Europaudvalget 2023-24
KOM (2023) 0127
Offentligt
2785708_0001.png
Transportministeren
Europaudvalget
Folketinget
22. november 2023
2023-5026
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 7. november 2023 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende KOM (2023) 0127 – Europa-Kommissio-
nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køre-
kort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.
383/2012, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes oversende data om ældre udgør en større fare i
trafikken end andre grupper af trafikanter og forholde sig til, om
den foreliggende data kan retfærdiggøre de varighedsbegrænsnin-
ger, som fremgår af direktivforslaget.
Svar:
Transportministeriet har bedt Vejdirektoratet og efterfølgende
DTU oplyse ministeriet om udviklingen i ældres ulykker, siden
man i Danmark i 2017 afskaffede den forkortede gyldighedstid for
ældre over 75 og det obligatoriske lægetjek i forbindelse med forny-
else af kørekort for denne aldersgruppe.
Vejdirektoratets og DTU’s notater er vedlagt til udvalgets oriente-
ring. Det skal bemærkes, at de samtidig er sendt til Folketingets
Transportudvalg.
Nedenfor er anført de væsentligste konklusioner:
Af Vejdirektoratets notat fremgår, at der over en tiårig periode (fra
2013-2022) har været en stigning i ældres personskadeulykker
sammenlignet med alle personskadeulykker. Stigningen ses især i
2016-2017, altså før lovændringen, og i 2022.
kom (2023) 0127 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2785708_0002.png
Side 2/2
Af DTU’s notat, der ser på udviklingen i perioden fra 2016-2022,
fremgår det imidlertid, at der er sket en stigning i ældres (> 74 år)
trafikarbejde, der overstiger stigningen i personskadeulykker i
samme periode. Der er således ikke observeret en stigning i ældres
personskadeulykker sammenholdt udviklingen i ældres trafikar-
bejde i perioden efter 2017 - tværtimod. Hertil kommer, at ældres
andel af befolkningen er steget i den nævnte periode.
Der ses en stigning i materielskadeulykker med ældre bilister in-
volveret, som overstiger stigningen i ældres trafikarbejde. Der er
dog samtidig observeret en generel stigning i materielskadeulykker
blandt alle førere, selvom der er sket et fald i trafikarbejdet for alle
førere i perioden 2016-2022.
Jeg vil fortsat holde øje med udviklingen.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen