.5.

Det fremgår af pkt. 5.4. i de almindelige bemærkninger, at Justitsministeriet i forbindelse

med lovforslaget har foretaget en generel konsekvensanalyse af de ændringer i adgangen til

at foretage tv-overvågning, som lovforslaget indebærer, jf. databeskyttelsesforordningens ar-

tikel 35, stk. 10.

En konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, foretaget i forbindelse med vedtagelsen

af en lov, kan efter databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 10, fjerne forpligtelsen for, at

de enkelte dataansvarlige hver især skal foretage en individuel konsekvensanalyse. Det for-

udsætter imidlertid, at den generelle konsekvensanalyse foretaget i forbindelse med vedtagel-

sen af en lov lever op til kravene i artikel 35, stk. 7.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 6 af 6

Det er Datatilsynets vurdering, at nærværende lovforslag ikke med fornøden tydelighed be-

handler de minimumskrav til en konsekvensanalyse, som følger af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 35, stk. 7.

Særligt analysen af indgrebets generelle karakter og den øgede overvågning af alle fysiske

personer, som befinder sig i de påtænkte arealudvidelser, indeholder ikke den fornødne stil-

lingtagen til nødvendighed og proportionalitet, jf. artikel 35, stk. 7, litra b. Herudover har Ju-

stitsministeriet i analysen ikke med tilstrækkelig præcision forholdt sig til de indholdskrav, der

følger af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 7, litra c og d, for så vidt angår vurde-

ringen af risici for de registreredes rettigheder, og en metodisk gennemgang af

de foranstalt-

ninger, der påtænkes for at imødegå disse risici, herunder garantier, sikkerhedsforanstaltnin-

ger og mekanismer, som kan sikre beskyttelse af personoplysninger og påvise overholdelse

af denne forordning under hensyntagen til de registreredes og andre berørte personers rettig-

heder og legitime interesser.

Datatilsynet skal hertil bemærke, at i det omfang en konsekvensanalyse, der tænkes udført

efter artikel 35, stk. 10, ikke lever op til kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk.

7, vil der realiseres en forpligtelse hos de enkelte dataansvarlige, der ønsker at foretage tv-

overvågning efter de nye regler, til at udføre en egentlig konsekvensanalyse efter reglerne i

artikel 35.

Hvis Justitsministeriet har spørgsmål til det anførte under pkt. 2 eller 3 ovenfor, er ministeriet

velkommen til at kontakte undertegnede på telefon 29 49 32 47 eller e-mail

sar@datatilsy-

net.dk.

Hvis ministeriet har spørgsmål til det anførte under pkt. 4 ovenfor, er ministeriet vel-

kommen til at kontakte fuldmægtig Kamille Frølund Thomsen på telefon 29 49 32 90 eller e-

mail [email protected].

Med venlig hilsen

Sara Sarmanlu

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Anders Raagaard

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Mikael Sjöberg

Høringssvar - sagsnr. 2023-05184

8. marts 2024 09:35:24

Til Justitsministeriet – Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Ved mail af 9. februar 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Det fremgår af udkastet, at der er tale om en samlet lovpakke, hvis formål er at gøre det ”endnu

sværere at være bandemedlem i Danmark”, hvilket overordnet set søges opnået gennem

stramninger, der er målrettet den organiserede kriminalitet. Dette omfatter således strafskærpelser (fx

vedrørende våbenlagre og kriminalitet af ydmygende karakter), udvidelser af allerede indgribende

bestemmelser (fx vedrørende opholdsforbud, tredjemandskonfiskation og varetægtsfængsling),

øgede efterforskningsmuligheder for politiet (fx vedrørende brug af agenter, ransagning og

telefonaflytning) og helt nye indgrebsmuligheder (fx udrejseforbud og straf for

rekrutteringsfremmende handlinger). Det fremgår desuden, at en række af de fremsatte forslag også

vil finde anvendelse på andet end bandekriminalitet.

Behovet for og ønsket om sådanne tiltag er retspolitiske spørgsmål, der som sådan ikke giver

Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte bemærkninger til forslaget om at udvide

straffelovens § 79 a med en mulighed for at idømme bandemedlemmer kontaktforbud, svarende til

den ordning, som for terrordømte findes i straffelovens § 79 b, stk. 3. I forbindelse med

høringsprocessen vedrørende denne bestemmelse udtalte Dommerforeningen i 2020:

”For så vidt angår forslaget om politiets tilsyn forekommer dette ligesom tilsynet efter

reglerne om seksualforbrydere at være meget indgribende i privatlivets fred, herunder i

brevhemmeligheden og i boligens ukrænkelighed. Der er efter lovudkastet tale om, at

den terrordømte, der sammen med dommen får et opholdsforbud, skal tåle, at politiet

som et led i sit tilsyn i op til 10 år herefter kan undersøge dennes bolig, læse mails,

ransage computer mv. uden konkret retskendelse. I bemærkningerne til lovudkastet

anvendes den samme argumentation for, at tilsynet ikke er i strid med grundlovens §

72 eller menneskerettighederne som i forslaget om tiltag over for seksualforbrydere.

Ikke desto mindre gælder fortsat de samme betænkeligheder ved indførelse af et så

indgribende tilsyn, som gjaldt og stadig gælder for tilsynet over for seksualforbrydere.

Den foreslåede kontrol er for at sikre, at den dømte ikke overtræder et kontaktforbud.

Såfremt man ikke har nogen mistanke herom, synes der ikke grund til at kontrollere.

Overgangen mellem politiets løbende kontrol til efterforskning på grundlag af egentlig

mistanke, hvor politiet efter retsplejeloven skal indhente en retskendelse, synes i

praksis meget glidende. Dommerforeningen ser derfor med stor betænkelighed på, at

de retssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger bag indgreb i bl.a. i privatlivets fred, og

som efter lovgivningen sikres ved en retskendelse, på denne måde langsomt, men

sikkert udhules.”

Det er Dommerforeningens opfattelse, at de samme betænkeligheder gør sig gældende ved det

aktuelle forslag om et kontaktforbud for bandemedlemmer. Dertil kommer, at den foreslåede ordning

efter sit indhold vil have et væsentligt større anvendelsesområde end ordningen vedrørende

terrordømte, idet den omfatter en betydeligt bredere vifte af kriminalitetstyper og derfor også må

forventes at ville berøre en betydeligt større og mere varieret persongruppe.

Dommerforeningen finder desuden anledning til at knytte bemærkninger til lovpakkens økonomiske

konsekvenser.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår således af udkastet, at de foreslåede tiltag vil være forbundet med betydelige merudgifter

for alle led i straffesagskæden, dvs. politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen.

Dette tilskrives navnlig en øget sagstilgang, men det er Dommerforeningens opfattelse, at også de

enkelte sager i mange tilfælde vil blive mere tids- og ressourcekrævende som følge af øget

bevisførelse, når der er flere spørgsmål, der skal tages stilling til, og mere på spil for de involverede.

Det er velkendt, at domstolene gennem en længere årrække har haft svært ved at følge

ressourcemæssigt med i udviklingen af stadig større og mere komplekse retssager, hvilket har ført til

lange ventetider for både straffesager og civile sager. Dette har man fra politisk side forsøgt at

imødegå bl.a. ved i domstolenes flerårsaftale for 2024-2027 at tilføre retterne betydelige ressourcer,

som navnlig skal bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider.

Selv om Dommerforeningen som anført ikke skal kommentere på behovet for de foreslåede tiltag, og

selv om tiltagene oplyses at være finansieret på finansloven – i hvert fald for 2024 – skal foreningen

dog fremhæve vigtigheden i, at man ikke modvirker og udhuler effekten af flerårsaftalen. Dette skal

navnlig ses i lyset af, at mange af de foreslåede tiltag har en karakter, som gør, at de i retssystemet

nødvendigvis vil skulle prioriteres på bekostning af andre sager.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-05184.

På vegne af

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Justitsministeriet har ved e-mail af 9. februar 2024 sendt udkast til oven-

nævnte lovforslag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklage-

myndigheden) med henblik på eventuelle bemærkninger.

I den forbindelse kan Politiklagemyndigheden oplyse følgende:

Politiklagemyndigheden har ikke bemærkninger til den foreslåede

udvidelse af Politiklagemyndighedens kompetence.

På side 112 og 290 nævnes den ”civile” anklagemyndighed. Det bør

ændres til den ”centrale” anklagemyndighed.

Eksemplet ”korruption” på s. 112 og s. 288 bør udgå, da sager om

korruption ikke vil blive behandlet som adfærdsklagesager, men som

straffesager.

Med venlig hilsen

Aarhus, 07-03-2024

Journalnr.: 139-159-24

Sagsbehandler: ASA, Anne Skov

Anhøj

Anne Anhøj

specialkonsulent

Frederiks Plads 42, 9. sal



8000 Aarhus C



Telefon 41 78 35 00



[email protected]



politiklagemyndigheden.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

8. marts 2024

Sagsnr.: 24-64

Sagsbehandler: LFB

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV)

Ved en mail af den 9. februar 2024 har Justitsministeriet anmodet Det

Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV).

I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt vidensbaseret råd, og vores

formål er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

Det bemærkes, at DKR har begrænset sit svar til bestemmelser, som vi vurderer, er

af betydningfor forebyggelse af kriminalitet ud over retsforfølgning og straf.

Rådet har noteret sig, at der vil blive nedsat en tværministeriel

forebyggelseskommission og det hilser vi velkomment.

Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget

informationsdeling i SSP-samarbejdet (§ 2, nr. 2 - 3.1.1.1. og underpunkter)

DKR deler intentionen om, at samfundet skal have en ambitiøs tilgang til forebyggelse

af kriminalitet, og at vi skal optimere vores indsats for at bryde fødekæden til

banderne.

Udveksling af information mellem politiet og kommunerne i SSP-samarbejdet er et

vigtigt redskab i en koordineret forebyggende indsats. Der har været hjemmel i RPL §

115 til at tilsidesætte tavshedspligten og udveksle oplysninger med det formål i en

lang årrække.

Afgrænsningen af hvilke oplysninger, der kan udveksles, og hvad der er nødvendigt,

er vanskelig og har løbende givet anledning til tvivl hos de medarbejdere, der indgår i

samarbejdet. Der kan derfor være god grund til at præcisere anvendelsesområdet.

Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med den foreslåede

ændring er, at politiet i videre omfang end i dag deler sin viden om enkeltpersoners

tilknytning til bandemiljøer m.v. Som eksempler på oplysninger, der kan være

omfattet af den foreslåede bestemmelse nævnes, at et familiemedlem er dømt efter

straffelovens § 81a, barnet er i sag med kendte bandemedlemmer eller barnet er

truffet i et klubhus eller har deltaget i arrangementer i bandemiljøet.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Formålet med at udveksle oplysninger er at sikre, at kommunen får et godt overblik

over barnets situation, så der er et helhedsorienteret grundlag for at vurdere barnets

støttebehov. En forudsætning må altid være, at det er nødvendigt at udveksle disse

informationer for at kunne tilrettelægge en god forebyggelsesindsats.

Det må antages, at den eksisterende hjemmel dækker mange af den type

oplysninger, der nævnes.

For så vidt angår oplysninger om, at et familiemedlem er dømt efter straffelovens §

81 a vil det nok ofte være kendt blandt de lokale parter i det kriminalpræventive

samarbejde, at barnets familie har sociale udfordringer, da personer, der bliver

involveret i bandekriminalitet, ofte hører til blandt de mest udsatte.

Hvis ikke det er tilfældet, bør politiet ved vurderingen af, om oplysningen bør

videregives være opmærksom på, at der også bør være forhold i barnets eget liv, der

viser, at de har sociale udfordringer. Der er er mulighed for, at barnet ikke vil blive

involveret i kriminalitet, som deres familiemedlem, og der er en risiko for at give

barnet en rolle som del af en kriminel gruppe, der kan blive selvopfyldende. Der er

altså en risiko for, at det påvirker barnets selvopfattelse og identitet i negativ retning.

Vi anbefaler af samme grund, at man afgrænser begrebet familiemedlemmer.

Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for børn og

unge (§ 8, nr. 1 - 3.1.1.2 og underpunkter)

Målet med denne ændring angives at være at sikre en mere effektiv forebyggende

indsats.

En børnefagligundersøgelse er en grundig undersøgelse af barnets situation, der kan

tjene som grundlag for iværksættelse af helhedsorienterede foranstaltninger.

Kommunalbestyrelse skal iværksætte en sådan undersøgelse, når den vurderer, at der

er social indikation for at gøre det.

Den foreslåede ændring tilføjer den omstændighed, at nære familiemedlemmer, der

her afgrænses til forældre, søskende og andre personer med tæt relation til barnet, er

dømt for bandekriminalitet, til de omstændigheder, der bør indgå i kommunens

vurdering af behovet for en børnefaglig undersøgelse.

Det tilføjes, at denne omstændighed skal anses for væsentlig og tungtvejende.

Rådet skal bemærke, at en undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor fra

2012 om rockere og bandemedlemmers opvækstforhold peger på, at blandt andet

nærheden til kriminelle grupperinger under opvæksten, og kriminelle venskaber er

risikofaktorer i forhold til involvering i bandemiljøer. Andre risikofaktorer omhandler

forhold i hjemmet, i skolen, omkring helbred og forældre, og omkring stofmisbrug

Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækst - 2. rapport om banderekrutteringsprojektet

(justitsministeriet.dk) (2012)

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Undersøgelsen støtter på den ene side fokus på kriminalitet i barnets nære miljø, men

fremhæver på den anden side ikke specifikt familiære relationer i forhold til andre

risikofaktorer.

Rådet skal på den baggrund understrege, at det er væsentligt at bevare fokus på en

balanceret vurdering af de risikofaktorer og beskyttende faktorer barnet er udsat for i

den kommunale vurdering af behovet for en børnefaglig undersøgelse.

Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til forældre og

andre med lignende tætte relationer (§ 2, nr. 3 - 3.1.2. og underpunkter)

Formålet med forslaget er at give de sociale myndigheder samme adgang, som

politiet har i dag, til at videregive oplysninger om unge mellem 18 og 25 år til

forældre og andre tætte relationer, hvis det anses for at være nødvendigt for at

forebygge kriminalitet.

Rådet er betænkeligt ved at indskrænke udsatte gruppers rettigheder. I dette tilfælde

er den unge myndig, og er derfor som udgangspunkt berettiget til selv at tage stilling

til, hvem der skal involveres i den pågældendes forhold. Det at man bliver stillet

ringere end andre borgere kan i sig selv skabe modstand.

Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at politiet har haft gode erfaringer med dette

redskab.

Rådet skal i forlængelse heraf bemærke, at forældre og familiemedlemmer, der har en

lignende tæt relation, ofte vil være en god støtte for en ung, der er blevet involveret i

kriminalitet. Rådet skal dog pege på, at inddragelse af familien eller andre nære

relationer har størst effekt, når det sker ad frivillighedens vej. Der kan også være

forhold i relationen, som har medvirket til den unges situation, som ikke er kendte af

myndighederne, fx vold eller andre overgreb.

Fratagelse af børne- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer (§ 7, nr. 1 -

3.2.3. og underpunkter)

Formålet med bestemmelsen er, at banderne kan mærke, at samfundet ikke tolererer

deres kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Bestemmelsen retter sig mod

personer idømt frihedsstraf, som er omfattet af straffelovens § 81a.

Forslaget er en udvidelse af en eksisterende karantæneordning for bandekriminelle i

ydelsessystemet. Efter forslaget fratages bandekriminelle deres børne- og ungeydelse

fra løsladelsen i en periode på 3 år.

Den dømtes del af ydelsen udbetales i perioden til den anden indehaver af

forældremyndigheden, til dem, der måtte have barnet i pleje eller til barnet selv.

Dette afgøres ved en konkret vurdering foretaget af Udbetaling Danmark.

Rådet skal bemærke, at mange børn og unge med kriminelle eller tidligere kriminelle

forældre, i forvejen er økonomisk udsatte. En forværring af et barns økonomiske

udsathed ville kunne lede til en forværring eller yderligere forværring af barnets

livsvilkår, trivsel og udviklingsmuligheder, blandet andet ved at gøre barnet ude af

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stand til at kunne deltage i fritidsaktiviteter og andre fællesskaber på linje med andre

børn.

Rådet har noteret sig, at den foreslåede ordning ikke har til hensigt at reducere i

børne- og ungeydelsen til barnet.

Det fremgår af udkastet, at

”Lovforslagets

§ 7, nr. 1, om fratagelse af børne- og

ungeydelser for dømte bandemedlemmer forventes at medføre ikke-nævneværdige

mindreudgifter til børne- og ungeydelse, idet det vil vedrøre en meget begrænset

personkreds.” Rådet skal anbefale, at det præciseres, hvordan ændringen kan føre til

mindreudgifter.

Rådet skal endelig anbefale at det præciseres, hvad der sker i tilfælde af, at en dømt

er eneforsørger.

Idømmelse af nattelivsforbud (§ 1, nr. 7 - 3.4.3 og underpunkter)

Formålet med forslaget er at bekæmpe kriminelle banders handel og indtjening på

narkotikakriminalitet. Et andet formål er at modvirke bandernes udnyttelse af fx unge

til at begå kriminelle handlinger, som fx handel med narkotika på bestemte steder i

nattelivet, samt ved at sætte yderligere ind overfor blandt andet utryghedsskabende

adfærd og kriminelle aktiviteter i nattelivet.

Ved forslaget føjes straffeloves § 191 og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer

til de kriminelle handlinger, der kan danne grundlag for et nattelivsforbud i

nattelivszoner som en del af dommen i dag.

Rådet anser nattelivsforbud som et relevant kriminalpræventivt tiltag rettet mod

handel med narkotika i nattelivet. Nattelivsforbuddet kan ikke fjerne narkotika fra

nattelivet, men forbuddet kan gøre det mere besværligt for bagmændene at afhænde

deres stof.

Udvidelse af afstandskravet for tv-overvågning (§ 6, nr. 1 - 3.5.4. og

underpunkter)

Med forslaget udvides afstandskravet fra 30 til 100 meter. Baggrunden er, at i mange

tilfælde er billeder fra tv-overvågning helt afgørende for politiets mulighed for hurtigt

at kunne identificere og lokalisere potentielle gerningsmænd blandt andet i forbindelse

med kriminalitet begået af bandemedlemmer.

Det er fortsat et krav, at overvågningen er klart nødvendig af hensyn til

kriminalitetsbekæmpelsen.

Rådet skal bemærke, at den videnskabelige evidens peger på, at videoovervågning

kan være med til at forebygge salg af narkotika i det område, der overvåges, men at

videoovervågning generelt virker bedst, hvis det bruges i kombination med andre

virkemidler, såsom aktiv overvågning.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Steen From Andersen

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Preben Hermansen; Lotte Molsing; Rasmus Larsen Lindblom; [email protected]

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

21. februar 2024 12:04:40

image002.png

Høringsbrev (generelt).pdf

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele

af Bandepakke IV).pdf

Høringsliste.pdf

Justitsministeriet

Att. Kontoret for Organiseret Kriminalitet

DGI og Skydebaneforeningen Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi kan

bakke om de formål, der varetages med de påtænkte lovændringer, og udformningen giver os

ikke anledning til bemærkninger.

Venlig hilsen

Steen From Andersen

Advokat, juridisk chef

DGI Jura

│

Vingstedvej 27

│

7182 Bredsten

Direkte 79 40 41 11

│

Mobil 21 45 03 55

[email protected]

│

www.dgi.dk

Privatlivspolitik i DGI

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Jura og Forretning

Justitsministeriet

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

6. marts 2024 22:59:41

Til Justitsministeriet

Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Lasse Leerhøy

Fuldmægtig

Direkte: + 45 30 43 15 24

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Jura og Forretning

Amagerfælledvej 56

2300 København S.

Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:56

Til:

Jura og Forretning <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og

åben ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

1 - ERST Høring

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)(ERST Sagsnr: 2024 - 2059)

8. marts 2024 09:09:30

Kære modtager i Justitsministeriet

Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.

Fasttracksvar vedrørende Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har

dermed ikke yderligere kommentarer.

Innovations- og Iværksættertjekket

OBR skal gøre opmærksom på, at Justitsministeriet fremover skal medsende en vurdering

Innovations- og Iværksættertjekket til OBR i forbindelse med præhøringen forud for den

offentlige høring.

I forbindelse med den offentlige høring skal et resume af OBR’s udtalelse ved lovforslag fremgå

af de almindelige bemærkninger i afsnittet

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Ved bekendtgørelsesudkast skal resuméet fremgå af høringsbrevet eller som

separat bilag, såfremt principperne vurderes relevante.

For yderligere information se Vejledning om Innovations- og Iværksættertjekket, der kan findes

på Erhvervsstyrelsens

hjemmeside.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Karoline Bøge Rose

Student

Tlf. direkte: 35 29 12 94

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om

formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

familieretshuset.dk

Justitsministeriet

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Mail:

[email protected]

2024 - 18008

Skriv til os via borger.dk

Telefon: 72 56 70 00

Dato:

22-02-2024

Sagsnummer:

2024 - 17745

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV), ministeriets j.nr. 2023-05184.

Familieretshuset har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Sagsbehandler:

Helene Mørkeberg Nielsen

Med venlig hilsen

Helene Mørkeberg Nielsen

Juridisk chef

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K.

7. marts 2024

Sagsnr.: 2023-05184

Høringssvar: Ændring af straffeloven mv

–

Bandepakke IV

Hjælp Voldsofre har med tak modtaget indbydelse til at afgive høringssvar om de lovændringer,

der er nødvendige at foretage i forbindelse med Bandepakke IV. Det er yderst sjældent, at

henvendelser til vores sekretariat kommer fra ofre, der har været involveret i egentlig

bandekriminalitet, men det har hændt. I en konkret sag blev en ”afhopper” afskåret fra at

modtage erstatning via Erstatningsnævnet på grund af en betragtning om egen skyld. Det skriver vi

mere om nedenfor.

Selvom vi ikke modtager henvendelser fra ofre involveret i bandekriminalitet, ser vi meget positivt

på flere af de tiltag, der lægges op til. Således rammer konflikter i bandemiljøet ofte tilfældige og

uskyldige ofre, der blot er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Enhver form for tiltag,

der kan skabe mere tryghed og minimere skyderier, knivstikkerier, vold etc. kan være med til at

minimere antallet af ofre for personforbrydelse. Det støtter vi selvsagt op om.

I forhold til de konkrete dele af forslaget bemærkes følgende:

Punkt 1: Bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet

Allerede fordi unge på vej ind i (bande)kriminalitet er med til at fastholde vold og utryghed med

heraf følgende risiko for, at der kommer tilfældige ofre, finder vi tiltagene særdeles relevante. Vi

kunne sagtens se for os, at der kunne være tale om unge, der selv har været ofre for

personkriminalitet og aldrig har fået den fornødne anerkendelse og hjælp. De er derfor lette at

rekruttere i et misforstået forsøg på at redde sig selv og/eller finde et sted at høre til, i

særdeleshed når egne familiemedlemmer er banderelateret.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15. 1. th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

De foreslåede tiltag forekommer os at have det overordnede formål at hjælpe de unge helt

konkret og på sigt. Det støtter vi og har ikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser, der

lægges op til at ændre.

Vi er opmærksomme på, at der lægges op til relativt indgribende foranstaltninger, som i

kommunalt regi vil skulle iværksættes. Vi mener imidlertid, at hensynet til den unge selv,

potentielle ofre for personforbrydelser og samfundet som sådan bør vægtes højere.

Punkt 2: Strammere greb, hårdere konsekvens og større retfærdighed

En øget anvendelse af opholdsforbud og kontaktforbud kan muligvis minimere recidiv blandt

voldsudøvende bandekriminelle. Hos Hjælp Voldsofre har vi ikke fokus på at sanktionere

(hårdere) og har således ikke bemærkninger til den del.

Vi må dog erkende, at ofre for særligt ydmygende krænkelser kan have svært ved at forstå en

straf, der er så mild, at den ikke synes at stå mål med krænkelsen. De eksempler der nævnes

under punkt 3.2.2 synes at være forbrydelser, der (også) begås overfor personer uden relation til

bandekriminalitet. I disse sager kan en forhøjet straf af den forurettede opfattes som en

anerkendelse af den ydmygelse, vedkommende har været udsat for. Vi støtter således indførelse

af et nr. 15 i straffelovens § 81.

Vi er lidt mere betænkelige ved den foreslåede ændring af offererstatningslovens § 6. Vi er

bekendte med den under punkt 3.2.4 refererede afgørelse fra Højesteret. Vi finder dommens

resultat ganske rimeligt og er således enige med Højesteret i, at der kan/bør ske nedsættelse af

erstatning for personskade

–

eller efter omstændighederne bortfald af erstatningen - når den

forurettede nok er involveret i kriminalitet, men skaden ikke er sket som direkte følge af en

bandekonflikt.

Vi er bekymrede for, at den foreslåede lovændring netop skal indføres for at sikre, at der ikke

fremadrettet skal ydes erstatning i en lignende situation. Vi frygter, at der kan komme mange

afslag på erstatning til reelle ofre for personkriminalitet, der ”bare” er småkriminelle, men uden

relation til bandekriminalitet

–

eller for den sags skyld til ofre, der er helt udenfor kriminalitet,

men har opholdt sig et sted, hvor der ofte er kriminalitet.

Vi er en anelse betryggede ved, at der foreslås en formulering, der er fakultativ forstået på den

måde, at der lægges op til, at erstatning ”kan” nedsættes eller bortfalde, hvis man har udsat sig for

en ”særlig” risiko. Efter vores opfattelse bør bestemmelsen

fortolkes på en sådan måde, at en sag

som beskrevet i Højesterets afgørelse af 9. december 2019 ikke pr. automatik fører til afslag på

erstatning.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15. 1. th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

For så vidt angår den anden foreslåede ændring af offererstatningsloven, er vi også lidt

bekymrede. Vi henviser her til forslaget om at ændre offererstatningslovens § 11 a. Det bemærkes

først og fremmest, at det typisk kun er godtgørelseskrav efter erstatningsansvarslovens § 26, som

en domstol tager stilling til. Såfremt en domstol efter en behørig procedure, hvor den tiltalte har

procederet for ingen eller lavere godtgørelse, har taget stilling til et godtgørelseskrav, må

Erstatningsnævnet være bundet heraf. Retten har jo trods alt haft alle sagens omstændigheder til

rådighed og har konkret mulighed for at forholde sig til eventuel egen skyld og dermed afvise at

tage stilling.

Ligeledes på dette punkt mener vi således, at en lovændring ikke bør føre til, at Erstatning i alle

sager med element af egen skyld bør føre til bortfald eller nedsættelse af erstatning.

Vi mener ikke, at der er noget til hinder for at en forurettet, der har fået tilkendt en godtgørelse

efter erstatningsansvarsloven § 26 (typisk stk. 4) får udbetalt den ved dom tilkendte godtgørelse,

men at Erstatningsnævnet i sagsbehandlingen om øvrige krav i henhold til erstatningsansvarsloven

overvejer, om der er grund til at nedsætte erstatning efter dansk rets almindelige regler om egen

skyld. Der bør altid foretages en konkret og individuel vurdering i stedet for, at der ved lov er

afskåret muligheden for erstatning.

I relation til bedre beskyttelse af vidner

–

hvilket eventuelle forurettede jo også er

–

er vi helt

enige i at indføre de ændringer, som Offer-og vidnepanel anbefalede. Det bør i særdeleshed helt

oplagt være muligt;

At dokumentere indenretlige afhøringer, når det vurderes, at det vil udsætte vidnet for

unødigt ubehag at vidne under hovedforhandlingen i sag om banderelateret kriminalitet, jf.

den foreslåede ændring af retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3

At føre medtiltalte i en sag om bandekriminalitet ud, når et vidne skal afgive forklaring i

retten, jf. den foreslåede ændring af retsplejelovens § 856, stk. 1.

Punkt 3: Strafskærpelse for ulovlige våbenbrug

Vi har ikke som formål at beskæftige os med øget sanktionering. Det er vores erfaring, at ofre for

personforbrydelser har større fokus på, at der sker noget effektivt hurtigt end, at sagen ender ud

med en lang straf til den eller de tiltalte.

Desværre tror vi ikke på, at skærpet straf for at anvende våben hindrer tilfælde af våbenbrug i

væsentlig grad. Vi anerkender dog, at det på det generelle plan kan betyde noget for

befolkningens følelse af retfærdighed og retssikkerhed, at der straffes hårdere i særligt belastede

miljøer, når der er tale om kriminalitet med anvendelse af våben.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15. 1. th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Punkt 4: Opgør med økonomisk kriminalitet

Vi har ingen bemærkninger til dette punkt, da vi slet ikke beskæftiger os med ofre for økonomisk

kriminalitet.

Vi anerkender dog, at muligheden for at kunne begå økonomisk kriminalitet kan øge styrken og

magtforholdene i banderelateret miljø, hvilket kan øge risikoen for personfarlig kriminalitet. Det

forekommer derfor fornuftigt og rimeligt også at se på en skærpet indsats på dette område.

Punkt 5: Bedre efterforskningsværktøjer

Det er kun positivt, hvis særlige tiltag kan hindre eller i hvert fald minimere forbrydelser. Tiltagene

er dog rettet mod økonomisk kriminalitet, som vi ikke beskæftiger os med.

Punkt 6:

Det foreslåede tiltag er sanktionsrelateret, og giver ikke anledning til bemærkninger fra vores side.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

v/talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i Siriusadvokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15. 1. th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

[email protected]

Justitsministeriet; £Kontoret for Organiseret Kriminalitet

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

24. februar 2024 19:24:24

image004.png

Høringsbrev (generelt).pdf

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele

af Bandepakke IV).pdf

Høringsliste.pdf

Kære JM

HK Politiet og Anklagemyndigheden, har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen

Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden

Arbejde (+45) 24 99 16 32

Privat (+45) 42 44 25 60

Mail:

[email protected]

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/00462-2

8. MARTS 2024

HØRINGSSVAR OVER LOVUDKAST OM ÆNDRING AF

STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE

ANDRE LOVE (DELE AF BANDEPAKKE IV)

Justitsministeriet har ved e-mail af 9. februar 2024 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

Lovudkast om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Instituttets bemærkninger retter sig imod de dele af lovudkastet, der

handler om opholds-, kontakt- og rejseforbud.

Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste

bemærkninger.

SAMMENFATNING

Domstolsprøvelse af forbuddene ved løsladelse

Domstolene kan i medfør af de foreslåede regler give dømte

bandemedlemmer og visse andre personer kontakt-, opholds- eller

rejseforbud i en årrække. Den dømte kan tidligst 3 år efter løsladelse

kræve forbuddet indbragt for domstolene til fornyet prøvelse.

Den pågældendes personlige forhold og kriminalitetsbilledet kan

løbende ændre sig. Hertil kommer, at deltagelse i exit-programmer og

resocialiseringsforløb er et vigtigt element i afsoningen af straf. Der vil

derfor kunne foreligge en ny situation ved løsladelsen, navnlig hvis der

har været tale om en langvarig afsoning, som betyder, at

proportionalitetsvurderingen må revurderes på løsladelsestidspunktet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opholds-, kontakt- og

rejseforbud efter endt afsoning kan indbringes for retten til fornyet

prøvelse. Anklagemyndigheden skal herefter periodisk eller efter

anmodning vurdere, om forbuddets skal opretholdes med henblik

på at få spørgsmålet prøvet ved retten.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Politiets tilsyn med kontaktforbuddet

Politiet kan i medfør af det foreslåede tilsyn med kontaktforbuddet

foretage intensive indgreb i borgerens hjem uden at skulle indhente en

retskendelse og uden, at der er fastsat et mistankekrav. Samtidig har

tilsynet en nær forbindelse til straffeprocessuelle indgreb og medfører

en risiko for at sætte grundlæggende krav til mistankegrundlag og

efterforskningskvalitet ud af kraft. På den baggrund gælder der efter

instituttets opfattelse skærpede krav til både den materielle hjemmel

og til de processuelle retsgarantier.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i politiets

varetagelse af tilsynsopgaven med det foreslåede kontaktforbud

indsættes et kvalificeret mistankekrav med den virkning, at der vil

være et krav om forudgående eller efterfølgende retskendelse.

OPHOLDSFORBUD, KONTAKTFORBUD OG REJSEFORBUD

Med lovudkastet foreslås det, at domstolene kan give dømte

bandemedlemmer et forbud mod at kontakte personer fra samme

gruppering (kontaktforbud). Det foreslås samtidig at udvide og justere

det eksisterende opholdsforbud for dømte bandemedlemmer, som blev

indført i 2017 (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.3).

Med lovudkast foreslås det også, at domstolene kan give et rejseforbud

til dømte bandemedlemmer og til personer, der dømmes for grov

våben-, doping eller narkotikakriminalitet (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 3.6.1.3).

Instituttet fokuserer i dette høringssvar på to aspekter ved de

foreslåede forbud, som i særlig grad kan være menneskeretligt

problematiske. Det drejer sig om fornyet domstolsprøvelse af

forbuddene efter løsladelse og politiets tilsyn med kontaktforbuddet.

Instituttet henviser i øvrigt til tidligere høringssvar, hvor instituttet har

haft en række kritiske bemærkninger til det opholdsforbud, der blev

indført i 2017, og til lignende kontaktforbud, som er blevet indført over

for dømte seksualforbrydere i 2019 og terrordømte i 2020.

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar vedr. initiativer mod

rocker- og bandekriminalitet mv., 7. september 2017, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-rocker-

bandekriminalitet-mv,

høringssvar vedr. forbud til dømte

seksualforbrydere, 11. februar 2019, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/lovudkast-forbud-doemte-

seksualforbrydere,

høringssvar vedr. initiativer mod fremmedkrigere

2/6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

DOMSTOLSPRØVELSE AF FORBUDDENE VED LØSLADELSE

Det fremgår af lovudkastet, at domstolene på tidspunktet, hvor en

person dømmes for overtrædelse af en række bestemmelser i

straffeloven, kan idømme en person opholds-, kontakt- eller

rejseforbud. Opholds- og kontaktforbud gælder i 1 til 10 år fra

løsladelse, mens rejseforbuddet gælder i 1 til 5 år fra løsladelse.

Det fremgår endvidere af lovudkastet, at den dømte tidligst 3 år efter

endt afsoning eller udskrivning kan kræve, at forbuddenes

opretholdelse indbringes for domstolen til fornyet prøvelse

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.3 og 3.6.1.3).

Opholds-, kontakt- og rejseforbud udgør et løbende indgreb i den

dømtes ret til privatliv og bevægelsesfrihed og kan udgøre et indgreb i

den dømtes ret til familieliv efter artikel 8 i den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og artikel 2 i 4. tillægsprotokol til

konventionen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har understreget, at

løbende indgreb i rettigheder skal undergives en regelmæssig fornyet

vurdering af, om indgrebet fortsat er retfærdiggjort, og at denne

vurdering normalt bør foretages ved domstolene – i al fald som sidste

instans – fordi domstolene er den bedste garant for uafhængighed,

upartiskhed og at procedurerne overholder loven. Myndighederne har

en forpligtelse til at sikre, at de grunde, som retfærdiggør et indgreb,

skal foreligge på det tidspunkt, hvor myndighederne iværksætter et

indgreb over for borgeren og igennem den periode, indgrebet

foretages.

Den dømtes personlige forhold og kriminalitetsbilledet kan løbende

ændre sig. Hertil kommer, at deltagelse i exit-programmer og

resocialiseringsforløb er et vigtigt element i afsoningen af straf.

Der vil

derfor kunne foreligge en ny situation ved løsladelsen, navnlig hvis der

har været tale om en langvarig afsoning, som domstolene selvsagt ikke

har mulighed for at tage højde for på domstidspunktet og som betyder,

og andre terrordømte, 18. februar 2020, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-fremmedkrigere-

andre-terrordoemte.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Gochev mod Bulgarien,

sagsnummer 34383/03, dom af 26. november 2009, præmis 50, og

Battista mod Italien, sagsnummer 43978/09, dom af 2. december 2014,

præmis 41-49.

Se bl.a. Ministerkomitéens anbefaling Rec(2006)2 om de Europæiske

fængselsregler.

3/6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

at proportionalitetsvurderingen må revurderes på

løsladelsestidspunktet.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at opholds-, kontakt- og

rejseforbud efter endt afsoning kan indbringes for retten til fornyet

prøvelse. Anklagemyndigheden skal herefter periodisk eller efter

anmodning vurdere, om forbuddets skal opretholdes med henblik

på at få spørgsmålet prøvet ved retten.

POLITIETS TILSYN MED KONTAKTFORBUDDET

Det foreslås i lovudkastet, at politiet skal føre tilsyn med pålagte

kontaktforbud, og at politiet ikke er bundet af noget mistanke- eller

indikationskrav forud for, at politiet må tiltvinge sig adgang til den

dømtes hjem, computer, telefon og dokumenter for at kontrollere, at

den dømte overholder kontaktforbuddet. Der kræves heller ikke

forudgående eller efterfølgende retskendelse. Overtrædelse af

kontaktforbuddet skal kunne straffes med fængsel indtil to år

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.3).

Adgang til en persons hjem, computer, telefon og dokumenter udgør et

indgreb i retten til privatliv, hjem og korrespondance efter artikel 8 i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Konvention stiller en

række kvalitative krav til lovgivning, som giver myndighederne adgang

til en persons hjem eller genstande som led i et tilsyn. Lovgivningen skal

være klar og præcis og indeholde garantier mod misbrug og

vilkårlighed.

Jo mere intensivt indgrebet er, desto større krav stilles der

til lovgivningen.

Det private hjem er kerneområdet for beskyttelsen i artikel 8 og indgreb

heri kræver en tungtvejende begrundelse, da hjemmet er essentielt for

en persons retssikkerhed og velfærd.

Samtidig tillægges

domstolsprøvelse af indgrebet stor betydning ved den menneskeretlige

vurdering. Det gælder særligt ved lovgivning, der indeholder en bred og

uklar bemyndigelse til at foretage en husundersøgelse.

Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

for praktikere, 6. udgave, side 978-979.

Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 5. udgave,

2024, side 236.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Funke mod Frankrig,

sagsnummer 10828/84, dom af 25. februar 1993, Cremieux mod

Frankrig, sagsnummer 11471/85, dom af 25. februar 1993, og Miailhe

mod Frankrig, sagsnummer 12661/87, dom af 25. februar 1993.

4/6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Adgang til en persons hjem, computer og telefon udgør også et indgreb

i grundlovens § 72. Bestemmelsen stiller skærpede krav til lovgivningen,

når kravet en retskendelse er fraveget.

Hvis politiet under tilsynet får mistanke om, at borgeren har overtrådt

kontaktforbuddet eller begået noget andet strafbart, så er det i stedet

de straffeprocessuelle regler, som finder anvendelse. Her gælder der

foruden et krav om en mistanke også et krav om, at politiet skal

indhente en retskendelse og grænser for, hvilke genstande, der må

undersøges og bruges som bevis.

Når det i lovudkastet hverken foreslås at indføre et mistankekrav eller

krav om retskendelse, lægges der op til at give personer med et

kontaktforbud en markant dårligere retssikkerhedsmæssig beskyttelse

end personer, der er mistænkt for at have begået en forbrydelse.

Samtidig er der ikke noget skarpt skel mellem undersøgelser i og uden

for strafferetsplejen, fordi gennemførelsen af et tilsyn, hvor der ikke

gælder et mistankekrav, kan føre til opdagelse af en forbrydelse, der

kan strafforfølges.

Det foreslåede tilsyn er efter instituttets vurdering så nært forbundet

med opklaringen af nye forbrydelser, at der er risiko for, at politiet

udfører kriminalitetsopklarende arbejde med en forvaltningsretlig

hjemmel. Det vil udvande formålet med retssikkerhedslovens § 9, stk. 1,

hvorefter myndighedernes adgang til at foretage tvangsindgreb efter

retssikkerhedsloven ophører, når der er en rimelig mistanke om, at der

er begået en strafbar handling.

Samtidig øger politiets tilsyn risikoen for, at politiet i forbindelse med

tilsynet tilfældigt finder oplysninger om strafbare forhold, som ikke

vedrører overtrædelse af kontaktforbuddet, og som ikke i sig selv kunne

begrunde et tvangsindgreb. Sådanne tilfældighedsfund må politiet

anvende som led i efterforskningen af den lovovertrædelse, som de

tilfældigt fundne oplysninger vedrører.

Tilfældighedsfund må dog som udgangspunktet ikke anvendes som

bevis i retten, hvis oplysningerne ikke har dannet og ikke i sig selv

kunne begrunde indgrebet.

Retten kan under bestemte, nærmere

Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1.

udgave, 2015, side 445.

Retsplejelovens § 789, stk. 1, og § 800, stk. 1.

Retsplejelovens § 789, stk. 2, og § 800, stk. 1.

5/6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

opregnede, betingelser tillade, at de pågældende oplysninger alligevel

anvendes som bevis.

Kontaktforbuddet risikerer således at sætte grundlæggende krav til

mistankegrundlag og efterforskningskvalitet ud af kraft. Risikoen går

nærmere på, at de tvangsindgreb, som er tilladt at anvende i

forbindelse med kontroltilsyn, vil blive brugt som påskud til at

efterforske lovovertrædelser, som ikke kan danne grundlag for en

husundersøgelse eller undersøgelse af computer, telefon m.v. Det er på

den baggrund særligt problematisk, at der i lovudkastet lægges op til at

indføre et tilsyn, hvor der ikke gælder et krav om retskendelse, og hvor

der ikke er noget mistankekrav.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i politiets

varetagelse af tilsynsopgaven med det foreslåede kontaktforbud

indsættes et kvalificeret mistankekrav med den virkning, at der vil

være et krav om forudgående eller efterfølgende retskendelse.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

CHEFKONSULENT

Retsplejelovens § 789, stk. 3 og 4, og § 800, stk. 2 og 3.

6/6

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Bandepakke IV – 08.03.2024

Høringssvar til lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Justitsministeriet har den 9. februar 2024 udsendt ovenstående udkast til lovforslag i høring. Justitia

takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger.

Flere tiltag i lovforslaget har karakter af det som Justitia har betegnet, som ”strafferetligt vildskud”,

og som Justitia tidligere har udtalt sig kritisk om i en rapport.

Rapporten beskriver, hvordan vi i de

senere år har vedtaget et betydeligt antal love, som giver nye og anderledes muligheder for at

pålægge dømte personer andre følger af strafbare forhold end almindelig straf (fængsel og bøde),

end vi tidligere har set, og som kan have stor betydning for den dømte efter, at den almindelige

straf er udstået. Tiltag af denne karakter kan have en række problematiske effekter, som uddybes i

rapporten. Grundlæggende anbefaler Justitia i relation hertil, at man er yderst tilbageholdende

med at indføre sanktioner, som ligger udover det, som vi normalt betegner som straf, da det bl.a.

kan have en række konsekvenser, som kan være meget vanskelige at forudsige.

Ud fra det forhold, at der er tale om et relativt omfattende lovforslag, har Justitia valgt at koncentrere

sine bemærkninger om en række overordnede emner:

1. Begrænsninger i den frie bevægelighed

Begrænsninger i den frie bevægelighed for rocker- og bandemedlemmer rejser betydelige

retssikkerhedsmæssige bekymringer og udfordringer. Når lovgivningen rettes mod specifikke

grupper som bandemedlemmer, er det afgørende, at det sikres, at grundlæggende rettigheder og

retssikkerhedsprincipper respekteres og opretholdes.

Opholdsforbud

Forslaget indeholder mulighed for at idømme et opholdsforbud, hvor det er tilknytningen til

bandemiljøet på gerningstidspunktet (og ikke domstidspunktet), der er afgørende for, om der kan

gives opholdsforbud. Et sådant opholdsforbud vil imidlertid kunne indebære en uproportional og

unødvendig indskrænkning af den dømtes ret til at bevæge sig frit. Da der kan gå lang tid mellem

gerningstidspunkt og domsafsigelse, nogle gange flere år, kan opholdsforbuddet samtidig miste sin

relevans i tilfælde, hvor den pågældende i mellemtiden har forladt rocker/bande-miljøet.

Herudover kan det tilføjes, at varetægtsfængsling ved overtrædelse af opholdsforbud i

førstegangstilfælde kan være uproportionalt. Det samme gælder udvidelsen af anvendelsen af

opholdsforbud til også at gælde ved overtrædelse af knivloven.

Rejseforbud

Forslaget indeholder et tiltag, som skal gøre det muligt, at idømme rejseforbud til personer, der har

overtrådt en række nærmere bestemte bestemmelser i straffeloven. Det er efter Justitias opfattelse

et indgreb som går langt videre end den konkrete sag. At forbyde mennesker, der har afsonet deres

straf, at rejse til andre lande, er et voldsomt indgreb i fundamentale rettigheder til at bevæge sig frit

Justitia. Strafferetligt vildskud – Andre følger af strafbare handlinger end straf. 19. juli 2023. Tilgængelig

her.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 1

1620 København

Justitia-int.org

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Bandepakke IV – 08.03.2024

og den personlige frihed. Retten til fri bevægelighed er beskyttet af artikel 12 i FN's International

Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR), som bestemmer, at enhver begrænsning af denne ret

skal være nødvendig, proportionel og i overensstemmelse med loven. Desuden er der risiko for, at

retten til familieliv, som er sikret i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kan

blive kompromitteret, da det kan blive svært at opretholde familiemæssige forbindelser til

familiemedlemmer, som bor i andre lande.

Justitia finder derfor, at forslaget går langt udover, hvad der kan anses som nødvendigt og vil i mange

sager kunne anses som uproportionalt.

Forbud mod kontakt med andre bandemedlemmer

Tiltaget om at forbyde dømte bandekriminelle at kontakte hinanden efter afsoning af straf er meget

vidtgående og må betragtes som en form for ekstra straf, der i praksis vil opleves som meget

indskrænkende i forhold til den personlige frihed. Forslaget indeholder endda en meget stor

personkreds, som omfatter kontakt med

alle

personer, der har tilknytning til samme gruppe af

personer, som den dømte på gerningstidspunktet havde tilknytning til. Det omfatter også personer,

som efter domstidspunktet bliver tilknyttet den pågældende gruppe, hvilket udgør en meget

vidtgående indskrænkning i den dømtes frihed. Kontaktforbuddet omfatter enhver kontakt med de

omfattede personer, som også omfatter kontakt om andre ting end kriminalitet mv. Justitia anser det

for at være særligt indgribende, når personer, som har afsonet deres straf og ikke ønsker at fortsætte

en kriminel løbebane, afskæres fra kontakt til sociale relationer.

At overtrædelse som udgangspunkt skal medføre fængselsstraf anses også for at være

uproportionalt.

Det er på denne baggrund Justitias vurdering, at indførelse af kontaktforbud er et meget indgribende

redskab, som på ingen måde kan stå på mål med tiltagets formål.

Fratagelse af ydelser

Ifølge forslaget skal dømte med tilknytning til rocker- og bandemiljøet kunne fratages børne- og

ungeydelser. Indgreb i den dømte persons økonomiske forhold kan medføre eftervirkninger, der kan

have betydelige konsekvenser, også efter den almindelige straf er udstået. Dette er problematisk, da

det ikke kun påvirker den dømte, men også dennes børn og partner, som risikerer at blive hjemløse

og stå uden midler til basale fornødenheder.

Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at man ikke hæfter for andre handlinger end sine egne.

En dom for et strafbart forhold bør derfor heller ikke kunne få retsfølger for andre end den, som

forbrydelsen kan tilregnes. Forslaget må derfor efter Justitias vurdering anses for uproportionalt og

unødvendigt.

Uproportionalt strafniveau

Med udvidelse af den såkaldte ”bandebestemmelse” i straffelovens § 81 a, som gør det muligt at

hæve straffen med indtil det dobbelte for visse lovovertrædelser begået som led i en banderelateret

konflikt, herunder brug af kniv i konfliktsituationer og for visse former for banderelateret økonomisk

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 2

1620 København

Justitia-int.org

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Bandepakke IV – 08.03.2024

kriminalitet, risikerer man at indføre et uproportionalt straffeniveau for den dømte. Det gør sig

særligt gældende, når man tager de nye tiltag om opholds- og kontaktforbud i betragtning.

Lovforslaget vil gøre det muligt at varetægtsfængsle personer for overtrædelse af opholdsforbud i

førstegangstilfælde, så det sikres, at de ”hurtigere fjernes fra gaden”. Det må efter Justitias vurdering

anses for at være et uproportionalt og indgribende tiltag, som kan have store konsekvenser for den

sigtede.

Indgreb i privatlivets fred

Tilsyn med kontaktforbud

Forslaget indeholder regler om indførelse af et nyt tilsyn med den dømtes overholdelse af

kontaktforbud. Politiet skal kunne gennemføre tilsynet ved undersøgelse af den dømtes bolig uden

retskendelse, ligesom politiet uden retskendelse skal kunne foretage undersøgelser af breve og

andre papirer samt andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse

med henblik på undersøgelse af deres indhold. Det fremgår også, at tilsynets undersøgelser, hvor

der ikke er en konkret mistanke, ikke vil blive anset som et straffeprocessuelt indgreb, og dermed

ikke underlagt retsplejelovens krav om retskendelse og mulighed for erstatning ved uberettiget

indgreb. Dog vil den dømte, hvis der er konkret mistanke, være underlagt retsplejelovens regler om

straffeprocessuelle indgreb.

Forslaget skaber dermed en ubalance i retssikkerheden, hvor den dømte, der mistænkes for at have

brudt kontaktforbuddet, vil være bedre beskyttet end den person, der er blevet dømt, men hvor der

ikke foreligger mistanke.

Tilsynet indebærer et væsentligt indgreb i den dømtes ret til respekt for sit privatliv, hjem og

korrespondance, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8. Denne ret er ikke

absolut, men når der foretages indgreb, skal der ifølge konventionen foreligge tilstrækkelig klar og

præcis lovhjemmel, ligesom indgrebet skal forfølge et legitimt formål og være nødvendigt, herunder

proportionalt.

Ved vurderingen af, om indgreb som ransagning og beslaglæggelse er nødvendige, ser Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol på, om grundene for indgrebet er relevante og

tilstrækkelige, og om det er proportionalt i forhold til det legitime formål.

For så vidt angår

spørgsmål om proportionalitet i forhold til det legitime formål lægger Domstolen vægt på, om de

nationale regler indeholder tilstrækkelige og effektive garantier mod misbrug.

Dette gælder både,

når indgrebet foretages inden og uden for strafferetsplejen.

Generelt er der ikke krav om

retskendelse, men Domstolen anser det for at være en væsentlig og central retssikkerhedsgaranti,

Se eksempelvis Berhn Larsen Holding A/S m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, pr. 158.

Berhn Larsen Holding A/S m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, pr. 172, ”Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention art. 1-9” kommentereret af Peer Lorenzen m.fl. (2011) 3. udgave, s. 752 og ”Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention for Praktikere” af Jon Fridrik Kjølbro (2017) 4. udgave, s. 874.

Iliya Stefanov mod Bulgarien, dom af 22. maj 2008, pr. 37-38, Robathin mod Østrig, dom af 3. juli 2012, pr. 44, Berhn

Larsen Holding A/S m.fl. mod Norge, dom af 14. marts 2013, pr. 172.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 3

1620 København

Justitia-int.org

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Bandepakke IV – 08.03.2024

og hvis der ikke gælder et krav herom, vil muligheden for indgreb skulle være reguleret i faste retlige

rammer, og der vil skulle være klare begrænsninger i myndighedernes beføjelser.

Efter Justitias opfattelse kan der stilles spørgsmålstegn ved, om de med tilsynet forbundne indgreb

i alle tilfælde vil kunne anses for proportionale. Eksempelvis vil jævnligt uanmeldte tilsynsbesøg på

vilkårlige tidspunkt, og hvor der ikke er konkret mistanke, kunne anses for uproportionale indgreb i

den dømtes ret til privatliv.

På den baggrund er det Justitias vurdering, at der vil være sager, hvor tilsynsbesøg vil kunne anses

for uproportionale i den dømtes ret til privatliv.

Konfiskation af formuegoder hos tætte relationer til den dømte

Med forslaget foreslås det at udvide personkredsen, der kan foretages konfiskation af aktiver hos, til

også at omfatte personer, som den skyldige har en ”særlig tæt relation til” efter en konkret vurdering.

Dette omfatter ifølge forslaget den dømtes ægtefælle og samlever, men også en kæreste, uanset at

de ikke bor sammen, hvis de efter en konkret vurdering har en særlig tæt relation. Der kan også ske

konfiskation af aktiver hos den pågældendes børn, forældre eller søskende, hvis de efter en konkret

vurdering har en særlig tæt relation.

Justitia finder, at forslaget er uproportionalt og unødvendigt samt udgør et indgreb hos borgere,

som blot har en særlig tæt relation til den sigtede, hvilket ikke i sig selv er et kriminelt forhold.

Øget overvågning

I forslaget angives det, at afstandskravet i adgangen til TV-overvågning skal udvides. Med udvidelsen

af afstandskravet fra 30 meter til 100 meter bevæger områder, som kan overvåges, sig ud i en langt

større skala, hvilket betyder, at flere tilfældige personer i langt højere grad kan blive udsat for vilkårlig

overvågning på private og offentlige områder. Justitia vurderer ikke, at en udvidelse udgør et egnet

og effektivt middel til at opnå det ønskede formål, samt at indgrebet i borgeres frihedsrettigheder

står i et rimeligt forhold til de opnåelige resultater med tiltaget. Justitia anser derfor forslaget for at

være uproportionalt og unødvendigt.

Det bemærkes desuden, at i forbindelse med den seneste ændring af TV-overvågningsloven i 2020

fremgik det af en betænkning, at justitsministeren ville udarbejde en evaluering af lovforslagets

regler om øget overvågning senest fire år efter, at loven trådte i kraft.

Justitia bekendt er en sådan

evaluering endnu ikke blevet foretaget. Justitia anbefaler på denne baggrund, at Justitsministeriets

arbejde med en ændring af TV-overvågningsloven, som sigter mod at øge privates muligheder for

at overvåge, som minimum bør afvente Justitsministeriets egen undersøgelse.

Afsluttende bemærkninger

Justitia anerkender formålet med at forebygge øget bandekriminalitet, men skal samtidig påpege, at

rocker- og bandemedlemmer er borgere i Danmark og derfor bør have samme rettigheder på lige

”Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for Praktikere” af Jon Fridrik Kjølbro (2017) 4. udgave, s. 869

Betænkning nr. 102 over forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 4

1620 København

Justitia-int.org

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitia| Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Høringssvar

Bandepakke IV – 08.03.2024

fod med alle andre borgere. Dette indebærer blandt andet en sikring af, at de "hårde værktøjer," som

regeringen

ønsker

indføre,

skal

underkastes

samme

afvejninger

proportionalitetsvurderinger som i andre tilfælde, hvor regeringen ønsker at regulere forhold, der

griber ind i almindelige borgeres frihed.

Anbefalinger

Justitia anbefaler, at forslagets tiltag om dobbeltstraf, opholdsforbud, rejseforbud, kontaktforbud (og

tilsyn med kontaktforbud), fratagelse af sociale ydelser og konfiskation af aktiver hos særligt tætte

relationer udgår, da de er uproportionale, unødvendige og på kant med menneskerettighederne.

Herudover anbefaler Justitia, at øget overvågning skal vurderes med hensyn til deres reelle effekt og

indvirkning på privatlivets fred.

Justitia

Vesterbrogade 69D 1. th.

Side 5

1620 København

Justitia-int.org

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

KL's bemærkninger til lovforslag - Bandepakke IV

KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffelo-

ven, retsplejeloven og forskellige andre love (gennemførsel af dele af Ban-

depakke IV) fra Justitsministeriet. Ministeriet udbeder sig KL's bemærkninger

senest den 8. marts 2024.

Grundet den korte tidsfrist har det ikke været muligt at få KL's høringssvar

politisk godkendt, hvorfor der tages forbehold for eventuelle politiske be-

mærkninger. Derudover gør KL opmærksom på, at lovforslaget har nogle

økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne, hvorfor KL

forventer at lovforslaget DUT forhandles.

Nedenfor KL's bemærkninger til lovforslaget.

Etablering af en retlig ramme med henblik på at sikre øget informati-

onsdeling i SSP-samarbejde (§2, nr. 2)

I den politiske aftale om Bandepakke IV, er aftalepartierne enige om et foku-

seret SSP-samarbejde med henblik på at afskærme brødre til bandemed-

lemmer i bandemiljøet.

Det fremgår af forslaget, at politiet, som led i SSP-samarbejdet, skal kunne

videregive oplysninger til kommunale myndigheder om enkeltpersoners til-

knytning til bandemiljøer, herunder oplysninger om, at et familiemedlem er

dømt efter straffeloven.

Det tydeliggøres i forslaget, at medarbejdere, der som led i SSP-samarbej-

det bliver bekendt med sådanne oplysninger, har tavshedspligt for at sikre,

at denne type oplysninger skal behandles med en særlig følsomhed i kom-

munerne.

Delingen af oplysninger i SSP-samarbejdet skal fortsat ske efter en konkret

og individuel vurdering, herunder karakteren af bekymringen, hvorvidt barnet

eller den unge allerede er kendt for at være i risiko for rekruttering til bande-

miljøet, samt hensynet til igangværende efterforskninger eller fortrolige op-

lysninger hos politiet.

KL's bemærkninger

KL mener, som udgangspunkt ikke, at politiet skal kunne videregive oplys-

ninger til kommunale myndigheder om enkeltpersoners tilknytning til bande-

miljøer, herunder oplysninger om, at et familiemedlem er dømt efter straffelo-

ven. Det er alvorlige oplysninger, som kan være problematiske for medarbej-

derne at have kendskab til af hensyn til deres sikkerhed.

Muligheden for at dele den type af personfølsom information med det formål

at identificere en potentiel risiko for søskende, skal være meget tydeligt for-

muleret, så det fremgår, at der er tale om deling som led i den offentlige

Dato: 29. februar 2024

Sags ID: SAG-2014-06118

Dok. ID: 3429783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ISL

NOTAT

myndighedsudøvelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at det fremgår tydeligt

at videregivelsen har kriminalpræventivt formål.

KL ønsker desuden at påpege at der vil være behov for at anvise og inspi-

rere til handlemuligheder og tiltag som SSP lokalt kan bringe i anvendelse.

Der vil være tale om en anden type af indsatser og tiltag, som SSP lokalt vil

skulle tage i brug, for at kunne imødegå en potentiel risiko for at barnet/den

unge bliver en del af banderelaterede aktiviteter.

Dato: 29. februar 2024

Sags ID: SAG-2014-06118

Dok. ID: 3429783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for børn

og unge (§ 8, nr. 1)

Det fremgår af forslaget, at i kommunernes vurdering af, om der skal iværk-

sættes en børnefaglig undersøgelse i henhold til barnets lov, skal kommu-

nen, som noget nyt, lægge vægt på, om barnets eller den unges nære fami-

liemedlemmer er dømt for bandekriminalitet. Det forudsættes, at det skal

indgå som et væsentligt og tungtvejende element i vurderingen.

Det bør ikke være et krav, at kommunerne iværksætter en børnefaglig un-

dersøgelse, hvis der er viden om, at nære familiemedlemmer er dømt for

bandekriminalitet. Kommunerne skal fortsat tage udgangspunkt i, hvorvidt

det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov. Der kan

således forekomme særlige situationer, hvor det ikke vurderes nødvendigt,

uanset at barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for ban-

dekriminalitet.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at hvis en af barnets eller den

unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, indebærer det

ingen ændringer i, om kommunen skal eller kan beslutte at gennemføre en

børnefaglig undersøgelse efter barnets lov.

KL's bemærkninger

KL mener ikke, at det skal indgå i vurderingen af, om der skal udarbejdes en

børnefaglig undersøgelse, om der er nære familiemedlemmer, der er dømt

for bandekriminalitet. Det er alvorlige oplysninger, som kan være problemati-

ske for medarbejderne at have kendskab til af hensyn til deres sikkerhed.

Hvis man fastholder lovforslaget, har KL følgende kommentarer til forslaget:

Hvad menes med nære familiemedlemmer?

KL mener, at det skal tydeliggøres, hvad der menes med nære familiemed-

lemmer? Er det kun forældre og søskende? Er det også om en storebror,

der er flyttet hjemme fra for 5 år siden? Kan det være en fætter, farbror, on-

kel eller andre familiemedlemmer? Gælder det fx også i de sager, hvor en

storebror eller far/stedfar har fået en dom for mere end 10 år siden? Eller er

der en "forældelsesfrist"?

Hvad menes med væsentligt og tungtvejende element?

KL mener det er uklart, hvad der menes med, at hvis en i barnets eller den

unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet, skal det indgå

som et væsentligt og tungtvejende element i vurderingen af, om der skal ud-

arbejdes en børnefaglig undersøgelse.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

Dato: 29. februar 2024

KL mener, at der er vigtigt at få beskrevet eksempler på, hvad der menes

med væsentligt og tungtvejende element i vurderingen. Og eksempler på,

hvor det ikke er nødvendigt at udarbejde en børnefaglig undersøgelse,

selvom en i barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for

bandekriminalitet.

Har kommunen eller politiet ansvaret for indhentning af oplysninger om nære

familiemedlemmer, der er dømt for bandekriminalitet?

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan kommunen får oplysninger om, at

et nært familiemedlem er dømt for bandekriminalitet. Er det kommunen, der

skal indhente oplysninger hos politiet? Hvis ja, i hvilke sager er kommunen

forpligtet til dette? Og hvordan indhentes oplysningerne? Hvis det er politiet,

der er forpligtet til at informere kommunen, hvad er da afgørende for, at poli-

tiet informerer kommunen? Hvordan ved politiet, at det er relevant viden for

kommunen? Og hvordan informerer politiet kommunen?

Medarbejdernes sikkerhed

KL mener, at det er vigtigt, at man er opmærksom på de kommunale medar-

bejderes sikkerhed, hvis de får oplysninger om, at nære familiemedlemmer

er dømt for bandekriminalitet, og, at denne viden indgår i vurderingen af, om

der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse.

Økonomiske konsekvenser

I lovforslaget står, at hvis en af barnets eller den unges nære familiemedlem-

mer er dømt for bandekriminalitet, indebærer det ingen ændringer i, om kom-

munen skal eller kan beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse

efter barnets lov.

KL mener, at der vil være sager, hvor kommunen, på baggrund af viden om,

at en af barnets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bande-

kriminalitet, vurderer der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Det

kan være sager, hvor kommunen i dag udarbejder en afdækning af barnets

forhold.

Med lovforslaget forventes derfor, at der skal udarbejdes flere børnefag lige

undersøgelser, Det vil øge udgifterne på området.

3.1.2. Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til

forældre og andre med lignende tætte relationer

Det fremgår af lovforslaget, at politiet kan videregive fortrolige oplysninger

vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder fa-

miliemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende per-

son, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitets-

forebyggende indsats over for personen.

Der gælder ikke nærmere formkrav til politiets videregivelse af oplysninger.

Politiet kan således vælge den måde, der efter politiets opfattelse vil være

mest effektiv i forhold til formålet med videregivelse af oplysningerne. Ad-

gangen til at videregive oplysninger omfatter fortrolige oplysninger om den

Sags ID: SAG-2014-06118

Dok. ID: 3429783

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.ki.dk

Side 3 af 4

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

NOTAT

pågældende. Det kan f.eks. være oplysninger vedrørende den unges stof-

misbrug eller væsentlige sociale problemer. Det kan også — og i praksis for-

mentlig navnlig — omfatte oplysninger om strafbare forhold, herunder om den

unges kriminelle adfærd eller tilknytning til kriminelle grupperinger.

KL's bemærkninger

Der er tale om personer der er over 18 år, hvilket begrænser kommunernes

handlemuligheder. Det er KL's opfattelse, at hvis kommunen skal kunne dele

oplysninger med andre fx forældre eller familiemedlemmer til personer over

18 år så vil dette som hovedregel kræve et samtykke fra personen. Det er

KL's opfattelse at deling af personfølsomdata om en person med det formål

at identificere risici for søskende, grundlæggende er problematisk i fht.

GDPR. Formuleringen i lovændringen skal tydeligt hjemle at deling af den

type af information er underlagt betegnelsen almindelig myndighedsudø-

velse. Vigtigt at det fremgår tydeligt at videregivelsen har kriminalpræventivt

formål og ikke "blot" generel forebyggelse af mistrivsel.

Hvis kommunen skal have mulighed for at dele disse oplysninger, er der der-

udover behov for en klar afgrænsning af, hvad der menes med familiemed-

lemmer der har tætte relationer til den pågældende person.

Derudover er det, efter KL's opfattelse, begrænset hvad de kommunale

medarbejdere kan benytte oplysningen til. Hvis oplysningerne skal benyttes

aktivt, forudsætter det, at der kan iværksættes en socialfaglig indsats overfor

den pågældende person. Dette er i høj grad afhængig af og forudsætter

samarbejde fra personen. Meget tyder derfor på, at kommunens handlemu-

ligheder begrænser sig et øget fokus på gadeplan og via SSP.

Dato: 29. februar 2024

Sags ID: SAG-2014-06118

Dok. ID: 3429783

E-mail: [email protected]

Direkte' 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www. kl.dk

Side 4 af 4

Med venlig hils n

Janet San

.,-kon-forchef

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til imim.dk kfokrtjm.dk

KL's bemærkninger til forslag til ændring af lov om straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love

Justitsministeriet har anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast

til ændring af lov om straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love.

Forslaget indeholder regler om udbetaling af børne- og ungeydelse til

ydelsesmodtagere, der ved endelig dom er idømt ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende ka-

rakter indenfor straffeloven.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende

eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-

handlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til be-

kendtgørelse i henhold til DUT-princippet.

KL har ingen bemærkninger til udkast til lovforslaget.

Dato: 14. februar 2024

Sags ID: SAG-2024-00765

Dok. ID: 3422271

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3249

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilse

Janet Samuel

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Formand: Kåre Pihlmann

Justitsministeriet

[email protected] og [email protected]

Nørregade 13, baghuset, 2. sal

1165 København K

53 53 00 01

[email protected]

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. sal

1463 København K

28 13 64 95

[email protected]

www.lffa.dk

8. marts 2024

Sagsnr. 2023-05184, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV)

Justitsministeriet har den 7. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) i høring.

Høringen har været drøftet i bestyrelsen i Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).

LFFA’s bestyrelse har særligt hæftet sig ved punkt 3.5.1 (lovforslagets side 135 - 148), der handler om

ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter.

Det kan indledningsvist bemærkes, at de betænkeligheder, som Justitsministeriets strafferetspleje-

udvalg har redegjort for i betænkning nr. 1023/1984, side 177 ff. (omtalt i lovforslagets side 141 ff)

fortsat er til stede på samme måde i dag som for 40 år siden.

Det er ganske vidtgående at ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. For at forstå betænke-

lighederne ved et sådan lovforslag kræves dyb indsigt i alle problemstillinger, der knytter sig til civile

agenter.

LFFA finder, at det ikke er forsvarligt på det foreliggende grundlag at behandle forslaget om ophæ-

velse af forbuddet mod at bruge civile agenter.

LFFA henleder særligt opmærksomheden på to forhold, som medlemmerne af Folketinget nærmere

bør orienteres om og derefter få lejlighed til at forholde sig til:

Hvem er de civile agenter?

På lovforslagets side 147 fremgår: ”Der

vil dog i vurderingen skulle tages højde for, at personer, der

skal kunne anvendes som civile agenter i kriminelle miljøer, ofte vil være en del af dette miljø og

derfor ofte vil være involveret i kriminelle aktiviteter i et eller andet omfang.”

Det er vigtigt at understrege, at de personer, som politiet kan have interesse i at anvende som civile

agenter, ofte vil være personer, som gennem lang tid har været dybt involveret i alvorlig og organise-

ret kriminalitet og fortsat er en del af dette miljø.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Der er således tale om personer, som domstolene som udgangspunkt ikke har tillid til, men som nu

skal indgå som et vigtigt led i bevisførelsen i en straffesag.

Hvad er de civile agenters motiv?

Der er i lovforslaget ingen nærmere redegørelse for, hvilke motiver som civile agenter måtte have til

at bistå politiet.

Tiltaltes forsvarer vil i praksis også have vanskeligt ved at få belyst den civile agents reelle motiv for

at hjælpe politiet.

Der er ikke tale om en ”bedste-borger”, der blot vil hjælpe politiet med at opklare kriminalitet. Som

nævnt ovenfor er en civil agent ofte selv dybt kriminel.

Er den civile agent drevet af spænding, fjendskab til mistænkte eller dennes gruppering, håb om at

være på god fod med politiet? Der kan også være forhold omkring den civile agents personlighed,

som kan have betydning. Der kan således indgå skjulte motiver og forhold hos den civile agent, hvil-

ket kan påvirke det bevis, som ønskes indhentet ved anvendelsen af den civile agent.

Det er samlet LFFA’s opfattelse, at en ophævelse af forbuddet mod at bruge civile agenter er retssik-

kerhedsmæssigt særdeles betænkeligt. Det anbefales at udsætte behandlingen af forslaget til et se-

nere tidspunkt.

Med venlig hilsen

Kåre Pihlmann

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Esther Nørregård-Nielsen

Justitsministeriet

Joanna Vieten

RE: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

6. marts 2024 10:18:22

Til rette vedkommende

Tak for denne mulighed for at kunne kommentere på dele af forslag om ændret lovgivning.

Fonden har læst de dele igenne vi kan se er mest relevante for vores område, og har ikke nogle

kommentarer.

Venlig hilsen

Esther Nørregård-Nielsen

Oak Foundation Denmark

Phone: +45 60 62 31 31

Direct: +45 60 63 01 84

From:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sent:

Friday, 9 February 2024 11.57

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

pr. mail til:

[email protected]

Fredericia, den 6. marts 2024

Deres sagsnummer 2023-05184 vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bande-

pakke IV)

Offerrådgivningen i Danmark bakker op om lovforslaget og har nedenstående bemærkninger.

Vedr. Bemærkninger til lovforslaget punkt 3.2.5. Tryggere møde med retssystemet for

vidner og ofre

Med baggrund i EU’s Offerdirektiv finder Offerrådgivningen ikke forslaget vidtgående nok.

Til det konkrete forslag burde det være muligt med de tekniske løsninger, vi har i dag, at lade

vidnet afgive forklaring fra et separat lokale med video, således vidnet ikke påvirkes af at

møde flere tiltalte

–

herunder tiltalte, som de ikke skal vidne imod.

Offerrådgivningen mener i øvrigt, at der skal ske en generel lempelse af de nuværende regler

for at føre gerningsmanden ud, mens vidnet afgiver forklaring.

Offerrådgivningen finder, at man - med de tekniske muligheder der er i dag i alle retter for

at kunne følge med via video fra andre lokaler - bør lempe reglen, uden at det går ud over

tiltaltes retssikkerhed. Til gengæld vil det for særligt udsatte vidner være af stor betydning

for deres psykiske tilstand og dermed også have indvirkning på deres vidneforklaring.

På vegne af OID’s bestyrelse

og venlig hilsen

Knut A. Gulbrandsen

Landsformand

Offerrådgivningen i Danmark

Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

6. marts 2024

Dokumentnummer: 24PEBL-103635

Patienterstatningen har 9. februar 2024 modtaget høringsbrev vedrørende over udkast til

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennem-

førelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184.

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jan Hempel

Justitsministeriet

£Kontoret for Organiseret Kriminalitet

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

28. februar 2024 11:10:12

Høringsbrev (generelt).pdf

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele

af Bandepakke IV).pdf

Høringsliste.pdf

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2024-00192.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte

modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-

mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter

dog, at du selv har adgang til at sende fra sikkermail.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

9. februar 2024 11:57

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) J.nr - 2023-05184

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rYOcW-0003vY-

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3V&d=4%7Cmail%2F90%2F1707476400%2F1rYOcW-0003vY-

3V%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65C605D41AA335C8902C90835265

1BF0&o=t.wwtusiwjensmistriikd.te&s=r6JkxmQR8M-

VQcUhkOstWWc5k3ohttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1rYOcW-0003vY-

3V&d=4%7Cmail%2F90%2F1707476400%2F1rYOcW-0003vY-

3V%7Cin12a%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C65C605D41AA335C8902C90835265

1BF0&o=t.wwtusiwjensmistriikd.te&s=r6JkxmQR8M-VQcUhkOstWWc5k3o

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til Justitsministeriet, Kontoret for Organiseret Kriminalitet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV)

Modtaget ved høringsbrev den 9. februar 2024 med svarfrist 8. marts 2024.

Svar fremsendt pr. mail til

[email protected]

Sagsnr.: 2023-05184.

Retspolitisk Forening må kraftigt fraråde, at man gennemfører det fremsatte forslag til ændringer af

hhv. straffeloven, retsplejeloven og andre love. Mange af de foreslåede ændringer vil medføre

alvorlige indgreb i de berørte individers grundlæggende frihed og retssikkerhed.

De foreslåede

indgreb vil efter foreningens vurdering være i strid med både internationale forpligtelser og med

trinhøjere lovgivning i form af Grundloven.

De foreslåede bestemmelser om udvidelse af politiets samarbejdsflade med andre myndigheder,

herunder deling af informationer, vil medføre en de facto fravigelse af retssikkerhedslovens § 1, stk.

1, som netop sikrer, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og boligens ukrænkelighed mv. skal

ske ved offentlige myndigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, må det fremfundne materiale ikke

anvendes eller videregives til brug for sager, der falder ind under strafferetsplejen.

De mange ændringsforslag om at fratage en bestemt personkreds retten til efter endt afsoning at

færdes frit på alle lokationer og eventuelt at rejse til andre lande i indtil 3 år, fremstår som et

alvorligt indgreb i retten til personlig frihed. Herudover fratages disse personer adgangen til at få

domstolsprøvet spørgsmålet. Den personlige frihed er beskyttet af den europæiske

menneskerettighedskonventions artikel 5, og retten til privatliv er beskyttet af den europæiske

menneskerettighedskonventions artikel 8. Det kan herudover ikke afvises, at forslagets

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bestemmelser om først at have domstolsadgang 2 år efter en sådan beslutning træder i kraft, vil

medføre en fravigelse af retten til en retfærdig rettergang, som er beskyttet ved den europæiske

menneskerettighedskonventions artikel 6.

De mange forslag om lempelse af krav om domstolskendelse og dermed fravigelse af

retsplejelovens beskyttelsesbestemmelser om alvorlige tvangsindgreb må grundlæggende anses for

problematiske. Bestemmelserne vil medføre en klar udhuling af retsplejelovens krav til, hvornår

sådanne tvangsindgreb kan gennemføres samt af efterprøvelsen af politimyndighedens vurdering

heraf.

Forslaget kan efter Retspolitisk Forenings opfattelse medføre en alvorlig risiko for udhuling af

grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed samt af grundlovens § 73 om ejendomsrettens

ukrænkelighed for den direkte berørte persongruppe samt for de personer, som kan sættes i

forbindelse hermed. Dette er særligt betænkeligt henset til, at personkredsen, der kan sættes i

forbindelse med den af lovforslagets berørte gruppe, udvides betydeligt til at omfatte andre end

samlevende, da der anvendes udtrykket: ’’andre med en særlig tæt relation til den pågældende”.

Formuleringen giver en betydelig og uheldig uklarhed om afgrænsningen.

Forslaget om at udvide personkredsen, som må udføre agentvirksomhed, til at omfatte civile må

anses for yderst betænkelig - særligt for de personer, som fremover agerer som civilagenter. Der må

gennemføres lovbestemte beskyttelsesforanstaltninger, som de pågældende personer vil kunne støde

ret på, såfremt de kommer i en farlig sikkerhedssituation som følge af, at de har ageret som

civilagenter på vegne af politiet.

De mange forslag om ændring af skattelov, lov om sociale ydelser m.fl. vil medføre, at den

pågældende personkreds mister al forsørgelsesgrundlag, hvilket alt andet lige vil bringe de

pågældende personer i en ganske vanskelig situation, herunder særligt hvis de har mindreårige børn,

som skal brødfødes.

Det er et visionsløst og desperat samfund, der ikke formår at løse problemerne med

bandekriminalitet uden at angribe sit eget demokratiske fundament.

København, den 7. marts 2024

Natasia Nielsen

Bjørn Elmquist

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Kontoret for organiseret kriminalitet

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: +45 72 42 37 00

[email protected]

www.sbst.dk

Sagsnr.:

2024 - 2832

Dato:

4. marts 2024

Til Justitsministeriet

Social- og Boligstyrelsen takker for at blive hørt ift. Forslag til Lov om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV). Nedenfor fremgår Social- og Boligstyrelsens bemærkninger til

lovforslaget.

SBST har forholdt sig til følgende dele af lovforslaget:

1. § 2 stk. 2 (side 6)

2. § 8 (side 10))

3. Afsnit 3.1.1. Fokuseret SSP-samarbejde skal afskærme brødre fra

bandemiljøet (fra side 21)

4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 2 nr, 2 (fra side 270)

og § 8 (fra side 309)

Ad 1:

Videregivelse af oplysninger kunne med fordel afgrænses til at oplysningerne kun kan

videregives til de sociale myndigheder i den ansvarlige kommune.

Ad 2:

Det foreslås, at formuleringen ”…nære

familiemedlemmer er dømt efter

straffelovens….”

erstattes med ”…nære

familiemedlemmer har modtaget en dom,

hvor straffen er fastsat efter straffelovens…”

Ad 3:

Fra side 21. Det foreslås, at:

•

formuleringen:

”De oplysninger, der kan videregives efter bestemmelsen,

omfatter efter praksis bl.a. fortrolige oplysninger vedrørende børns og unges

stofmisbrug eller væsentlige sociale problemer.”

ændres til:

”De oplysninger,

der kan videregives efter bestemmelsen, omfatter efter praksis bl.a. fortrolige

oplysninger vedrørende børns og unges trivsel og udvikling.”

formuleringen ”Formålet

med indførelse af bestemmelsen var at skabe en

mere klar retstilstand for myndighedernes adgang til – uden samtykke fra den,

•

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 2

oplysningerne angår – at drøfte bestemte børns og unges problemer som led i

en kriminalitetsforebyggende indsats…”

ændres til

”Formålet med indførelse

af bestemmelsen var at skabe en mere klar retstilstand for myndighedernes

adgang til – uden samtykke fra den, oplysningerne angår – at drøfte bestemte

børn og unges udfordringer og resurser som led i en

kriminalitetsforebyggende indsats…”

•

der på side 23 indskrives barn i følgende sætning: ”Det

vil eksempelvis i

højere grad være nødvendigt at dele personoplysninger og særligt

oplysninger af følsom karakter i tilfælde, hvor en individuel indsats over for

den enkelte barn og unge drøftes, sammenlignet med tilfælde hvor en generel

indsats over for hele årgangen på en skole påtænkes iværksat.”

følgende afsnit på side 26 udgår:

”Såfremt kommunalbestyrelsen på baggrund

af en indledende screening efter § 18 vurderer, at det ikke er nødvendigt at

igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov, har

kommunalbestyrelsen fortsat mulighed for at iværksætte en afdækning efter §

19 i barnets lov.”

SBST vurderer, at afsnittet er en gentagelse af de

efterfølgende afsnit, som beskriver processen.

følgende formulering på side 27:

”Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal

tilrettelægge undersøgelsen ud fra en helhedsbetragtning, så den kommer

hele vejen rundt om barnets, den unges og familiens situation med henblik på

at belyse både udfordringer og ressourcer hos barnet eller den unge og

familien.”

ændres til

”Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge

undersøgelsen ud fra en helhedsbetragtning, så det sikres, at børne- og

ungerådgiveren/kommunen kommer hele vejen rundt om barnets, den unges

og familiens situation med henblik på at belyse både udfordringer og

ressourcer hos barnet eller den unge og familien.”

følgende formulering på side 28: ”Herudover følger det af § 22, stk. 6, i

barnets lov, at den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet

stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter, jf. §§ 32, 46

eller 47, og i givet fald hvilken.” ændres til ”Herudover følger det af § 22, stk.

6, i barnets lov, at den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en

begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støttende

indsatser efter, jf. §§ 32, 46 eller 47, og i givet fald hvilken.”

Der i følgende sætning på side 28 indsættes ’afdækning’:

Det skal således

fremgå klart af lovgivningen, at kommunerne bl.a. skal lægge vægt på, om

barnet eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet

ved vurderingen af, om der skal igangsættes afdækning og en børnefaglig

undersøgelse.

Der på side 28 indsættes et

’og’,

så der står: ”For

at sikre en mere effektiv og

forebyggende indsats over for udsatte børn og unge i risiko for rekruttering til

banderne…”

•

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 3

Derudover har SBST en bemærkning til følgende afsnit på side 28:

Kommunerne vil

ikke i alle tilfælde skulle igangsætte en børnefaglig undersøgelse, hvis der er viden

om, at nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet. Der kan f.eks. være

særlige situationer, hvor barnet eller den unge kun har meget begrænset kontakt

med det dømte familiemedlem.

Bemærkning: Viden om, at nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet vil

ikke nødvendigvis komme frem i en screening, medmindre selve underretningen om

barnet handler om, at et nært familiemedlem er dømt for bandekriminalitet. I

screeningen indhenter man ikke yderligere oplysninger ud over underretningen,

samtale med barnet eller den unge samt forældrene.

Såfremt det ikke fremgår af underretningen, vil den altså viden først blive kendt, hvis

man laver en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, hvor man afdækker og

undersøger forholdene om og omkring barnet eller den unge.

Ad 4:

Vedr. følgende afsnit side 272:

”Begrebet »oplysninger om enkeltpersoners

tilknytning til bandemiljøer« omfatter alle former for oplysninger, der knytter sig til

banderelateret kriminalitet. Det kan eksempelvis være oplysninger om, at et

familiemedlem er dømt for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a,

oplysninger om at barnet eller den unge optræder på samme sag som kendte

bandemedlemmer samt oplysninger om at barnet eller den unge er truffet i et

klubhus eller til et arrangement i bandemiljøet.”

foreslår SBST at være mere specifik

dvs. fx hvis barnet eller den unge er blevet antruffet af Politiet sammen med kendte

bandemedlemmer eller personer, der har relationer til bandemiljøet.

Det foreslås, at følgende formulering på side 272

”Formålet hermed er at sikre

fortroligheden i SSP-samarbejdet med hensyn til oplysninger om (mulige)

banderelationer, herunder at tydeliggøre, at denne type oplysninger skal behandles

med en særlig følsomhed i kommunerne.”

erstattes med

”Formålet hermed er at

sikre fortroligheden i SSP-samarbejdet med hensyn til oplysninger om (mulige)

banderelationer, herunder at tydeliggøre, at denne type oplysninger skal behandles

med en særlig opmærksomhed i kommunerne.”

Det foreslås, at følgende formulering på side 310:

”Såfremt kommunen efter en

indledende screening efter § 18 vurderer, at det ikke vil være nødvendigt at

igangsætte en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20, vil kommunen efter

reglerne i barnets lov kunne igangsætte en afdækning efter § 19.”

ændres til

”Kommunen kan efter screening jf. § 18 vurdere, om der er behov for afdækning jf. §

19 eller en børnefaglig undersøgelse jf. § 20.”

Ift. følgende afsnit på side 310:

”Børn, unge og deres forældre vil på et hvilket som

helst tidspunkt i et sagsforløb kunne anmode om en børnefaglig undersøgelse, hvis

de mener, at der er behov for yderligere undersøgelser af barnets behov. Det vil

herefter bero på en konkret vurdering af sagens forhold, om en sådan undersøgelse

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Side 4

skal igangsættes. Ved vurderingen vil der skulle lægges betydelig vægt på, om

barnet eller den unge har nære familiemedlemmer, der er dømt for

bandekriminalitet. Kommunens beslutning om, at der ikke er behov for en

børnefaglig undersøgelse kan ikke påklages til Ankestyrelsen, i det omfang

kommunen i stedet vælger at gennemføre en afdækning efter reglerne herom i

barnets lov § 19.”

Bemærker SBST, at afsnittet omhandler børn, unge og familiers

ret til at anmode om en børnefaglig undersøgelse. Derfor kan dele af afsnittet evt.

udgå.

Det foreslås, at der foretages de markerede ændringer i følgende afsnit på side 311:

”Kommunen vil efter barnets lov også have mulighed for at iværksætte støtte og

hjælp, uanset om der vil blive truffet afgørelse om at iværksætte en børnefaglig

undersøgelse. Det kan være i form af en tidlig forebyggende indsats, jf. § 30 eller en

støttende indsats efter § 32 på baggrund af en afdækning eller en børnefaglig

undersøgelse. Herudover er det muligt at iværksætte en støttende indsats

sideløbende med en afdækning eller den børnefaglige undersøgelse, jf. § 32, stk. 4.

En sådan indsats vil skulle tage afsæt i barnets eller den unges samt familiens

behov, ressourcer og udfordringer, men det vil samtidig være vigtigt, at

myndighederne vurderer, at indsatserne vil bidrage til at forebygge kriminalitet og

sikre barnet eller den unges trivsel og udvikling. Det skal herudover vurderes, om

der er brug for støttende indsatser til barnet eller den unge, der går imod f.eks.

forældrenes ønsker, i det omfang der efter barnets lov er adgang til at træffe

afgørelse uden samtykke, herunder efter reglerne i § 37 i barnets lov om støttende

indsatser uden samtykke, hvis det vurderes at være i det konkrete barn eller den

konkrete unges interesse med henblik på at kunne forebygge risikoen for at ende i

bandekriminalitet.”

Venlig hilsen

Julie Møller-Høy Worm

Fuldmægtig

Overgange og sammenhænge i ungelivet

Børn, Unge og Familier

Mobil: +45 41 73 08 61

Email:

[email protected]

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af

Bandepakke IV)

SSP-Samrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger vedr. lovændringer omkring Ban-

depakke IV.

Aftalen om Bandepakke IV beskriver i indledningen, at man ønsker at fokusere SSP-samarbejdet.

Denne formulering mener SSP-Samrådet nemt kan misforstås. At fokusere SSP-samarbejdet må

ikke betyde, at SSP-samarbejdet primært skal rette sig mod bandeforebyggelse – det må til gen-

gæld gerne være sådan, at ”at fokusere” betyder, at det styrker SSP-samarbejdets mulighed for at

forebygge bandekriminalitet

SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Tlf.: 2325 8547

[email protected]

Rikke Risgaard Laustsen

Næstformand

Tlf.: 7253 8356

[email protected]

www.ssp-samraadet.dk

Skanderborg. d. 06.03.2024

Vedr. pkt. 3.1.1.1.3 Retslig ramme med henblik på at sikre øget informationsdeling:

SSP-Samrådet finder det helt afgørende for SSP-samarbejdet, at man har mulighed for at videre-

give og dele oplysninger om rent private forhold, som det er beskrevet i § 115 for nuværende.

SSP-Samrådet anerkender behovet for at tydeliggøre, at det også er muligt at dele informationer

vedr. banderelationer. SSP-Samrådet bifalder, at delingen fortsat sker efter en konkret og indivi-

duel vurdering, der tager udgangspunkt i sagens samlede omstændigheder. SSP-Samrådet kan

derfor bakke op om tilføjelsen i form af §115 stk.5.

Vedr. pkt. 3.1.1.2.3 Øget fokus på banderelationer i den kommunale indsats over for

børn og unge.

Et godt helhedsorienteret sagsarbejde vil fordre en vurdering af betydningen af familiemedlem-

mers relation til kriminalitet. Derfor bakker SSP-Samrådet op om at kommunerne, i forbindelse

med afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, skal vurdere betydningen af, at bar-

nets eller den unges nære familiemedlemmer er dømt for bandekriminalitet.

Vedr. pkt. 3.1.2.3 Videregivelse af fortrolige oplysninger om personer over 18 år til foræl-

dre og andre med lignende tætte relationer.

En mulighed for, at sociale myndigheder kan videregive fortrolige oplysninger til forældre eller andre

med lignende tætte relationer vil være til stor gavn for de unge, som skal hjælpes af SSP+samarbej-

det. SSP+samarbejdet er tværfagligt/tværsektorielt i kommunerne og dækker flere forskellige enhe-

der og faggrupper. Informationsdelingen bør omfatte det samlede kommunale SSP+samarbejde.

Dette skyldes, at personer i SSP+samarbejdet, kan være ansættelsesmæssigt placeret et andet sted

end hos de sociale myndigheder, selv om de løser opgaver, som formelt ville tilskrives det sociale

myndighedsarbejde. Fx SSP-konsulenter, som er placeret organisatorisk i Ungdomsskolen eller en

central forvaltning. SSP-Samrådet foreslår derfor, at formuleringen ændres til:

”Politiet og kommu-

nale medarbejdere i SSP+samarbejdet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der

er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer

til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsfore-

byggende indsats over for personen.”.

Det er væsentligt, at denne mulighed ikke kun drejer sig om

tilknytning til bandemiljøer, men giver mulighed for udveksling af oplysninger ved anden kriminalitet,

SSP-Samrådet er en forening bestående af og for fagpersoner i SSP-arbejdsfeltet. SSP-Samrådet arbejder på at

videreformidle best-practice fra SSP-samarbejdet rundt i landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten

til det gode liv.

L 150 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hvor det vurderes nødvendigt for at hjælpe den unge ud af kriminaliteten. Der bør naturligvis altid

forsøges at få samtykke forud for udveksling af oplysningerne.

Vedr. 3.1.3.3 Forbud mod rekrutteringsfremmende handlinger rettet mod børn og unge

SSP-Samrådet bakker som udgangspunkt op om, at rekrutteringsfremmende handlinger sanktione-

res. Det er dog også væsentligt, at bevisførelsen er på plads, for at såvel den unge over 18 år, samt

den unge under 18 år kan forstå, hvorfor handlingen er ulovlig. Retssikkerheden skal være på plads.

Vedr. 3.2.1.3 Styrket opholdsforbud og nyt kontaktforbud

Som udgangspunkt støtter SSP-Samrådet, at opholdsforbuddet og kontaktforbuddet styrkes. Der er

dog et par væsentlige udfordringer, som bør iagttages og som kræver yderligere afdækning og vur-

dering. Det drejer sig om, at et opholdsforbud kan have den konsekvens, at man minimerer perso-

nens adgang til beskyttende faktorer som positive relationspersoner, job m.m. Det er i den sammen-

hæng væsentligt, at man har grundige overvejelser om, hvad der i den enkeltes tilfælde kan være et

anerkendelsesværdigt formål, og at dette kan justeres løbende, da forhold der kan være anerkendel-

sesværdige kan skifte i løbet af ganske kort tid.

Det er i beskrivelsen ikke tydeligt, hvornår der reelt er tale om ”kontakt”. Der beskrives fx e-mails og

beskeder på Facebook – men de unge er på andre hurtigt forandrende medier, hvor det kan ske, at

man skriver i den samme tråd i en nyhedsstrøm, kommenterer det samme opslag selv om det ikke

var intentionen at være i kontakt, at man ”liker” et opslag osv. Det kan således være vanskeligt at

afgøre, hvornår der reelt er tale om en kontakt, og dette bør defineres nærmere.

I forbindelse med en afsoning synes det problematisk, at man ikke kan opretholde et kontaktforbud,

idet SSP-Samrådets erfaringer er, at det kriminelle netværk i høj grad styrkes i forbindelse med en

afsoning.

Vedr. 3.2.2.3 Forbrydelser af ydmygende karakter

SSP-Samrådet finder det relevant at skærpe betragtningen i forhold til unge, der er i relation til ban-

dekriminalitet, men finder det samtidigt problematisk, at skærpelsen kan finde anvendelse ved sager

der vedr. problematikker der ikke drejer sig om kriminalitet. SSP-Samrådet påpeger således, at det

kan være væsentligt at have en opmærksomhed på, at det kan være svært at skelne mellem mob-

ning og ydmygende strafbar handling. Et øget fokus på ydmygende handling kan medføre et øget in-

citament for at betragte mobning som psykisk vold og dermed en kriminel handling. Dermed kan

mobning risikere at blive betragtet som en kriminel handling frem for en social pædagogisk proble-

matik.

Vedr. 3.2.3.3 Fratagelse af børn- og ungeydelsen for dømte bandemedlemmer.

SSP-Samrådet kan bakke op om forslaget, såfremt børneydelsen i stedet udbetales til en anden for-

ældremyndighedsindehaver eller værge således at fratagelsen af ydelsen ikke kommer barnet til last.

Forslaget kan således sikre at pengene reelt går til barnets bedste, og ikke til den kriminelle.

På vegne af SSP-Samrådet

Benny Husted

Formand

Rikke Laustsen

Næstformand

SSP-Samrådet er en forening bestående af og for fagpersoner i SSP-arbejdsfeltet. SSP-Samrådet arbejder på at

videreformidle best-practice fra SSP-samarbejdet rundt i landets kommuner for at sikre alle børn og unge retten

til det gode liv.