Indfødsretsudvalget 2023-24
B 33
Offentligt
2846203_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til B 33
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4 til B 33:
Vil ministeren tilkendegive, om regeringen vil forpligte sig til at genoverveje sin
holdning til statsborgerretskonventionen, som hverken Frankrig, Belgien, Storbri-
tannien, Irland, Italien eller Spanien har ville ratificere i 25 år, hvis det viser sig i de
kommende endelige domstolsafgørelser, at det alene er statsborgerretskonventio-
nen, som er til hinder for domstolenes frakendelse af dansk indfødsret og udvisning
i de aktuelle verserende straffesager om bandedrab og skud mod turister på Chri-
stiania samt banderelateret knivstikkeri i Superbrugsen, hvor anklagemyndigheden
har nedlagt påstand om frakendelse af indfødsret og lagt til grund, at medlemmer
af Loyal to Familia (LTF), der har begået skuddrab og knivstik for LTF, har ret til andet
statsborgerskab end dansk, og derved ikke bliver statsløse ved frakendelse? Der
henvises i øvrigt til udspillet “Retfærdig og realistisk
- En udlændingepolitik der sam-
ler Danmark” fra
2018, hvor Socialdemokratiet under punkt 6 på side 31 foreslog,
at "det skal være muligt at frakende personer deres danske statsborgerskab, hvis
de f.eks. begår alvorlig personfarlig eller narkorelateret kriminalitet”.
Svar:
Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, at regeringen vil arbejde
for at styrke det regelbaserede internationale samfund. Konventionerne er det bed-
ste grundlag for at skabe en bedre verdensorden, hvor hvert enkelt individ og min-
dre lande også har rettigheder. Som et lille land har Danmark en selvstændig nati-
onal interesse i, at det regelbaserede internationale samfund fungerer. Regeringen
står derfor ved de internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig, her-
under de forpligtelser, der følger af bl.a. Europarådets konvention af 6. november
1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).
Det ændrer dog ikke på, at der findes uhensigtsmæssigheder ved dele af de inter-
nationale konventioner og fortolkningen af dem. Vi skal derfor være klar til at ud-
fordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op, således at deres ne-
gative bivirkninger minimeres.
Side
1/2
4. april 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 4481
2650461
B 33 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om regeringen vil genoverveje sin holdning til statsborgerretskonventionen, hvis alene den er til hinder for domstolenes frakendelse af dansk indfødsret og udvisning i bestemte verserende straffesager
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
2/2