Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
B 51
Offentligt
2828120_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 39:
Vil ministeren redegøre for, om regeringen har til hensigt at afskaffe den såkaldte
”trappestigemodel” i udlændingelovens kapitel
4 om udvisning, som den forrige so-
cialdemokratiske regering lovede danskerne tilbage i august 2022? Der henvises til
udlændinge-
og integrationsministerens tidligere pressemeddelelse ”Regeringen vil
skærpe udvisningsreglerne: Det skal være muligt at udvise flere kriminelle udlæn-
dinge”, www.uim.dk, den 27. august 2022.
Svar:
Regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik
med fokus på bl.a. udvisning af kriminelle udlændinge.
Udlændinge, der misbruger deres ophold til at begå kriminalitet, er ikke velkomne
i Danmark. Derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark,
at
regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne.
Jeg mener, at der er en mulighed for at skærpe de gældende udvisningsregler inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. En skærpelse vil dog ikke
medføre markant flere udviste kriminelle udlændinge i praksis.
Et regeringsgrundlag er som bekendt gældende for hele regeringsperioden. Rege-
ringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan der skal arbejdes videre med den
del, der vedrører udvisning af kriminelle udlændinge.
27. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 16798
2508418
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
1/1