Miljø- og Fødevareudvalget 2023-24
B 70
Offentligt
2851466_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 8256
Den 15.april 2024
Hermed sendes besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 38 til B 70,
forslag til folketingsbeslutning om at forbyde bomtrawl, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. marts 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 38 til B 70 om at forbyde bomtrawl fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
”I
svaret på spørgsmål 11 oplyses det, at der var 45 overtrædelsessager i 2022 (ud af 60 kontroller) og 14
overtrædelsessager i 2023 (ud af 28 kontroller). Vil ministeren oplyse, hvorfor man har lettet
kontrolpresset, når frekvensen af overtrædelser i de kontroller, der er gennemført, fortsat er så høj?”
Svar
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Fiskeristyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det er rigtigt,
at det samlede antal af kontroller er faldet fra 2022 til 2023. Faldet i antallet af kontroller
har haft en række årsager.
For det første, at antallet af fiskedage for de belgiske og nederlandske fiskefartøjer i danske farvande
faldt fra 4.370 i 2022 til 3.772 i 2023. For det andet har de overtrædelsessager til søs, der har været
konstateret på nederlandske fartøjer, primært været konstateret i Skagerrak, hvor belgiske bomtrawlere
ikke fisker. Nederlandske fartøjer havde i 2022 325 fiskedage i Skagerrak i 2022, mens de i 2023 havde
145 fiskedage.
Endelig har det samlede antal kontroller været påvirket af, at Fiskeristyrelsen i 2022 fik et nyt
kontrolskib, Nordsøen, der erstattede kontrolskibet Vestkysten. I perioden fra 1. september 2022 til 31.
december 2023 har der været arbejdet med at løse fejl og mangler på det nye skib under
garantiperioden.”
Det bemærkes i øvrigt, at det af besvarelsen af spørgsmål 11 fremgår, at der samlet set var 35
overtrædelsessager i 2022 og 18 overtrædelsessager i 2023 for nederlandske og belgiske fartøjer, der
fisker med bomtrawl.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
B 70 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm., om at der var 45 overtrædelsessager i 2022 (ud af 60 kontroller) og 14 overtrædelsessager i 2023 (ud af 28 kontroller).
2