Retsudvalget 2023-24
L 148 Bilag 1
Offentligt
2845148_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
2. april 2024
Strafferetskontoret
2022-02253
3160256
Høringssvar og høringsnotat til brug for behandlingen af lovforslag nr.
L 148 om ændring af retsplejeloven
Til brug for behandlingen af lovforslag nr. L 148 om ændring af
retsplejeloven (Ændring af reglerne om hastesikring og udlevering af
oplysninger om teletrafik, reglerne om genoptagelse af straffesager m.v.)
vedlægges et høringsnotat og kopi af de modtagne høringssvar.
Opmærksomheden henledes på omtalen i høringsnotatets pkt. 2.2 af to
beslutninger fra Østre Landsret af 8. januar 2024, hvorved Østre Landsret
har udsat to kæresager om politiets adgang til at indhente trafikdata og
lokaliseringsdata, som er opbevaret på et andet grundlag end efter en
registrerings- og opbevaringspligt. Østre Landsret har sendt beslutningerne
til Justitsministeriet i forbindelse med den offentlige høring.
Som anført samme sted i høringsnotatet har Vestre Landsret imidlertid i
2022 samt den 8. marts 2024 afsagt kendelser om udlevering af trafikdata
og lokaliseringsdata uden at udsætte sagerne.
Justitsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at Rigsadvokaten har
oplyst, at anklagemyndigheden følger udviklingen i landsretspraksis, for så
vidt angår politiets og anklagemyndighedens muligheder for at kunne
indhente oplysninger, som teleudbyderne opbevarer på et andet grundlag
end efter en registrerings- og opbevaringspligt. Folketinget vil blive
orienteret, hvis Justitsministeriet bliver bekendt med væsentlige udviklinger
i retspraksis af betydning herfor.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/1