Retsudvalget 2023-24
L 12 Bilag 1
Offentligt
2758427_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. oktober 2023
Straffuldbyrdelseskontoret
Josefine Fyrstenberg
2023-0049-0237
2967915
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Afskæring af voldtægtsdømte personers mulighed for at afsone med
fodlænke)
I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2023 til den 18. august
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Aarhus Retshjælp,
Aarhus Universitet – Juridisk Institut, Advokatnævnet, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Amnesty International, Danmarks Jurist- og
Økonomforbund (DJØF), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Sociale
Retshjælps Fond, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
Folketingets
Ombudsmand,
Foreningen
af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater,
Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
KL, Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns
Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 12 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Landsforeningen KRIM, Landsklubben af Socialrådgivere ansat i
Kriminalforsorgen,
Odense
Retshjælp,
Politidirektørforeningen,
Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialstyrelsen, Syddansk
Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Retshjælp
Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den 22. august 2023
til den 5. september 2023 været sendt i høring hos Færøernes Hjemmestyre
via Rigsombudsmanden på Færøerne.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Amnesty
International,
Byretterne,
Danske
Advokater,
Det
Kriminalpræventive Råd, Dommerforeningen, Folketingets Ombudsmand,
Foreningen Ord Mod Ord, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Manderådet, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rådet for Socialt Udsatte,
Social- og Boligstyrelsen, Syddansk Universitet – Juridisk Institut og Vestre
Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til
høringssvarene er anført i
kursiv.
2. Generelt
Domstolsstyrelsen, KL, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rådet for
Socialt Udsatte
og
Social- og Boligstyrelsen
har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
Byretterne, Dommerforeningen, Folketingets Ombudsmand
og
Vestre
Landsret
ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.
Manderådet
bemærker, at de ikke kan støtte op om lovforslaget, da det er
rådets opfattelse, at regeringens politiske grundlag fra december 2022
”Ansvar for Danmark” baserer sig på den retlige vildfarelse, at en person
Side 2/4
L 12 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2758427_0003.png
der efter samtykkelovens vedtagelse er dømt for overtrædelse af
straffelovens § 216, i alle situationer har begået en alvorlig forbrydelse.
Amnesty International
støtter lovforslaget. Amnesty International
anbefaler mere generelt, at Justitsministeriet efterser den faktiske
straflængde for voldtægtsdomme og undersøger, om brugen af lovgivningen
sikrer retsfølelsen hos voldtægtsofre, når det kommer til straflængden.
Amnesty International anbefaler desuden, at der udbydes undervisning om
voldtægtssager til de forskellige aktører i straffesagskæden.
3. Øvrige bemærkninger til udkastet til lovforslag
Det Kriminalpræventive Råd
og
Syddansk Universitet – Juridisk
Institut
henviser
til
Justitsministeriets
effektevaluering
af
fodlænkeordningen fra 2011
1
, der viser, at recidivrisikoen for unge under 25
år mindskes ved at afsone i hjemmet, både i forhold til den generelle
recidivrisiko som risikoen for at begå grovere eller alvorligere kriminalitet.
Det Kriminalpræventive Råd
bemærker videre, at der er en
mangfoldighed inden for gruppen af gerningspersoner, der er dømt for
voldtægt, og at afsoning med fodlænke derfor i visse tilfælde kan være et
effektivt redskab til at forebygge ny kriminalitet. Det Kriminalpræventive
Råd anbefaler, at det i de enkelte tilfælde, hvor det vurderes at være mest
samfundsmæssigt hensigtsmæssigt, fortsat skal være muligt for visse
voldtægtsdømte at afsone med fodlænke.
Syddansk Universitet – Juridisk Institut
anbefaler på baggrund af
ovennævnte effektevaluering og af individualpræventive grunde, at unge
under 25 år, der er dømt for voldtægt, fortsat skal have mulighed for at
afsone deres dom med fodlænke.
Danske
Advokater
bemærker,
at
mange
voldtægtsdømte
førstegangsovertrædere er unge mennesker, hvorfor der er en
resocialiseringsudfordring, som man bør forholde sig til i det videre
politiske arbejde.
Foreningen Ord Mod Ord
bemærker, at det er væsentligt at tage hensyn
til de individuelle omstændigheder i hver sag, ligesom det er af afgørende
Tanja Tambour Jørgensen (2011):
Afsoning i hjemmet – en effektevaluering af
fodlænkeordningen.
Justitsministeriet.
1
Side 3/4
L 12 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
betydning, at straffen for voldtægtsdømte står i rimeligt forhold til
forbrydelsen. Endelig bemærker foreningen, at Justitsministeriet ved at
afskære voldtægtsdømtes mulighed for fodlænkeafsoning også gør det
sværere for den voldtægtsdømte at blive rehabiliteret.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriets i
lovbemærkningerne redegør for de hidtidige erfaringer med brugen af
fodlænkeordningen overfor voldtægtsdømte personer samt for
hensynsafvejningen af formålet med udkastet til lovforslag overfor
modsatrettede hensyn og eksisterende regler.
Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at voldtægt er en grov
krænkelse af den seksuelle selvbestemmelsesret, der kan have langvarige og
negative konsekvenser for forurettede. Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger er det derfor vigtigt, at
afsoningsformen for personer, der er dømt for voldtægt, i højere grad
afspejler forbrydelsens grove karakter.
Det kan i den forbindelse virke krænkende på forurettedes retsfølelse, at
gerningspersonen får lov at afsone sin voldtægtsdom med fodlænke på
bopælen. Derudover er det vigtigt, at forurettede kan føle sig tryg og vide
sig sikker på, at der sættes hårdt og konsekvent ind over for
gerningspersonen i voldtægtssager, uanset gerningspersonens alder og
individuelle omstændigheder.
Justitsministeriet foreslår derfor at indføre en fodlænkemodel, hvor
voldtægtsdømte personer uden undtagelse afskæres muligheden for at
afsone med fodlænke. Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene
ikke fundet anledning til at ændre dette.
III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring,
indeholder det fremsendte lovforslag visse ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.
Justitsministeriet har ligeledes tilpasset lovforslagets § 2, således at der af
lovteksten fremgår overgangsregler med tilfælde, hvor loven ikke vil finde
anvendelse.
Side 4/4