B 86 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan man i vores nabolande samt Holland og Belgien har løst de problemer, som B 86 peger på?

Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 86
Offentligt

Helt grundlæggende er politiret og politiets beføjelser et anliggende for Tysklands 16 delstater.

Alligevel har forbundsjustitsministeriet oversendt nedenstående svar til ambassaden, der

overordnet sammenfatter lovgivningen på området. For yderligere detaljer kan ambassaden,

hvis det ønskes, enten kontakte det ressortansvarlige forbundsindenrigsministerium (området

for politiret) eller forbundslandsbrugsministeriet (området for dyrebeskyttelse). Ligeledes vil

det være påkrævet at indhente godkendelse fra disse myndigheder, hvis svaret på nogen

måde skal offentliggøres.

Der skelnes inden for dyrebeskyttelse mellem forebyggende forholdsregler ifm. afværgelse af

fare og repressive tiltag med retsforfølgelse for øje.

Bestemmelser vedr. dyrebeskyttelse sker på grundlag af dyreværnsloven, navnlig § 16a.

Lovteksten foreligger kun på tysk, TierSchG - nichtamtliches Inhaltsverzeichnis (gesetze-im-

internet.de). Strafforfølgelse er reguleret i retsplejeloven, se under pkt. 2.

1. Forebyggende dyreværnsforanstaltninger

Dyreværnsloven (forkortet DVL i nedenstående) indeholder adskillige forebyggende

dyreværnsforskrifter. DVL § 11 fastslår blandt andet, at erhvervsmæssigt hold af dyr, for

eksempel som led i rideskoler eller zoologiske haver, kræver tilladelse fra den ansvarlige

myndighed. Ifølge § 16 DVL er visse virksomheder såsom husdyrbrug og slagterier underlagt

særligt tilsyn af myndigheden og kontrolleres med jævne mellemrum. I § 16, stk. 3 er

beføjelserne for de personer, der er bestilt af den ansvarlige myndighed med henblik på

kontrol, standardiseret. Kontrollører har tilladelse til at besigtige ejendomme, erhvervslokaler

og lejligheder samt undersøge dyr og tage prøver. § 16a i DVL indeholder et

bemyndigelsesgrundlag for den ansvarlige myndighed til at udstede dyreværnsforskrifter. Det

omfatter forbud mod at holde eller passe en bestemt dyretype eller enhver form for dyr jf. §

16a, stk. 1. i tilfælde, hvor en person gentagne gange eller groft overtræder en dyreholders

pligter efter dyreværnslovens § 2 eller tilsvarende påbud fra den ansvarlige myndighed samt

en øvrig lovbekendtgørelse (…) og derved overtræder kravene og forvolder væsentlig eller

længerevarende smerte eller lidelse eller væsentlig skade på dyr, der holdes eller passes af

vedkommende.

I henhold til § 15 DVL ligger håndhævelsen af loven hos de af ansvarlige myndigheder, som

normalt vil være lavere administrative myndigheder (distriktsmyndigheder, byforvaltninger),

hvor der normalt oprettes et veterinærkontor til dette formål. De kaldes

dyreværnsmyndigheder.

Politiet har udelukkende sekundær myndighed i hastesager, hvilke er defineret i delstaternes

politilovgivninger. Forudsætningen for en hastesag er eksistensen af en trussel mod den

offentlige sikkerhed eller orden. Beskyttelsen af den offentlige sikkerhed er i særdeleshed

retssystemets og den forfatningsmæssige ordens integritet. Der foreligger følgelig en risiko for

den offentlige sikkerhed, hvis man skal frygte lovovertrædelser af dyreværnsloven. Hvis den

ansvarlige dyreværnsmyndighed ikke kan gribe ind rettidigt, kan politiet træffe midlertidige

foranstaltninger. Inden for dyrebeskyttelse er navnlig beslaglæggelser og ransagninger i

højsædet. Politiet er dog ikke bemyndiget til at træffe yderligere forebyggende

foranstaltninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne vedr. hastesager.

2. Retshåndhævelse i forbindelse med dyrebeskyttelse

Dyreværnsloven indeholder en strafbestemmelse i § 17. Ifølge denne straffes den, der afliver

et hvirveldyr uden rimelig grund eller som påfører væsentlig smerte eller lidelse eller langvarig

eller gentagen betydelig smerte eller lidelse ved brutalitet, med fængsel indtil tre år eller bøde.

B 86 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan man i vores nabolande samt Holland og Belgien har løst de problemer, som B 86 peger på?

Den offentlige anklagemyndighed har ansvaret for at forfølge overtrædelser. Efterforskningens

ramme og muligheder følger af strafferetsplejeloven. Politiet fungerer i den sammenhæng som

efterforskere for anklagemyndigheden. Ledelses- og kontrolfunktionen i

efterforskningsproceduren ligger dog alene hos anklagemyndigheden.

I henhold til ressortopdelingen, som den er reguleret i Tysklands grundlov for dette område, er

delstaterne ansvarlige for strafferetlig forfølgelse. Forbundsjustitsministeriet har derfor ingen

data om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved overtrædelser af dyreværnsloven. Den

føderale statistik viser for 2021 følgende tal vedr. retsforfølgende, Strafverfolgung - Fachserie

10 Reihe 3 - 2021 (destatis.de).

I 2021 blev der fortegnet 1.345 domfældelser over hele Tyskland for overtrædelser af

dyrevelfærdsloven, hvoraf 1.008 sager resulterede i en dom. 998 blev dømt i henhold til

almindelig strafferet og 10 blev dømt under ungdomsstraffeloven. Af de almindelige

strafferetlige domme blev der idømt fængselsstraf i 43 sager og bøde i 955 sager. I tilfælde

med idømte fængselsstraffe blev dommen gjort betinget i 40 tilfælde.

Forbundsjustitsministeriet er ikke bekendt med, om der er oprettet særlige afdelinger i den

offentlige anklagemyndighed i delstaterne til at håndtere overtrædelser af dyrevelfærdsloven.

Oprettelsen af kriminalitetsspecifikke anklagemyndigheder er mulig. Ifølge gældende

lovgivning kan embedsmændene i en anklagemyndighed i regionale landsretter afsættes til

retsforfølgning af visse typer straffesager, hvor dette for at fremme eller fremskynde

sagsbehandlingen er formålstjenligt. Det er også muligt at oprette visse særlige afdelinger

inden for anklagemyndighedens organisationsstruktur. Her samles sagsansvaret for forskellige

kriminalitetsområder inden for den lokalt ansvarlige anklagemyndighed. De respektive

delstater er dog også ansvarlige for spørgsmålet om, hvorvidt der skal oprettes centrale

anklagemyndigheder eller særlige afdelinger. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at oprette

specialiserede anklagemyndigheder eller særlige afdelinger, skal vurderes fra sag til sag og af

de respektive delstaters justitsmyndigheder.

I henhold til § 20 DVL kan en domstol forbyde, at en pågældende, der er dømt for en ulovlig

handling efter § 17 DVL, må holde eller passe, handle med eller på anden måde

erhvervsmæssigt beskæftige sig med dyr af enhver art eller en bestemt art i en periode på et

til fem år eller for bestandig, hvis der er risiko for, at vedkommende vil fortsætte med at begå

en lignende ulovlig handling.

I DVL § 18 er der endvidere fastsat en lang række bestemmelser, som ikke er omfattet af

straffeloven men takseres som mere simple overtrædelser. Ifølge § 18, stk. 1 handler den, der

forsætligt eller uagtsomt forvolder væsentlig smerte, lidelse eller skade på et hvirveldyr, som

de holder, passer eller skal passe, uden rimelig begrundelse, i strid med loven. Ifølge § 18,

stk. 1 begår den, der udfører et erhverv uden den fornødne tilladelse, der kræves i henhold til

§ 11, stk. 1 eller overtræder de betingelser, der er forbundet hermed, en lovovertrædelse.

Ifølge dyreværnslovens § 18, stk. 4 kan disse lovovertrædelser i nogle tilfælde straffes med

bøde på op til 25.000 EUR og i nogle tilfælde med bøde på op til 5.000 EUR.

Kilde:

, forbundsjustitsministeriets kontor for politiret.