Retsudvalget 2023-24
L 11 Bilag 1
Offentligt
2759373_0001.png
Dato:
4. oktober 2023
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Benjamin Vynne Mu-
schinsky
Sagsnr.: 2022-709-0366
Dok.:
2947100
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra sta-
ten til ofre for forbrydelser (Retskrav på erstatning og godtgørelse til
ofre for terrorhandlinger begået i udlandet)
I. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2023 til den 14. august
2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International
Danmark, Ankenævnet for Forsikring, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Business Danmark, Civilstyrelsen, Copenhagen Business School (Juridisk
Institut), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps fond, Det
Etiske Råd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Erstatningsnævnet, Finn Nørgaard Foreningen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater
FAU, Forsik-
ring & Pension, FRIDA Forsikring Agentur A/S, HK-Landsklubben Dan-
marks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndigheden, Hjælp Voldsofre,
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Landsforening
(KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-
kultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Krim, Of-
ferrådgivningen i Danmark, Patienterstatningen, Politiforbundet, Retspoli-
tisk Forening, Rigsadvokaten, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden
i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Røde Kors,
Side 1/5
L 11 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-
tut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og samtlige
ministerier.
II. Høringssvarene til lovforslaget
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Ankenævnet for For-
sikring, Civilstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den
Danske Dommerforening, Erhvervsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Finn Nør-
gaard Foreningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsvarsministeriet,
Hjælp Voldsofre, HK Politiet og Anklagemyndigheden, Kommunernes
Landsforening, Miljøministeriet, Offerrådgivningen i Danmark, Politifor-
bundet, Patienterstatningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Skatteministe-
riet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i
kursiv.
Ankenævnet for Forsikring, Civilstyrelsen, Danske Regioner, Den Dan-
ske Dommerforening, Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Forsvarsministeriet, HK Politiet og Anklagemyndigheden,
Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Patienterstatningen,
Politiforbundet, Rigspolitiet og Skatteministeriet
har ingen bemærknin-
ger til lovforslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret og Dansk Ar-
bejdsgiverforening
har ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.
2. Generelt
Finn Nørgaard Foreningen
bakker op om, at ofre for terrorhandlinger i
udlandet får retskrav på erstatning, således at den danske stat vil tilse, at
offeret bliver kompenseret for f.eks. sit tab af erhvervsevne, helbredelses-
udgifter, varige mén osv. som følge af hændelsen. Foreningen forventer, at
Side 2/5
L 11 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
det fremover vil være en anseelig lettelse og en god støtte for ofre for ter-
rorhandlinger i udlandet, at de ikke behøver at skulle forholde sig til andre
landes lov og praksis for at have ret til at modtage erstatning for deres tab.
Foreningen bemærker desuden, at det er en relevant forbedring at give ofre
for terror på udenlandsk jord krav på velkendte erstatningsmuligheder i
hjemlandet, og at dette styrker retsfølelsen blandt ofrene og i bredere for-
stand, og at det er i tråd med ånden i både
FN’s og EU’s rettigheder for
terrorofre. Foreningen bemærker endelig, at det i det hele taget er et godt
princip at ligestille alle danske statsborgere, der måtte blive ramt af terror,
ved at give dem retskrav på erstatning, uanset om de er blevet ramt i Dan-
mark eller i udlandet.
Hjælp Voldsofre
anser det for meget positivt, at der fremadrettet kan gives
en bedre udsigt til at opnå erstatning ved, at der indføres et retskrav herpå.
Foreningen anser det endvidere for meget positivt, når det i bemærkningerne
til lovforslaget anføres, at der er et særligt hensyn at tage til ofre for terror-
forbrydelser og deres pårørende, og foreningen er meget enig i, at der bør
skabes klarhed over og sikkerhed for, at ofre for terrorhandlinger begået i
udlandet og deres pårørende har adgang til erstatning ved Erstatningsnæv-
net.
Offerrådgivningen i Danmark
bakker op om lovforslaget, der sikrer dan-
ske borgere mulighed for erstatning fra Erstatningsnævnet, hvis de rammes
af terror eller terrorlignende hændelser i udlandet.
Offerrådgivningen i Danmark peger samtidig på, at det er et stort problem,
at det ikke er muligt at få hjælp af en bistandsadvokat under en sag i Erstat-
ningsnævnet. Også i sager om ofre for terror og deres pårørende kan det
dreje sig om personer, som er hårdt ramt, og som har et udtalt behov for
advokatbistand til opgørelse af deres erstatningskrav.
Erhvervsstyrelsen
har bemærket, at styrelsens Område for Bedre Regule-
ring (OBR) vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer.
Justitsministeriet noterer sig, at flere høringsparter udtrykker opbakning til
lovforslaget.
Hvad angår Offerrådgivningen i Danmarks høringssvar om hjælp fra en
bistandsadvokat ved ansøgning om erstatning hos Erstatningsnævnet,
Side 3/5
L 11 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
bemærker Justitsministeriet, at forslaget efter Justitsministeriets opfattelse
falder uden for rammerne af nærværende lovforslag. Justitsministeriet har
imidlertid noteret sig Offerrådgivningen i Danmarks synspunkt.
3. Om udformningen af undtagelsesordningen
Hjælp Voldsofre
har ikke bemærkninger til den konkrete udformning af
forslaget, men er derimod fuldstændig enig i, at der bør være en undtagelse
fra retskravet på at opnå erstatning, hvis der er grund til at antage, at offeret
under opholdet i udlandet har udvist en handlemåde, der er kriminaliseret
ved deltagelse i konflikter i udlandet.
Rigsadvokaten
bemærker, at det efter myndighedens opfattelse bør over-
vejes, om der foruden inddragelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET)
bør kunne ske inddragelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der også
kan være i besiddelse af relevante oplysninger om personer, der har udvist
en handlemåde kriminaliseret i straffelovens § 101 a eller §§ 114-114 j.
Hvad angår Rigsadvokatens høringssvar om, at det bør overvejes, om der
foruden inddragelse af PET bør kunne ske inddragelse af FE, bemærker
Justitsministeriet, at eventuel inddragelse af øvrige myndigheder vil kunne
ske som en del af den høringsproces, der er forudsat i lovforslaget, i det
omfang det vurderes relevant.
4. Om lovens ikrafttræden
Hjælp Voldsofre
er enig i, at loven må finde anvendelse for personskade,
der forvoldes ved handlinger begået efter lovens ikrafttræden.
III. Lovforslaget
De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til at foretage ændringer
i lovforslaget. Der er dog foretaget en række ændringer af sproglig og lov-
teknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.
I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i høring, er der i det
fremsatte lovforslag bl.a. foretaget en ændring i lovforslagets § 1, nr. 1, så-
ledes at det præciseres, at offererstatningslovens § 1, stk. 3, om billigheds-
erstatning ikke gælder for personskade, der forvoldes ved terror eller terror-
lignende handlinger begået uden for den danske stat, jf. det foreslåede § 1,
stk. 4. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ansøgninger om
Side 4/5
L 11 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
erstatning for personskade, som Erstatningsnævnet finder er forvoldt ved
terror eller en terrorlignende handling begået i udlandet, skal vurderes efter
det foreslåede § 1, stk. 4. Der vil i disse tilfælde således ikke være adgang
til erstatning i medfør af ordningen om billighedserstatning i offererstat-
ningslovens § 1, stk. 3.
Det er i lovforslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede undtagelsesbestemmelse
i det foreslåede § 1, stk. 5, endvidere blevet præciseret, at der skal være
”rimelig” grund til at antage, at skadelidte under opholdet i udlandet har
udvist den handlemåde, der er nævnt i bestemmelsen.
Herudover er det i § 2, stk. 2, blevet tilføjet, at der ved vurderingen efter det
foreslåede § 1, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, kan lægges
vægt på handlemåder udvist før lovens ikrafttræden. Det bemærkes, at dette
allerede fremgik af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 2, i det udkast til
lovforslag, som har været i høring.
Det er i lovforslagets pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige desuden blevet tilføjet, at lovforslaget
vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for regioner og kom-
muner, at lovforslaget skønnes ikke at have implementeringskonsekvenser
for stat, regioner og kommuner, og at lovforslaget vurderes at være i over-
ensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Endelig er der i de almindelige bemærkninger blevet indsat et nyt pkt. 5,
som vedrører forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven. Det fremgår bl.a. heraf, at det er Justitsministeriets vurdering, at
reglerne i det foreslåede § 1, nr. 2, kan fastsættes i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behand-
ling af personoplysninger.
.
Side 5/5