Grønlandsudvalget 2023-24
L 14 Bilag 2
Offentligt
03-03-2023
FM2023/47
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut:
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) og udkast til Anordning om ikrafttræden for
Grønland af dele af lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love
(Naalakkersuisoq for Råstoffer og Justitsområdet)
Begrundelse
Lovforslaget er udarbejdet som led i regeringens og Grønlands Selvstyres arbejde med at
udvikle danske ansvarsområder i Grønland. Naalakkersuisut har i den forbindelse fremsat ønske
om, at der indføres en selvstændig bestemmelse i kriminalloven om psykisk vold.
Formålet med lovforslaget er at kriminalisere psykisk vold på lige fod med fysisk vold i nære
relationer.
Kriminalloven indeholder på nuværende tidspunkt ingen selvstændig bestemmelse om psykisk
vold, men derimod en række andre bestemmelser, som omfatter adfærd, der kan være udtryk
for krænkelser af en andens psykiske integritet. Her kan bl.a. nævnes kriminallovens § 75 om
krænkelse af familie eller husstand, § 91 om ulovlig tvang, § 98, stk. 1, om trusler og § 88 om
fysisk vold.
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en selvstændig bestemmelse i kriminalloven efter §
88 om fysisk vold, så der kan dømmes for psykisk vold, når den, som tilhører eller er nært
knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som
gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, for-ulempende
eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af
negativ social kontrol.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter således, at der er tale om en adfærd, der gentages og i
almindelighed opfattes som et mønster, hvorfor enkeltstående krænkelser som udgangspunkt
ikke er omfattet.
Det vil normalt kunne ske ved, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres på en
enevældig og hensynsløs måde
Der skal objektivt set være tale om, at nogen udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende
eller krænkende adfærd”. Begreberne kan ikke klart afgrænses over for hinanden, fordi nogle
handlinger både kan være nedværdigende, forulempende og krænkende behandling.
Med nedværdigende handlinger sigtes til en adfærd, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre
offeret. Der kan f.eks. være tale om, at gerningsmanden åbenlyst behandler den forurettede
dårligere end andre, at den forurettede berøves muligheden for at få indflydelse på egne forhold,
eller at den forurettede tvinges til at gøre eller tåle noget, som den forurettede ikke bryder sig
om eller opfatter som uværdigt.
_______________
FM2023/47
AIAN – Sags nr.: 2022 - 24397
1
L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade
forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt kan påvirke den forurettedes
psykiske integritet. Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede
oplever at få sine grænser overskredet, herunder f.eks. seksuelt eller gennem overvågning.
Som eksempler på adfærd, der kan betragtes som nedværdigende, forulempende og krænkende,
kan f.eks. nævnes at isolere en person fra den pågældendes familie eller netværk, at overvåge
en person uden samtykke, at holde en person i uvished om afgørende beslutninger, f.eks. rejser
til udlandet, at indskrænke en persons bevægelsesfrihed, at isolere en person fra sit barn eller
dennes nærmeste eller at udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for
at skade personen. Specifikt i forhold til børn kan nævnes adfærd, som nedbryder barnets
selvværd. Der kan f.eks. være tale om, at barnet ignoreres og nægtes omsorg, eller at barnet
tages som gidsel i konflikter mellem dets forældre. Der kan også være tale om kommentarer
om barnets krop, vægt eller madindtag. Opregningen er ikke udtømmende.
Den nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd skal kunne betegnes som grov, for
at adfærden er omfattet at den foreslåede bestemmelse.
Adfærden skal også være egnet til utilbørligt at styre forurettede. Ordlyden ”styre” sigter til
kontrollerende adfærd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, herunder pga. en frygt
for nye krænkelser. Det er en objektiv vurdering, om adfærden er egnet til at styre forurettede.
Den styrende adfærd skal endvidere være ”utilbørlig”, hvilket omfatter styrende adfærd, som
ikke er en naturlig del af parternes relation.
Lovforslaget indeholder også relaterede ændringer i retsplejelov for Grønland, der har til formål
at sidestille psykisk og fysisk vold. Derudover lægges der op til at foretage konsekvensrettelser
i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og i
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
I forbindelse med ikrafttrædelsen af en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i
kriminalloven vil Grønlands Politi i samarbejde med Rigspolitiet udarbejde vejledning om
håndtering af sager om psykisk vold. Vejledningen vil fungere som et opslagsværk for den
enkelte medarbejder, der håndterer sager om psykisk vold. Vejledningen vil også fastsætte
retningslinjer for politiets håndtering af sager om psykisk vold, herunder identificering,
registrering, risikovurdering og efterforskning af sagerne samt iværksættelse af hjælpe- og
beskyttelsesforanstaltninger. Der tages udgangspunkt i en vejledning udarbejdet til dansk politi,
som blev til i forbindelse med det danske lovforslag om psykisk vold.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til udkastet
Nærværende lovforslag fremsættes på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at højne
justitsområdet, så det er effektivt og tidssvarende, og således at det bedst muligt er i
overensstemmelse med befolkningens ønsker og retsfølelse.
Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske
velbefindende at blive udsat for psykisk vold. De negative konsekvenser kan især i nære
relationer være langvarige og endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes
psykiske integritet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får
den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener.
2
L 14 - 2023-24 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Psykisk vold blev kriminaliseret i den danske straffelov i 2019, og på møde i Rådet for
Grønlands Retsvæsen i 2019 blev det anbefalet, at der også burde ses på mulighederne for at
indsætte en tilsvarende bestemmelse i den grønlandske kriminallov.
Herudover besluttede Inatsisartut på forårssamlingen 2022, at Grønlands Selvstyre skal tiltræde
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i
hjemmet (Istanbulkonventionen). Konventionen pålægger medlemsstaterne at kriminalisere
alle former for vold, herunder psykisk vold. Det er derfor en betingelse for efterlevelse af
konventionen fuldt ud, at psykisk vold kriminaliseres.
Naalakkersuisut ønsker også på den baggrund, at der indføres en bestemmelse i kriminalloven
om psykisk vold.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Forslaget har været i høring fra den 6. januar til den 3. februar 2023.
Bilag
1. Resume af Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) og udkast til Anordning om
ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af straffeloven og forskellige andre
love
2. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)
3. Udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af
straffeloven og forskellige andre love
4. Kommenteret høringsoversigt
3